Rhodiola rosea: medicinske egenskaber og kontraindikationer

Rhodiola rosea er en plante, der i moderne medicin primært betragtes som et adaptogen (sammen med f.eks. eleuthero). Men i virkeligheden er dets muligheder meget bredere. Rhodiola rosea har en imponerende vifte af medicinske egenskaber og har stort set ingen kontraindikationer.

Kemisk sammensætning

Denne plante er blevet grundigt undersøgt med hensyn til dens kemiske sammensætning. I alt indeholder den omkring 140 ingredienser med helbredende virkning, og den højeste koncentration findes i roden af Rhodiola rosea. Blandt de vigtigste komponenter for medicin er:

1. Salidroside (op til 1% i plantens rod). Det er netop dets tilstedeværelse, der har givet planten dets adaptogene egenskaber, dvs. dens evne til at øge kroppens modstand mod påvirkning af negative miljøfaktorer. Desuden har undersøgelser vist, at denne komponent forhindrer udviklingen af visse ondartede tumorer og har antiviral virkning.
2. Rhodiolosid. Dette er en anden komponent, der er karakteristisk for netop denne plante. Den har også adaptogene egenskaber og har en stimulerende virkning på centralnervesystemet. Kombinationen af disse to komponenter har ifølge undersøgelser vist sig at undertrykke væksten af prostatakræftceller og har også antimikrobiel aktivitet mod gonoré-bakterien.
3. Glykosider. En hel gruppe stoffer, der har en gavnlig effekt på det kardiovaskulære system og hjertemuskulaturens funktion. De giver også planten egenskaber som et mildt diuretikum, hvilket gør det muligt at udskille overskydende væske.
4. Flavonoider. Stoffer med antioxidantegenskaber. Det er hovedsageligt quercetin, hyperosid og nogle andre stoffer, der bl.a. gør det muligt at normalisere blodtryk og hjerterytme, sikre fleksibilitet og elasticitet i blodkarrene, samtidig med at de reducerer deres permeabilitet.
5. Garvestoffer (op til 20% i rodstokken). For det meste er det forbindelser af pyrogallolgruppen. De har evnen til at ændre proteinstrukturen, hvilket fører til dannelse af en beskyttende albuminatfilm. Den er vigtig, fordi den har en baktericid virkning på patogene mikroorganismer. Derudover er disse stoffer ansvarlige for plantens sammentrækkende egenskaber, hvilket gør det muligt at bruge den til behandling af visse mundhulesygdomme samt forbrændinger og sår.
6. Antrakinoner. Dette er en gruppe stoffer, der bidrager til at styrke immunsystemet. Men samtidig giver den rodstokken dens afførende egenskaber.
7. Kumariner. Disse stoffer har antitumoraktivitet og forhindrer forekomst af metastaser.
8. Organiske syrer – oxalsyre, citronsyre, ravsyre osv. Hver af disse komponenter har et spektrum af helbredende egenskaber, som er ret bredt. For eksempel deltager oxalsyre i bloddannelsesprocesser, forsyner kroppen med kalium og jern, normaliserer mavesækkens og bugspytkirtlens sekretoriske funktion. Æblesyre er effektiv mod forstoppelse, fremmer normalisering af blodcirkulationen og forbedring af synet, hjælper med at regulere stofskiftet. Ravsyre sænker niveauet af 'dårligt' kolesterol og giver kroppen energi, og reducerer også blodsukkerindholdet. Citronsyre deltager også i metaboliske processer.
9. Æterisk olie (op til 1%). Forskere har påvist dens baktericide, antiseptiske, antiinflammatoriske og endda smertestillende egenskaber. Derudover menes det at have en mild beroligende virkning.

For øvrigt giver den æteriske olie planten en behagelig duft, der minder om aromaen af meget dyrere rosenolie. Rodstokken indeholder også planteolier og proteiner, voks og sukkerarter (glukose og fruktose, som er vigtige energikilder for menneskekroppen).

Roden af rosenrod indeholder også mikronæringsstoffer som mangan, som er ansvarlig for normal funktion af reproduktionssystemet, genoprettelse af lipidmetabolisme og optagelse af kulhydrater, zink med dets antiinflammatoriske egenskaber og kobber, som har antiseptisk og baktericid virkning.

Hvordan ser den ud, og hvor vokser den

Rosenrod er en urteagtig staude med et ret kraftigt rodsystem. Det ser sådan ud – dens tykke rodstok går over i en lige så solid rod. Stænglerne på planten er oprette, de forgrener sig næsten ikke. Plantens højde er 25–65 cm. Ved basis er stilken dækket af blade, der ligner skæl. Længere oppe på stilken er bladene større, de har en aflang form og en mørkegrøn nuance. Kanterne er takkede, sjældnere hele. I enderne af stænglerne udvikles blomsterstande bestående af små gule eller grønlige blomster.

Rosenrod blomstrer i starten af sommeren og blomstrer indtil slutningen af august. I juli kan der allerede komme frugter i rødlig eller gul farve. Formering sker enten med frø eller med stykker af rodstokke.

I naturen findes rosenrod i Sibirien og i den europæiske del af Rusland (men kun i nord). Planten kan også findes i Ural, Transbajkal, Tjukotka og Altaj. I nogle regioner er den dog allerede optaget på Rødlisten. Derfor dyrkes den ofte målrettet som lægeplante i de centrale dele.

Indsamling og opbevaring

Til medicinske formål anvendes hovedsageligt plantens jordstængler. Ikke alle eksemplarer er egnede. Man skal lede efter planter, hvis overjordiske del består af mere end to stængler. Høsten foretages efter at frøene er modne.

Jordstænglerne graves forsigtigt op af jorden, renses for jord og vaskes derefter under koldt rindende vand. Alt råmaterialet skal inspiceres nøje for at se, om der er rådne dele eller løs bark. Sådanne problematiske områder fjernes, og stænglerne klippes af.

Derefter skæres jordstænglerne i stykker på 10 cm i længden. Det anbefales at tørre dem på komfuret eller i en specialtørrer ved en skånsom temperatur på 50–60 grader. I gamle dage tørrede man dem i en traditionel ovn. De bør ikke opbevares i solen, ellers mister råmaterialet sine helbredende egenskaber.

En korrekt tørret rod har en svag nuance, men hvis man skraber lidt på den, kommer en citrongul farve frem. I bruddet ser roden rosabrun ud. I tørret tilstand bevarer den stadig duften af roser og en bitterligt-sammentrækkende smag.

Efter tørring anbefales det at opbevare lægemiddelråmaterialet på et tørt og mørkt sted, så sollys, som fremskynder oxidationsprocesser, ikke trænger ind. Det er bedst at opbevare den tørrede rod i papirsposer. Maksimal holdbarhed er op til 3 år.

Forresten kan rosenrod også dyrkes i kolonihaven. Men det udpuler jorden meget, og efter én høst anbefales det ikke at bruge området i 10 år.

Medicinske egenskaber ved Rhodiola rosea

Denne plante har en bred vifte af lægeegenskaber. Den kan bruges:

1. Som antiinflammatorisk middel mod gigt og arthritis.
2. Ved forskellige sygdomme i forplantningsorganerne, herunder polycystiske ovarier.
3. For at hæve blodtrykket ved hypotension.
4. For at forbedre tilstanden i overgangsalderen.
5. Normalisering af menstruationscyklus, ved dysmenoré og forstyrrelser i pubertetens tidsplan.
6. Forbedring af kognitiv funktion, hukommelse og tankevirksomhed.
7. Normalisering af hørelse og syn.
8. Uddrivelse af toksiner og radionuklider fra kroppen.

Derudover har indtagelse af præparater baseret på rosenrod en gavnlig effekt på leveren og det hepatobiliære system som helhed. Stofferne i denne plante øger kroppens modstandskraft over for alle negative miljøpåvirkninger, både fysiske og kemiske samt biologiske (f.eks. infektioner). Endelig understøtter rosenrod normal funktion af skjoldbruskkirtlen og binyrerne, hvilket sikrer normal hormonproduktion.

Der foregår i øjeblikket yderligere undersøgelser af denne plante. Tidligere forsøg har vist, at præparaterne kan påvirke ikke kun centralnervesystemet, men også hjernens kognitive funktioner. Nogle forskere mener, at midler baseret på rosenrod kan ændre hjernens bioelektriske aktivitet ved at påvirke hjernestammen. Dette åbner et nyt anvendelsesområde for midler baseret på denne plante, men dette område har stadig brug for dybere forskning.

For kvinder

For kvinder er rosenrod vigtig af flere årsager. For det første hjælper den faktisk med at reducere stress. For det andet ordineres den ved kompleks behandling af forskellige gynækologiske sygdomme og menstruationsforstyrrelser, da den har en god effekt på reproduktionssystemet som helhed. For det tredje bliver den en vigtig del af terapien ved overgangsalderen på grund af det høje indhold af flavonoider og andre aktive stoffer.

Derudover viser en række undersøgelser, at rosenrod kan være nyttig ved mastopati og som et middel mod brysttumorer.

For mænd

For mænd er rosenrod god, fordi den sænker niveauet af "dårligt" kolesterol i blodet, og mænd står over for dette problem langt oftere end kvinder. Derudover har dens antiinflammatoriske egenskaber betydning, samt muligheden for at bruge den til behandling og forebyggelse af prostatasygdomme.

Under graviditet

Nogle urtekyndige råder vordende mødre til at tage præparater baseret på rosenrod som et styrkende middel og til forebyggelse af anæmi. Den officielle medicin er dog kategorisk imod en sådan brug, da det kan øge livmoderens tonus og føre til abort i første trimester eller for tidlig fødsel i andet trimester.

Under amning

I den første måned efter fødslen bør den unge mor afholde sig fra at bruge midler baseret på rosenrod, fordi barnets krop i denne periode er særligt følsomt, og enhver urt kan udløse allergi. Men selv senere anbefales det ikke at bruge disse midler, da de har en stimulerende effekt, og børn kan blive rastløse og få forstyrret søvn.

For børn

Midler baseret på rosenrod ordineres næsten ikke til børn, medmindre barnet lider af hyppige forkølelser. Som regel ordineres tinktur eller afkog af rosenrodsrod til børn over 12 år, især i tilfælde, hvor det er nødvendigt at lindre følgerne af stress eller hjælpe med studier og koncentration. Under ingen omstændigheder må barnet gives dette præparat uden lægens recept.

Ved vægttab

Takket være sin unikke kemiske sammensætning kan rhodiola rosea også bruges til vægttab. Her viser flere egenskaber ved denne plante sig. På den ene side fungerer den som et adaptogen, hvilket gør det lettere for kroppen at udholde selv ret strenge kaloriefattige diæter og forsyne den med mikronæringsstoffer og vitaminer (rhodiolas jordstængel indeholder f.eks. C-vitamin og nikotinsyre). På den anden side aktiverer præparater baseret på den metabolske processer og lipidstofskiftet, hvilket gør det muligt at slippe af med ekstra kilo.

Og samtidig har rhodiola endnu en vigtig egenskab. Den har evnen til at forstærke regenerationsprocesserne. Ved vægttab mister vævene ofte deres elasticitet, og selv at slippe af med ekstra kilo hjælper ikke med at opnå en stram figur. Men rhodiola forstærker regenerationsprocesserne, og vævene genoprettes hurtigere.

For at slippe af med overskydende vægt anbefales det at tage et afkog af denne plantes jordstængel. Til 1 spiseskefuld knust tør rod tages et glas kogende vand, og det opvarmes i yderligere 10 minutter i vandbad. Derefter afkøles det, og før brug filtreres det gennem foldet gaze eller filterpapir. Dette middel anbefales taget to gange dagligt, 100 ml en halv time før morgenmad og før frokost. Maksimal behandlingsvarighed er 3 uger.

Man kan også inkludere rhodiolaurten i kosten. Den indeholder de samme gavnlige stoffer som jordstænglerne, blot i en lavere koncentration. For eksempel, selv på en streng diæt kan man lejlighedsvis spise en salat af unge skud og friske blade af rhodiola. Til 50 g grønt tages 60 g revne gulerødder, 7–10 g tørrede valnøddekerner og 1 spiseskefuld usødet yoghurt som dressing. En sådan salat kan være en fremragende snack – den lindrer følelsen af træthed, der opstår midt på dagen.

Rhodiola rosea i folkemedicinen

I fytoterapi har rhodiola rosea (også kaldet gyldenrod) været brugt i meget lang tid. Det er ikke overraskende, at der i folkemedicinen findes opskrifter baseret på både dens rod alene og komplekse blandinger, der indeholder andre urter.

Midler baseret på rhodiola rosea anvendes ved bronkitis og sygdomme i luftvejene, til at genoprette kræfter efter svære bakterielle og virale infektioner, til at genoprette skjoldbruskkirtelfunktionen, normalisere blodsukkerniveauet osv. Nedenfor vil opskrifter til forskellige sygdomme blive gennemgået.

Ved vitaminmangel

Hvis en person oplever generel svaghed, bliver hurtigt træt, lider af søvnforstyrrelser, kan problemet være vitaminmangel. For at bekræfte dette tages der prøver. Og baseret på resultaterne af sådanne undersøgelser kan lægen ordinere indtagelse af præparater baseret på rhodiola rosea. For eksempel:

1. Dagligt 3 gange om dagen før hovedmåltider tages 1 teskefuld afkog af rhodiolarod.
2. Tag regelmæssigt 3 gange dagligt 1 spsk. afkog af guldrod blandet med 2 spsk. frisk mælkebøttesaft.
3. Lav en blanding baseret på knust Rhodiola-rod, tørrede hyben og solbær, gulerod (alle ingredienser i lige dele). Tag 3 spsk. af blandingen til 400 ml kogende vand, opvarm i vandbad i 10 minutter, lad det trække i en halv time, filtrer derefter og tag 100 ml før hovedmåltider.

Endelig kan man lave en urtetinktur. Hertil tages brændenælde samlet i maj (ca. 200 g) og hældes med en færdigkøbt Rhodiola-tinktur fra apoteket (500 ml). Midlet trækker i et skab i en uge, filtreres derefter og hældes over i en mørk glasbeholder. Midlet tages 1 tsk. før morgenmad og en anden gang før sengetid.

Ved anæmi og hypotension

For at hæve blodtrykket anbefales det at tage et sådant udtræk – 10 g knust tørret materiale til 200 ml kogende vand. Lad det trække i 4 timer. Denne mængde deles op i 2-3 daglige doser.

Ved bekræftet anæmi kan man bruge en af to opskrifter – enten tage guldrodte 100 ml to gange dagligt en halv time før måltider, eller lave en tinktur. I sidstnævnte tilfælde tages 100 g knust guldrod til 0,4 l vodka. Tinkturen opbevares på et mørkt sted, rystes af og til. Ved anæmi tages 15 dråber tre gange dagligt før måltider. Det anbefales at fortynde tinkturen let med vand før indtagelse. Behandlingsforløbet varer højst 2-3 uger.

Til forebyggelse af anæmi anbefales det at tage et klassisk afkog af guldrod – 1 tsk. om dagen en halv time før måltider.

Ved åreforkalkning (aterosklerose)

For at forbedre blodkarrenes tilstand kan man tage:

1. Guldrod-tinktur – to gange dagligt 30 dråber fortyndet med lidt vand, en halv time før måltider. Behandlingsforløbet varer en måned. Herefter tages en pause på 4 uger, og derefter kan forløbet gentages om nødvendigt.
2. Tykmælk blandet i lige dele med afkog af Rhodiola rosea. Midlet tages et glas to gange dagligt en halv time før måltider. Maksimal varighed af forløbet er to uger.

Til forebyggelse af åreforkalkning tages guldrodte tilberedt på den nedenfor beskrevne måde. Det kan drikkes som et forløb – i en hel måned.

Ved bronkitis og luftvejssygdomme

Ved akut bronkitis kan midler baseret på guldrod tages på forskellige måder. For eksempel hjælper omslag baseret på varmt afkog af Rhodiola blandet med honning. De lægges på brystet i 15-20 minutter, indtil de køler af, og dækkes ovenpå med et varmt tørklæde eller tæppe.

Også ved akut bronkitis drikkes varmt afkog – 1 tsk. to gange dagligt en halv time før måltider. Når forværringen aftager, kan man i stedet for afkog drikke tinktur – 20 dråber fortyndet med vand, to gange dagligt en halv time før måltider. Ved kronisk bronkitis springer man afkogsfasen over og tager straks tinktur. Forløbets varighed er mindst en måned.

Ved åreknuder

Rhodiola rosea hjælper også ved behandling af åreknuder. Du drikker den som tinktur – 20 dråber fortyndet med vand, tre gange dagligt, 20 minutter før måltider. Behandlingsforløbet varer højst to uger. Derefter holder du en pause af samme varighed og gentager forløbet en gang til, eller endda to gange. Behandlingen er mest effektiv om vinteren.

Rhodiola bruges også til behandlingsbade. Vandet skal være koldt. Du hælder nok vand i et fad, så anklerne er helt dækket. Tilsæt derefter 1 spiseskefuld alkoholtinktur af gyldenrod til det forberedte vand. Du holder ikke bare fødderne i badet, men prøver at trampe og gå på stedet for at stimulere blodcirkulationen uden at udvide blodkarrene. Proceduren skal vare 2-3 minutter, hvorefter du tørrer fødderne grundigt. Gradvist kan badenes varighed øges.

Typer af helbredende blandinger

På apoteker kan du finde færdig ekstrakt eller alkoholtinktur af Rhodiola rosea. I folkemedicinen bruges afkog, udtræk og te baseret på denne plante. For eksempel anbefales afkog mod diarré, hovedpine, menorrhagi. Udtræk drikkes ved luftvejsinfektioner, te ved anæmi og sukkersyge. Fortyndet tinktur bruges til mundskyl ved sygdomme i mundhulen og luftvejene, og tages indvendigt mod tandpine.

Det er også muligt at anvende midlet udvortes. Det ordineres ved konjunktivitis forårsaget af forskellige årsager, samt ved hudlidelser. I sådanne tilfælde bruges afkog og udtræk som omslag. Nogle urtelæger anbefaler at bruge disse midler til udskylning ved gynækologiske lidelser.

Infusion

Der findes flere opskrifter på udtræk, som adskiller sig i koncentrationen af den aktive ingrediens. Hvis det drejer sig om udtræk, der ordineres mod forkølelse, tilberedes det således – du tager 15 g rod, hakker den, hælder et glas kogende vand over og trækker i tre timer. Dette middel anvendes også ved nogle mave-tarm-sygdomme.

Hvis det drejer sig om udtræk, der bruges som udvortes middel, for eksempel ved behandling af betændte sår og liggesår, hvor det bruges som omslag, så er et mindre koncentreret middel passende – 10 g hakket rod pr. 300 ml kogende vand. Midlet trækker i en termokande i 4 timer.

Tinktur

Den klassiske fremgangsmåde til at lave tinktur er således – 50 g forhakket råvare hældes med 400 ml ethylalkohol (fortyndet med vand) eller god vodka og trækker på et tørt, mørkt sted i to uger, med jævnlig omrystning. Før brug filtreres tinkturen. Hvis du aldrig har taget det før, skal du starte med en minimumsdosis på 5 dråber, gradvist øge til 20 dråber og nøje overvåge reaktionen. Doseringer på 20 dråber tre gange dagligt er tilstrækkelig til behandling af sukkersyge, lavt blodtryk og endda erektil dysfunktion.

I nogle opskrifter anbefales det at tage mindre råmateriale – kun 40 g, og male det til pulver. Der er også opskrifter, der foreslår at lade midlet trække i kun 10–12 dage. Som regel bruges den færdige tinktur i sådanne tilfælde til kosmetiske formål eller til mundskyl ved behandling af stomatitis.

Afkog

Som regel tilberedes afkoget af dette middel kun på én måde. Man tager 1 tsk. tørret, knust rodstok og hælder 200 ml kogende vand over, og bringer det derefter i kog igen og koger i 10–20 minutter (nogle gange varieres koncentrationen en smule). Det færdige middel filtreres. Det tages 1 spsk. tre gange dagligt. Oftest ordineres dette middel ved sukkersyge, ved behandling af erektil dysfunktion, samt i restitutionsperioden efter indre blødninger, herunder livmoderblødninger.

Det menes også, at afkoget har smertestillende egenskaber. Derfor drikkes det mod migræne og tandpine. Det er også indiceret til ekstern brug – hovedsageligt i kosmetologien, som beskrevet nedenfor.

Te

I denne form tages rhodiola oftest for at styrke immunforsvaret og i kombinationsbehandling af virussygdomme. Teen brygges sådan: til 1 spsk. knust råmateriale tages 1 liter kogende vand, bringes i kog igen, dækkes med låg og lader afkøle i en time, og før brug filtreres. For at forbedre smagen tilsættes lidt honning. Midlet tages 1 glas efter morgenmad og frokost.

Anvendelse i kosmetikken

Den unikke kemiske sammensætning gør det muligt at bruge rhodiola også i parfumeindustrien, hvor dens æteriske olie og ekstrakter tilsættes til shampoer, balsamer, lotioner og ansigtscremer, og i hjemmekosmetologien. For eksempel laves der sådanne midler baseret på det:

Foryngende ansigtskompresser

Til dette tages 10 g knust rhodiolarod pr. glas vand, bringes i kog, holdes ved svag varme i yderligere 5–10 minutter, afkøles og filtreres. Baseret på afkoget laves kompresser til ansigtshuden eller bruges dette middel i stedet for toner.

Hjemmelavet tonic til ansigtspleje om vinteren

Efter den ovenfor beskrevne opskrift laves et afkog af Rhodiola rosea. Tag et frisk æble, skær det i halve, dyp dem i rhodiola-afkoget og massér derefter ansigtet med disse halvdele, ved at lægge dem mod huden med snitfladen. Æblesaften blandes med rhodiola-afkoget, forsyner huden med vitaminer, øger dens tone og giver den elasticitet.

Hjemmelavet tonic mod akne

Den laves på basis af afkog af Rhodiola rosea, hvortil der tilsættes et par dråber æterisk olie af te-træ. Det anbefales at gnide huden med dette middel om morgenen og aftenen.

Kompresser til pleje af huden omkring øjnene

Til dette tages 2 spsk. afkog af Rhodiola rosea rod og apotekskamilleblomster. Det færdige middel filtreres før brug. Vatpinde dyppes i denne væske og holdes derefter på øjnene i 15 minutter for at slippe af med hævelse. Derudover anbefales det at vaske sig med dette middel for at øge tonen i den sarte hud omkring øjnene.

Middel til blegning af ansigtshuden

Man tager persilleblade, hakker dem fint, hælder kogende vand over og lader dem stå i en halv time. Derefter blandes med afkog af Rhodiola rosea (i lige dele), filtreres og huden aftørres med denne lotion 2-3 gange om dagen. Det siges, at dette middel også hjælper mod fregner.

Derudover fremstilles en blegende lotion også på basis af agurkesaft blandet med afkog af Rhodiola rosea (også i lige dele).

For at lokkerne skal være sunde og skinnende, anbefales det at tilføje 5 dråber Rhodiola-rod-tinktur til den sædvanlige portion shampoo, der bruges ved daglig hårvask.

For at forhindre hårtab anbefales det at lave lotioner baseret på friskpresset druesaft og alkoholtinktur af Rhodiola-rod. Til et glas saft tages 10 dråber tinktur (ikke mere, for ikke at udtørre huden), og dette middel gnides ind i hårrødderne og hovedbunden en halv time før vask. Derefter sættes en plastikbadehætte på hovedet, og der svøbes et frottéhåndklæde ovenpå.

Kontraindikationer for brug

Selvom Rhodiola rosea anses for at være en lavtoksisks plante, er den i nogle tilfælde alligevel kontraindiceret. Dette drejer sig hovedsageligt om situationer som hypertensive kriser, febertilstande eller kramper af forskellig oprindelse. Sagen er, at Rhodiola har en stimulerende virkning på centralnervesystemet, og dette kan kun forværre situationen.

Samtidig er der ikke enighed blandt læger om muligheden for at anvende midler baseret på Rhodiola rosea under graviditet og amning. En række specialister mener, at man under graviditeten bør afstå fra at tage sådanne præparater. Men nogle terapeuter mener, at ved anæmi forårsaget af graviditet, ville det netop være gavnligt at bruge midler baseret på Rhodiola. Under alle omstændigheder er det nødvendigt at konsultere en læge, før man træffer en endelig beslutning.

Interessante fakta

Rhodiola rosea, også kaldet gyldenrod eller Altai-ginseng, har været brugt som adaptogen siden 1970'erne, da den gradvist begyndte at fortrænge Eleutherococcus-tinkturer fra denne niche. Interessant nok har denne plante i Altai været kendt for sine helbredende egenskaber siden oldtiden. Man troede, at den, der fandt roden af denne plante, ville have heldet med sig resten af sine dage og leve meget længe. De steder, hvor Rhodiola vokser, blev holdt hemmelige af den oprindelige befolkning, men smuglere transporterede alligevel det værdifulde råmateriale til Kina, hvor det var i høj efterspørgsel.

Moderne videnskab opdagede først denne plante i 1960'erne, hvor en sovjetisk ekspedition fandt den for første gang. Rosenrod viste sig faktisk at være en meget værdifuld plante. Men endnu vigtigere – den er meget sjælden og vokser langsomt, hvilket påvirker muligheden for at genopbygge bestandene. Barbarisk ødelæggelse i 1980'erne og 1990'erne førte til, at rosenrod i nogle regioner blev optaget på Rødlisten. Forskere undersøger muligheden for at dyrke væv fra denne plante i laboratoriet. Men prøver fremstillet på denne syntetiske måde er betydeligt dårligere end naturlige modstykker, hvad angår indholdet af nyttige stoffer. Så den bedste løsning er fortsat at dyrke denne plante under overholdelse af regler for høst og med tid til bestandens genopretning.

Foto af rosenrod