Fjergræs: helbredende egenskaber og kontraindikationer

Mange kender det høje, skinnende, attraktive græs, der svajer i vinden som grønne bølger med smukke hårede aks – fjergræs. Det tilhører græsfamilien.

Kemisk sammensætning

Da officiel medicin ikke bruger fjergræs, er forskerne ikke gået særlig dybt i dets kemiske sammensætning. Indtil videre er det kun fastslået, at græsset i højsæsonen af blomstringen består af mere end 35% fibre. Det indeholder også protein (ca. 10,8%) og en smule fedt (ca. 2,7%).

Botanikere bemærker tilstedeværelsen af cyanogene forbindelser, såsom triglochinin, i bladene. Cyanogene forbindelser indeholder blåsyre, så i store doser er de giftige, men i små mængder kan de have en beroligende og smertestillende virkning på kroppen.

Hvordan ser den ud, og hvor vokser den

Fjergræs er en flerårig græsart med et meget karakteristisk udseende: smalle, lange blade, der er fleksible og samtidig stive, ligesom tråd, da de ofte er rullet sammen til et rør.

Over bladene hæver blomsterstandene sig som en frodig top samlet af flere aks, der rager en meter op over jorden. Fjergræs begynder at blomstre i slutningen af maj – begyndelsen af juni. Hvert aks i blomsterstanden er enkeltblomstret med et par dækblade. Det holder en kerne, der ligger ret fast i sit leje indtil modning takket være en lang, smuk avne, der ligner et fjeret 'hår', og som falder af efter aksets modning.

Aksene er så skarpe, at de forårsager alvorlige sår på tungen hos dyr, der forsøger at æde fjergræs. På mundslimhinden dannes bylder og uhelbredelige fistler, en tilstand der endda har fået navnet fjergræssyge, som ofte fører til døden. Derfor hedder fjergræs også 'fåredød'. Så på trods af den relativt høje næringsværdi anbefales det ikke at fodre dyr med fjergræs, og hvis det alligevel skal bruges til foder, kun i maj inden blomstringen.

Fjergræs har en svagt udviklet rod. Jordstænglen er kort og kan ikke holde fast i tæt og kraftig græstørv. Men hvis tørven af en eller anden grund svækkes og mister sin frugtbarhed, f.eks. på grund af langvarig tørke eller efter afbrænding af tørt sidste års græs om foråret, indtager fjergræs som en ægte angriber hurtigt området. Det vokser i grupper, tuer og hele tørveområder.

Fjergræs er hovedsageligt en steppeplante, der foretrækker næringsfattig jord, og den er vind- og tørkeresistent. Den kan også slå sig ned på tørre bakker og sten ved foden af klipper. Meget smukke er dens enorme områder, som dækker uopdyrket land i Kasakhstan. Særligt rig på fjergræs er vidderne i Donetsk- og Kherson-regionerne i Ukraine. I vesteuropæiske lande optager græsset store tørre områder i Spanien og Ungarn. I Rusland er græssets vigtigste voksesteder de sydlige sibiriske regioner, det centrale Ural og Transbajkal, i Asien halvørkenområder i Gobi-ørkenen, Mongoliet og Kina samt områderne omkring bassinerne ved Azovhavet og Det Kaspiske Hav. Enkelte varianter findes i Nordafrika – i en række marokkanske og algeriske regioner.

Så snart natten sænker sig over steppen, hvor fjergræsset vokser, bliver luften koldere, og planterne dækkes af dug. De sammenrullede blade begynder at rette sig ud, de er ikke længere stive og elastiske, og de bøjer sig mod jorden – så blomsterstanden, en vippe, lægger sig på jorden.

Med solens første stråler tørrer duggen langsomt ind, og græsset retter sig ud. Men på jorden bliver frøkornene tilbage, og efter regn giver de liv til nye planter.

Takket være sin effektfuldhed, skønhed og beskedenhed med hensyn til jord er fjergræs blevet populært blandt blomsterdyrkere og er »flyttet« ud i private haver. Nogle af dens varianter bruges nu aktivt af landskabsarkitekter til at pryde områder.

Arter

Fjergræs er en plante, der er rigt repræsenteret i mange forskellige varianter. Biologer regner i dag med omkring 300 arter, og i Rusland kan man se 80 af dem. Blandt de russiske »indbyggere« er Zalesskijs fjergræs (Stipa zalesskii), fjeret fjergræs (Stipa pennata), hårbladet fjergræs (Stipa dasyphylla), fineste fjergræs (Stipa tenuissima), storslået fjergræs (Stipa grandis) og smukkeste fjergræs (Stipa pulcherrima).

Zalesskijs fjergræs findes ud over i det sydlige Ural, Sibirien og de sydlige dele af den europæiske del af Rusland også på steppe- og stenjord i Europa og Kina. Den har glatte stængler, der ikke bliver højere end 70 cm, og bladrøret er bredt og løst.

Fjeret fjergræs er kendetegnet ved let ruhed på bladene og en fin dun, der dækker stænglerne på de brunlige blomsterstande. Dens fjerlignende stængler (hvilket også har givet arten sit navn) kan strække sig fra 30 cm til 1 m i højden, mens blomsterstandene når en længde på 25 cm. De smalle blade er rullet sammen i stramme, tætte rør. Denne type fjergræs bliver stadig oftere gæst i private haver, hvor gartnere bruger den til at pryde blomsterbede.

Bladene på smukkeste fjergræs er kendetegnet ved at have mange forgreninger, og ved deres basis kan man tydeligt se dun. Det er ikke uden grund, at denne variant har fået sit navn! Den er virkelig meget smuk: dens nederste løv er mørkere end det øverste, og blomsterstandenes vippe er rødlig, ikke særlig bred, nærmest sammenpresset og dækket af fine hår. Denne fjergræsart foretrækker at vokse på klipper og bjergplateauer, hvor den trives godt i kalkholdige bjergarter. Men den ses desværre sjældnere og sjældnere i de senere år.

Fineste fjergræs karakteriseres ved sine stive blade og stærke stængler på omkring 70 cm højde. De lilla-violette toppe bliver ikke større end 20 cm. I modsætning til sine slægtninge foretrækker det frugtbar sortjord. Det stammer fra Mexico og forekommer ikke så ofte i naturen, men dyrkes ret aktivt i blomsterbede.

Hårbladet fjergræs, eller 'hårgræs' som folket kalder det, er en ikke særlig stor plante, op til 60 cm, med grågrønne blade. Både blomster og stakke er dækket af hår.

Buskene af prægtigt fjergræs når en højde på 75 cm. Bladbredden er omkring 7 mm. Det har spredt sig ved selvsåning over de stenede bjergskråninger i Uralbjergene og Altaj.

Sjælden art – grus-fjergræs. Dets hjemsted er bjergområder i Tibet, Afghanistan, Pamir og Tian Shan. Ikke særlig høj, op til 40 cm, dets blade danner en tue og stikker ud som børster. Men blomsterstandene overrasker med smukke lange, behårede stakke. Dets nærmeste slægtninge, meget lig hinanden, lever også i bjergområder – kaukasisk fjergræs og Lessings fjergræs. Førstnævnte har slået sig ned i foden af Kaukasus, sidstnævnte i de europæiske subtropiske områder.

Der er arter, som vokser i begrænsede regioner, og deres navn taler for sig selv. Der er f.eks. ukrainsk fjergræs, som findes i stepperne nær Sortehavet, i Krasnodar- og Stavropol-regionerne. Det er den laveste art, bliver ikke mere end en halv meter høj, dets blomsterstand er lille og ubetydelig. En ret sjælden variant, beskyttet af lovgivningen i Rusland og Ukraine.

Fjernøstligt fjergræs vokser i Kina, Japan og de yderste østlige regioner i Rusland. Det er en ægte kæmpe! Eksemplarer på 180 cm er ikke ualmindelige, med lange toppe og avner på 50 cm, hvilket giver det et utrolig flot udseende. Bladene matcher plantens størrelse – de er brede sammenlignet med de andre sorter og kan være op til 3 cm brede.

På trods af den enorme artsdiversitet af fjergræs mister denne angriber også terræn: dens naturlige bestande er i de senere år blevet reduceret på grund af landmænds opdyrkning af brakmarker. Derfor står mange plantearter opført i Rødlisten som truede.

Indsamling og opbevaring

Folkemedicinen har lært at tilberede helbredende midler fra alle dele af planten – rødder, blade med stængler, frø og avner.

Til medicinske formål begynder man at samle den grønne del af fjergræs i den sidste uge af maj eller i begyndelsen af juni, under blomstringen. Planten skæres så tæt på jordoverfladen som muligt. Dette gøres i tørt vejr, ikke nødvendigvis solrigt, det vigtigste er, at græsset ikke er fugtigt af dug eller regn. Det indsamlede materiale tørres på et skyggefuldt sted uden adgang for sollys, med god ventilation. Man kan lave en slags hængekøje af net med små masker og lægge græsset på denne 'seng', så det bliver ventileret fra alle sider.

Rødderne graves op om efteråret, vaskes og tørres, ligesom urten, i træk, hvor solen ikke har adgang.

Råmaterialet findeles på et passende tidspunkt. Efter tørring males det straks i en kaffemølle (men ikke til pulver, men omtrent på størrelse med teblade) og pakkes i papirsposer eller bomuldsposer. Man kan opbevare råmaterialet helt og først knuse det umiddelbart før brygning.

Det tørrede fjergræs opbevares i et mørkt, tørt rum eller i et skab i et almindeligt værelse. Under sådanne forhold bevarer det sine helbredende egenskaber i to år.

Fjergræssets helbredende egenskaber

Selvom der findes mange arter af fjergræs, er det kun én af dem, der har medicinske egenskaber – Stipa pennata. Folkemedicinere har bemærket, at denne plante giver gode resultater ved behandling af en række lidelser, især sygdomme i skjoldbruskkirtlen samt multipel sklerose og lammelse, særligt ensidig lammelse efter slagtilfælde. Planten er også effektiv til at lindre reumatiske smerter og radikulære smerter og til at lette tilstanden ved prostataadenom takket være dens evne til at forbedre blodgennemstrømningen og fjerne betændelse. Fjergræssets antiinflammatoriske egenskab er også grundlaget for, at folkemedicinere anvender det til behandling af problemer med slimhinder.

Cyanogener, som findes i fjergræs, giver midler baseret på det en beroligende og smertestillende virkning, og derfor anbefales de i tilfælde, hvor man skal lindre smerte, spænding eller træthed, berolige nerverne og fjerne stress.

Fjergræs i folkemedicinen

I folkemedicinen har man i århundreder anvendt hele planten – både blade og rødder med frø. Af dem laver man tinkturer, infusioner og afkog, som man både indtager og bruger til grødomslag, kompresser og fugtige omslag. Men særligt værdifulde anses præparater af stakken for at være. Desuden kan fjergræs anvendes både alene og som en del af urteblandinger.

Til behandling af struma

Struma opstår som følge af en forstørret skjoldbruskkirtel. For at tilberede et middel mod dette problem skal man lave et mælkeafkog: kog 2 teskefulde tørret, knust fjergræs i 250 ml mælk i 5 minutter, og lad blandingen trække i 30 minutter. Efter filtrering drikkes afkoget i små slurke, så den tilberedte portion fordeles over hele dagen. Man kan fugte en gazeserviet i det, lægge den på området ved skjoldbruskkirtlen som et omslag, dække med plastfolie og ligge roligt i 30–40 minutter.

Mod lammelse

For at mindske lammelsessymptomer skal man lave en urteblanding, hvor man blander lige dele frø af kuletidsel og tørret, knust fjergræs. Hæld 2 teskefulde af blandingen af medicinske planter i en termokande, tilsæt et glas kogende vand, og lad den stå natten over. Hvis man ikke har en termokande, kan man dække beholderen med blandingen med et låg og pakke den ind i et uldtørklæde. Lad den også trække hele natten. Filtrer infusionen om morgenen; den resulterende mængde er dagsdosis af lægemidlet. Drik i små slurke. I denne opskrift fungerer fjergræs som en forstærker af virkningen af kuletidsel – et anerkendt middel, der gør det muligt hurtigt at komme sig efter et slagtilfælde. Kuletidsel kan købes på apoteket.

Mælkeafkog mod lammelse

Hæld en spiseskefuld tørret fjergræs i et glas kogende mælk. Kog blandingen ved svag varme i 15 minutter, og lad den derefter trække i en time under låg. Si den og drik en spiseskefuld før morgenmad, frokost eller aftensmad. Skift mellem dette mælkeafkog og et afkog lavet på vand hver anden dag.

Mod radikulitis

Til behandling af iskias, gigt og ledbetændelse bruges alkoholbaserede midler. Hæld en teskefuld af en blanding af lige dele tørret fjergræs og kugletidselfrø i 100 ml alkohol, og lad det trække i 20-25 dage ved 22-25 grader på et mørkt sted – for eksempel i et skab. Gnid blandingen på de ømme led.

Mod ledsmerter

Kog 2-3 håndfulde hakket fjergræs i 200 ml vand i 5-10 minutter, og lad det trække, så urten dampes. Når blandingen er blevet lun, si urten fra og læg den som et omslag på det angrebne led. Dæk med plastfolie og vikl et varmt uldentørklæde omkring i en halv time.

Mod prostataadenom

Bland lige dele fjergræs og padderok. Tag 150 gram af blandingen (cirka 3 håndfulde) og kog det op i 3 liter vand. Lad det trække i en time. Si væsken og brug den til et siddebad: Hæld det i en balje, tilsæt yderligere 3-4 liter vand, og sæt dig i det. Proceduren varer 30 minutter, og det er bedst at gøre det om aftenen, før du går i seng, i 7-10 dage. For at fremskynde behandlingen kan du kombinere dette siddebad med et kamilleklyster, som gives en til halvanden time før badet. Efter proceduren skal du ikke gå rundt i huset eller køle kroppen ned, men i stedet dække dig til med et tæppe for at holde varmen.

Ved søvnforstyrrelser

Hvis søvnen er forstyrret på grund af stress på arbejdet, bekymringer eller nervøs overophidselse, anbefales det at tage en infusion af fjergræs blandet med mynte om aftenen. Hæld en teskefuld mynte og en halv teskefuld fjergræs i 300 ml kogende vand, og lad det trække i 15-20 minutter. Når det er trukket, drik det med en skefuld honning og gå i seng. Du kan også tilføje en halv skive citron eller en smule citronskal til urterne før brygning. Nyd den fantastiske smag og duft, og en rolig søvn er garanteret!

Mod mundbetændelse

Smerter i slimhinderne, rødme og betændelse kan lindres med et mælkeafkog af fjergræs. Hæld en teskefuld tørret medicinsk urt i en halv kop kogende mælk og lad det trække i cirka en til halvanden time. Brug en vatpind til forsigtigt, uden at skade, at smøre de røde områder og sår i munden, indtil de heler.

Typer af helbredende blandinger

Infusion

Vandbaseret variant
For at lindre symptomer på lammelse kan man tilberede en vandinfusion af fjergræs og erstatte den sædvanlige te med den. Det skal brygges af rødderne af den helbredende plante, alle slags duer – både friske og tørrede. Til en liter kogende vand tages 4 spiseskefulde af det medicinske materiale. Hæld væsken over rødderne, dæk med låg og lad det trække i cirka 2 timer. Før brug fortyndes den afkølede blanding med varmt vand.

Man kan spise en skefuld honning eller syltetøj sammen med afkoget, og det er tilladt at putte sukker i koppen.

Mælkebaseret variant
Om aftenen dampes 2 spiseskefulde knuste tørre fjergræsblade i en termokande med varm mælk. Lad det trække hele natten, om morgenen er den daglige portion af den helbredende blanding klar, som kan bruges til at behandle skjoldbruskkirtlen og struma. Si blandingen, drik væsken i små slurke. Den dampede urt er også velegnet til omslag, som lægges på halsen i området ved skjoldbruskkirtlen.

Tinktur

Til behandling af iskias og reumatisme tages en halv teskefuld tørret fjergræs og morodnikfrø, kommes i et mørkt glas, hældes 100 ml alkohol oveni. Lad blandingen trække i 3 uger på et sted uden sollys. Herefter sies tinkturen og gnides på ømme led og muskelspasmer. For yderligere hurtigere lindring kan man dryppe 20 dråber af tinkturen i et glas, fortynde den med 50–70 ml vand og drikke morgen og aften efter måltider.

Hvis man til samme mængde alkohol tager en hel teskefuld af de medicinske urter i stedet for en halv, bliver tinkturen mere koncentreret. Den kan gnides på ikke kun ved reumatisme, men også ved multipel sklerose. Men man bør ikke indtage denne koncentration internt.

Afkog

Med mælk
For at fremskynde helbredelse og forkorte rehabiliteringstiden efter et slagtilfælde anbefaler folkemedicin et afkog på mælk. Det samme middel hjælper også med behandling af lammelser.

Bring 2 kopper frisk mælk i kog, og tilsæt 2 spiseskefulde tørrede fjergræsblade. Lad det simre ved svag varme i 15–20 minutter, og lad det derefter trække i endnu en time. Si blandingen, del væsken ligeligt over 2 dage, og drik den i små slurke.

Den resterende pulp kan bruges til kompresser og omslag.

Med vand
Denne blanding kan også bruges til at lindre tilstanden ved lammelse eller efter slagtilfælde. Tag et glas vand, bring det i kog med en dynget spiseskefuld af den medicinske urt. Kog i 15 minutter og lad det trække i en time. Når væsken er siet, kan du drikke den. Hvis du blødgør den ved at tilsætte lidt mælk, ligesom i almindelig te, bliver smagen bedre og den helbredende effekt mere mærkbar. Tag dette afkog to gange dagligt – før morgenmad og aftensmad.

Kontraindikationer for brug

Mennesker, der lider af allergi, skal være meget forsigtige med fjergræs. Ikke kun medicinske præparater baseret på denne lægeplante, men selv en smuk buket af de blomsterstande, der bruges til indretning, kan udløse et astmaanfald. Ved brug af kompresser, omslag og indgnidning kan allergi vise sig som rødme i huden og udslæt.

Gravide kvinder og mødre, der ammer spædbørn, anbefales ikke at bruge produkter fra fjergræs, da det ikke er muligt at forudsige, hvilken effekt de vil have på barnet.

Selv hvis patienten ikke er blandt allergikere, skal man være på vagt ved tilberedning og indtagelse af præparater fra fjergræs, nøje overholde de anbefalede proportioner og under ingen omstændigheder overskride koncentrationen. Ellers er forgiftning mulig. Symptomerne er: svimmelhed, kvalme, skarpe mavesmerter og svær svaghed.

Før man selvstændigt beslutter at starte behandling med præparater baseret på fjergræs, er det nødvendigt at tale med en læge og lytte til dennes anbefalinger herom.

Foto af fjergræs