Fredløs: helbredende egenskaber og kontraindikationer

Fredløs har fået sit navn, fordi dens blade minder meget om pileblade. I folkemunde kaldes den også for sårurt, engte, slangerod og pengeurt.

Kemisk sammensætning

Forskning har vist, at der i den kemiske sammensætning af fredløs er mange stoffer, der er gavnlige for menneskekroppen.

Garvestoffer, tanniner og flavonoider er kendt for deres antiinflammatoriske egenskaber og evne til at hele sår. Garvestoffer, organiske syrer (askorbinsyre, kiselsyre, klorogensyre, kaffesyre), laktoner og saponiner normaliserer fordøjelsesfunktionen og bringer mave-tarmkanalen i orden.

De vitaminer, der findes i planten, styrker kroppens immunforsvar og dens evne til at modstå bakterielle og virale infektioner. Disse egenskaber er især høje for C-vitamin, som findes i store mængder i fredløs under dens blomstring. Derudover udfører vitaminerne samt en hel række andre stoffer i fredløs en antioxidantfunktion, herunder mineraler og anthocyaniner. Takket være deres tilstedeværelse forbedres stofskifteprocessen.

De allerede nævnte anthocyaniner og flavonoider har endnu en vigtig rolle – de har evnen til at øge elasticiteten af blodkarrenes vægge og hæmme vedhæftningen af kolesterol på dem. Især er det flavonoiderne kaempferol og quercetin, samt dets glykosid rutin (eller vitamin P) og endnu en bestanddel af fredløs – silicium, der er ansvarlige for dette.

Arginin, der findes i planten, har en bred vifte af virkninger. Det er i stand til at regenerere væv, støtte rensning af nyrer og lever, funktionen af nervesystemet og det kardiovaskulære system og stimulere insulinsyntesen.

Hvordan ser den ud, og hvor vokser den

Fredløs er en urteagtig plante, der kan være både enårig eller toårig samt flerårig. Den kan blive op til 2 m i højden og blomstre længe – op til to en halv måned – med gule blomster samlet i høje panikler, hvilket har givet den endnu et tilnavn i folkemunde – gulhoved.

Faktisk kan fredløs forekomme ikke kun med gule, men også med hvide eller lyserøde blomster, men oftest er de netop gule. Hver enkelt blomst ligner i form en lille klokke med fem tænder og lige så mange skjulte støvdragere.

Fredløs blomstrer fra juni til august, hvorefter der i august-september modner frugter – æg- eller kugleformede kapsler.

Plantens blade kan være aflange, lancetformede, med en lige, hel kant, ægformede. De sidder på stammen over for hinanden – både parvis, i 3'er og endda i 4'er. Bladenes overside er glat, undersiden er behåret. Stænglerne er for det meste lige, oprette, lidt forgrenede mod toppen. Men der er arter med krybende stængler.

De fleste repræsentanter for fredløs vokser på den nordlige halvkugle, den største artsdiversitet findes i nordamerikanske regioner og i lande i Østasien. Men enkelte arter tåler udmærket forholdene på den sydlige halvkugle: de vokser i lande i Sydamerika og optager områder i det sydlige Afrika. Fredløs er meget udbredt i Hviderusland. I Rusland kan man finde 8 arter af planten, den breder sig over hele landet, hovedsageligt hvor klimaet er tempereret, selvom dens krat er set i Kaukasus og på Krim.

Fredløs foretrækker at vokse på solrige, fugtige steder: langs floder, omkring søer og damme, på velbefugtede, men ikke sumpede enge, i udkanten af skovbælter. Den kan lide tørvejord, under gunstige forhold spreder fredløs sig hurtigt og kan blive en aggressor, der erobrer nye områder.

Takket være sit iøjnefaldende udseende, lange blomstringsperiode og nøjsomhed er den blevet populær blandt haveejere, som med glæde bruger den til at pynte deres haver.

Arter

I dag findes der næsten 150 arter af fredløs, herunder både vilde og dyrkede.

Den mest almindelige og mest brugte til medicinske formål er almindelig fredløs (Lysimachia vulgaris). Den vokser både i Europa, i asiatiske lande, i Rusland og i Nordafrika. Den kan lide fugtig jord, er ikke bange for vandstagnation i jorden, haveejere har endda tilpasset sig til at dyrke den i små havedamme, plantet i en dybde på omkring 10 cm. Den har lancetformede blade og bliver op til 1 m høj. Denne art af fredløs betragtes af biavlere som en god honningplante.

Skov-fredløs (Lysimachia nemorum) vokser vildt i Europa. Den vokser omkring damme og søer, langs floder og stiger endda op i bjergene og findes i den subalpine zone. Denne art bliver ikke højere end 30 cm, og dens blade er meget bredere og større end hos almindelig fredløs. Blomsterne sidder ikke i klaser, men enkeltvis og er kendetegnet ved lange blomsterstilke. Skov-fredløs begynder at blomstre i maj.

Knippelfredløs (Lysimachia thyrsiflora), også kaldet kizljak, foretrækker at bosætte sig direkte i vandet, nær bredden eller helt i kanten af bredden. Den bliver op til 60 cm høj. Støvdragerne er så lange, at de stikker ud af bægeret, så blomsterne ser luftige ud.

Prikket fredløs (Lysimachia punctata) er en typisk beboer i skovklædte områder i Vest- og Centraleuropa. Dens blade har form som en bred lancet. Den blomstrer relativt kort – omkring en måned. Prikket fredløs har to mest populære sorter – Alexander og Gylden Alexander. Begge adskiller sig ved en kant langs bladranden: hos den første sort er den hvid, hos den anden er den gylden.

Tætblomstret fredløs stammer fra Kina og blev indført af blomsteravlere til andre områder. Dets fødselsår anses for at være 1992, hvor de første oplysninger om det dukkede op. Det har meget smukke blomster – gule med en rød plet. Bladene på tætblomstret fredløs er meget saftige, rige, klart grønne. Størst interesse blandt gartnere vækker dets følgende sorter:

1. Lisi – karakteriseres ved kugleformede blomsterstande.
2. Outback Sunset – for denne sort er en gul stribe på mørkegrønne blade karakteristisk.
3. Persisk tæppe – dets grønne blade er gennemvævet med røde årer.
4. Persisk chokolade – denne sort har purpurfarvede blade, og om efteråret visner de ikke.

Liljekonvalfredløs, eller clethra-lignende, vokser naturligt i Primorskij kraj i Rusland. Det har fået sit navn på grund af den ydre lighed mellem rodstokken og liljekonval. Stænglerne bliver kun op til 20 cm, og i deres ender sidder lige så lange akslignende blomsterstande bestående af små rent hvide blomster. Liljekonvalfredløsen blomstrer sent, i de sidste dage af juni, og blomstrer kun i 2 til 3 uger. I 1990'erne blev denne art en hyppig gæst i private haver. Oftest kan man finde følgende sorter:

1. Lady Jane – plantens samlede højde (inklusive blomsterstanden) kan nå op på 60–90 cm.
2. Geisha – dette er en brogetbladet sort, dens blade har en kant af en beige-cremefarvet stribe.

Møntfredløs – i Japan, landene på det nordamerikanske kontinent og Europa vokser den langs kanten af sumpe, floder eller søer, på oversvømmede enge, men kan tåle skygge i lunde. Det er en flerårig bunddække med liggende stængler. Men stængellængden er lille – omkring 30 cm. Dets blomstringstid afhænger helt af, hvor meget sol der falder på planten: på solrige steder åbner blomsterne sig fra slutningen af maj, på skyggefulde steder senere. Den mest almindelige sort er Aurea, den karakteriseres ved grønlig-gule blade.

Purpurfredløs, eller frynset fredløs, er hjemmehørende i Nordamerika, men dyrkes også i Rusland. Det er en smuk plante, op til en halv meter høj. Den har usædvanligt smukke blade – brede, vinrøde. Den blomstrer sent – i august.

Sort-purpur fredløs stammer fra Grækenland. Det har fået sit navn på grund af de aksformede blomsterstande, der består af små blomster i en tæt mørk bordeaux farve. Den mest almindelige dyrkede sort er Beaujolais. Den begynder at glæde ejeren med blomstring fra slutningen af juli.

Kortlivet fredløs vokser i Europa, i dens sydvestlige regioner. Planten er kendt for sin frosttolerance, hurtige vækst og kan nå op til 1 m i højden. Det er en af de ældste dyrkede planter og har været dyrket i haver siden 1800-tallet.

Indsamling og opbevaring

Fredløs samles, når den blomstrer. Vejret skal være tørt og solrigt, og tidspunktet på dagen tæt på middag, når duggen er fordampet. Det er bedst ikke at tage planter tæt på veje eller bebyggelser. For at være sikker på råmaterialets økologiske renhed, skal man tage ud til skovbrynet, engene, søen eller grusgraven.

Til medicinsk brug kan al plantens grønne del anvendes. Derfor klippes stilken med en beskæresaks, en skarp kniv eller endda en segl, som bedstemødre plejede at bruge, cirka 5-6 cm over jorden. Derefter sorteres urterne, og tørre, revnede, insektædte eller mørknede dele fjernes omhyggeligt, hvorefter de skæres i små stykker på 5 til 7 cm og vaskes. Det vaskede materiale lægges på rent papir eller gaze i skyggen med gennemtræk. Lufttemperaturen skal være mindst 24-25 grader, ellers tørrer urten ikke, men rådner. Hvis vejret er køligt, er det bedre at tørre fredløs i en elektrisk tørremaskine.

Det færdigtørrede materiale anbringes i papkasser, papirsposer eller bomuldsstoffposer. I denne form kan lægeplanten opbevares i op til to år.

Man kan også fremstille saft af fredløs. Efter vask af det grønne lader man vandet dryppe af, derefter blendes det til en grødede konsistens og presses gennem gaze foldet i 4-6 lag. Saften kan opbevares i køleskabet, men holder sig ikke i mere end to måneder der, mens den i fryseren forbliver nyttig i flere år.

Fredløs' helbredende egenskaber

Det er fastslået, at lægemidler fremstillet af fredløs har en gavnlig effekt på blodforsyningssystemet, da de gør blodkarrene mere elastiske og forhindrer kolesterolplak i at sætte sig på dem, samt hjælper med at holde karrenes gennemstrømning under kontrol.

Præparater baseret på lægeplanten (og endda simpelthen formalet tørret materiale til pulverform) anbefales til snitsår, forbrændinger og skrammer, da de har blodstillende, sårhelende og sammentrækkende virkninger. Den sammentrækkende virkning bruges også i behandling af diarré.

De galdedrivende og krampestillende egenskaber ved lægeplanten anvendes til at bringe orden i leverens, galdevejenes og mave-tarm-kanalens funktion. Til disse formål bruges oftere ikke den grønne del af planten, men jordstænglerne. I samme tilfælde hjælper fredløs' smertestillende egenskaber også. Derved lindres også smerter i led – kompresser, omslag og applikationer anlægges ved gigt, traumer, blå mærker, forstuvninger og dislokationer.

Derudover har fredløs antiseptiske egenskaber, så præparater fremstillet af den kan bruges til behandling af våd hoste, gurgling mod ondt i halsen samt til at slippe af med tandproblemer – sår og små sår ved stomatitis. Infusioner og afkog behandler ikke kun inflammatoriske processer, men fjerner også dårlig ånde. Plantens antiseptiske og blodstillende egenskaber bruges også i gynækologi.

Tilstedeværelsen af en stor mængde C-vitamin hjælper den menneskelige krop med at komme sig hurtigere ikke kun efter forkølelse og luftvejsinfektioner, men giver også styrke efter langvarige, udmattende indre sygdomme, lindrer svaghed og forbedrer humøret. C-vitamin forebygger godt skørbug, og fredløs kan også bruges til behandling af de tidlige stadier af denne sygdom.

Fredløs i folkemedicinen

Fredløs har længe været anvendt af repræsentanter for tibetansk og kinesisk medicin, der overtager dybe og gamle helbredelsestraditioner fra deres klogeste forgængere. Naturligvis bruger de til deres helbredende blandinger de sjældne plantearter, der vokser i deres områder.

Men også i vores land ved folkemedicinere, hvordan man behandler med urter, men i deres arsenal er almindelig fredløs. Den er den mest udbredte over hele verden, men den helbredende effekt af dens brug er på ingen måde dårligere.

Folkemedicinen har lært at helbrede med fredløs mod trøske, gigt, fjerne eksem og dermatitis, hele ydre inficerede sår, skrammer, forbrændinger, stoppe blødning, lindre ledsmerter, hjælpe ved stomatitis og paradentose, forbedre fordøjelsesprocessen. Det er bemærket, at denne lægeplante lindrer smerte og hævelse ved insektbid og løser en masse andre problemer: beroliger overspændte nerver og hjælper med at normalisere søvn og sænke blodtrykket, forbedrer humøret og styrker immunforsvaret.

Helbredere ordinerer afkog, infusioner og tinkturer, friskpresset saft af fredløs, ved forkølelse anbefales te. Alle disse lægemiddelformer er gode – hver til en bestemt sygdom. Vigtigst er det ikke at glemme at konsultere en læge, før du begynder at tage midlerne.

Mod conjunctivitis

Pres 2 spiseskefulde saft, fortynd det med kogt vand i samme mængde og dryp det i begge øjne 2 gange om dagen, indtil helbredelse indtræder. De samme dråber kan bruges til at behandle tilstoppet næse ved forkølelse.

For at rense leveren

For at rense leveren, slippe af med toksiner og affaldsstoffer, skal du forberede en tinktur på vodka: 2 store spiseskefulde med top af urten blandes med et glas god vodka og trække i en mørk glasbeholder i 7 til 10 dage. Si og drik før frokost og aftensmad, dryp 20 dråber i et glas og fyld op med vand til toppen.

Mod hepatitis og leversygdomme

Du skal forberede et ekstrakt af 50 g tørrede jordstængler. Lad det stå i 500 ml god, afprøvet vodka i 2 uger på et mørkt, køligt sted. Tag op til 10 dage før morgenmad, frokost og aftensmad, 20 dråber fortyndet i 50 ml vand.

Ved problematisk fordøjelse

For at eliminere forstyrrelser i fordøjelsesprocessen, lindre mavesygdomme og slippe af med forstoppelse, ordinerer helbredere en infusion. Hæld kogende vand (250 ml) over den tørrede urt (cirka en teskefuld) og lad den stå under låg i 50-60 minutter. Drik én gang – 50 ml om dagen. Dette middel hjælper også mod anæmi, arthritis og som mundskyl ved stomatitis, gingivitis og paradentose.

Te mod forkølelse

Denne te kan drikkes, og den er også god til at gurgle med ved halsbetændelse. Bryg 60 g tørre grønne dele af planten med en liter nykogt vand og lad det trække som almindelig te.

For at forbedre blodgennemstrømningen

Dette middel forbedrer blodkarrene og forebygger åreforkalkning. Man skal male 10 g tørret fredløsrod i en kaffemølle, brygge det i en termokande med 250 ml kogende vand og lade det trække i 40–45 minutter. Si det og drik 50–70 ml før hvert måltid i 2 uger. Man kan også væde en tyk bomuldsklud i den varme helbredende blanding og lægge den på huden, der er ramt af eksem eller dermatitis. Gentag proceduren morgen og aften.

Mod løs hoste

Hæld 500 ml kogende vand over 2 spiseskefulde tørret fredløsgrønt og lad det trække i 20–25 minutter. Drik et glas af brygget på én gang, tilsæt en skefuld honning. Det er bedst at tage det om aftenen, før sengetid.

Mod forstuvninger og gigt

Pluk friske fredløsblade, skyl dem og blend dem i en blender. Læg den resulterende masse på en bomuldsklud og læg den på det ømme led i 30–40 minutter. Midlet hjælper med at lindre tilstanden ved artritis, reumatisme, blå mærker og forstrækninger.

Mod skedesvamp

Forbered en blanding til udskylning: Lad 2 spiseskefulde tørrede fredløsurter trække i 500 ml kogende vand i et vandbad i 20–25 minutter. Si det og brug det til udskylning mod trøske to gange om dagen. Behandlingsforløbet er en uge. Midlet tilberedt efter denne opskrift er effektivt mod hævelse, hvis man drikker det 4 til 5 gange om dagen uanset måltider.

For at standse blødning

For at mindske menstruationsblødning hjælper en infusion lavet af en spiseskefuld tørrede fredløsblade og et lille glas kogende vand, som skal hældes over planten og trække i 6 timer. Si det og drik blandingen i to portioner – om morgenen og om aftenen. Behandlingsforløbet er en uge.

Mod hovedpine

Under forkølelse eller influenza lider man ofte af hovedpine. For at slippe af med det skal man brygge en blanding af 2 spiseskefulde tørret fredløs, kamille og rosmarin hver. Bland urterne og hæld 400 ml kogende vand over. Tag det efter afkøling og silning. Del den resulterende blanding i 2 portioner – til indtagelse om dagen og om aftenen.

Typer af helbredende blandinger

Til brug af fredløs som et helbredende middel kan man tilberede infusioner, øjendråber og næsedråber, afkog, tinkturer og brygge te. Man kan også drysse det tørrede og pulveriserede lægemiddel på snitsår, sår, skrammer og forbrændinger.

Infusion

Derhjemme kan man selv tilberede en infusion af fredløs. Hæld 2 spiseskefulde (topfyldte) tørret urt i en lille gryde eller kop med låg, hæld 0,5 liter kogende vand over. Lad det trække i en time, si det og drik. Hvis man har hoste eller hovedpine, tages infusionen en spiseskefuld tre gange om dagen. Midlet hjælper også mod forstoppelse, skørbug og anæmi.

Tinktur

For at genvinde styrken efter en længerevarende sygdom kan man tage en tinktur på vodka. Hæld 2 spiseskefulde frisk fredløs i en flaske af mørkt glas med 200 ml kvalitetsvodka, luk godt og stil i et skab væk fra sollys. Flasken kan tages frem og rystes fra tid til anden. Efter en uge tages den frem, filtreres og drikkes fire gange dagligt, 15-20 dråber pr. gang.

Det er nyttigt at skylle beskidte sår eller skrammer med denne tinktur.

Afkog

For at lave et afkog af lysestrå skal man hælde kogende vand over tørret lysestrå. Brug 40 g medicinsk urt til 400 ml væske. Sæt til at dampe i et vandbad i 30 minutter. Tag af, afkøl til stuetemperatur og filtrer. Drik 100 ml før morgenmad og aftensmad. Det hjælper med at styrke immunforsvaret, lindre hoste og lindre hovedpine.

Med et varmt afkog kan man lave kompresser, hvis leddene gør ondt, eller hvis en forslået arm eller ben gør ondt. Læg kompressen på det ømme sted i 3 timer og isoler med et tørklæde eller et uldent klæde.

Anvendelse i kosmetikken

Da fredløs har antiseptiske og sårhelende egenskaber, kan den bruges til at lindre forskellige hudbetændelser. Præparater baseret på denne nyttige plante kan også fugte huden og give den et sundere og mere tiltalende udseende. De er også gavnlige for håret, da de kan styrke det og forhindre hårtab. Midler af fredløs stimulerer hårvækst, og hvis de anvendes systematisk, kan man opnå smukke og skinnende lokker. Til disse formål bruges oftest afkog eller te. Man kan tilføje 2-3 dråber presset saft fra urten til den balsam, man normalt bruger. Effekten vil være mærkbar allerede efter den tredje eller fjerde hårvask.

Ansigtsvand

For at lave en tonic skal man først lave et te: Hæld 200 ml varmt vand over 2/3 spiseskefuld knust tør lysestråurt. Lad trække, indtil det når stuetemperatur. Filtrer teen og gnid den i ansigtet om aftenen før sengetid. Det hjælper mod byldbetændelse, udslæt og irritation.

Helbredende terninger

Saft presset af lysestrågrønt blandes med vand: for 1 del saft tages 5 dele kogt vand. Rør rundt, hæld i isterningebakker og sæt i fryseren. Brug til at gnide i ansigtet efter behov. Huden får vitaminer, og teinten forbedres.

Hårskyl

Lav et afkog af lysestrå: Hæld 1/2 liter kogende vand over 2 spiseskefulde urt (tørret eller friskplukket) i en gryde. Sæt i vandbad i 30 minutter, tag af og vent til det er kølet af til stuetemperatur. Filtrer og fortynd afkoget med vand i forholdet 1:1. Vask håret med shampoo, skyl det af og skyl håret med det helbredende lysestrå-afkog.

Kontraindikationer for brug

Som enhver lægeplante har verbejnik en række begrænsninger. Det bør ikke anvendes af personer, der lider af varicer, trombose eller forhøjet blodkoagulation. Patienter med forhøjet blodtryk og vaskulær sklerose må ikke bruge præparater baseret på det.

Derudover er individuel intolerance over for planten ganske mulig.

Før du begynder at behandle dig selv med helbredende sammensætninger af verbejnik, skal du sørge for at tale med din læge om dette emne og få passende anbefalinger fra ham.

Foto af fredløs