Tidløs: medicinske egenskaber og kontraindikationer

Tidløs har fået sit smukke, let romantiske navn i folkemunde, netop fordi dens blomster dukker op på usædvanlige tidspunkter – uden for den normale blomstringstid. Den blomstrer sent om efteråret, når hele naturen begynder at gå i dvale, derfor er dens andet folkelige navn 'efterårsblomst'. Botanikere kalder oftest denne flerårige plante 'Colchicum' – fra ordet Kolkhis. Man mener, at dette historiske område på den østlige sortehavskyst var tidløsens hjemsted.

Kemisk sammensætning

Tidløsens indholdsstoffer er grundigt undersøgt af forskere; de har fundet over 20 alkalider i planten. Blandt dem er colchicin og colchamin, der ligner hinanden i sammensætning og virkning, samt colchicerin og speciosin, som også er beslægtede og ved varmebehandling spaltes til colchamin. Colchicin og colchamin er i bund og grund gifte, der kan hæmme cellekernens deling og forsinke celleformeringen. Hele planten er giftig, særligt blade og frø indeholder mange alkalider, hvilket gør græsningsarealer ubrugelige. En dødelig dosis alkalider findes i blot 6 gram tidløsfrø. Men netop på grund af alkaloiderne anvendes den i lægemiddelindustrien.

Ud over alkaloidgruppen indeholder planten fytosteroler, der kan reducere kolesterol og forebygge kræft, samt flavonoidet apigenin, som har antiinflammatorisk, antioxidantisk og antitumor virkning. Frøene er rige på lipider, der genopfylder kroppens energiforbrug og fungerer som en naturlig barriere, der beskytter cellerne. Plantens komponenter som harpiks bidrager til at lindre inflammationer, hele sår, mindske smerte og styrke immunforsvaret. Garvestofferne i tidløs fjerner affaldsstoffer og toksiner fra kroppen, endda med mulighed for at afhjælpe strålingsskader, standse blødning og beskytte mod infektioner.

Derudover indeholder planten et bredt spektrum af makro- og mikronæringsstoffer i høje koncentrationer: kalium, jern, calcium, zink, kobber, magnesium og selen.

Hvordan ser den ud, og hvor vokser den

Tidløs er en flerårig, løgformet, urteagtig plante. Afhængigt af arten og vækststedet kan den være 20 cm høj eller strække sig over en halv meter – op til 60 cm. Løget er ret stort, ovalt, og når normalt en længde på 5–6 cm, med en lidt mindre diameter på 3–4 cm. Løget vejer cirka 40 g, enkelte fremragende eksemplarer kan nå op på 70–80 g.

Udvendigt er løget dækket af tætte, læderagtige, hindelignende skaller af mørkebrun farve, der ligesom en tragt fortsætter helt op til plantens stængel og omfavner dens nederste del.

Tidløs har normalt fire til seks blade. De er ret brede, ovalt-ovale, med en pænt afrundet top. De når en længde på 18–25 cm, og bredden varierer: de øverste er omkring 3,5 cm, de nederste er større og bredere – omkring 7 cm. Hvert mørkegrønt skinnende blad sidder på en lang skede, der kan forveksles med en stængel.

Store blomster kommer frem sent på efteråret, når træerne længe har tabt deres blade, og tidløsen selv ikke har nogen længere. Det er ikke ualmindeligt, at de vokser frem fra under den første sne. Blomsten dannes der, hvor det øverste blad voksede – direkte fra bladakslen. Hos planter i naturlige omgivelser har blomsterne en lyserød-lilla-fiolet nuance. I private haver dyrkes tidløs med blomster i andre farver – herunder hvide, gule og blålige.

Fra hvert løg kan der komme en til fire blomster, der samtidigt ligner en klokke og en tragt. Den øverste kant af 'tragten' er opdelt i udadgående kronblade, deres længde er fra 5 til 6,5 cm, bredde – fra 1,5 til 2,5 cm. Inde i kronen er der seks støvdragere med store støvknapper, over hvilke der rejser sig en ret tyk støvvej. På trods af at det er efterår, når planten at blive bestøvet. Når tidløsen afblomstrer, hænger kronen med de dannede frugtanlæg ned og overvintrer stille og roligt, dækket af et lag af døde blade og sne. Temperaturen der er ganske behagelig for langsom dannelse af frugtanlæg og modning. Og i slutningen af foråret – begyndelsen af sommeren er de runde, brune frø med en diameter på 2–3 mm klar til at give liv til en ny plante.

Tidløs er en lyselskende plante fra subtroperne. Den vokser på åbne steder og foretrækker fugtig, næringsrig jord på enge og i løvskove i de sydlige breddegrader af Europa. Den trives også i Asien, Nordafrika, Middelhavsområdet samt i Kaukasusbjergene, i Krasnodar-regionen, i det vestlige Hviderusland, Litauen og Ukraine.

Haveejere og blomsterdyrkere har lært at dyrke tidløs også i de mellemste breddegrader; i mange regioner vokser de endda uden ekstra vinterdækning, ligesom tulipaner.

Arter

Tidløs er en stor slægt af urteagtige planter, der omfatter næsten over 100 arter. Mange af dem er blevet haveentusiasters og blomsterdyrkeres favoritter og befolker trods deres giftighed aktivt blomsterbede i private ejendomme.

I Rusland vokser der to arter i naturen – efterårstidløs og pragttidløs. De vokser i Krasnodar-regionen, i dens sydvestlige egne, og fra Kaukasus' forbjerge stiger de op ad skråningerne af Kaukasus-bjergkæden til den subalpine zone.

Efterårstidløs
Man kan sige, at det er den mest almindelige tidløs, som passer til alle klassiske beskrivelser. Selv om den findes i Rusland, foretrækker den Europa – dets tempererede, fugtige enge og skovlysninger i kastanje- og avnbøgeskove. Den bliver op til 40 cm høj.

Lystidløs
Det er efterårstidløsens lillebror. Den vokser i afgrænsede områder – kun i lavningerne ved Kaukasusbjergene og i den nedre del af Don og Volga. De lokale stepper og enge er dens foretrukne voksested. Planten er lidt mindre end sin stamform – efterårstidløsen – og dens løg bliver derfor ikke større end 3 cm. Til gengæld er den tidlig: Når den er afblomstret om efteråret, som alle slægtninge, sætter den allerede frugt i april det følgende år.

Pragttidløs
Den er også en endemisk plante og findes kun i et begrænset område. Dens hjemsted er Kaukasusbjergene og Transkaukasien. Den klatrer op ad skråningerne i op til 3000 m højde. Da den tåler halvskygge, vokser den både på enge og i bøge-, avnbøge- og kastanjeskove.

Den blev allerede i 1988 optaget i Sovjetunionens Røde Bog, og det er stadig forbudt at samle den.

Denne art blev kaldt pragtfuld på grund af sin kongelige skønhed. Den har lange, effektfulde blade i klar grøn farve med bølget kant. Blomsterne imponerer allerede i knop – så smukke er de på grund af deres klare lyserøde farve. Når de åbner sig, viser de den indre del af bægeret i en blegere lyserød eller hvid farve.

Kilikisk tidløs
Den findes også i Rusland, men foretrækker Middelhavskysten i Tyrkiet. Der ligger dens vigtigste voksesteder. Den kan blive op til 60 cm høj, og løget er også stort – 5 cm i diameter. Det sender et enormt antal blomster op sammenlignet med andre tidløse – op til 25 styk.

Agrippas tidløs
Dens andet navn er broget. Det kommer sandsynligvis fra farven på blomsterne. De er klare, lyserødt-purpurrøde med mørke pletter, som et skakbræt. Støvdragerne er ikke gule som hos de andre planter, men orange. Man kan kun beundre dem i landene i Lilleasien.

Ankara-tidløs, eller trebladet tidløs
Selv om den kaldes Ankara-tidløs, har den intet med Ankara at gøre. I Tyrkiet findes der bestande af den, men ikke i den centrale del af landet, hvor byen ligger, men mod vest langs kysten. I den europæiske del vokser den i Moldovas bjerge, på stepperne i det sydvestlige Ukraine, og den findes ofte i Grækenland og Bulgarien, så den omkranser Sortehavet og Det Ægæiske Hav. Den vokser på ret ugunstige lerjorder. Den bliver ikke højere end 15 cm.

Denne tidløs tilhører de arter, der blomstrer om foråret og ikke om efteråret. Og den har kun tre blade, ikke flere, hvilket afspejles i dens andet navn.

Mørkelilla tidløs
Lille plante – 10 til 15 cm høj. I september begynder den at pryde naturen med sine blomster. Når de lige er åbnet, har de en lyslilla farve, men efter et par dage bliver farven mere intens og skifter til fuksiarød. Denne planteart er den nærmeste slægtning til ankara-tidløs.

Bornmüllers tidløs
Bær navn efter den tyske botaniker Joseph Bornmüller, som i 1920'erne og 1930'erne foretog mange ekspeditioner til Balkan og Grækenland og beskrev mange plantearter, herunder også tidløsser.

Denne art er hjemmehørende i Iran og bjergene i Lilleasien. Dens blade når op til 30 cm i længden, og de rosa-lilla blomster udmærker sig ved en stor hvid plet indeni bægeret.

Byzantinsk tidløs
Botanikere formoder, at denne art er den nærmeste slægtning til den ciliciske tidløs, som den muligvis stammer fra. Dens blomster er større end efterårs-tidløsens, og løget er nok det største og når op til 7 cm i diameter. Det har en uregelmæssig form, hvilket ikke forhindrer det i at danne omkring 12 blomster pr. blomstring. Plantens blade er også specielle – brede, nogle gange op til 15 cm, og desuden rynkede.

Knippe-tidløs
Denne art adskiller sig ved næsten hvide og snehvide blomster, som er sjældne i naturen. Normalt fremavles sådanne af planteforædlere til landskabsdesign. De er samlet i hele knipper – over 20 stykker i hver, deraf navnet. Blomstringen begynder usædvanligt – tidligt forår.

Selve planten er lav – fra 10 til 20 cm, og dens blade udvikler sig samtidig med blomsterne.

Fomins tidløs
Findes kun i Ukraine, i Odessa oblast, som en truet art blev den optaget i USSR's rødliste og er stadig på Ukraines rødliste. Det er en uanselig plante, fra 6 til 15 cm høj. Hvert løg giver normalt én blomst, 2 eller 3 betragtes som sjældne. Den adskiller sig fra andre efterårs-tidløsser ved at blomstre selv i tørt vejr.

Vandelskende tidløs
Endnu en middelhavsbeboer fra Tyrkiet. En lav plante – op til 20 cm. Den har et lille rundt løg – cirka 2,5 cm. Den hører til de forårsblomstrende – blomsterne kommer frem, så snart sneen smelter. På hvert løg dannes op til 8 lyserosa blomster.

Gul tidløs
Den mest mystiske og utilgængelige planteart. Den slår sig ned meget højt i bjergene, tæt på gletsjere, og blomstrer samtidig med snesmeltningen. Og selvom planten er lav, kun 15 cm, og hver plante kun danner 1 til 3 blomster, ser de betagende ud på dette vilde, næsten livløse sted. At se dem er en sand gave for bjergbestigere, der bestiger Pamir eller Tian Shan, såvel som dem, der erobrer bjerge i Indien, Afghanistan eller Pakistan.

Blomsteravlere har fremavlet mange sorter og hybrider baseret på høsttidløs. Og hovedvægten blev lagt på farven. Derfor er der nu så mange hvide tidløse i haverne, som er sjældne i naturen. Det er både hvide med gul midte, og de smukkeste fyldte, hvis blomster kan bestå af 50 kronblade.

Indsamling og opbevaring

Til høst som medicinsk råmateriale er tidløsens løg først og fremmest egnede. De skal forsigtigt opgraves sammen med rødderne, og man skal undgå at skære eller ridse dem, da de på grund af skader meget hurtigt bliver mugne og rådner. Rødderne skal heller ikke rives af; de falder af af sig selv, når de tørrer.

Ryst forsigtigt jorden af de opgravede løg, men under ingen omstændigheder må de vaskes – fordi vandet får råmaterialet til at rådne og blive ødelagt meget hurtigt. Derefter spredes de ud i solen i et lag på højst 8–10 cm for at tørre grundigt. Derefter opbevares de på et tørt, køligt og godt ventileret sted. Råmaterialet kan opbevares i højst 3 måneder i glasbeholdere med slibede propper, da lugten af det færdige materiale ikke er særlig behagelig, men heller ikke skarp.

Det bedste tidspunkt til høst er blomstringstiden for tidløs, fra slutningen af august til slutningen af oktober. Arbejdet skal absolut foregå med handsker og maske, da alle dele af planten er ekstremt giftige. Løg på under 4 cm i længden bør ikke tages, da de ikke er særlig rige på nyttige stoffer. Man skal huske, at mange arter af tidløs er klassificeret som sjældne og truede planter og derfor er optaget i Rødlisten. Så det er bedre at høste råmaterialet på private gårde.

Men det er helt muligt at samle frøene, for derved kan planten selv fortsætte med at vokse og glæde omgivelserne. De mest egnede frø er dem, der allerede er dannede, modne og har brun farve. I begyndelsen af sommeren, når frøkapslerne har nået den rette tilstand, skal de skæres af og lægges til tørre i skyggen på et godt ventileret sted. Derefter tages frøene ud, og de opbevares i papirsposer på et tørt sted.

Medicinske egenskaber ved høsttidløs

Skolemedicinen anvender præparater baseret på tidløs inden for onkologi takket være indholdet af alkaloidet kolhamin. Det forhindrer kræftcellerne i at formere sig og stimulerer processen med at opløse dem. Disse stoffer er særligt effektive mod kræftpatologier i thymus, prostata, bugspytkirtlen, hjernen, leveren, milten og binyrerne.

Derudover udviser kolhamin sine bedøvende egenskaber. Alkaloidet udskilles langsomt fra kroppen, og takket være denne kumulative effekt varer dets helbredende virkning i lang tid.

Tidligere anvendte den videnskabelige medicin også colchicin til behandling af kræftpatologier, men i dag er lægerne holdt op med at bruge det, da det er omtrent 7–8 gange mere giftigt end kolhamin.

Kolhamin i tabletform ordineres som regel i kombination med andre kræftmedicin, og bruges også som salve mod forskellige former for hudkræft. Ud over at bekæmpe kræftceller og lindre smerte, bidrager det til at sænke blodtrykket og forkorter behandlingstiden for betændelsestilstande. Lægemidler med kolhamin ordineres kun til behandling på hospital under døgnovervågning af en læge.

Men det er ikke kun til kræft, at farmaceuter fremstiller præparater baseret på colchicum. Den helbredende plante hjælper mod gigt, ledsygdomme og fremskynder sårheling, hvilket tandlæger også bruger den til.

Flydende sammensætninger – tinkturer og infusioner – har en vanddrivende effekt, som også udnyttes af den officielle medicin. Efter få doser kan sådanne midler fjerne sand og sten fra nyrerne og reducere hævelser.

Tidløs i folkemedicinen

Folkelige helbredere mener, at planten har så mange helbredende egenskaber, at man ikke bør overse dem – det vigtigste er at overholde doseringen nøjagtigt. Planten anvendes som afføringsmiddel, vanddrivende, galdedrivende, sveddrivende, smertestillende og brækmiddel.

1. Læger har allerede fra oldtiden brugt colchicum mod svære gigtangreb, og i dag fortsætter folkemedicinen denne praksis.
2. En stærkt fortyndet vandinfusion i små doser bruges til at helbrede kighoste, vattersot, gigt, gulsot. Den anbefales mod knoglesmerter under forkølelse, behandler hjertesvaghed og neuralgier af forskellig art.
3. Alkoholtinktur fremstillet af både løg og frø er også et godt middel mod urinsyregigt, neuralgier, gigt og andre ledproblemer.

Tinktur mod reumatisme og podagra

Til indgnidning af syge led fremstilles en tinktur af løg. Forholdet er: 1 del råmateriale til 5 dele 50% alkohol. Tørre løg hakkes, lægges i en glasbeholder med alkohol, lukkes tæt og efterlades i et mørkt rum i tre uger. Ryst midlet jævnligt. Efter den angivne tid filtreres det. Bruges til indgnidning mod urinsyregigt og gigt.

Afkog mod artritis og podagra

Dette middel tilberedes i vand. Du skal bruge 500 ml kogende vand, som hældes over en halv teskefuld tørret og knust løg i et lerkar eller porcelænskar. Træk i 2 timer, filtrer og pres resterne godt. Begynd med dråber, øg gradvist dosis, daglig indtagelse – 6 gange. Højst 8 ml vandinfusion ad gangen. Skylles ned med varmt vand, og sørg for at drikke mindst et glas væske. Infusionen anbefales til behandling af urinsyregigt, arthritis, gigt og iskias. Kan kombineres med ekstern brug som omslag.

Eddiketinktur mod iskias

Af tidløs kan man lave en eddiketinktur, som derefter med succes kan bruges til smertelindring ved iskias og slidgigt, gigt og artritis. Til 1 del tørrede, knuste løg af planten tages 12 dele eddike. Den medicinske plante hældes i en glasflaske, overhældes med eddike og efterlades til at trække i 2 uger, hvorefter den filtreres. Til indgnidning af det ømme sted er en teskefuld af den helbredende blanding tilstrækkelig.

Tinktur af frø til leddene

Tinkturen på frø af tidløs kan bruges både udvortes og indtages i små doser. Effekten vil være den samme – den nagende led- og muskelsmerte vil aftage. Til fremstillingen skal man til 1 del frø tage 10 dele 70% alkohol. Bland dem i en glasflaske og lad dem trække i et mørkt skab i 3 uger. Ryst flasken fra tid til anden. Filtrer og drik 15-20 dråber tre gange dagligt uafhængigt af måltider. Maksimal behandlingsvarighed er 2-3 uger. Hvis man vælger at bruge midlet udvortes, skal man gnide det på det ømme sted højst 3 gange om dagen.

Tinktur af friske løg mod blærebetændelse

Dem, der lider af blærebetændelse, nyresten og morgenhævelser, kan anbefales en tinktur af løg fra den helbredende plante. Man skal tage 2 nyopgravede friske løg. Tag handsker på og riv forsigtigt løgene, overhæld dem med god vodka (200 ml). Lad dem trække i 3 uger på et mørkt sted, og ryst dem jævnligt. Indtag 3 gange dagligt, højst 2 dråber pr. gang, og skyl ned med et glas varmt kogt vand. For at teste, hvordan kroppen reagerer på tidløs, er det bedst første gang at reducere dosis og kun tage én dråbe af midlet og observere i mindst en halv dag, om der opstår tegn på forgiftning eller allergi.

Salve mod reumatisme

Til fremstilling af salven er alle dele af planten egnet. Blade, løg og frø skal tages i lige store mængder. Bland dem og hæld 200 ml kogende vand over 3 spiseskefulde af blandingen af den medicinske plante. Kog infusionen i en lille gryde ved svag varme, indtil der opnås en grå tyktflydende masse. Bland den varme masse med vegetabilsk olie i forholdet 1:1. Når den er afkølet, kan man begynde at bruge den til at smøre ømme led inden sengetid. Til én procedure er en tredjedel af en teskefuld salve tilstrækkelig. Dosis bør ikke øges. Midlet lindrer ledsmerter ved gigt, artrose og osteochondrose.

Afkog mod forstoppelse

Knus frøene af tidløs, tag en halv teskefuld af materialet og hæld en halv liter kogende vand over. Pak godt ind og lad det trække i 3 timer. Indtag efter filtrering, portionen er en halv teskefuld, der skylles ned med et glas kogt vand. Daglig dosis er 4 indtag. Midlet regulerer tarmfunktionen ved forstoppelse. Brug kun i sjældne tilfælde, midlet må ikke anvendes dagligt.

Tinktur mod kræftsygdomme

For at lindre smerte ved kræftsygdomme, tag 10 g frø af lægeplanten og hæld 120 ml medicinsk alkohol over dem. Lad trække i 3 uger. Efter filtrering, tag en dråbe om morgenen, ved middagstid og om aftenen. Hvis smerten er uudholdelig, kan du tage 2 dråber. Skyl tinkturen ned med varmt vand.

Typer af helbredende blandinger

Folkemedicin bruger midler fra tidløs som vanddrivende, afførende, smertestillende og opkastfremkaldende. Planten er meget giftig, så fremstilling af helbredende opløsninger derhjemme bør kun ske med handsker og under sikkerhedsforanstaltninger. Det er bedst at tage børnene med på en tur i denne tid, så de ikke kommer til at gribe fat i afskårne stykker eller brudstykker af planten.

Infusion

Infusion af tidløs tilberedes på almindeligt vand og bruges derefter til at reducere hævelse ved vattersot, behandling af kighoste og gulsot, samt dets smertelindrende egenskaber anvendes, når knoglerne gør ondt ved forkølelse og influenza, gigt og reumatisme. Midlet forbedrer patientens tilstand ved neuralgiske smerter, iskias og ved hjertesvaghed.

For at tilberede infusion af lægeplanten skal du tage en halv teskefuld knust tør løg og hælde 500 ml kogende vand over det, trække i 2 timer. Efter filtrering bruges blandingen til indtagelse.

Tinktur

Hvis der bruges alkohol eller vodka til fremstilling af tinkturen, er reglerne for udtrækning de samme til forskellige medicinske formål: Hæld væsken over lægemidlet i en beholder af glas eller porcelæn. Det er naturligvis mest praktisk i en mørk glasflaske, fordi blandingen skal rystes dagligt under trækningen. Trækprocessen skal foregå ved stuetemperatur på et sted, hvor sollyset ikke når medicinen; du kan blot opbevare det i et mørkt skab. Opbevar den færdige væske i køleskabet. Det er vigtigt at huske at skylle tinkturen ned med et glas varmt kogt vand, når den tages indvendigt.

Til indvortes brug fra frisk løg
Du behøver ikke at vente til efteråret for at høste løgene og lave helbredende midler af dem; i akutte tilfælde kan du grave dem op om sommeren. Riv eller hak det friske løg meget fint, hæld 100 ml kvalitetsvodka over og lad det trække i 3 uger i en glasbeholder i et mørkt rum, ryst regelmæssigt. Filtrer og tag en dråbe om dagen mod urinsyregigt, neuralgi og ledsmerter. Midlet må ikke bruges i mere end 2 uger uden lægeligt tilsyn.

Til smertelindring
Hæld medicinsk alkohol over tørrede og knuste tidløsløg. Mængden af væske skal være 5 gange større end mængden af lægemidlet. Lad trække i 15 dage og brug på to måder for at lindre ved reumatiske smerter. Du kan tage 1-2 dråber indvortes før sengetid eller gnide de ømme steder.

Urindrivende middel
Tørre løg behøver ikke hakkes fint; de kan bare knuses og overhældes med 200 ml god vodka. Lad dem trække i 2 uger, si blandingen og drik 2 dråber morgen, middag og aften ved ødemer, blærebetændelse, nyresten eller grus i nyrerne.

Tinktur af frø til smertelindring
En sådan tinktur er effektiv både til indvortes brug og til udvortes brug. For at fremstille den skal man tage 100 g frø og en halv kop medicinsk sprit. Knus frøene let, kom dem i en beholder med spritten, og ryst godt, så de blandes bedre. Lad det trække i 3 uger, si det og tag en dråbe om dagen. Du kan gnide det lindrende middel på ømme albuer, knæ og lænd, hvis leddene værker. Det er vigtigt ikke at overskride dosis; en halv spiseske er nok til én indgnidning.

Salve

For at lave en salve derhjemme skal du hakke 3 løg af tidløs (300 g); en del kan erstattes med fintskårne blade. Hæld vand (2 kopper) over det medicinske råmateriale, og sæt det over vandbad. Inddamp blandingen i mindst 30 minutter, tag den af, lad den køle af, si den og bland den med vaseline.

Hvis du ikke har vaseline, kan smør også bruges, når det er rørt til en cremet konsistens. Den hjemmelavede salve skal opbevares i køleskabet med et tætsluttende låg. Blandingen bruges til at lindre smerter ved forværring af arthritis, reumatisme, lumbago eller podagra. Du skal smøre det ømme sted med salven én gang om dagen; til én behandling anbefales det ikke at bruge mere end en tredjedel teskefuld af det lindrende middel.

Kontraindikationer for brug

Da tidløs er giftig, skal alle uden undtagelse tage indtagelsen alvorligt, og før brug af præparater baseret på den lægende plante skal man altid rådføre sig med sin behandlende læge og nøje følge alle dennes anbefalinger. Hvis beslutningen om at behandle med tidløs kræver yderligere undersøgelser før eller under behandlingsforløbet, skal man ubetinget gennemgå dem alle og tage de nødvendige prøver. Sagen er, at det aktive stof kolkamin i overdrevne doser kan fremkalde leukopeni – det vil sige en forstyrrelse af bloddannelsesmekanismen – og også give en række andre bivirkninger. Derfor er midler fremstillet af tidløs strengt kontraindiceret til gravide, personer med nyre- eller leversvigt, problemer med knoglemarven eller purulente sygdomme.

Af samme grund må salven fra denne medicinske plante ikke påføres tæt på organer, der er beklædt med slimhinder – øjenlåg, mund, endetarm. Slimhinder optager kolkamin meget hurtigere end hud.

Tidløs er kontraindiceret ved diarré, da det selv fremkalder diarré, og også ved en sygdom som diabetes insipidus, fordi det er urindrivende.

Præparater af denne medicinske plante ordineres ikke til patienter, der som følge af en sygdom har fået en så alvorlig komplikation som neutropeni, hvor antallet af neutrofiler i kroppen hurtigt falder; neutrofiler spiller en vigtig rolle i at ødelægge patogene mikroorganismer.

Hvis der er den mindste mistanke om indre blødning – tjæreagtig afføring eller blod i opkast – er tidløs også forbudt.

Førstehjælp ved forgiftning med tidløs

Ved overdosis og forgiftning med tidløs opstår først en brændende fornemmelse i halsen, derefter kvalme og opkast, som er kraftig og indeholder galde, maveslim og endda blod. Maven og mundhulen gør ondt. Afføringen bliver meget tynd og får en ubehagelig, skarp lugt. Personen oplever konstant tørst, ansigtet bliver blegt, læberne bliver blå. Der kan opstå slim på huden.

Pulsen bliver meget uregelmæssig – dels hurtig, dels langsom. Takykardi skifter til bradykardi efterhånden som blodtrykket falder. Billedet af hjerteproblemer er ledsaget af smerter bag brystbenet. Hvis der ikke træffes akutte foranstaltninger, kan det føre til kramper, lammelse og spasmer i luftvejene.

Sådanne symptomer er typiske både for forgiftning under behandling, hvis den anbefalede dosis af lægemidlet overskrides, og ved manglende overholdelse af sikkerhedsregler ved pleje af planten eller høst af lægeurter. I sidstnævnte tilfælde vil den kliniske naturligvis ikke være så tydelig. Men lægehjælp er under alle omstændigheder nødvendig straks. Det andet og tredje døgn efter forgiftningen anses for at være de farligste. Hvis patienten forbliver uden medicinsk hjælp, kan indre organer begynde at svigte.

Mens ambulancen er på vej, kan man tage en kapsel af præparatet Sorbex eller flere tabletter aktivt kul (beregning – en tablet pr. kilogram kropsvægt af den forgiftede person) og derefter skylle maven med en blegrosa opløsning af kaliumpermanganat. Indtil lægen kommer, skal man også drikke rigeligt med almindeligt kogt vand eller mælk.

Forgiftningsbilledet udvikler sig langsomt, det strækker sig over flere dage, så det er vigtigt ikke at lade situationen gå sin gang. Lægerne vil træffe alle foranstaltninger for at redde patienten og ordinere behandling, indgive opløsninger af natriumchlorid (saltvand) og glukose. Hvis der observeres åndedrætsproblemer, vil de give ilt.

Men man skal huske, at der ikke findes nogen modgift mod tidløsens giftstoffer. Behandlingen vil være rettet mod at lindre forgiftningssymptomerne. Hvis forgiftningen var kraftig, og patienten længe forblev uden lægehjælp, kan der under helingsprocessen opstå endnu et tegn – hårtab.

Foto af tidløs