Druesaft: gavnlige egenskaber og kontraindikationer

Druesaft er populær blandt mange mennesker. Ligesom med æblesaft kan man få forskellige safter i smag og farve ved at bruge et stort udvalg af sorter. Den kan være sød eller sur, rød, rosa eller hvid – for enhver smag.

Sammensætning og kalorieindhold

Druesaft har en meget kompleks kemisk sammensætning – man kan finde organiske syrer, vitaminer, gavnlige mineraler og sukkerstoffer. Alt dette ophobes ikke kun i frugtkødet, men også i skindet og kernerne, så det er vigtigt at bruge hele bær til saften.

Vindrues skind indeholder pektiner, æteriske olier samt garvesyrer, som er meget værdsat ved problemer med mave-tarm-kanalen. En stor mængde fenoliske forbindelser kan beskytte kroppen mod mange problemer. Druekerner har længe været brugt til at lave olier og medicin, der understøtter hjerte-kar-systemets funktion. Kernerne indeholder kraftige antioxidanter – quercetiner og katekiner. Selve frugtkødet er meget rigt på vitamin C, K og B-vitaminer. Kostfibre har også en gavnlig virkning på kroppen, ligesom mineraler – kalium, kobber og mangan.

Kalorieindholdet i saften er lavt – 100 kcal pr. 100 g saft. Takket være den naturlige sødme i nogle bærtyper kræver saften ikke tilsat sukker, som ellers ville påvirke drikkens endelige kalorieindhold meget. Honning eller mynte kan give sundhedsfordele og forbedre smagen. Takket være dem bliver smagen forfriskende og virkelig sommerlig.

Hvordan er druesaft gavnlig?

Generelle fordele

Forskning i druesaft og dens fordele for menneskekroppen foregår stadig, og hver gang opdages der nye helbredende egenskaber. Men allerede nu er det bevist, at indtagelse af druesaft kan hjælpe mennesker med at håndtere mange problemer.

Reduktion af risikoen for kræftceller
Antioxidanter hjælper med at reparere celler, der er beskadiget af frie radikaler. Sådanne radikaler er skadelige for kroppen, forårsager oxidative processer, som senere bidrager til udvikling af kræftsygdomme. Antioxidanter neutraliserer disse radikaler og stopper allerede igangværende oxidative processer. Dette reducerer også risikoen for diabetes og hjerte-kar-sygdomme.

Størstedelen af antioxidanterne findes i kernerne og skrællen, så de bør anvendes under tilberedningen – det er nok bare ikke at skrælle druerne. Der er især mange i røde sorter.

Resveratrol – en phenolforbindelse, der virker forebyggende mod kræft – har en særlig effekt på kræftceller. Dens virkemåde er den samme som antioxidanternes – den blokerer frie radikaler. Som hjælp kan nævnes katekiner og quercetin – flavonoider, der har antioxidantegenskaber.

Fordele for hjerte og blodkar
Et højt indhold af kalium hjælper med at opretholde et normalt blodtryk, og dette sporstof i druesaft udgør 6 % af kroppens daglige behov. En stor mængde polyphenoler hjælper med at reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Videnskabeligt er det bevist, at det netop er kaliummangel, der fører til forhøjet blodtryk og hjertesygdomme, hvoraf slagtilfælde er en af de mest fremtrædende.

Sænkning af kolesterolniveauet
Mange forbindelser i druesaft reducerer ophobningen af kolesterol i kroppen, hvorved niveauet med tiden falder til et optimalt niveau. Saft fra røde druer hjælper især her, da de indeholder resveratrol, som fremmer sænkning af kolesterol i blodet.

Normalisering af blodsukkerniveauet
Den samme resveratrol øger kroppens følsomhed over for insulin, hvorved sukkerniveauet falder. Mange undersøgelser har vist, at regelmæssigt indtag af druer og produkter deraf har medført et fald i blodsukkeret.

Forbedring af synet
Flavonoider har en antioxidantvirkning og øger niveauet af beskyttende proteiner i nethinden. Evnen til at blokere frie radikaler minimerer risikoen for grå stær og andre problemer, der kan påvirke øjets sundhed. Resveratrol kan hjælpe med at beskytte mod grøn stær.

Hjælp til bekæmpelse af hovedpine
Druesaft kan være et effektivt middel mod hovedpine. De antioxidanter, riboflavin og fytostoffer, den indeholder, kan hjælpe med at reducere migrænesymptomer. De samme komponenter kan også hjælpe med tømmermændssymptomer.

Reduktion af risikoen for nyresygdomme
Druesaft kan mindske risikoen for at udvikle nyresygdomme, da den har en vanddrivende egenskab og samtidig fremmer fjernelse af urinsyre. Hermed sænkes surhedsgraden i urinvejene, ligesom risikoen for nyresten reduceres.

Styrkelse af immunforsvaret
Druesaft indeholder store mængder af vitamin C, A og K – en gruppe vitaminer, hvis indtagelse styrker immunforsvaret og øger kroppens beskyttelse mod bakterier og vira.

Forbedring af hjernens funktion
Druesaft indeholder store mængder af B-vitaminer, som fremmer bedre hjernearbejde. Dette viser sig i øget koncentration og forbedret hukommelse. Vitamin A og C forbedrer humøret og giver en følelse af energi, hvilket også bidrager til bedre hjerneaktivitet.

Sund mundhule
Mange organiske syrer gavner mundhulens sundhed, især æblesyre. Den hjælper med at reducere risikoen for misfarvning af tandemaljen og pigmentpletter.

For kvinder

Druesaft vil glæde mange kvinder med den kendsgerning, at den beskytter mod sygdomme forbundet med for tidlig aldring. Det er meget vigtigt i dette tilfælde at bruge druehinden i saften – den indeholder store mængder af sådanne fenolforbindelser som phytoalexin og resveratrol. Det er netop dem, der har den primære effekt på hudcellerne, har antiinflammatorisk virkning, beskytter mod ultraviolet stråling og forekomsten af bumser.

Desuden blokerer saften, takket være antioxidanterne, væksten af brystkræftceller. Blandt alle druesorter anses Concord for at være den vigtigste kæmper.

For mænd

Druesaft er kendt for mange gavnlige egenskaber, der har en positiv effekt på både kvinders og mænds kroppe. Der er en række sygdomme og problemer, der kan opstå hos den stærke halvdel af menneskeheden. Især drejer det sig om problemer med hjertefunktionen. De bioflavonoider, der findes i frugterne, har en gavnlig indvirkning på hjerte-kar-systemet.

I østlige lande mener man, at drikkevarer fra druer kan helbrede mandlig infertilitet takket være antioxidanten lycopen med antiinflammatorisk virkning.

Under graviditet

Under graviditeten er det meget vigtigt at få gavnlige komponenter ikke kun til moderen, men også til det ufødte barn. Druesaft er rig på alle nødvendige komponenter. Den vil styrke immunforsvaret, som normalt er svækket i denne periode, og beskytte kroppen mod vira og bakterier. B-vitaminerne hjælper med at normalisere fordøjelsen, da der ofte er problemer med den under graviditeten. Fosforen, som findes i drikken, deltager i den korrekte dannelse af fosteret.

Under amning

Druen er en meget velsmagende bær, men desværre skal man efter fødslen være meget selektiv med kosten. For eksempel må nybagte mødre ikke spise druer i deres rene form, men saften er tilladt allerede et par måneder efter barnets fødsel. Den indeholder alle de sunde komponenter, og den skade, som selve bærret uden varmebehandling kan forårsage, vil være elimineret.

For børn

Børns ernæring skal også være afbalanceret, understøtte sundhed og normal udvikling. Barnets første møde med druer bør begynde med juice, og i fortyndet form. Og hvis der ikke er tegn på allergiske reaktioner, kan man gradvist øge juicekoncentrationen og mindske mængden af vand.

Ved længerevarende varmebehandling af saften nedbrydes nogle syrer, som børns tænder er særligt følsomme overfor. B-vitaminerne vil bidrage til at forbedre barnets hjerneaktivitet – hjernen har brug for hjælp under udviklingen. C-vitamin styrker immunforsvaret og helbredet.

Ved vægttab

For nylig nåede forskere frem til, at regelmæssigt indtag af hjemmelavet druesaft (med andre ord friskpresset) fører til vægttab. Da der ikke er behov for at tilsætte sukker, forbliver druesaft lige så lavkalorisk som selve druen. Der findes en diæt baseret på druer og drueprodukter. Vægttab fremmes af phenoliske forbindelser, hvoraf nogle typer hjælper kroppen med at nedbryde fedtceller. Druesaft fremskynder også kroppens stofskifte og regulerer blodsukkerniveauet, hvilket også påvirker normalisering af vægten og dens vedligeholdelse i fremtiden.

Er pakket druesaft gavnlig?

Dette spørgsmål stiller mange sig selv, når de står foran hylderne med saftekartoner. For at forstå dette spørgsmål, skal man se på informationen på drikkevareemballagen og på produktionsprocesserne.

Ingredienser og holdbarhed
Vær opmærksom på ingredienserne. Meget ofte, ud over selve saften, kan man se sukker, antioxidanter og i nogle tilfælde smagsforstærkere. De fleste af dem bruges til at forlænge holdbarheden – sådanne produkter kan i lukket tilstand opbevares i op til 6 måneder selv ved 25 grader. Enig, hjemmelavet saft, selv i en lukket krukke, holder ikke længe ved den temperatur og vil efter et par dage få en ubehagelig smag og lugt. Derfor bør man ved synet af sådanne holdbarheder tvivle på saftens naturlighed og huske, hvor meget skade en stor mængde sukker, smags- og aromastoffer kan gøre.

Mange producenter skjuler den reelle mængde tilsat sukker. Det findes oftest i store mængder i saften, hvilket beskadiger tandemaljen og øger risikoen for huller. Mange bemærker også, at når de stopper med at drikke pakket saft, observeres vægttab og normalisering.

Produktionsteknologi
Produktionsteknologien for saft omfatter mange behandlingstrin. Blandt dem er der fuldstændig harmløse og lignende dem, vi udfører derhjemme – for eksempel kogning, filtrering og nogle gange presning (knusning) af bær. Men nogle af dem er helt ukendte for os. Blandt dem er sterilisering ved meget høje temperaturer for at forlænge holdbarheden. Som et resultat forsvinder næsten alle de gavnlige komponenter fra den pakkede saft, de kan simpelthen ikke tåle sådanne temperaturforhold.

Ved fremstilling af saft af lyse druesorter kan der være et trin som klaring. Det giver saften en behagelig nuance, men fjerner også alle de gavnlige egenskaber fra drikken.

Nogle producenter tilføjer ekstra vitaminer og mineraler – den slags juice findes blandt babyprodukter. Men til børn er det bedre at bruge hjemmelavet juice, hvor du er sikker på indholdet hele vejen.

Det er op til hver enkelt at beslutte, om du vil drikke druejuice fra en pakke købt i butikken. Men hvorfor løbe risikoen for visse sygdomme, når du nemt kan lave sund juice derhjemme?

Druesaft i medicin

Druer blev brugt som medicin allerede af de gamle romere – de brugte dem mod forkølelse, ved problemer med mave-tarmkanalen og endda i tilfælde, hvor de af forskellige årsager mistede meget blod.

I nogle tilfælde anbefales druejuice stadig i dag. For eksempel ved anæmi skal du drikke et halvt glas druejuice 3 gange om dagen. En stor mængde jern i blodet bidrager til et normalt niveau af bloddannelse.

Ved forkølelse bør du drikke varm druejuice – C-vitaminet i druerne styrker immunforsvaret og hjælper det i kampen mod virus. Du kan tilføje honning eller mynte til juicen for at forstærke effekten.

Anvendelse af druesaft i kosmetologi

Takket være druejuicens evne til at forhindre tidlig aldring bruger mange den som kosmetisk middel. Den kan fungere som en almindelig ansigts-tonic, nærer huden med gavnlige komponenter og forbedrer dens generelle tilstand. Hvis du skyller håret med druejuice, kan du efter et stykke tid bemærke, at det bliver glattere, og at det er meget lettere at rede – intet hænger fast eller filtre sammen. Problemet med hårtab og spaltede spidser minimeres også.

Dem, der laver druejuice derhjemme, får den største nytte. Resterne, som bliver tilbage efter filtrering af juicen, kan bruges til kosmetiske formål.

Kropsscrub

Meget ofte kan du i butikken finde scrubs baseret på druer og sukker. En sådan scrub kan have en cellulitbekæmpende virkning – den fremmer blodcirkulationen tættere på huden, og det er netop, hvad der giver den magiske effekt. Den er meget nem at lave derhjemme. Til det skal du bruge sukker og stykker af druer, som er tilbage efter druejuicen. Du skal bare blande disse komponenter og påføre dem med masserende bevægelser på dampet hud. Druekernerne vil også have en skrubbende virkning.

Hårmaske med druesaft og burreolie

Bland burrerodolie, druejuice og honning til en tyk konsistens, og påfør blandingen på hovedbunden. Behandlingen skal gentages mindst 2 gange om ugen for at få en positiv effekt – mindre hårtab, styrkelse af hårets rødder og forbedring af hovedbundens generelle tilstand (mindre skæl og fedtethed).

Hårmaske med druesaft og æg

Pres saften fra en klase druer og tilsæt den til æggeblomme og hørfrøolie. For tykkelse kan du tilsætte honning. Massér masken ind i hårrødderne og lad den sidde i en halv time (du skal pakke hovedet ind i et håndklæde eller tage en badehætte på – masken virker bedre i varmen).

Skader og kontraindikationer

Druer og drikkevarer lavet af dem indeholder store mængder organiske syrer, så personer med mavesår i fordøjelseskanalen og gastritis bør ikke drikke saften. Evnen til at fremskynde stofskiftet kan også spille folk med diarré et puds.

De samme syrer kan bidrage til at ødelægge tænderne, hvis der allerede er huller. Derfor, hvis du får lyst til at skifte til en kost med et højt indhold af druer, bør du besøge tandlægen for at løse problemerne.

Diabetikere og personer, der er tilbøjelige til at tage på i vægt, bør ikke drikke saft med tilsat sukker, så du bør undgå købt saft og kun lave hjemmelavet uden sødemiddel.

Sådan vælger og opbevarer du druesaft

Når du vælger druejuice i butikken, skal du være opmærksom på ingredienser og holdbarhedsdato. Det er bedst at vælge en juice uden tilsætningsstoffer og sukker. En lang holdbarhed indikerer, at produktet ikke er naturligt.

Det er bedre at foretrække hjemmelavet juice – dens fordele er da ubestridelige. Tilberedningen er enkel og tager ikke lang tid, og hvis du lukker den i glas, kan den sagtens glæde dig om vinteren. Du kan også fryse den tilberedte druejuice – på den måde holder den sig i et år. Med disse opbevaringsmetoder har du druejuice hele året, og du behøver ikke at løbe i butikken efter koncentreret købt juice.

Sådan laver du druesaft

At lave juice er en glimrende måde at forlænge holdbarheden af bær og frugter, især hvis du har din egen have, og de vokser i ubegrænsede mængder. Druejuice laves meget enkelt. Du skal vælge en druesort efter din smag – juicen kan blive sød eller syrlig, mørk rød, lyserød eller champagnefarvet.

Til tilberedning har vi brug for disse ingredienser:

• Druer.
• Drikkevand.

Sukker tilsættes efter smag, og mængden afhænger af den valgte sort — hvis druerne er søde nok, kan det udelades.

Tilberedningstrin:

1. Fjern stilkene, og skyl bærrene grundigt i vasken under koldt vand, læg dem derefter i en gryde og hæld vand på, så væsken lige dækker druerne.
2. Sæt gryden på komfuret ved svag varme. Efter 5 minutter knuses druerne med en presse (f.eks. til kartoffelmos) – da skindet er ret tykt, skal det brydes for at få saften bedre ud. Efter knusningen koges druerne i yderligere 15 minutter.
3. Efter afkøling skal den færdige juice filtreres gennem gaze – så fjerner du overskydende bundfald. Takket være den første rensning får du juice med frugtkød. For at få en drik uden frugtkød skal saften bundfælde i 12–24 timer – det resterende bundfald vil sætte sig, og det vil være lettere at fjerne ved næste filtrering gennem gaze/sigte.
4. Hvis du vil konservere sådan en naturlig drik og gemme den til vinteren, skal du koge den rensede juice igen og hælde den varm i steriliserede glas. Luk dem med låg og lad dem stå ved stuetemperatur, indtil de er helt afkølede. Sådan druejuice kan opbevares i op til et år.

Sådan laver du vin af druesaft

For at lave vin derhjemme kræves intet specialudstyr, men man skal have tålmodighed.

For at lave vin skal du forberede følgende ingredienser:

• Druejuice – 4 liter.
• Sukker – 0,5 kg.
• Vingær – én pose er nok.
• 5-liters glasbeholder.

Tilberedningstrin:

1. Juice skal ikke opbevares i køleskabet, den skal være ved stuetemperatur. Hæld 0,5 liter i en 5-liters flaske, tilsæt 1 teskefuld vingær og luk flasken med gaze (nogle «hjemmevinsmagere» bruger en gummihandske med et lille hul til dette formål). Ryst flasken grundigt for at fordele gæren. Lad flasken med juice stå et sted beskyttet mod sollys, men det skal være varmt nok til, at gæren kan arbejde ordentligt (stuetemperatur er helt tilstrækkeligt).
2. Efter et par dage vil væsken i flasken begynde at boble – det er et sikkert tegn på, at gæren arbejder. Hvis du har besluttet at bruge en gummihandske, vil den puste op. Hæld yderligere 1,5 liter druejuice i flasken og sæt handsken på flasken igen. Glem ikke at lave et lille hul i den til udslip af kuldioxid, som dannes under gæringsprocessen.
3. Gær, ligesom enhver levende organisme, har brug for næring. Det er bedst at bruge sukker, så du skal forberede en sirup. Tilsæt 0,5 kg sukker til en 2-liters flaske og hæld 1 liter varmt vand i. Ryst flasken, indtil sukkeret er helt opløst, og lad den stå til senere – siruppen skal bruges i næste trin.
4. Efter 5 dage tilsættes endnu 1 liter juice og al den sukkersirup, der blev forberedt på forhånd, til den 5-liters flaske. Ryst flasken godt for bedre at fordele siruppen, og glem vinen igen i et par dage (husk at sætte gummihandsken på flasken).
5. Endnu 5 dage senere vil du bemærke, at der er langt færre bobler på overfladen af væsken, og handsken er ikke så oppustet – det betyder, at gæringen gradvist slutter. Hæld den sidste liter druejuice i, luk flasken med handsken og lad vinen stå i yderligere 2 uger.
6. Når handsken endelig er pustet ud, og antallet af bobler er faldet (næsten til en enkelt boble), stil flasken i køleskabet i 3 dage. Under disse forhold vil gæren bundfælde sig, og gæringsprocessen vil slutte. Efter 3 dage hæld forsigtigt den færdige vin på flasker, og prøv ikke at forstyrre bundfaldet i bunden.

Kan man drikke saft fra vinranken?

Saft fra vinstokken kaldes også pasoka i folkemedicinen og bruges til at behandle mange sygdomme. Derfor er brugen af sådanne råvarer til fremstilling af juice ikke kontraindiceret; tværtimod kan det hjælpe din krop med at håndtere nogle lidelser.

Det er bedst at samle pasoka midt på foråret – det er da vinstokken begynder at vågne fra vinterhi, og alle næringsstoffer lægges i vinstokken for at hjælpe den med at gro løv. Indsamling af saft fra en vinstok minder meget om indsamling af birkesaft – du skærer en gren skråt, leder den ind i en forberedt beholder og lader den stå i et døgn. Med et korrekt snit på en lille vinstok, kun en centimeter lang, kan du samle op til 3 liter saft. Baseret på denne drik kan du lave vin på samme måde som af druer.

Den mest populære medicinske opskrift baseret på pasoka er juice med tilsætning af vegetabilsk olie. Forholdet for denne drik er 4:1 (vinstokssaft og olivenolie henholdsvis), men dens holdbarhed er meget kort.

Både juice og vin vil hjælpe med at slippe af med nogle sygdomme. For eksempel fjerne nyresten, forbedre stofskiftet og endda synet, samt bidrage til behandling af sygdomme i kredsløbssystemet. Rankesaften indeholder mange organiske syrer – om foråret meget mere end i bær samlet senere. Det samme gælder for makro- og mikroelementer – næsten hele det periodiske system er samlet i den.

Pasoka bruges også til kosmetiske formål. Saften fra vinstokken kan bruges til at vaske ansigtet og skylle håret. Til håret kan du lave en maske baseret på burreolie og pasoka – olien vil eliminere problemet med hårtab, og saften vil fugte og genoplive krøller.

Sådan farver du æg med druesaft

At farve æg med saft er ikke svært, og du kan opnå en meget intens lavendel mat farve. Som ved al farvning af æg med naturlige ingredienser, skal saften være 100% ren, så det er ikke tilrådeligt at bruge købt saft, da producenten ikke altid er pålidelig.

Når du har presset saften ud af druerne, så læg det ønskede antal æg i saften i flere timer. Du kan også bruge metoden med at koge saft og æg sammen, men i dette tilfælde er det nødvendigt nøje at overvåge æggenes integritet og færdighed.

Interessante fakta om vindruer

1. Den største producent af druer er langt fra Italien, men Kina – næsten 10 millioner tons om året.
2. Druer virker som gift for dyr – de kan forårsage opkastning, mavebesvær og kramper.
3. Drikkevarer fra druer blev indtaget i det gamle Egypten, som det fremgår af egyptiske skrifter.
4. I druekerner findes der olier, som bruges i kosmetikindustrien til fremstilling af hudplejeprodukter.
5. Nogle mennesker i Japan skræller druerne og fjerner kernerne, da de mener, at de er bitre, og at skrællen er umulig at vaske ren for snavs.
6. Der findes en druesort, hvis smag minder om sukkervat.
7. I Slovenien findes der en vingård, der er over 500 år gammel – den overlevede både Første og Anden Verdenskrig samt slagene under Napoleon.
8. Af unge vinblade laver man en ret, der minder om kålruller. Den kaldes dolma.
9. Den første vingård opstod for 8000 år siden i Georgien.
10. Druen nævnes i Bibelen – Noa dyrkede den.

Foto af druejuice