Melde: medicinske egenskaber og kontraindikationer
Melde er en urteagtig etårig plante, der tilhører gåsefodfamilien. Der findes mange arter af denne plante, som kan have form af urt, busk eller halvbusk. Det anses almindeligvis for at være en fuldstændig ubrugelig ukrudtsplante, og den bliver derfor fjernet i køkkenhaver og haver. Men i gamle dage blev den værdsat blandt bønder, og som historien fortæller, reddede den ofte mennesker fra hungersnød. Det skyldes, at planten blev brugt som føde. Det er værd at bemærke, at meldens fordele er uvurderlige, da den indeholder mange værdifulde komponenter. Mere om dette.
- Kemisk sammensætning
- Hvordan ser den ud, og hvor vokser den
- Arter
- Indsamling og opbevaring
- Meldens gavnlige egenskaber
- Meldeurt i folkemedicinen
- Sådan laver du en salve mod mastopati
- Brug i madlavning
- Suppe
- Frikadeller
- Ovnret
- Grød af meldefrø
- Anvendelse i kosmetologi
- Kan man give melde til kaniner?
- Kontraindikationer for brug
Kemisk sammensætning
Selvom melde er en enkel og nøjsom plante, har man fundet 17 forskellige aminosyrer i den, som spiller en uvurderlig rolle i menneskekroppen. Det er også vigtigt, at urten indeholder en stor mængde, omkring 30%, proteinforbindelser – proteiner. Derfor menes det, at planten på dette område kan konkurrere med selv kød.

Meldens kemiske sammensætning består af følgende komponenter:
- alkaloider;
- omkring 40% fibre;
- fedt;
- kulhydrater;
- oxalsyre og nikotinsyre;
- B-vitaminer;
- æteriske olier i form af saponin;
- vitamin A, C, E, PP;
- makro- og mikromineraler som mangan, kalium, calcium, natrium, zink, fosfor, jern.
Plantens blade indeholder ikke kun hele 17 forskellige aminosyrer, men også ascorbinsyre (C-vitamin) og carotin.
Hvordan ser den ud, og hvor vokser den
Planten associeres normalt med ukrudt. Men det er forkert, for planten kan også bruges som grøntsag eller medicin, som absolut ingen bivirkninger har.
Oftest finder man den i køkkenhaver, på marker eller ødemarker, i kløfter samt ved bredden af vandløb. Det er værd at bemærke, at det ikke kun er en vild plante; den dyrkes ofte som kulturplante. Den er udbredt over hele kloden. Men den største mængde, der bruges til gastronomiske formål, ses i Australien og USA.
Arter
Lad os se på de mest kendte arter af planten:
Havemelde
En etårig plante med en opret stængel, der har en kantet og forgrenet struktur. Højden kan variere fra 60 til 180 cm. Bladene har forskellige former, men er altid aflange med takkede kanter. Smagen af de grønne blade er let syrlig. Farven kan være både mørkegrøn og rød-bordeaux. Bladundersiden har en ejendommelig mælkeagtig tone. Blomstringen sker ved dannelse af toppe eller aksformede blomsterstande i rød eller grøn nuance. Blomstringen begynder i juni, juli eller august. Denne art dyrkes som grøntsags- eller prydplante.
Vildmelde
Denne etårige plante når en højde på 30 til 70 cm. Stænglen kan være både opret og nedliggende. Skuddene kan være vandrette eller vokse opad. De lange grene har et filmagtigt belæg. Bladene har meget varierede former: trekantede, ægformede med takkede kanter. Farven er grågrøn, som nogle gange skifter til rød. Blomsterne er samlet i kugler, der sidder i bladhjørnerne.
Tatarmelde
En etårig plante, der kan vokse til en højde på kun 10 cm eller nå op til 1 m. Stænglen er enten opret eller nedliggende. Bladene er aflange, ovale og smalle med tydelige takker langs kanterne. Bladpladen er dækket af små fine hår. Blomstringen varer fra juni til oktober. Blomsterne er aksformede blomsterstande, som nederst er omgivet af små blade. Denne plante bruges som fødevare eller foder.
Hovedmelde
En etårig plante, der bliver op til 60 cm høj. Stænglen har en nedliggende form. Farven er grøn, men skifter til rød om efteråret. Bladene har en trekantet eller oval form. Nogle gange har de takker. Blomstringen varer fra juni til august. Blomsterne dannes i små kugler med en grønlig nuance.
Spydmelde
En etårig afgrøde, der bliver 1 m høj. Stænglen er nøgen og forgrenet. Bladene sidder vandret og har en ensartet grøn farve. Formen er trekantet-spydformet, nogle gange med takker. Blomsterne er samlet i kugler, der danner aksformede blomsterstande.
Bredmelde
Urtens højde kan variere fra 30 cm til 150 cm. Stænglen er opret og forgrenet. Bladene nederst har en uregelmæssig rombe- eller spydform. Bladene er grønne. Blomsterne er samlet i aksformede blomsterstande med grøn nuance. Planten betragtes ikke kun som foder, men også som fødevareafgrøde.
Indsamling og opbevaring
For at høste melde er det nødvendigt at ramme blomstringsperioden. Det er på dette tidspunkt, at planten indeholder den største mængde nyttige og nærende komponenter, som findes i både stængler, blade og blomsterstande.
Efter høst skal planten tørres i det fri, hvorefter den opbevares i et tørt rum. Opbevaringsbeholderen skal være af glas. Ofte tillades også brug af stofposer.
Meldens gavnlige egenskaber
Det er bevist, at melde forbedrer kroppens fordøjelsesprocesser, opretholder nyresundheden på det nødvendige niveau og styrker også det kardiovaskulære system. Derudover kan den have følgende gavnlige virkninger:

- Styrkelse af knoglerne på grund af de indeholdte komponenter – magnesium, kalium, fosfor. Desuden har planten et højt indhold af calcium, som har en gunstig effekt på knoglevævet, samt en høj koncentration af protein, der deltager aktivt i muskeldannelsen. Regelmæssigt indtag af komponenten gør det muligt at undgå udvikling af sygdomme som osteoporose.
- Hjerte og blodkar forbliver heller ikke upåvirkede af kulturens gavnlige virkning. På grund af jernindholdet opretholdes antallet af røde blodlegemer på det niveau, kroppen har brug for, og hæmoglobinniveauet normaliseres. Fibre og kalium kan styrke hjertet samt fjerne skadeligt kolesterol fra blodet og normalisere blodgennemstrømningen.
- På grund af at planten er en naturlig kilde til zink, jern og kobber, forbedres hjernefunktionen, og nervesystemets tilstand normaliseres.
- Ved at fremstille midler baseret på denne plante kan man klare mange sygdomme i mundhulen, tandkødsbetændelse og fjerne dårlig ånde. Desuden anbefales sådanne midler til brug ved sygdomme i de øvre luftveje.
- Kulturen anses for at være et fremragende vanddrivende middel. Dens virkning består i at stimulere vandladning, rense nyrerne og fjerne salte, giftstoffer og vand fra kroppen.
- Plantens krampeløsende egenskaber er meget effektive, når det er nødvendigt at lindre menstruationssmerter.
- På grund af de antioxidanter, der er til stede i planten, bremses aldringsprocesserne, hvilket fører til intensiv produktion af naturligt kollagen. C-vitamin deltager også aktivt i processerne for produktion af bindevæv og forhindrer derved forekomsten af rynker.
Ud over alt det ovennævnte forhindres forekomsten af kræftsygdomme på grund af tilstedeværelsen af antioxidanter, og frie radikaler, der fremkalder destruktive processer i cellerne, neutraliseres.
Meldeurt i folkemedicinen
Melde er en urt, der har en række helbredende egenskaber: antiinflammatorisk, slimløsende, krampeløsende, beroligende. Da den friske plante indeholder mange fibre, fungerer den som en naturlig sorbent, der ved regelmæssig indtagelse i sin rene form fjerner store mængder affaldsstoffer og toksiner, hvilket bringer mave-tarmkanalen i orden. Te baseret på melde anbefales til brug ved kraftige menstruationssmerter.

Et infus baseret på melde bruges ved belastninger på nervesystemet og hovedpine. Desuden er det effektivt at gurgle med dette middel mod halsbetændelse. Det bruges også ofte til at lave omslag ved forskellige typer hudsygdomme.
Fremstillingen af infusen omfatter følgende trin:
- Tørret melde knuses og hæld 1 spiseskefuld i et glas.
- Hæld 200 ml kogende vand over.
- Dæk beholderen med et låg og lad det trække i 2 timer.
- Efter den angivne tid si blandingen.
Det forberedte infus skal indtages mindst 4 gange om dagen. Mængden varierer fra 1 til 2 spiseskefulde. Det er vigtigt, at det gøres 20 minutter før et måltid.
Afkog af melde er anvendeligt ved tør hoste eller bronkitis. Det er vigtigt at huske, at man ikke bør misbruge midlet, hvis man har tendens til forstoppelse, da det også har en stoppende effekt. Fremstillingen af afkoget omfatter følgende trin:
- Tørret og knust melde hældes i en passende beholder i en mængde på 20 g.
- Hæld 200 ml kogende vand over.
- Sæt beholderen med indholdet på komfuret og kog i 20 minutter ved meget lav varme.
- Tag det af komfuret og lad det trække i yderligere en halv time.
- Si det.
Det forberedte middel skal indtages mindst 3 gange om dagen efter måltiderne. Den enkelte dosis er et halvt glas.
For at lave et afkog baseret på frø af spredt melde kræves følgende trin:
- Tørre frø, 1 spiseskefuld, hældes med 300 ml kogende vand.
- Vent til massen er afkølet, og si den.
Behandlingen med det forberedte middel består i at tage 2 spiseskefulde afkog tre gange dagligt. Behandlingsforløbet varer 1 uge.
For at lave en alkoholtinktur baseret på melde skal man udføre følgende trin:
- Knust urt, 2 spiseskefulde, hældes med 200 ml alkohol eller vodka.
- Stil blandingen et mørkt sted i 2 uger.
- Blandingen skal rystes fra tid til anden.
- Efter den angivne tid sies blandingen.
Tag den forberedte medicin dagligt, 1 teskefuld.
Saft af melde er effektiv både til udvortes og indvortes brug. Først og fremmest bør den bruges til desinfektion og heling af sår. For at tilberede den skal man forberede friske meldeblade og køre dem gennem en kødhakker. Læg den resulterende puré i gaze eller et andet stykke rent, passende stof og pres godt. Saften er klar. Fugt et gazebind og læg det på det angrebne hudområde. Dette middel er også effektivt mod forskellige hudsygdomme.
Til indvortes brug skal du fylde et glas halvt med saft, tilsætte 1 teskefuld honning og drikke dagligt. Det er en meget sund drik, der styrker immunforsvaret.
Et afkog baseret på melde kan bruges til behandling af trøske. Fremstillingen af midlet til skylning ser således ud:
- Læg 4 spiseskefulde hakket urt i en beholder og hæld 200 ml kogende vand over.
- Sæt beholderen på komfuret og kog blandingen ved laveste varme i 15 minutter.
- Tag det af komfuret, afkøl, pres urten, filtrér væsken og fortynd den med 1 liter kogt vand.
Brug den resulterende blanding til skylning mod trøske. Men midlet kan også tages indvortes. Ved forværring af urinsur gigt er det et uundværligt middel, som skal indtages 2 til 4 gange om dagen, ½ glas.
Til behandling af tør hoste skal du brygge 1 teskefuld hakket melde i 200 ml kogende vand. Lad det trække i en halv time, og filtrér det derefter. Tilsæt 1 teskefuld honning før indtagelse. Drik drikken tre gange dagligt. Midlets virkning er, at melden påvirker slimet og gør det tyndere, mens honningen hjælper med at fjerne det.
Ved iskias anbefales det at bruge friske blade af planten, som skal dampes og derefter lægges på det ømme sted. Vikl derefter det ømme område sammen med urten ind i et varmt klæde og lad det sidde natten over. Denne kompres vil lindre betændelsen og lindre smerten.
Behandlingsforløbet ved forskellige hjerte-kar-sygdomme anbefales også at supplere med melde. Planten kan indtages frisk som fødevare, eller der kan laves et afkog:
- Bring 300 ml vand i kog, og bryg derefter 2 spiseskefulde hakket melde i det.
- Lad blandingen trække under låg i en halv time.
- Si det.
- Opdel den resulterende væske i 3 portioner.
Behandlingsforløbet varer mindst 14 dage.
Sådan laver du en salve mod mastopati
Denne behandlingsmetode bruges ofte i folkemedicin, men hvis du er i tvivl, bør du konsultere en læge om brugen af dette middel.
Trinvis fremstilling af salve:
- Saml plantens grønne masse, som kan omfatte blade, stængler og blomsterstande, med en vægt på 1 kg.
- Vask grundigt under koldt rindende vand, og spred derefter ud på et linnedhåndklæde til tørring.
- Rens 500 g saltet svinefedt for salt, skær det i små stykker og mal det til en grød med en kødhakker.
- Den helt tørre mælde skal også hakkes i en kødhakker.
- Bland den resulterende masse grundigt og opbevar den i køleskabet.
Den færdige salve bør ikke smøres på kroppen. Brug kræver at følge disse anbefalinger:
- Tag et rent stykke papir og påfør den tilberedte salve i et jævnt lag.
- Læg det behandlede papir på brystområdet.
- Tryk kompresset mod brystet med et varmt tørklæde eller et uldent sjal.
- Prøv at holde kompresset på, indtil fedtet er fuldstændigt absorberet i huden.
Umiddelbart efter fjernelse af kompresset skal kroppen vaskes med sæbe.
Det anbefales at fortsætte behandlingen, indtil alle hårde områder er forsvundet. Brug under ingen omstændigheder plastik til proceduren.
Brug i madlavning
Smagen af mælde er ejendommelig. Kogte frø smager ligesom boghvedegrød. Bladene har ikke nogen udtalt smag eller aroma. Det er fordelen ved denne afgrøde. Når den tilsættes til forskellige retter, ændrer ingrediensen næsten ikke deres smag, men øger næringsværdien betydeligt.

Men mælde absorberer andre smage og aromaer perfekt, ligesom nogle svampetyper. Derfor bruges produktet i madlavningen med mange krydderier og urter. For at give mælde en behagelig smag kan man bruge persille, hvidløg, løg og laurbærblad.
I madlavningen bruges ikke kun den grønne masse af planten, men også frøene. Mælde tilsættes til forskellige salater, supper, stuves som kål, steges på pande med vegetabilsk olie og bruges til at pynte retter til festbordet. Frøene koges som grød, ligesom enhver anden kornsort, og de males også og blandes med mel, for senere at blive brugt til bagning af brød og pandekager.
Det skal bemærkes, at mælde passer godt sammen med næsten alle fødevarer.
Suppe
Suppe lavet på mælde bliver meget aromatisk, velsmagende og sund. For at tilberede den skal du gøre følgende:
- Hæld 300 ml renset vand i en gryde, sæt den på komfuret og bring det i kog.
- Skær 3 svampe i små tern og kom dem i gryden med kogende vand.
- Skræl, vask og skær 2 mellemstore kartoffelknolde i små tern og kom dem i gryden.
- Skræl, vask og skær en mellemstor gulerod i små tern og tilsæt dem til det kogende vand.
- Vask og hak 100 g unge mældeblade, 40 g syre og 20 g forårsløg fint.
- Når kartoflerne i gryden er møre, tilsættes de forberedte urter.
- Lad suppen koge i yderligere nogle minutter.
- Tilsæt også nødvendige krydderier som koriander, oregano, korianderfrø, basilikum og frisk dild.
Lige før servering tilsættes creme fraiche. Det anbefales at servere retten med sennep.
Frikadeller
Denne ret er ideel til personer, der faster, eller til vegetarentusiaster. For at lave frikadellerne skal du:
- Vask 150 g meldeblade, og hak dem derefter fint.
- Læg dem i en gryde, hæld saltet vand på efter smag, tilsæt 30 g havregryn, sæt på komfuret og kog indtil grøden er færdig.
- Tag gryden af komfuret og lad den køle af.
- Form frikadeller af den færdige grød, vend dem i rasp og steg dem i vegetabilsk olie, indtil de er gyldne på begge sider.
Disse frikadeller kan ikke kun steges, men også dampkoges.
Ovnret
For at tilberede en usædvanlig og velsmagende gryderet skal du udføre følgende trin:
- Vask 700 g havemelde grundigt, og kog den derefter i saltet vand efter smag i 10 minutter.
- Hæld det i en si og lad overskydende væske løbe af og afkøle. Hak derefter den kogte grønt med en kniv.
- Kog 50 g vermicelli i saltet vand efter smag, uden at de bliver for kogte. Hæld vandet fra og skyl dem under koldt rindende vand.
- Smelt 75 g smør i en separat beholder. Tilsæt 125 g hvedemel. Steg det let, og tilsæt derefter vermicelli og den hakkede kogte melde. Lad det simre ved svag varme i 5 minutter.
- Tag det af varmen og tilsæt langsomt 300 ml varm mælk, mens du konstant rører blandingen.
- Pisk 2 æg i og tilsæt 50 g skinke skåret i tynde strimler.
- Tilsæt salt og peber efter smag, og rør blandingen godt.
- Smør en bageplade af passende størrelse med smør, drys med rasp, og fordel den tilberedte blanding på pladen. Riv 50 g fetaost ovenpå.
- Bag i 40 til 50 minutter. Retten er færdig, når den har fået en indbydende gylden skorpe.
Grød af meldefrø
Trinvis tilberedning af grøden:
- Smør en tykbundet gryde med vegetabilsk olie, og varm den op på komfuret.
- Skær 300 g svinekød i terninger og læg dem i gryden. Steg dem, indtil de får en gylden skorpe, og krydr med salt og peber.
- Skræl 2 løg, skær dem i tern, og tilsæt dem til kødet i gryden. Steg i et par minutter.
- Skræl nu 2 mellemstore gulerødder, vask dem, skær dem i tern, og kom dem i gryden. Lad det simre i et par minutter mere.
- Skræl en mellemstor squash, skær den i tern, og læg den i gryden. Tilsæt straks 50 g friske grønne ærter.
- Rør blandingen, og tilsæt lidt tørret persille og dild.
- Tilsæt 100 g meldefrø og hæld vand på, så det lige dækker ingredienserne i gryden. Kog indtil det er færdigt.
Anvendelse i kosmetologi
Melde er også anvendelig i kosmetik. Det er kendt for at have en kraftig foryngende effekt på huden. Ud fra denne urt fremstilles effektive masker med fugtgivende og nærende virkning, som strammer huden og øger dens elasticitet.

Et udtræk af denne urt bruges ofte til at vaske ansigtet. Det anbefales at vaske ansigtet to gange om dagen, og efter en måned vil huden stråle af ungdom og skønhed. At forberede dette middel er meget simpelt: Hæld kogende vand over den mængde urt, du har, pak beholderen ind i et varmt tæppe, og lad det trække i 1½ time. Derefter kan midlet bruges med det samme.
Tilberedning af den mest populære maske baseret på melde, som ofte kaldes 'slavisk ungdomshemmelighed', består i følgende handlinger:
- Hæld 100 ml kogende vand over 1 teskefuld knust tør melde.
- Lad det trække i en halv time.
- Si det gennem en sigte og tilsæt mælk i forholdet 1:1.
- Fugt servietter i den forberedte blanding og læg dem på den forudrensede ansigtshud.
- Lad det sidde i 20 minutter. I denne tid bør du lægge alle gøremål til side og ligge ned.
For at gøre denne maske mere tør, tilsættes ofte creme fraiche eller kærnemælk i stedet for mælk.
Ifølge anmeldelser forhindrer midlet lavet af meldefrø hudens aldring. Du kan tilberede det på følgende måde:
- Kog 2 spiseskefulde meldefrø i sojamælk. Lad det køle helt af.
- I en passende beholder blandes 2 æggeblommer, 3 teskefulde naturlig yoghurt og 2 dråber mimosa æterisk olie med de kogte frø.
- Blend blandingen med en blender.
Påfør den resulterende maske i et jævnt lag på ansigtets og halsens hud. Lad det virke i 20 minutter. Skyl derefter med varmt vand.
Nærende ansigtsmiddel:
- I en fælles beholder blandes 1 teskefuld meldeafkog med 1 teskefuld friskpresset gulerodssaft.
- Tilsæt 1 teskefuld honning. Rør til en ensartet masse.
Påfør blandingen på ansigtet med en speciel pensel. Skyl dette middel med svagt brygget sort te, der er afkølet på forhånd. Ved brug af dette kosmetiske middel 2 gange om ugen vil huden få en let solbrun effekt.
En fugtgivende ansigtsmaske har også vist sig at være god. Dens opskrift:
- Riv en frisk agurk på et rivejern.
- Læg 2 spiseskefulde af den revne grøntsag i en separat beholder og tilsæt 1 spiseskefuld meldeafkog.
- Tilsæt ½ spiseskefuld olivenolie og bland blandingen meget grundigt.
Påfør den resulterende maske på ansigtet og lad den sidde i 10 minutter. For at skylle masken af, forbered svag grøn te eller et afkog baseret på persille. Efter 5 minutters ventetid tørres ansigtet med en isterning eller skylles forsigtigt med koldt vand.
Fordele for håret
Urten indeholder mange komponenter, der også har en gavnlig effekt på håret. Takket være proteinerne af vegetabilsk oprindelse renses og næres lokkerne. Aminosyrer beskytter og styrker rødderne og giver den nødvendige næring til hårsækkene.
Fordi kulturen indeholder jern, fosfor og kalium, sikres der et passende fugtniveau i hovedbunden. Derfor forsvinder tørhed og afskalning i dette område.
Takket være E-vitamin, som leverer naturlige olier, bevares hårets naturlige fugtighed, hvilket forhindrer, at det bliver skørt og filtret.
For at lave en maske, der styrker hårets struktur, skal du:
- Knus 2 spiseskefulde tørret melde.
- Hæld 200 ml kogende vand over urten i en passende beholder.
- Lad blandingen trække i 30 minutter. Si den derefter.
- Tilsæt 1 spiseskefuld burre- eller ricinusolie.
- Rør indtil ensartet.
Massér den færdige maske ind i hårrødderne og lad den sidde i en halv time. Vask derefter håret med shampoo.
Kan man give melde til kaniner?
For kaniner er melde ikke den mest velsmagende godbid, da erfarne landmænd siger, at de spiser den modvilligt. Men det betyder ikke, at urten ikke giver nogen fordel. Som nævnt tidligere indeholder kulturen mange nyttige komponenter, som også vil have en positiv effekt på gnavere og styrke deres immunforsvar. Med moderat indtagelse vil produktet forbedre kaninernes fordøjelsessystem. Produktet kan gives til dyrene i små mængder og ikke dagligt, men kun et par gange om ugen.
Sådan fodrer du gnavere korrekt med melde
For at fodre kaniner anbefales det kun at bruge unge meldeblade. Det skyldes, at det er i dem, den største mængde nyttige komponenter findes. Desuden kan man vælge det tidspunkt, hvor planten begynder at blomstre, til at samle den. Kosten anbefales også at blive suppleret med andre urter som burre, mælkebøtte, brændenælde og vejbred.
Melde til kaniner kan gives både frisk og tørret. I begge tilfælde skal man først give en lille mængde af det nye produkt i kosten. Først derefter kan man gradvist øge portionen og observere dyrets reaktion.
Kontraindikationer for brug

I sjældne tilfælde kan melde være skadeligt for kroppen. Men der er stadig nogle sygdomme, hvor forbruget af planten er strengt forbudt:
- individuel intolerance over for visse komponenter i produktet;
- lav blodkoagulation;
- visse sygdomme i mave-tarmkanalen, såsom colitis, mavesår, gastritis;
- nyrestenssygdom;
- tendens til blødning.
Der er også risiko for overdosering, som kan føre til diarré, opkast og forstyrrelser i fordøjelsessystemet. Dette kan udløse udvikling af mavesår. Så man skal være meget forsigtig med at indtage melde.
Melde er en urt, som besidder en lang række positive egenskaber, som den skylder sin sammensætning af mange nyttige stoffer. Planten anvendes aktivt i madlavning til fremstilling af mange lækre, nærende og sunde retter, i folkemedicinen til behandling og forebyggelse af mange sygdomme. I kosmetologien findes der også mange produkter, der fremstilles ved brug af denne plante.
Vigtigt: al information på hjemmesiden er udelukkende til orientering. Før du følger nogen anbefalinger, skal du rådføre dig med en relevant specialist. Hverken redaktionen eller forfatterne påtager sig ansvar for eventuel skade forårsaget af materialet.
