Eukalyptus: medicinske egenskaber og kontraindikationer

Eukalyptus' helbredende egenskaber anerkendes af både officiel og folkemedicin. Disse stedsegrønne planter tilhører myrtefamilien (Myrtaceae). Slægten omfatter over 700 arter, herunder buskformer og træer.

Plantens navn kommer fra græsk 'eukalyptos', som betyder 'vel' eller 'godt'. Ordet har også en anden betydning – 'kalyptos', som oversættes til 'skjule'. Det europæiske navn blev opfundet af den franske biolog Charles Brüel i slutningen af 1700-tallet. I Rusland blev eukalyptus kaldt gummitræ eller vidunderligt træ.

Kemisk sammensætning

Den mest værdifulde komponent i plantens blade er den æteriske olie. Forskellige typer plantemateriale indeholder fra 0,3 til 4,5% af denne aromatiske olie. 80% af olien består af cineol. Stoffet har det kemiske navn monocyklisk terpen (mentanoxid). I ren form er det en væske med en stærk, brændende smag, hvis duft minder om kamfer. Interessant nok reduceres mængden af æterisk olie kun ubetydeligt efter tørring af friske blade.

Ud over cineol indeholder bladene garvestoffer, kumarsyre, gallotanniner samt kanelsyre. Materialet er rigt på nyttige mikroelementer; bladene indeholder aromadendren, fytoncider, terpentinolie, phellandren og vitaminer.

Indholdet af den æteriske bestanddel afhænger af plantens art. For eksempel får man en liter flydende æter af 20 kg friske blade fra eukalyptus globulus (kugle-eukalyptus).

Hvordan ser den ud, og hvor vokser den

Repræsentanter for den store slægt eukalyptus adskiller sig i størrelse og bladform, men planterne har også fællestræk. Buskarter danner høje krat, og træer kan blive op til 100 meter høje. Træerne lever længe; der kendes eksemplarer på 350-400 år.

Stammen på et eukalyptustræ kan være lige eller buet, og kronen varierer mellem forskellige arter. Den kan være bred, formløs, pyramideformet, ellipsoid, ægformet eller minde om en hængepil. Barken på eukalyptus varierer også; den kan være glat, fibrøs, furet, skællet eller foldet. Nogle træer fornyer det øverste barklag hvert år.

Bladene på træet er orienteret lodret, med kanten opad. De har en stiv, tør bladplade og vokser på en 'snoet' bladstilk. Derfor er der næsten ingen skygge under træet på solrige dage.

Hos de fleste arter er bladpladen stærkt forlænget, men der findes eukalyptus med runde blade. Alle eukalyptus er stedsegrønne og fornyer løvet gradvist hele året. Bladfarven er blågrøn, mørkegrøn med en grålig nuance.

Eukalyptus begynder at blomstre og bære frugt, når træet når en alder af 2–10 år. Blomstringen sker i slutningen af foråret eller i begyndelsen af sommeren. Blomsterne ligner luftige kugler, og frugtmodningen varer et helt år. Blomsterfarverne er hvide, rosa, gullige, dybrøde, klare gule.

Frugtkapslerne har en ejendommelig form, der minder om en halveret agern, en kegle, en kande, ribbede kugler og ellipsoider. Kapslen indeholder flere aflange eller runde frø. Hos nogle eukalyptusarter har frøene vingelignende vedhæng, så de kan spredes et stykke væk fra modertræet.

Hvor vokser den
Eukalyptusens hjemland anses for at være det sydligste og mest isolerede kontinent – Australien, samt øerne længere mod nord i ækvatorbæltet. I Australien vokser størstedelen af eukalyptusarterne, mens der uden for kontinentet kun kendes 15 arter. Kun 9 af dem har ikke australsk oprindelse.

Repræsentanter for denne slægt vokser i naturlige skove på Tasmanien samt i New Zealand. En art vokser på Filippinerne, flere repræsentanter på Ny Guinea og i Indonesiens regnskove. Over ækvator vokser kun én art – regnbue-eukalyptus.

Træer og buskformer dyrkes kunstigt. Træerne vokser hurtigt og trækker godt vand ud af jorden. Derfor plantes eukalyptuslunde i sumpede områder for at dræne jorden. Det gør man i sumpede egne af Spanien, Sydfrankrig, Grækenland, Indien, Afrika, lande i Syd- og Nordamerika. Der er også eukalyptusplantager ved Sortehavskysten, på Krim og i Abkhasien.

Eukalyptus vokser på lerjord (brun og rød), podsoljord, kastanjejord, sandjord, tørvejord. Planterne kan findes på sletter, i kløfter, på bjergskråninger, i savanner, stepper og halvørkener. På ækvatoriale øer, hvor der rejser sig skovklædte vulkaner, 'klatrer' eukalyptus op i 1700–1800 meters højde.

Træer og buske foretrækker fugtig, men ikke vandmættet jord, og tåler samtidig sæsonoversvømmelser. Dog tåler eucalyptusplanter dårligt salt- og kalkholdig jord. Blandt dem findes både varmekrævende arter, der ikke tåler frostgrader, og frostbestandige, som overvintrer ved minus 10–14 grader. I bjergområder vokser eucalyptusser, der overlever ved meget stærk kulde, når temperaturen falder til minus 20–24 grader.

Indsamling og opbevaring

Indsamlingen af eucalyptusblade foretages af beboere ved Sortehavskysten og i Middelhavslandene. Nogle haveentusiaster dyrker denne plante derhjemme. Busken trives godt, hvis der er meget lys i hjemmet, og jorden altid er fugtig.

Som lægemiddelråmateriale anvendes 3 arter af eucalyptus — askegrå, kugleformet og risformet.

Indsamling

Anbefalingerne om indsamlingstidspunkter varierer. Nogle indsamlere mener, at bladene skal høstes fra midt på sommeren til slutningen af oktober. I disse måneder indeholder eucalyptusplantagerne, dyrket på den nordlige halvkugle, den maksimale mængde æterisk olie.

Ifølge en anden mening indsamles de unge blade, der er kommet i indeværende år, i november, når temperaturen falder til plus 10 grader og derunder. Overvintrede blade kan tages i løbet af hele året. Man indsamler sunde blade og unge grene op til 40 cm lange. Det er bedst at bruge saks for ikke at forvolde planten stor skade.

Indsamling af råmaterialet foretages i klart, tørt vejr midt på dagen. Man må ikke foretage indsamling i overskyet vejr, tidligt om morgenen, i regnvejr eller umiddelbart efter regn. Råmateriale, der er overmættet med fugt, tørrer langsommere. Ved store indsamlingsskalaer kan man overse dannelsen af skimmel og råd i den grønne masse.

Tørring

Til tørring i det fri bindes grenene i løse bundter og hænges op på loftet, i skuret, under et halvtag eller på verandaen. Bundterne hænges, så de ikke rører hinanden. Det er vigtigt, at det grønne ikke udsættes for direkte sollys. Tørring i et mørkt, godt ventileret rum betragtes som ideelt.

Hvis det begynder at regne, eller luftfugtigheden stiger kraftigt, er det bedst at bringe råmaterialet ind i huset og tage det ud igen, når vejret bedres. Eucalyptus bør tages indendørs selv i godt vejr, for i kystlande stiger luftfugtigheden ofte om natten.

Råmateriale, der er indsamlet som enkelte blade, kan tørres i ovnen. Opvarmningstemperaturen må ikke overstige 100 grader. Ovnen opvarmes, en bageplade eller rist med råmaterialet sættes ind, og varmen slukkes straks. Ovndøren åbnes et par centimetre. Råmaterialet holdes i 1,5–2 timer, derefter tages det ud af ovnen. Proceduren gentages, indtil bladet er tørt og skørt.

Tørring i ovn bør erstattes med naturlig tørring eller behandling i en frugttørrer. Ved temperaturer over 40 grader fordamper den æteriske komponent kraftigt.

Eucalyptus tørres også i en elektrisk tørremaskine til frugt og grøntsager. Bladene lægges på tallerkener, apparatet lukkes, og temperaturen indstilles til 35 grader. Hvert 15. minut skiftes de nederste og øverste bakker, så materialet tørrer jævnt. Når tørringen er færdig, slukkes apparatet, og det får lov til at køle af, før den tørrede eucalyptus tages ud.

Opbevaring

Tørt materiale i bundter kan opbevares i samme form, som det blev samlet. Kvaster af eucalyptusgrene hænges op på væggen i et tørt, ventileret spisekammer eller i en skur. Grene og blade kan hakkes og opbevares i små sække af jute eller anden porøs stof.

Ligeledes pakkes blade, der er tørret i ovn eller elektrisk dehydrator. I stedet for sække kan man bruge papkasser med huller, men ikke plastikposer eller -beholdere. I metalkar eller glaskrukker opbevares eucalyptusråmateriale i kort tid.

Præparaterne må ikke placeres i kælder, kælderrum eller andre steder med høj luftfugtighed. I lejligheden opbevares forrådet i en pose eller et glas på en lukket hylde, adskilt fra fødevarer. Holdbarheden er højst 2 år.

Eukalyptus' helbredende egenskaber

Præparater fremstillet af tørt bladmateriale har følgende virkninger.

1. Antiseptisk og baktericid. De organiske kulbrinter aromadendren og phellandren danner ozon (O3) i kontakt med iltmolekyler. Dette dræber mange sygdomsfremkaldende bakterier i kroppen og på huden, herunder muterede former, der er resistente over for antibiotika.
2. Antiparasitisk virkning. Eucalyptus kan dræbe helminter og bruges til at uddrive parasitter, effektiv mod både voksne og æg.
3. Beroligende og smertestillende virkning, herunder mod smerter forårsaget af kramper.
4. Stofferne i eucalyptus normaliserer bugspytkirtlens insulinproduktion, hvilket bidrager til at sænke blodsukkeret.

For kvinder

Infusioner af tørt materiale anvendes med succes til behandling af livmoderhalserosion, endometriose og endometritis. Infusioner tages oralt og bruges eksternt som antiseptisk og helende middel. Tamponer gennemblødes i den medicinske opløsning og indsættes i skeden.

Midler baseret på eucalyptus er effektive til behandling af blærebetændelse og nyrebækkenbetændelse. Infusionen bruges til at aftørre huden for hurtigere at slippe af med pigmentpletter i ansigtet efter fødslen.

For mænd

Eucalyptus' antimikrobielle egenskaber gør det muligt at bruge infusioner af denne plante ved inflammatoriske og kroniske sygdomme i de mandlige kønsorganer. Det omfatter akut og kronisk prostatitis og andre patologier forårsaget af sygdomsfremkaldende bakterier.

Under graviditet

Officiel medicin har ingen data om fordele og skader ved eucalyptusolie og medicinske drikke på den vordende mors krop. På emballagen med plantemateriale angiver producenterne, at det ikke anbefales til vordende mødre at bruge præparaterne. Det er bedst at konsultere en gynækolog om dette spørgsmål.

Under amning

Producenter af råvarer anbefaler ikke eukalyptuspræparater og -olier til ammende mødre. Det skyldes, at virkningen af æteriske olier og andre aktive stoffer på modermælk og barnet ikke er tilstrækkeligt undersøgt.

Det er ikke undersøgt, hvilke stoffer der kan trænge over i modermælken. Derfor bør man i ammeperioden undgå præparater på basis af eukalyptus.

For børn

Børn under 2 år ordineres ikke eukalyptusbaserede lægemidler. Det gælder ikke kun indtagelse af præparater, men også udvortes brug. For børn over 2 år er brug af præparater kun muligt, hvis der ikke er allergisk reaktion. Når man tilbereder infusioner og tager midler ind, bør man følge producenternes anbefalinger for råvarer og præparater.

Ved vægttab

Personer, der gerne vil tabe sig og oplever sult, kan have gavn af eukalyptusolie. Den skarpe duft af æterisk olie undertrykker den uimodståelige trang til at spise noget. Det er netop sultfølelsen, der får folk til at droppe diæten og falde i, hvorefter de overflødige kilo vender tilbage. Duften af eukalyptusolie kan hjælpe med at undertrykke den »psykologiske sult«, når maven rumler ved synet af en smuk kage, luftige boller og is. Hvis man indånder duften af æterisk olie før et måltid, nedsættes appetitten, og man overspiser ikke.

Eukalyptus i folkemedicinen

Folkemedicinere behandler mange forskellige sygdomme med eukalyptuspræparater. Planten indeholder stoffer, der dræber dysenteri- og tyfusbaciller, streptokokker, stafylokokker, trichomonader og andre sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Eukalyptus er effektiv ved behandling af alle former for betændelsestilstande, pyelonefritis, urethritis, andre sygdomme i urin- og kønsorganerne samt herpes. Folkemedicinere mener, at plantemidler også virker på vira, aktiverer immunforsvaret og hjælper med at blive rask ved influenza og virale luftvejsinfektioner. Ved brug af præparater baseret på eukalyptusråvarer kan man nedsætte risikoen for virussygdomme.

Udvortes midler er effektive ved psoriasis, eksem og dermatitis af forskellig oprindelse. Med disse præparater behandles dårligt helende sår og liggesår. Man aftørrer huden med afkog og laver applikationer og kompresser.

Infusioner beroliger huden efter nældebrændinger, insektbid, herunder myg, småmyg, sandfluer, lopper og væggelus. En stærk infusion af eukalyptusblade kan anbefales til at aftørre hovedbunden ved pedikulose, og eukalyptusolie kan bruges til at forebygge smitte med lus. På offentlige steder, hvor der er risiko for kontakt med insekter, kan man dryppe den duftende olie på hovedet.

Kompresser af eukalyptusinfusion er et effektivt smertestillende og antiinflammatorisk middel ved ledsmerter, artrose, lumbago, arthritis, reumatisme, neuralgier og osteochondrose.

Midler baseret på denne helbredende plante anvendes udvortes og indvortes. Til indvortes brug tilberedes infusioner, tinkturer, afkog, olier og te. Som udvortes præparater bruges infusioner, olier, salver, pulver af knuste blade og afkog.

Ved diabetes

Eukalyptusolie er et naturligt præparat, der hjælper med at sænke blodsukkeret ved diabetes. Der findes flere opskrifter på brug af dette produkt fra folkemedicinere og patienter.

1. Et stykke rugbrød moses til krummer og rulles til en lille flad kugle. På krummerne dryppes 3 dråber solsikkeolie og 1–2 dråber eukalyptusolie. Kuglen spises og skylles ned med vand, hvortil der er tilsat citronsaft.
2. I et glas hældes 20–30 ml mælk, dryppes 1 dråbe geranieolie og 1 dråbe eukalyptusolie, og det drikkes. Midlet indtages to gange dagligt, om morgenen efter måltid og om aftenen før middag.

Ved pancreatitis

Eukalyptus har en positiv helbredende effekt ved pancreatitis. Det anvendes i behandling med vegetabilske olier og fedtstoffer.

I en teskefuld vegetabilsk olie tilsættes 1 dråbe pebermynteolie og 1 dråbe eukalyptusolie. Om morgenen på tom mave tages olien i munden, men den synkes ikke, i stedet suges den langsomt og roligt i 15–20 minutter. I stedet for pebermynteolie kan man bruge enebær-, lavendel-, ingefær- eller mandarinolie.

For at normalisere bugspytkirtlens funktion anvendes komplekse blandinger, som kan tilberedes selv. De indeholder et stort antal planter. Eksempel på blanding:

• knuste eukalyptusblade;
• evighedsblomst;
• rejnfan;
• melbær;
• blomster af kamille;
• sødkløver;
• kalmusrod;
• hørfrø;
• majsskæg;
• perikon;
• tusindgylden;
• lindeblomster;
• hyben;
• alant
• tyttebærblade.

Alle typer vegetabilske råvarer tages i lige store mængder. En teske af blandingen overhældes med kogende vand (400 ml), dækkes med låg og trækker, indtil væsken er lunken. Infusionen drikkes to gange dagligt, et helt glas ad gangen.

For tarmen

Afkog af tørre råvarer hjælper mod spasmer og smerter i tarmene. Denne drik drikkes også ved kronisk gastritis forbundet med lav mavesyre.

På en vægt afmåles 25 g knuste blade, råvarerne hældes i en literskrukke og overhældes med kogende vand (0,5 l). Derefter sættes det i et kogende vandbad og holdes i 15 minutter. Derefter tages gryden ud, afkøles i 40–50 minutter og filtreres. Hvis vandet er kogt væk, hældes vand på for at bringe afkogsvolumen op til 0,5 l. Midlet drikkes tre gange dagligt, 2–3 spiseskefulde ad gangen.

Ved hæmorider

Klysmaer med frisk eukalyptus lindrer smerte og reducerer betændelse ved hæmorider. 300 g blade skæres fint, overhældes med 1 l vand og bringes i kog. Derefter tages gryden af varmen, sættes på et tykt håndklæde og pakkes ind fra alle sider.

Beholderen holdes varm i 30–35 minutter, derefter filtreres afkoget. Der gives varme klysmaer med en lille ballon. Hvis hæmorideknuder ikke kan skubbes tilbage, laves der udvendige kompresser af samme infusion.

Ved blærebetændelse

Blærebetændelse bør behandles med antibiotika. Som en supplerende procedure gives et siddebade med helbredende olier. I 15 l varmt vand (badevolumen) tilsættes 5–7 dråber eukalyptus-, sandel- og lavendelolie. Proceduren varer 15–20 minutter, og bade kan tages to gange dagligt.

Folkemedicinere anbefaler at tage siddebade med vegetabilske afkog baseret på en blanding af 5 komponenter. Blandingen indeholder tørrede råvarer:

• eukalyptusblade — 1 ske;
• ringblomst (blomster) — 6 skeer;
• pileurt, agerpadderok, kamille — 5 skeer hver.

Råvarerne blandes, dampes med en vilkårlig mængde vand, bringes i kog og afkøles. Derefter hældes det i et forberedt siddebadekar med varmt vand (38–40 grader). Proceduren varer 15–20 minutter, og badet kan tages to gange dagligt, indtil symptomerne på sygdommen forsvinder.

Ved prostatitis

Ved kronisk prostatitis tages almindelige bade og siddebade med udtræk og olier. I et stort badekar tilsættes afkog af kamille, timian og andre urter, der har antiinflammatorisk og beroligende virkning. Afkogene tilberedes efter producentens anvisning for lægeurter.

I vandet tilsættes også olier af rosmarin, cypres, eukalyptus (3–4 dråber hver). Gode effekter opnås med æteriske olier af patchouli, havtorn, nåletræer (3 dråber hver).

Et godt antiinflammatorisk middel ved akut prostatitis er et klyster. Til fremstilling af opløsningen tilsættes 3 dråber eukalyptusolie til 30 ml mælk. Til proceduren bruges en lille gummiballon med blød spids.

Mod hoste

Ved hoste laves te af tørre blade. 3 spiseskefulde knust eukalyptus overhældes med kogende vand (250–300 ml). Trækkes i 25 minutter og filtreres gennem flere lag gaze. Teen drikkes i løbet af dagen i små slurke.
Hver dag brygges ny te. Dette slimløsende middel kan drikkes ved bronkitis og komplikationer fra luftvejssygdomme.

Mod forkølelse

Næseskylning renser bihulerne og dræber sygdomsfremkaldende organismer på slimhinderne, lindrer hævelse og inflammation. Til fremstilling af opløsningen opløses en teskefuld havsalt i varmt vand (0,5 l) og tilsættes 4 dråber eukalyptusolie. Væsken trækkes op i en gummiklyster og næsen skylles, mens hovedet holdes lodret.

Ved snue er det gavnligt at indånde duften af æteriske olier. Eukalyptusolie dryppes på vatrondeller og placeres i soveværelset. Ved snue er det også gavnligt at lave inhalationer. I en gryde med varmt vand tilsættes nogle dråber eukalyptusolie. Med et håndklæde over hovedet indånder man dampene af vand og æterisk olie gennem næsen.

Til inhalationer bruges også en forstøver – et praktisk apparat, især når det handler om behandling af et barn. I beholderen hældes 30 ml varmt kogt vand eller saltvand. Der tilsættes 2–3 dråber eukalyptusolie, og der inhaleres i 6–10 minutter. Øjnene anbefales at lukkes, så den æteriske olie ikke irriterer slimhinderne.

Mod snue hjælper også en salve, som ikke er svær at lave selv. I en cremekrukke eller en lille beholder lægges en skefuld vaseline, og der tilsættes olier – eukalyptus (5 dråber), tea tree (5 dråber), mynte (2–3 dråber). Ingredienserne blandes godt. Huden over næsebihulerne smøres, og salven fornyes 2-3 gange dagligt. Midlet kan opbevares i nogle dage, hvis krukken lukkes med en lufttæt låg.

Ved feber

Ved høj feber foretages en gnidning med en vand-olie-emulsion. 4–5 dråber eukalyptusolie tilsættes til 50 ml vand, og opløsningen gnides ind i brystkassen og ryggen. Efter nogle minutter begynder temperaturen at falde. Om nødvendigt gentages proceduren.

Ved bronkitis

Til behandling af bronkitis anvendes inhalationer. Til en varm inhalation tilsættes 10–15 dråber olie til nykogt vand, og man indånder dampen, mens man bøjer sig over gryden. Hovedet dækkes med et håndklæde. Man skal trække vejret gennem mund og næse. For at fremskynde helbredelsen udføres proceduren 1–2 gange om dagen.

I stedet for olie kan man bruge et varmt udtræk. Her hældes 20 g knuste eukalyptusblade op med kogende vand og trækker i 15 minutter. Inhalationen udføres på samme måde som med olie. Procedurens varighed er 6–10 minutter. Man kan også lave en kold inhalation. Her dryppes olie på en serviet, og man indånder æteren dybt.

Ved lungebetændelse

Ved behandling af lungebetændelse er det gavnligt at massere brystkassen med en blanding af eukalyptus- og solsikkeolie. Olivenolie kan også bruges.

3–4 dråber eukalyptusolie blandes med basisolie, og ingredienserne piskes godt sammen. Midlet gnides ind i brystet og ryggen.

Efter konsultation med læge kan eukalyptusinhalationer udføres som ved bronkitis.

Ved halsbetændelse

Ved rød hals og halsbetændelse opløses 10–15 dråber olie i et glas kogt lunkent vand. Den resulterende opløsning bruges til at gurgle med hver 2–3 time.

Man kan lave et gurglevand baseret på tørt apoteksmateriale. 2 spiseskefulde knust eukalyptus hældes med et glas kogende vand, trækker i 2 timer og filtreres. Gurgling udføres 5–6 gange om dagen.

Ved bihulebetændelse

Ved behandling af bihulebetændelse lægges 2 spiseskefulde tørre eukalyptusblade i en luftfugter. Man kan også dryppe et par dråber olie på en vatrondel og placere den i rummet.

Ved behandling af bihulebetændelse er det gavnligt at lave inhalationer over damp. I nykogt vand tilsættes 2 dråber ingefærolie og 2 dråber eukalyptusolie. Der tilsættes også 1–2 dråber timianolie og tea tree-olie. Inhalationen udføres ved at bøje hovedet over gryden og dække sig med et håndklæde. Procedurens varighed er 7–10 minutter.

For immunforsvaret

For at styrke immunforsvaret anbefales det at indånde duften af eukalyptusæter. I butikker, der sælger aromaterapiprodukter, sælges små lærredsposer med tørrede urter, blade og blomster, som kaldes sacheter. Man kan selv lave en sådan helbredende pose ved at lægge eukalyptusblade i den.

Duften af æterisk olie er især gavnlig at indånde om vinteren, hvor risikoen for smitte med influenza og forkølelse er stor, og hvor rum er dårligt ventilerede. For at styrke immunforsvaret er det godt at drikke te med eukalyptusblade og få aromamassage med æterisk olie.

Typer af helbredende blandinger

På basis af eukalyptus laver folkemedicinere udtræk, tinkturer, afkog, teer, salver og olier. Der bruges hovedsageligt tørt materiale, men der findes også opskrifter med friske blade.

Infusion

Helbredende udtræk laves af tørre blade, som man enten tilbereder selv eller køber på apoteket. Til fremstilling af det helbredende middel hældes materialet i en emaljeret eller keramisk beholder, overhældes med varmt vand og sættes i et varmt vandbad. Væsken i den store gryde (vandbadet) opvarmes til kogepunktet og holdes ved denne temperatur i den angivne tid.

I nogle opskrifter er det nok blot at bringe vandbadet i kog, i andre opvarmes infusionen i flere minutter. Derefter tages den lille gryde op af badet og afkøles, og råmaterialet sigtes og presses.

I mange folkopskrifter bruger man ikke vandbad; man opvarmer gryden med råmateriale og vand direkte på komfuret, og efter kogning afkøles det.

Tinktur

Tinktur af eukalyptusråmateriale bruges til indvortes brug og udvortes behandlinger samt til indgnidning. Sammensætningen af det hjemmelavede middel er identisk med det tilsvarende præparat, der fremstilles af farmakologiske virksomheder.

Til fremstilling af midlet skal du bruge ethylalkohol (0,5 l) og tørrede eukalyptusblade (100–120 g). Råmaterialet lægges i en glasbeholder, hældes med medicinsk sprit (70%) eller god vodka. Lukkes lufttæt og trækker i 2–3 uger uden adgang til sollys. Derefter fjernes plantekagen, spritten filtreres. Tinkturen opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet.

Afkog

Afkog fremstilles efter samme metode som infusion, i vandbad. Men plantematerialet koges længere — fra 10 til 30 minutter eller mere. Denne metode anvendes sjældent til fremstilling af eukalyptusmidler, da kogning får de æteriske bestanddele til at fordampe, og produktet mister sine helbredende egenskaber.

Til fremstilling af lægemidler bruges ikke kun bladet, men også barken af eukalyptus. Dette råmateriale indeholder langt mindre æterisk olie. Men det har mange garvestoffer — 40% mere end i bladene.

Barken bruges i folkemedicinen hos mange folkeslag i verden. Sammensnørende stoffer, tanniner, har en fastgørende virkning på tarmene ved diarré.

Te

Eukalyptus helbredende te tilberedes ved at brygge knuste tørre blade. Dette gøres i en tykvægget kop eller krus med stor volumen. Til én portion drik (200–250 ml) tages 0,5–1 teskefuld tør plante.

Teen trækker i 3–5 minutter og drikkes varm. Denne drik anvendes som et forebyggende, styrkende og toniserende middel.

Salve

Basis for hjemmelavet salve kan være vaseline eller fed creme, solsikke- eller olivenolie. Helbredende stoffer tilsættes basen. Ud over eukalyptusolie kan man tilføje flere andre typer med lignende virkning — myrte, lavendel, fersken, havtorn, ingefær og andre.

Apoteksprodukter baseret på eukalyptus (oversigt over præparater)

Den farmaceutiske industri fremstiller et bredt sortiment af præparater, der indeholder råmateriale og ekstrakter af eukalyptusblade. Disse lægemidler sælges uden recept.

Klorofyllipt

På basis af ekstrakt af eukalyptus globulus fremstilles præparater i Klorofyllipt-gruppen.

Lægemidlerne fremstilles i følgende former:

• olieopløsning til lokal anvendelse;
• sugtabletter;
• spiritustinktur.

Det aktive stof i præparaterne er ekstrakt af blade fra Eucalyptus globulus.

Chlorophyllipt olieopløsning indeholder 2% eukalyptuseksktrakt, anvendes til behandling af erosion af livmoderhalsen. Præparatet anvendes ved at gennembløde vatpinde i olie og indføre dem i skeden. Præparatet smører livmoderhalsen og de eroderede områder.

Sugetabletter indeholder 0,25 ml eukalyptusekstrakt. De ordineres som antibakterielt præparat ved sygdomme forårsaget af stafylokokker, samt som desinficerende middel ved stafylokokbærertilstand, infektion med antibiotikaresistente bakterier og behandling af dårligt helende sår.

Nogle typer tabletpræparater indeholder tilsætningsstoffer – ascorbinsyre og echinacea-ekstrakt.

Chlorophyllipt alkoholisk tinktur indeholder 1% eukalyptuseksktrakt. Præparatet er til oral indtagelse, det ordineres også som middel mod stafylokokker og antibiotikaresistente mikroorganismer. Midlet har en antiinflammatorisk virkning. Præparatet gives ikke til patienter under 18 år.

Eukalyptus M, pastiller og sugetabletter

Til fremstillingen af lægemidlet anvendes olie af smalbladet eukalyptus og levomentol. Mentol har en 'kølende', antiseptisk virkning, eukalyptuseksktrakt ødelægger sygdomsfremkaldende mikroorganismer i mundhulen og halsen og har også en antiinflammatorisk effekt. Midlet reducerer hoste og ondt i halsen. Præparatet er effektivt ved faryngitis og tracheitis. Pastiller kan bruges til at blødgøre stemmebåndene før lange taler for et publikum.

Pektusin, tabletter

De aktive stoffer i lægemidlet er olie af smalbladet eukalyptusblade og levomentol (racemmentol). Præparatet virker på samme måde som Eucalypt M, med antimikrobiel, antiseptisk og antiinflammatorisk virkning. Pektusin ordineres oralt ved faryngitis, bronkitis, tonsillitis, laryngitis. Tabletterne lægges på tungen og holdes indtil de er opløst.

Eukalyptustinktur (alkoholisk)

Tinkturen er en grønlig-brun væske med lugt af alkohol og eukalyptuseter. Ekstraktionsmidlet er ethylalkohol (70%). Opløsningen er fremstillet ved at trække 200 g tørre blade af smalbladet eukalyptus på 1 l ethanol.

For at ether-komponenten ikke skal nedbrydes af sollys, produceres tinkturen i flasker af mørkt glas, pakket i en papæske. Præparatet anvendes til dampinhalationer, bade, fremstilling af salver og kosmetik. Inhalationer gives ikke til børn under 3 år.

Eukalyptusolie: egenskaber og anvendelse

Olie fra eukalyptusblade har de samme gavnlige egenskaber som andre midler – udtræk, tinkturer og afkog. Fordelen ved produktet er den høje koncentration af ether, organiske syrer, andre stoffer og grundstoffer.

Eukalyptusoliens egenskaber hænger sammen med et stort sæt af gavnlige stoffer og deres kombination. Produktet:

1. Har en bakteriedræbende, antiseptisk virkning, der ødelægger sygdomsfremkaldende mikroorganismer.
2. Virker smertestillende, herunder ved kramper af forskellig oprindelse.
3. Har en beroligende virkning.
4. Dræber helminter (orme og børneorm) i tarmene.

Takket være de mange helbredende egenskaber anvendes den æteriske olie med succes til behandling af gynækologiske sygdomme, forbrændinger, akne, reumatisme, arthritis og andre lidelser, der ledsages af ledsmerter. Den anvendes også som feberdæmpende middel. Infusioner og afkog er effektive inhalationspræparater ved bronkitis og forkølelseshoste. Dampene dræber bakterier i rummet. Derfor anbefales det at indånde duften af olien for dem, der er syge og ikke vil smitte andre.

Anvendelse i kosmetikken

Hjemmelavede og apotekets præparater baseret på eukalyptus anvendes aktivt i hjemmekosmetikken. De bruges til pleje af problemhud og -hår.

Lotion til behandling af acne

Denne lotion udtørrer fedtet hud og akne godt. Til fremstillingen skal du bruge eukalyptusolie. Derudover skal du bruge tea tree-olie, friskpresset citronsaft (2 spiseskefulde) og druekerneolie.

Pres citronsaften i en lille skål og filtrer den gennem flere lag gaze (eller gennem et klæde). Gentag proceduren, indtil der ikke er flere flager og partikler af hinde, der dækker både, tilbage i saften. Tilsæt 2 dråber af hver type olie med en pipette.

Lotionen anvendes to gange om dagen. Første gang tørres huden om morgenen efter vask. Hvis der efter 10-15 minutter mærkes en stram fornemmelse, skylles lotionen af med køligt vand. Proceduren gentages om aftenen inden sengetid.

Brænding af bumser

Eukalyptusolie anvendes til punktbehandling af bumser. En vatpind dyppes i olien og påføres på bumsen. Det er ikke nødvendigt at smøre hele huden ind; olien påføres punktuelt, kun på bumsens hoved. Under påvirkning af olien tørrer bumserne hurtigt ind og forsvinder.

Foryngende maske til moden hud

Slå et hønseæg i en lille skål, fjern hviden og behold blommen. Tilsæt en halv teskefuld eukalyptusolie og lige så meget ricinusolie. Blandingen piskes grundigt og påføres i et jævnt lag på ansigtet. Masken sidder i 6-8 minutter, hvorefter den skylles af med vand ved stuetemperatur.

Blommen toner den modne hud fremragende, og olierne blødgør godt. Eukalyptusextrakt nærer huden med organiske syrer og mikronæringsstoffer.

Kvark-honningmaske til normal hud

Denne type maske beroliger og nærer huden med normal fedtbalance. I en lille beholder blandes honning, frisk hytteost moset til en ensartet pasta, og eukalyptusinfusion. Ingredienserne tages i lige mængder og blandes godt. Masken påføres ansigtet og hviler i 20 minutter. Herefter skylles hytteost-honningblandingen af med vand ved stuetemperatur.

Bagegærmaske til fedtet hud

En pose gær fortyndes med varm eukalyptusafkog (til creme fraiche-konsistens) og en skefuld skummet kefir tilsættes til pastaen. Masken påføres i et tykt lag og lades sidde, indtil den tørrer, når huden begynder at føles stram. Pastaen skylles af med køligt eller lunkent vand.

I stedet for gær kan man bruge rugbrød udblødt i eukalyptusafkog. Denne maske giver ikke en kraftig strammende effekt.

Eukalyptusolie til hår

Dette plantebaserede middel bruger du til at genoprette hår, der er blevet beskadiget af daglig 'pleje' – føntørring, krølning med curlers, farvning og andre hårbehandlinger. Olien fjerner effektivt skæl, nedsætter hovedbundens fedtproduktion, den primære årsag til fedtet hår, og trænger ind i spaltede spidser, men tynger ikke håret. Midlet giver håret glans, smidighed og et sundt udseende.

Du kan også bruge dette præparat mod hårtab. Organiske syrer, aldehyder, flavonoider og ether nærer hårsækkene, så hårtabet stopper, og hårsækkene begynder at genoplives.

Du kan købe olien på apoteket eller lave den selv af enkelte ingredienser. Du udfører behandlingen i følgende rækkefølge:

1. Du vasker håret med shampoo, tørrer det og redder det med en massagebørste.
2. Du drypper et par dråber olie på en fintandet kam og påfører midlet i håret ved at føre kammen fra rødderne til spidserne. Derefter påfører du igen olie på kammen og redder alle lokkerne i hele længden.
3. Du vikler håret op og snor et håndklæde rundt om hovedet som en turban.
4. Du lader oliemasken sidde i 30 minutter og vasker den ud med shampoo. Du bør lade håret lufttørre.

En simpel måde at styrke håret på

Du hælder en smule shampoo i en lille skål, nok til at vaske dit hår. Derefter tilsætter du 4–5 dråber eukalyptusolie og blander det med shampooen. Herefter vasker du dit hår. Shampoo med eukalyptus er et effektivt middel til at nære håret og styrke rødderne.

Skylning med afkog og infusion

Du skyller håret med eukalyptus efter shampoo, en gang om ugen. Hvis du udfører behandlingen regelmæssigt, bliver dit hår silkeagtigt, smidigt og bøjeligt. Du skal lave afkogene lige inden badet.

Tinktur til at styrke hår og fjerne talg

Dette middel laves med en alkoholbase. Du lægger tørret eukalyptus (2–3 spiseskefulde) og en skefuld sukker i en literskrukke. Du lukker krukken og lader væsken trække i fem dage, uden adgang til sollys. Derefter filtrerer du tinkturen, hælder den på en flaske, lukker beholderen tæt og stiller den i køleskabet.

En gang om ugen behandler du hovedbunden ved at dyppe en vatrondel i tinkturen. Efter en halv time skyller du midlet ud.

Hvordan eukalyptus bruges i madlavning

Den stærke, bitre smag af eukalyptusblade og den intense duft af æterisk olie gør, at du kan bruge planten som et eksotisk krydderi.

Opskrift på kulinarisk infusion

Du kan selv lave et udtræk og tilsætte det i små mængder til forskellige retter. Du hælder 2 spiseskefulde tørrede, knuste blade op med en kop kogende vand, lader det køle af og filtrerer det. Krydderiet er klar.

Du sprøjter en lille mængde af udtrækket over kød og fisk under stegning, tilsætter en skefuld væske til stuvede retter. For at den æteriske olie ikke fordamper helt, tilsætter du krydderiet et par minutter før madlavningen er færdig.

Eksotisk te

For at lave drikken skal du bruge en stor tekande. Læg et par stykker lime, 1-2 tørre eukalyptusblade og en kvist rooibos i beholderen. Hæld kogende vand over og læg låg på. Drikken opbevares ikke, den tilberedes lige før servering i en mængde svarende til antallet af deltagere.

Jægermarinade

Med 'jægermarinade' menes grene af duftende planter, som lægges på gløder eller grillrist ved stegning af kød og stor flodfisk. Det er først og fremmest planter, der indeholder æteriske olier og harpiksstoffer – eukalyptus, ene, laurbær, rosmarin, sort peber (hele) og allehånde. Mængden af eukalyptus bør begrænses til et par blade, da æteriske olier fordamper kraftigt på varme gløder, og maden får en overvældende duft og bitterhed.

Eukalyptusolie som krydderi

1-2 dråber eukalyptusolie kan tilsættes en sovs tilberedt til stegt lam, vildt og andet kød. Duften af æterisk olie passer godt sammen med duft og smag af hvidløg, koriander og honning.

Samme mængde eukalyptusolie tilsættes brun sukker, søde desserter med honning, frugtsaucer, eddike, marmelade og syltetøj.

Marinade til svinekød

2 knuste eukalyptusblade overhældes med 1 liter kogende vand. Mens udtrækket afkøles, lægges kødstykker i en keramisk, plast- eller emaljegryde. I eukalyptusopløsningen tilsættes et løg skåret i ringe, gulerodsstykker, salt og sort peber (hele). Derefter hældes et halvt glas vineddike i. Marinaden hældes over svinekødet, og det sættes i køleskab i 5-7 timer.

Hvordan man damper en eukalyptusbadekvast til sauna

Elskere af varm damp værdsætter æteriske oliers duft, som fylder dampbadet. Tørre eukalyptusblade er ikke så hårde og sprøde som hos andre træsorter. Derfor dampes kvasten på en særlig måde.

Hæld kogende vand i en træbalje og sænk kvasten ned i 15-20 minutter. Allerede efter 5 minutter skifter bladene farve og bliver mættet grønne. Når bladene er blevet lidt bløde, tages kvastene op og sænkes med håndtaget ned i vandet, så den varme fugt trænger ind i grenene. Det gøres, hvis baljen er smal. Hvis beholderen er bred, sænkes kvastene helt ned.

Efter 20 minutter bliver kvasten blød, alle blade og grene bliver bøjelige og elastiske. Kvistene og bladene bøjer godt og knækker ikke. Vandet, der bliver tilbage efter dampningen, er mættet med æterisk olie. Hvis man hælder det på saunaovnen, vil den duftende eukalyptuslugt fylde hele dampbadet. Den dampede kvast lægges på ansigtet, og man indånder duften, således laver man en inhalation med damp.

Ulemperne ved en dampet eukalyptusbadekvast er dens overdrevne bøjelighed. Man skal øve sig i at dampe med de bøjelige kviste med lange blade.

Nogle saunaentusiaster laver badekvaste af forskellige træsorter, afhængigt af hvilken duft den dampede 'buket' vil udsende. Eukalyptus kombineres med birk, eg og ene.

Kontraindikationer for brug

Præparater baseret på eukalyptus kan ikke bruges ved allergi over for dette produkt. Forbuddet gælder ikke kun for medicinske midler, men også for kosmetologi og madlavning. Allergiske reaktioner ved udvortes brug viser sig i form af udslæt, rødme, kløe, almen utilpashed. Ved indtagelse kan der opstå kvalme, opkastning, svimmelhed, udslæt og rødme på huden, hævelser.

Eukalyptusblade og -olie er kontraindiceret til inhalation ved kighoste, bronkospasmer og bronkial astma. Disse midler er ikke beregnet til behandling af børn under 24 måneder.

Behandling med eukalyptus kan ikke gives til personer, der gennemgår kemoterapi, til dem, der har fået diagnosticeret epilepsi, alvorlige nyre- og leversygdomme, og som ofte har forhøjet blodtryk.

Selvom lægemidler baseret på eukalyptus betragtes som homøopatiske præparater, må de ikke kombineres med andre lægemidler. Der er ingen verificerede data om deres interaktion med æterisk olie og andre aktive stoffer.

Interessante fakta om eukalyptus

1. Ud fra eukalyptusblade kan man bestemme verdenshjørnerne. I Australien strækker det lange blads plan sig parallelt med meridianen, og bladpladens planer 'kigger' mod øst og vest.
2. Biologer hævder, at alderen på nogle australske eukalyptustræer kan nå op på 8-9 tusinde år.
3. Eukalyptusbark indeholder dobbelt så mange garvesyrestoffer som egebark.
4. I Australien, i regionen Gippsland, på Mount Baw Baw, vokser et af verdens højeste eukalyptustræer. Dets højde er 99,4 m.
5. Et andet gigantisk eukalyptustræ voksede på øen Tasmanien, tæt på floden Styx. Træets højde er 98,1 m. Giganternes alder anslås til 350-400 år.
6. Eukalyptusfrø er tilpasset til at overleve i barske australske forhold. De bevarer spireevnen i op til 9-10 år, men der kendes tilfælde, hvor frø forblev spiredygtige i op til 40-50 år.
7. Mange eukalyptusarter udskiller ved beskadigelse af stammen en rød gummi, som bruges i medicin, madlavning og industri. For at udvinde dette stof laver man indsnit i træets stamme, ligesom ved indsamling af birkesaft. Gummien kaldes kino (med tryk på første stavelse). Ordet har indisk oprindelse. Den udskilte gummi minder om rød ribsgelé, men efter nogle timer tørrer den ind og bliver som rød rav. Den vigtigste aktive ingrediens i gummien er sammentrækkende tanninforbindelser, kinotanninsyre. Gummien har en brændende smag og sælges under den fælles betegnelse 'australsk kino'.
8. Kino blev brugt som et middel mod diarré. Dette stof opløses ikke og absorberes ikke i maven, det virker kun i den nederste del af tarmen.
9. Den pulveriserede gummi blev tilsat en blanding af glycerin, alkohol og vand og brugt til gurgling mod halsbetændelse. Australiens aboriginer tilføjer pulver fra kino til te ved behandling af forkølelse. Sådanne eukalyptuslunde, hvor træernes stammer udskiller gummi, kaldes i Australien 'blodskove'.
10. I Indien farvede man bomuldstoffer med dette stof i en gullig-brun farve.
11. På bladene af Eucalyptus viminalis opstår der om vinteren et ekssudat, der ligner slim. Stoffet smager af glucose eller fruktose. Australske aboriginere og maorier samler det og bruger det som en sød delikatesse. Stoffet er kendt som newzealandsk eller australsk manna.
12. På bladene af mannabærende eukalyptus, samt arterne dumosa og resinifera, der vokser i Tasmanien og det sydlige Australien, opstår en anden type manna - perp. Denne type udskillelse opstår som følge af huller i bladpladen forårsaget af insekter.
13. I Italien producerer man likør af eukalyptusblade. Drikken anses for at være helbredende; den drikkes til forebyggelse og behandling af febertilstande (intermitterende feber).

Foto af eukalyptus