Rødkløver: medicinske egenskaber og kontraindikationer

Rødkløver er en flerårig urteagtig plante, som anvendes bredt i folkemedicin og endda i kosmetologi. Den har en lang anvendelseshistorie. Den bruges også som foderplante og anses desuden for at være en god honningplante. I landbruget spiller den en vigtig rolle, da den beriger jorden med nitrogenholdige forbindelser, hvilket øger frugtbarheden. Men langt vigtigere er plantens medicinske egenskaber, som vil blive gennemgået nedenfor.

Kemisk sammensætning

I dag har undersøgelser vist, at plantens overjordiske dele i blomstringsperioden indeholder:

1. Planteproteiner (afhængigt af sorten – op til 25%, hvilket gør kløveren til en værdifuld foderafgrøde).
2. Frie aminosyrer.
3. Fedtstoffer (op til 3,5%).
4. Fiber, der er nødvendig for at forbedre fordøjelsesprocesserne – op til 26%.
5. Vitaminer – hovedsageligt ascorbinsyre, som forbedrer blodkarrenes tilstand, samt carotin, som har en gavnlig effekt på synet.
6. Flavoner og flavonoler med antioxidantegenskaber. Især indeholder kløver quercetin med dets antiinflammatoriske virkning.
7. Garvesyrer.
8. Forskellige mikroelementer, der spiller en vigtig rolle i alle kroppens funktionsprocesser.
9. Fytoøstrogener og plantesteroider.

Både i plantens overjordiske dele og i rødderne findes stoffet trifolysin. Det er videnskabeligt bevist, at det har svampedræbende egenskaber.

Hvordan ser den ud, og hvor vokser den

Engkløver er en hel gruppe planter. De fleste arter er flerårige, selvom der også findes toårige. Planten kan blive 15–55 cm høj. Den har en forholdsvis kraftig, forgrenet stængel og karakteristiske trekløverblade. Disse består af elliptiske småblade, som er hele i kanterne, og på oversiden har de oftest et hvidt mønster. Hos mange arter klapper småbladene sammen om natten. Plantens pælerod er interessant. Den er oftest stærkt forgrenet, og på dens forgreninger ses små rodknolde – det er nitrogenfixerende bakteriekulturer.

Blomsterstandene er kuglerunde, løse hoveder, som forneden er omgivet af de øverste blade. Blomsterne er sommerfugleblomster og har oftest en blegrosa eller mørkerød farve. Planten blomstrer fra maj til september, og om efteråret modner frugterne, som botanisk set er ægformede bælge med små, fladtrykte frø og en gullig eller brunlig farve.

Engkløver er udbredt i hele Europa. Den findes også i Nordafrika (i Tunesien, Marokko og Algeriet) samt i Asien. I Rusland er kløver udbredt næsten overalt; den eneste undtagelse er det yderste nord. Man kan finde den på enge (både moderat fugtige og tørre enge), i skovlysninger og langs markkanter. Det gælder den vilde natur, eftersom engkløver i mange områder dyrkes målrettet – som foderafgrøde eller for at øge jordens frugtbarhed.

Arter

I gamle dage skelnede man kun mellem to slags engkløver – med hvide og røde blomster. I dag ved man, at der botanisk set kan skelnes mellem langt flere arter – for eksempel amerikansk kløver (også kaldet dunet kløver), alpekløver osv. De har alle nogenlunde de samme egenskaber og kun ubetydelige ydre forskelle.

Alsikekløver forveksles ofte med engkløver. Den er også en flerårig urt med forgrenet stængel, kuglerunde blomsterstande og trekløverblade, men er i virkeligheden en mellemform mellem hvidkløver og rødkløver (rødkløver er et andet navn for engkløver). Dens særkende er, at blomsterkronerne i løbet af blomstringsperioden skifter farve fra hvidlig-rosa til intens rød og derefter bliver brune. Med hensyn til helbredende egenskaber er den tæt på engkløver – dens antiinflammatoriske egenskaber gør det muligt at bruge den ved behandling af halsbetændelse og bronkitis.

Indsamling og opbevaring

Både i officiel medicin og i folkemedicin bruges kun selve kløverblomsterne og plantens øverste blade som råmateriale. Indsamlingen af råmaterialet anbefales at finde sted netop i perioden med kraftig blomstring. Afhængigt af stedets klimatiske forhold kan denne periode begynde allerede i maj og vare helt frem til september. I denne periode skal man plukke hele blomsterstande med hånden eller skære dem af med en skarp kniv, men kun uden blomsterstængler.

Derefter overføres råvaren til pilekurve, så den ligger løst og ikke presses sammen. Disse kurve tørres i skyggen – de kan opbevares under et skur. En anden mulighed er at fremskynde processen ved at bruge en tørremaskine til grøntsager og frugt (men kun hvis temperaturen ikke overstiger 60–70 grader). Det er meget vigtigt at følge disse anbefalinger, for hvis råvaren bliver for tør, mister den sine helbredende egenskaber. Hos korrekt tørret kløver falder blomsterhovederne ikke af og smuldrer ikke.

Hvad angår opbevaring, er det bedst at holde det medicinske råmateriale i stofposer. Det er bedst at opbevare dem på et mørkt og tørt sted. Urten kan kun opbevares i 1 år, mens blomsterstandene kan opbevares i 2 år. Hvis alt er gjort korrekt, vil urten dufte som tørret hø. Tilstedeværelsen af fremmed lugt eller en bitter smag indikerer, at råvaren er blevet dårlig.

Nogle folkemedicinere anbefaler at bruge rødderne af rødkløver. De kan også samles under aktiv blomstring eller lige efter. De bør tørres under naturlige forhold.

Rødkløverens medicinske egenskaber

I dag er det videnskabeligt bevist, at rødkløver har antiinflammatoriske og sårhelende egenskaber. Dets blade og blomsterstande indeholder også stoffer med galdedrivende, vanddrivende og anti-sklerotisk virkning. Flere undersøgelser har vist, at denne plante også har antitumor-egenskaber (medmindre det drejer sig om østrogenafhængige tumorer). Derudover stopper den blødning og hjælper med at udskille giftige stoffer.

Kløverens helbredende egenskaber er så alsidige, at denne plante kan anvendes:

1. Ved anæmi forårsaget af jernmangel.
2. Ved smertefulde menstruationer.
3. Ved blærebetændelse og andre inflammatoriske sygdomme i urinvejene og kønsorganerne.
4. Ved reumatiske smerter.
5. Til behandling af luftvejssygdomme, herunder halsbetændelse og bronkitis, samt visse kroniske nyresygdomme.
6. Til at sænke kolesterolniveauet og forebygge åreforkalkning.

Som et eksternt middel bruges kompresser af friske knuste kløverblade til at stoppe blødning. De bruges også til behandling af forbrændinger, bylder og betændte sår.

For kvinder

Flere års forskning har vist, at rødkløver indeholder hormonslignende stoffer kaldet fytoøstrogener. De findes i højeste koncentration i plantens blomster. Især indeholder de formononetin, daidzein og genistein. Alle disse fytoøstrogener minder i deres virkning om kvindelige kønshormoner, bl.a. fordi de påvirker de samme receptorer.

For kvinder er kløver således gavnlig, fordi den:

1. Reducerer intensiteten af smerter under menstruation.
2. Normaliserer kroppens tilstand ved overgangsalderen.
3. Har en generel sundhedsfremmende effekt og forhindrer for tidlig aldring. Dette ses udvendigt ved, at rynker bliver mindre synlige, og hudens tone og elasticitet forbedres.
4. Genopretter calciumomsætningen og bidrager til at styrke knoglerne.
5. Normaliserer kolesterolomsætningen.

Således udfører anvendelse af engkløver i tilstrækkelig store mængder de samme funktioner som hormonbehandling. Denne urt har bare ikke så mange bivirkninger.

For mænd

Kløver har antiinflammatoriske egenskaber, hvilket er meget vigtigt for behandling af urinrørsbetændelse og prostatitis. Men det indeholder også plantesteroider. Derfor anses kløver for at være et fremragende middel til behandling af erektil dysfunktion. Denne plante har afrodisiakum-egenskaber. Det skal dog bemærkes, at det mest effektive middel i denne henseende er en tinktur af frø, ikke kløverens overjordiske del.

Derudover hjælper indtagelse af præparater baseret på denne plante med at sænke niveauet af 'dårligt' kolesterol i blodet og anses derfor for at være et godt middel til forebyggelse af åreforkalkning, og det er ofte mænd, der støder på dette problem (hos kvinder før overgangsalderen forekommer det meget sjældnere).

For børn

Til småbørn under 3 år anbefales det ikke at give kløver-te og -infusion til indtagelse. Men til ældre børn kan sådanne midler være nyttige – for eksempel til at forbedre fordøjelsen samt ved tendens til kolik og øget gasdannelse. Hvad der er absolut kontraindiceret for børn, er indtagelse af alkoholtinktur.

Af kløver laves afkog og infusioner, som bruges til forebyggelse og behandling af rakitis hos børn – på basis af dem laves bade. Disse midler kan bruges på samme måde ved diatese for at lindre hudbetændelse. Men det er tilrådeligt at konsultere en børnelæge på forhånd, da de ligesom alle andre plantemidler kan forårsage allergi.

Anvendelse af rødkløver i folkemedicin

Engkløver bruges ved forskellige sygdomme – afhængigt af den specifikke diagnose kan det være både afkog, infusion og alkoholtinktur.

Ved bronkitis og luftvejssygdomme

I plantens overjordiske del findes stoffer, der hjælper med at fortynde slim, det vil sige, ved bronkitis letter kløver fjernelse af sekret og forhindrer lungebetændelse. Allerede efter tre dages brug vil resultatet være mærkbart. Kløverens mukolytiske og antiinflammatoriske egenskaber har ført til dets anvendelse ved kighoste og andre luftvejssygdomme ledsaget af ophobning af sekret og våd hoste.

I sådanne tilfælde kan man enten bruge en infusion af kløverblomster og -blade (100 g råmateriale koges i et glas vand og efterlades i en termokande i et døgn, mens beholderen rystes jævnligt). Eller man drikker kløvertinktur – til det opnåede afkog tilsættes 100 g vodka. Under alle omstændigheder tages medicinen 3-4 gange dagligt før måltider.

Ved infektioner i urinvejene og kønsorganerne

Som regel drikker man færdigt planteekstrakt ved sådanne sygdomme, fordi man i industrien kan bevare den maksimale mængde aktive stoffer. I dette tilfælde er både de antiinflammatoriske og diuretiske egenskaber af kløver vigtige, da den hjælper med at fjerne sygdomsfremkaldende bakterier sammen med urinen. For at opnå den ønskede vanddrivende effekt kan man drikke et glas kløverinfusion i løbet af dagen (opskriften gives nedenfor) og dele det i 3-4 lige store portioner. Det er ikke ønskværdigt at drikke det om natten, da det kan forstyrre søvnen.

Når man bruger kløverinfusion i flere dage, er det meget vigtigt at overholde drikkeregimet. Kroppen skal have mindst 2 liter væske om dagen for at forhindre dehydrering og hurtigt fjerne patogene bakterier.

Ved inflammatoriske ledsygdomme

Rødkløver betragtes som et effektivt middel mod både arthritis og gigt. I dette tilfælde har den en kompleks virkning. På den ene side bruges den som et antiinflammatorisk middel, på den anden side er dens smertestillende effekt vigtig. Og da kløverinfusion er et diuretikum, hjælper fjernelse af overskydende væske med at reducere hævelse, som ledsager arthritis.

Her kan man bruge:

1. Kløverinfusion (2 spsk tørrede urter pr. glas kogende vand). I dette tilfælde deles 200 ml i 3-4 portioner og tages i løbet af dagen.
2. Friske knuste kløverblade som kompres, der lægges på det problematiske led i en halv time.

Derudover kan kløver også være relevant ved slidgigt. Flavonoiderne og aminosyrerne i kløver kan bidrage til produktionen af kollagen, som genopretter ledvævet. I så fald er det hensigtsmæssigt at kombinere kløverinfusion eller -afkog med indtagelse af kondroprotektorer.

Ved leversygdomme

De aktive stoffer i denne plante kan også bekæmpe inflammatoriske sygdomme i leveren og galdeblæren, især da kløver har evnen til at udskille toksiner. Derfor kan den bruges som et af midlerne i kompleks behandling af leversygdomme. I så fald anbefales det at lave en svag infusion eller afkog af urten og tage 100 ml 3-4 gange dagligt før måltider. Behandlingsforløbet bør være mindst to uger, hvorefter man skal holde en pause.

Ved forhøjet blodtryk og karsygdomme

Engkløver indeholder aktive stoffer, der ikke kun hjælper med at sænke kolesterolniveauet i blodet, men også stabiliserer blodtryksværdier, styrker karvæggene og gør dem mere elastiske. Til dette formål tages ofte kløverekstrakt i kapsler – i et forløb på 10 dage. Mellem forløbene skal man have en pause på 3 uger. Man kan også tage dråber baseret på ekstraktet.

Hvis man helt vil tilberede midlet derhjemme, kan man bruge en af to muligheder:

1. Bryg kun friske blomster – 100 g pr. 0,5 L kogende vand (bring blandingen i kog og hold den på svag varme i yderligere 5–6 minutter, og lad den derefter trække i 2–3 timer). I løbet af dagen drikkes hele mængden i flere slurke ad gangen.
2. Bryg 4 spsk tørret materiale pr. 0,5 L kogende vand. Lad det trække i en termokande i 6–8 timer. Drik 100 ml ad gangen før hvert hovedmåltid.

Hvis du ønsker det, kan du tilsætte lidt honning til en af disse drikke for at forbedre smagen. Inden brug skal midlet filtreres!

Ved iskæmisk hjertesygdom og for at sænke kolesterol

For at forbedre funktionen af det kardiovaskulære system kan du bruge friske blomsterstande. 15 stykker pr. kop kogende vand er nok – lad det trække, indtil det er afkølet, filtrer og drik som te (kan være med honning). Den anden mulighed: tag 1 spsk knuste tørre blomster pr. kop kogende vand, bring det i kog og hold det på svag varme i 5 minutter, afkøl derefter og filtrer gennem en osteklud. Dette middel tages 1 spsk 5–6 gange om dagen.

For at sænke kolesterolniveauet tilberedes normalt et udtræk – tag 20–25 friske blomsterstande pr. 1 L kogende vand og lad det trække i 20 minutter. Filtrer derefter midlet. I løbet af dagen drikkes hele mængden – i små kopper i stedet for te.

En anden mulighed – hæld en kop kogende vand over 15 blomsterstande, lad det trække i en halv time, filtrer gennem to lag osteklud. Dette udtræk drikkes i lige store portioner tre gange om dagen. Den samlede varighed af behandlingsforløbet er 20 dage. Ud over at sænke kolesterol og forhindre dannelse af aterosklerotiske plaques, har denne te en gavnlig effekt på det generelle helbred, da den forbedrer blodcirkulationen.

Ved hovedpine forårsaget af vasospasmer anbefales det at brygge kløver og mjødurt i lige store mængder i stedet for te.

Ved gynækologiske sygdomme

Effektiviteten af rødkløver ved sådanne patologier skyldes på den ene side dets antiinflammatoriske egenskaber og på den anden side dets høje indhold af fytoøstrogener. Sidstnævnte er vigtigt ved behandling af æggestokdysfunktion, da det normalt skyldes mangel på sådanne hormoner. Derudover, hvis der er inflammatoriske sygdomme i disse organer, vil kløver fremme hurtig helbredelse (selvom det i nærvær af en bakteriel infektion naturligvis ikke kan erstatte antibiotika).

Ved inflammatoriske sygdomme i bækkenorganerne fremstilles dette middel – hæld 2 spsk kløverblomster med 2 kopper kogende vand, sæt det i vandbad og lad det varme på svag varme i en halv time, filtrer derefter og drik 1 spsk højst 4 gange om dagen. Dette udtræk kan også bruges til siddebade.

Ved smertefuld menstruation tages også kløverinfusion, men i en højere koncentration – 2 spsk. tørret kløver pr. kop kogende vand. Lad det trække i en termokande i 6–8 timer. Drik 100 ml om dagen, start 2–3 dage før den forventede start af næste cyklus. Dette middel lindrer ikke kun smerter, men hjælper også med at regulere cyklussen generelt.

En anden anvendelse er behandling af mastopati, da denne sygdom også ofte er forbundet med forkert hormonproduktion. Her tilberedes et afkog af kløverrod – 3 spsk. tørret rod pr. kop kogende vand. Det kan blandes i lige dele med plantens tørrede blomster. Kog blandingen i 20 minutter. Det færdige afkog er meget koncentreret, og det tages 1 spsk. tre gange dagligt. Først skal man dog få taget blodprøver og konsultere en gynækolog, da mastopati ikke altid skyldes østrogenmangel – nogle gange er problemet en dårligt fungerende skjoldbruskkirtel.

Ved anæmi og forkølelse

Ved anæmi anbefales følgende infusion: 20 g tørrede blomsterstande pr. kop kogende vand. Del denne mængde i fire lige store portioner og drik dem i løbet af dagen. Det menes, at denne infusion genopretter kræfterne ved anæmi og generelt har styrkende egenskaber.

I den forbindelse anbefaler nogle folkemedicinere at tage præparater baseret på rødkløver efter kirurgiske indgreb for at forkorte rehabiliteringsperioden. Brug de samme 20 g blomsterstande til 200 ml kogende vand. Drik dette middel 3 gange dagligt – cirka 70–80 ml ad gangen.

Men hvis man øger koncentrationen af aktive stoffer ved at tage 40 g plantemateriale, får man et sveddrivende middel, der kan bruges til behandling af forkølelse og ARVI. Sammen med sveden udskilles også toksiner fra kroppen.

Ved hæmorider

Da engkløver har en gavnlig effekt på blodkar, kan den også være nyttig ved hæmorider. Brug en infusion af kløver, som tilsættes badevandet. Tilbered det sådan: 2 spsk. tørret kløver til en kop kogende vand. Lad det trække i en termokande i 8 timer, gerne fra aftenen. Det har en blodstillende effekt og forbedrer blodkarrenes tilstand. Derfor kan den samme infusion, paradoksalt nok, bruges til mundskylning ved behandling af stomatitis.

Anvendelse af rødkløver i dermatologi og kosmetologi

Kløver i form af afkog eller infusion tages oralt ved forskellige dermatologiske problemer – for eksempel ved allergiske reaktioner. Det lindrer ikke kun inflammation, men reducerer også kløe og mindsker blodkarrenes permeabilitet.

Ved forbrændinger og bylder laves der omslag af afkog af kløverblomster. Afkoget kan også bruges til skylning af hovedbunden og ansigtsvask ved seborrhoisk dermatitis. Det bruges til bade ved hyperkeratose (fortykkelse af hudens hornlag). Derudover bruges varmt afkog til behandling af akne – man gnider det på hudområder dækket med urenheder.

Frisk kløversaft eller et afkog af det masseres ind i hårets rødder for at undgå for tidligt grå hår.

Så, engkløver kan inden for kosmetologi bruges på følgende måde:

1. Fugtighedsmaske til huden. Tag 4 friske blomsterstande og lige så mange blade, hak dem, tilsæt 1 spsk flydende honning og gnid alle ingredienserne til en ensartet konsistens. Påfør midlet på huden i 15 minutter, og skyl derefter med køligt vand. Masken fugter ikke kun, men hjælper også med at glatte fine rynker.
2. Omslag til huden omkring øjnene. Tag 1 tsk hakket tørt materiale pr. 100 ml kogende vand, lad det trække til det er afkølet, si det, dyp vatrondeller i midlet, som derefter lægges på øjnene i 20 minutter. Efter proceduren vaskes med det resterende afkog. Midlet glatter huden og reducerer hævelse.
3. Anti-aging maske til alle hudtyper. Tag 1 spsk hakkede friske kløverblomsterstande og blade, 1 råt æg, 1 spsk kefir. Bland alle ingredienser til en ensartet konsistens og påfør på renset ansigtshud. Lad masken sidde i 20 minutter, og skyl derefter med køligt, ikke-kulsyreholdigt mineralvand. På grund af kefir har midlet en vis blegende effekt, så det er ikke tilrådeligt at lave denne maske oftere end én gang om ugen. Masken giver huden fasthed og elasticitet og glatter fine rynker.

Hvad angår kløverens øvrige egenskaber, kan de bruges til at give lokker glans og styrke håret. Til dette kan du bruge følgende infusion – til 3 spsk hakket tørt materiale tages 2 kopper kogende vand. Lad midlet trække i tre timer med låg på, og si det derefter. Denne infusion masseres ind i hårets rødder og hovedbund hver aften. Den kan opbevares i køleskabet i to døgn, hvorefter du laver en ny portion.

Typer af helbredende blandinger

Der findes flere måder at bruge engkløver på. Nedenfor vil der blive gennemgået opskrifter på midler baseret på den.

Tinktur

Som regel anvendes alkoholtinktur kun ved behandling af infektionssygdomme, i kombinationsterapi for ondartede neoplasmer, samt som et eksternt middel mod forskellige betændelser. Men den har kontraindikationer – den må ikke drikkes ved forhøjet blodtryk, og den må heller ikke bruges på forbrændinger og områder med atopisk dermatitis.

For at lave dette middel skal du tage 4 spsk hakket tørt materiale pr. 0,5 liter vodka eller ethanol, der fortyndes til en styrke på 40 grader med destilleret vand. Tinkturen opbevares på et tørt og mørkt sted i 10 dage, og rystes jævnligt. Derefter tages den 1 tsk tre gange om dagen. Nogle gange anbefaler læger en lavere dosis.

Hvis der ved åreforkalkning ikke sker en stigning i blodtrykket, men der opstår tinnitus, så tager man en tinktur – 40 g tørret plantemateriale på 50 ml vodka. Dette middel drikkes 20 ml hver dag før frokost i tre måneder. Behandlingsforløbet kan om nødvendigt gentages, men først efter en pause på 10 dage.

Til behandling af erektil dysfunktion laver man en tinktur af frø. Hertil tager man 1 spsk. råmateriale, hælder et glas tør rødvin over og opvarmer i vandbad i en time. Midlet tages 1 spsk. tre gange dagligt.

Infusion

Man tager 2 spsk. tørret plantemateriale til et glas kogende vand og trækker i en time, hvorefter det filtreres gennem to lag gaze.

Afkog

Der findes to varianter til fremstilling af denne type medicin. Til et almindeligt afkog tager man 1 spsk. tørrede blomsterstande til et glas kogende vand og lader det simre i et par minutter, hvorefter det trækker i en time. Dette middel skal tages før måltider. Den anden variant er et stærkt afkog. Det anses for at være mere koncentreret. Hertil tager man 3 spsk. råmateriale til et glas kogende vand.

I folkemedicinen kan man også bruge et afkog af kløverrødder. Dette middel anses hovedsageligt for at være effektivt ved sygdomme i åndedrætssystemet. Til fremstilling tager man 20 g tørret, knust rod og overhælder det med et glas kogende vand, hvorefter det simrer i en halv time. Derefter tages det af varmen, afkøles og filtreres. Det mister noget af volumen, og man fylder op med kogt vand. Dette afkog anses for koncentreret, og det tages 1 spsk. op til 5–6 gange dagligt.

Te

Dette er det sikreste middel af alle nævnte, det kan endda gives til børn til forebyggelse af forkølelse og forbedring af fordøjelsen. Man tager 1 tsk. tørt råmateriale og overhælder det med et glas kogende vand. Midlet trækker i højst 5 minutter. Derefter drikkes det i små slurke, så man fordeler mængden over hele dagen.

Til forebyggelse af forskellige sygdomme kan man også brygge te på en anden måde – 20 friske blomsterstande til 1 liter vand. Denne drik kan drikkes næsten uden begrænsninger, men maksimalt 7 dage i træk. Derefter skal man holde en pause på 3–4 dage, hvorefter man kan tage endnu et forløb.

Saft

Saften af rødkløver indeholder næsten alle de ingredienser, som findes i bladene og blomsterstandene, men i en højere koncentration. Det er både ascorbinsyre, B-vitaminer, tocopherol og garvestoffer. Derfor har saften ikke kun antiinflammatoriske, men også antiseptiske og endda febernedsættende egenskaber. Det gør den til et næsten universelt middel, der kan bruges både ved luftvejssygdomme, reumatisme og ved behandling af forbrændinger og bylder (her adskiller den sig fordelagtigt fra alkoholtinkturen). Desuden kan dette middel, i modsætning til afkog og vandig infusion, også bruges til behandling af diarré. I folkemedicinen anses saften også for at være effektiv til behandling af nogle øjensygdomme og mellemørebetændelse.

Kløversaft kan anvendes i kosmetik. Det kan gnides ind i hovedbunden i stedet for det ovenfor beskrevne afkog. Man gnider ansigtet med det for at gøre huden glat og fløjlsagtig. Det kan også bruges til at lave en unik maske til hals og dekolletage – man gennemvæder gaze med saften, som derefter lægges på de pågældende hudområder som en kompres.

Saften, i modsætning til plantematerialet, bør høstes før blomstring, altså i maj, senest i juni. Til dette skærer man plantens overjordiske dele af sammen med blomsterstandene. Alt materialet sorteres omhyggeligt, tørre og beskadigede dele smides væk, skylles i koldt vand, tørres let og føres derefter gennem en juicer. Al den opnåede væske bruges næsten med det samme; den kan ikke opbevares længe, heller ikke i køleskab, men den bør være nok til en behandlingskur.

Saften har en høj koncentration af aktive stoffer, så det anbefales at drikke den i en dosis på højst 50 ml om dagen. Smagen er skarp og kan virke ubehagelig; for at mildne den tilsættes en lille mængde honning til drikken.

Olieudtræk

Dette middel kan også tilberedes derhjemme. Kløverens overjordiske del indeholder æterisk olie og fedtsyrer, men for at få ekstrakten skal man bruge olivenolie af god kvalitet. Til fremstillingen tager man tørrede kløvergrene og blomsterstande, hælder 6 dele destilleret vand på 1 del plantemateriale og lader det stå et mørkt og køligt sted i et døgn. Derefter bringes udtrækket i kog og lader det simre, indtil det er reduceret til 2/3. Herefter tilsættes en tilsvarende mængde olivenolie, og det holdes over varmen, indtil vandet er helt fordampet.

Resultatet er en olie, som skal filtreres og drikkes dagligt med 1 teskefuld, f.eks. mod ledsmerter eller ved gynækologiske sygdomme. Dog advarer fytoterapeuter om, at overskridelse af denne dosis kan forårsage ondt i halsen.

Kontraindikationer for brug

Da kløver indeholder fytoøstrogener, er den kontraindiceret til gravide kvinder. Disse stoffers virkning kan nemlig føre til abort eller for tidlig fødsel. På grund af fytoøstrogener er kløverpræparater kontraindiceret ved visse kræftsygdomme (hovedsageligt ved tilstedeværelse af østrogenafhængige tumorer), da de i sådanne tilfælde kan forværre situationen betydeligt.

Desuden er præparater af rødkløver kontraindiceret ved sygdomme som tromboflebitis og åreknuder. Under ingen omstændigheder må de tages ved hjerte-kar-sygdomme. Læger forbyder også dette ved slagtilfælde.

Enhver infusion eller afkog af kløver må ikke indtages, hvis man har tendens til diarré – det vil kun forværre det. Denne plante er også kontraindiceret ved mavesmerter, herunder dem forårsaget af gastritis eller mavesår.

Brug af præparater baseret på engkløver kan nogle gange føre til bivirkninger af varierende sværhedsgrad – det kan være både svimmelhed og hududslæt, såvel som myalgi (muskelsmerter), kvalmeanfald, opkastning og endda livmoderblødning. Hvis der opstår bivirkninger, bør man stoppe med at tage præparaterne.

Midler baseret på engkløver frarådes at anvende samtidigt med tabletteret østrogen (dette kan forårsage overdosering). Under ingen omstændigheder må de kombineres med leverenzyner og aspirin. De bør heller ikke anvendes samtidig med heparin, da det kan føre til alvorlige bivirkninger.

Interessante fakta

Kløver er blevet en så almindelig afgrøde, at det virker som om, det altid er blevet dyrket. Men faktisk begyndte man først at dyrke det for omkring 600 år siden i Norditalien. Derfra spredte det sig over Europa. Først kom kløver til Holland, derefter til de tyske fyrstendømmer og England. Og i Rusland begyndte man først at dyrke det for omkring 200 år siden.

I gamle dage blev tørre og knuste kløverblade brugt, som man i dag ville sige, som et kosttilskud. De blev malet til pulver og blandet i mel, som derefter blev brugt til at bage rugbrød. Derudover blev kløver brugt som tilsætning til fremstilling af nogle oste og saucer i det europæiske køkken. I dag bruges kløvermel hovedsageligt i husdyrbruget, da det er en kilde til mange værdifulde stoffer. Ikke desto mindre fortsætter forskere med at studere kløverens egenskaber, så måske vil der snart blive fundet nye anvendelsesområder.

Foto af engkløver