Skærling: helbredende egenskaber og kontraindikationer

For mange århundreder siden sagde Paracelsus, at "alt er gift, alt er medicin", og tilføjede, at virkningen afhænger af dosen. Dette gælder fuldt ud for skærling. Den kaldes også hundeselleri, hovedbrud, omeg, giftig stængel eller vild persille. Den udsender en næsten umærkelig lugt, som giver hovedpine. Man føler sig utilpas i nærheden af planten. Folk, der kender til denne egenskab, forsøger i skoven hurtigt at forlade lysningen med planten, og på havegrunden fjerner de den beslutsomt. Den har også værdifulde helbredende egenskaber, som er velkendte og bruges i folkemedicinske opskrifter, men man skal overholde doseringen og tilberedningsmetoden meget nøje.

Hvordan ser den ud, og hvor vokser den

Skærling er så nøjsom, at den vokser på næsten alle jordtyper, uden at frygte skovens evige halvskygge eller lysninger åbne for den gloende sol. Ud fra dens udseende kan man nemt afgøre, hvor rig jorden er på næringsstoffer. På et velgødet sted med humus antager planten form som en pragtfuld busk med imponerende fjerformede blade, på fattigere steder er dens størrelse langt mere beskeden.

Planten er toårig. I det første år udvikles en spindelformet rod og en grundroset med frodig bladmasse. På dette stadium ligner den udseendemæssigt persille. Dette er farligt netop på grund af den ydre lighed – den har hverken lugt eller bitter smag, så der kan forekomme forgiftning af mennesker og husdyr. Den eneste forskel er en meget svag lugt, der minder om mus, hvis man gnider bladene mellem fingrene.

I det andet år begynder stænglen at vokse. I et gunstigt miljø når den en højde på 180–200 cm, indeni er den hul med langsgående furer. Bladene sidder sparsomt, parvist, og aftager i størrelse fra rod til top. Blomsterstandene dannes som sammensatte skærme, blomsterne er små, hvide, og blomstrer fra juni til begyndelsen af august. I september dannes frøene. De er meget små, ligner dild, vægten af cirka 1.000 stykker er 1,4 g.

Skærving forekommer i Europa, Tyrkiet, Kina, Marokko, Etiopien, Nordafrika. I Rusland er den udbredt overalt, helt op til regionerne i det yderste nord. Den er ikke bange for frost eller tørke, vokser langs flodbredder, søer, langs veje, på lossepladser og nær menneskelig beboelse.

Indsamling og opbevaring

Planten vokser kraftigt under blomstringen. Høsten begynder i juni. Det er ikke svært at finde skærving, men man skal tage hensyn til bestemte regler ved indsamlingen.

1. Overjordiske dele må ikke berøres med bare hænder; man skal medbringe gummihandsker. Hvis man planlægger at indsamle en stor mængde, er det bedst at have en gazemaske med til beskyttelse af luftvejene.
2. Afskårne dele må ikke lægges sammen med andre planter. Der skal bruges en separat pose eller beholder til vild persille. Man skal huske, at saften fra allerede plukket græs stadig bevarer en vis toksicitet.
3. Det er strengt forbudt at smage på råvaren, da man kan få alvorlig madforgiftning.
4. Urten indsamles ikke nær veje, industriområder eller lossepladser.

De medicinske egenskaber findes i stængler, blade og blomster; roden bruges praktisk talt ikke i folkemedicin. Man skærer den øverste del af planten af, cirka 2/3 af dens højde. Saftige blade fra grundrosetten indsamles separat.

Man skal huske: planter, der er angrebet af skadedyr eller har tegn på sygdom, er uegnede til fremstilling af lægemidler.

Råvaren tørres og opbevares adskilt fra andre forarbejdninger. Stof eller plader, som stængler, blade og blomsterstande blev lagt på til tørring, destrueres. De må ikke genbruges for at undgå forgiftning fra saft.

Kemisk sammensætning

Planten er giftig; i det antikke Grækenland blev den brugt som henrettelsesmetode, og der er registreret tilfælde af utilsigtet forgiftning under indsamling af råvarer. For husdyr er 3-5 kg af planten dødelig, for fugle er 50-70 g friske blade eller blomster nok. Giftens virkning starter med delvis muskellammelse og ender med vejrtrækningsstop. Ved rettidige foranstaltninger kan toksinerne udskilles fra kroppen. Til dette får den forgiftede person eller dyr frisk mælk, Regidron-opløsning, og der gives maveskylning efterfulgt af behandling.

I den overjordiske del findes:

• alkaloider;
• quercetin;
• glycerider af petroselidinsyre og petroselinsyre;
• kaempferol.

Den største koncentration af alkaloider findes i frøene, meget mindre i bladene. Den maksimale mængde produceres helt i begyndelsen af blomstringen. Efter frugtdannelse ændres procentfordelingen. På trods af den giftige bestanddel betragtes skærving som en værdifuld lægeplante.

Vigtigt: Ukontrolleret selvmedicinering med urteblandinger, der indeholder hundepersille, er ikke tilladt.

Helbredende egenskaber ved skærling-urt

På trods af denne plantes ydre tiltrækningskraft og tilgængelighed, skal den håndteres meget forsigtigt. For dem, der formår at overholde alle kravene til indsamling og opbevaring, åbner der sig et bredt spektrum af gavnlige egenskaber.

Præparater, afkog og infusioner baseret på planten styrker immunsystemet, har krampestillende, antiseptiske og beroligende virkninger. Det anbefales som en del af den samlede behandling i den postoperative periode for at fremskynde regenereringsprocesser. Urrens antitumorvirkning er meget værdifuld. Midler baseret på den kan betydeligt bremse væksten og spredningen af kræftceller i enhver del af kroppen.

Ved tuberkulose ses en positiv udvikling på grund af den krampestillende virkning, som lindrer anspændt hoste og letter opspytning. Under anfald af reumatisme og gigt lindrer brug af midler baseret på skarntyde betændelse og smerter. Anvendelse af afkog og alkoholiske infusioner er effektiv hos patienter med stofskifteforstyrrelser, ved hæmorroider, lavt blodtryk, tromboflebitis, hudsygdomme, artrose, osteochondrose.

For hver sygdom er der en klar doseringsplan og en bestemt dosis. Hvis man ikke følger anbefalingerne, kan man let forvandle medicin til gift. Som lægemiddel anvendes vand- og alkoholbaserede tinkturer, olie, te, afkog. På apoteker sælges tørret urt, færdiglavet tinktur baseret på medicinsk alkohol, olie. Skarntyde indgår i det homøopatiske flerkomponentpræparat Conium, der ordineres til behandling af forstørrede lymfeknuder, kramper, bronkial astma. Doserne er mikroskopiske, så midlet er sikkert, men har en udtalt terapeutisk effekt.

Interessant: indtil begyndelsen af det 20. århundrede var planten på de officielle farmakopélister, men blev derefter forbudt at bruge i officiel medicin på grund af dens høje giftighed.

Typer af helbredende blandinger

For hver specifik sygdom vælges den optimale lægemiddelform, derfor produceres flere varianter. Friske blade bruges til at lindre ledsmerter. De knuses og påføres det problematiske område 3-4 gange om dagen i højst 1 time. I andre tilfælde kræves forberedelse af råmaterialet.

Infusion

Det tilberedes meget hurtigt. En teskefuld friske hakkede blade brygges med et glas kogende vand i en termokande og trækker i 6 timer. Holdbarhed ved opbevaring i køleskab er højst 5 dage.

Tinktur

Den bruges oftest til behandling, da den har en række fordele:

• holder sig i lang tid;
• under tilberedningen overføres næsten hele komplekset af gavnlige stoffer til alkoholen;
• det er let at dosere til brug;
• har en lang liste af indikationer.

Man kan købe tinkturen på apoteket eller tilberede den selv. Til dette bruges lidt under 0,5 liter vodka til 30 g tørret urt. I et halvlitersglas lægges råmaterialet, som fylder beholderen en tredjedel. Derefter hældes væsken op til halsens begyndelse. Glasset forsegles for at forhindre alkoholdampe i at fordampe, og det stilles i 2 uger på et mørkt, køligt sted. Det færdige middel filtreres, hældes i en ren beholder og opbevares i køleskabet.

Tisjtjenkos tinktur
Opskriften ligner meget den forrige bortset fra 2 punkter: til fremstillingen bruges kun blomsterstande, og glasset fyldes næsten helt op med råvarer. Det anvendes til behandling af kræft i spiserøret, livmoderen, æggestokkene, brystkirtlerne og mavesækken. Det indtages efter en plan, der indebærer en gradvis stigning af lægemidlet.

Doseringen er angivet i dråber, indtagelse sker 1 time før frokost. Behandlingsforløbet er meget langt og indebærer flere omgange, der veksles med pauser.

Pulver

Det fremstilles af omhyggeligt malet tørt råmateriale. Det anvendes udvortes til fjernelse af næsepolypper.

Tamponer

En stofbase gennemvædes med en medicinsk infusion. Den indeholder tørret kamille, salvie og calendula i lige dele. De har antiinflammatorisk, opløsende og antibakteriel virkning. Til fremstilling hældes en teske af blandingen med et glas kogende vand og trækkes under et håndklæde eller frottéserviet i 30 minutter. Derefter dyppes tamponen i den resulterende væske, og ovenpå tilsættes 2-3 dråber vandig tinktur af skarntyde. Den indføres straks i skeden om natten. Det anvendes som en del af kombinationsbehandling ved endometriose, kræft i livmoderen og vedhæng, fibromer, polypper.

Olie

Tørre blade og blomsterstande pakkes tæt i et glas, så det fyldes 2/3. Råvarerne hældes med hørfrø- eller olivenolie og stilles i et mørkt rum i 2 uger. Til brug filtreres det 2 gange gennem flere lag gaze.

Salve på oliebasis

Den tilberedes i 2 trin. 10 g tørret, knust urt trækkes i 100 ml vegetabilsk olie i 14 dage. Når den er klar, begynder man på anden del. Hertil afmåles yderligere 100 ml olivenolie og opvarmes langsomt til glødende tilstand. Mens temperaturen holdes konstant, tilsættes voks i små stykker, mens man sikrer, at det smelter fuldstændigt. Kriteriet for, at blandingen er klar, er, at den skifter farve til hvid. Herefter tages emnet af varmen og afkøles gradvist ved stuetemperatur til 45-48 grader.

Det sidste trin i fremstillingen er at blande det med urteinfusionen og røre til en ensartet masse. Produktet opbevares i køleskab. Efter behov formes en lille kage af massen og lægges på det ømme sted. Midlet er effektivt til behandling af hudkræft, rosen, tumorer, hæmorider, snitsår.

Skærling-ferment

Midlet tilberedes med tilsætning af valle. Ved kontakt med mælkesyremiljøet neutraliseres en del af toksinerne i urten, hvilket efterlader en smertestillende effekt. Til fremstillingen skal du bruge:

• valle – 3 l;
• tørre blade og blomsterstande af vild persille – 0,5 kop;
• creme fraiche – 1 spiseskefuld;
• sukker – 200 g.

Alle ingredienser blandes i en glasbeholder og efterlades til gæring i 14 dage. Midlet indtages i løbet af dagen, 125 ml 15 minutter før måltider.

Anvendelse af skærling i folkemedicin

Selvom planten er fjernet fra officielle lister, bruges den fortsat med succes i enkelt- og flerkomponentsammensætninger. Den har vist høj effektivitet ved en række alvorlige sygdomme, herunder kræft. Når doseringshyppighed, opskrift og dosering overholdes, overstiger fordelene den mulige skade betydeligt.

Man skelner mellem radikale og skånsomme behandlingsmetoder. De førstnævnte omfatter intensiv indtagelse af flere dråber af midlet i lige store doser fordelt over dagen. Derved gives kroppen en form for chokterapi, der aktiverer dybe reserver og sætter dem i gang med at bekæmpe sygdommen.

OBS: ved denne behandlingsmetode skal der nødvendigvis være en nærstående person i nærheden, som kan give en modgift i form af et glas mælk med tilsætning af permanganat.

Den anden variant er baseret på lighedsprincippet og anvendes til langtidsbehandling af kræftpatienter. Behandlingen starter med 1–2 dråber, doseringen øges gradvist over flere uger. Kroppen opfatter alkaloiderne som et fremmedelement og ødelægger dem samtidig med kræftcellerne. Metoden har endnu ikke officiel bekræftelse, men effektiviteten er bevist gennem årtiers succesfuld brug af metoden i folkemedicinen.

Tishchenkos metode

Til behandling anvendes kun unge skud af skarntyde, som ikke giver bivirkninger i form af irritation eller undertrykkelse af følelsesmæssige reaktioner. De virker smertestillende, samtidig med at de giver den svækkede organisme et chok og tilskynder den til modstand. Intervallet mellem doseringsindtag på præcis 4 timer overholdes nøje.

Der findes flere metoder, som er beregnet til forskellige grader af kroppens modstandsdygtighed. En meget interessant og effektiv metode er 'Tsar-metoden'. Meningsindholdet er gradvis forøgelse af doseringen fra 1 dråbe til 40 om dagen, efterfulgt af gradvis tilbagevenden til den oprindelige mængde. Det giver kroppen mulighed for at tilpasse sig tilstedeværelsen af giften og undertrykke tumorvæksten med relativ sikkerhed for de øvrige systemer.

Skærling i gynækologi

De mest effektive anvendelsesmetoder anses for at være tamponer og udskylning. Til procedurerne anbefales olie og alkoholtinktur. De anvendes ikke i ren form, men fortyndes med olie eller vand afhængigt af midlets type.

Bivirkninger

Det er meget vigtigt at gennemgå en undersøgelse og dokumentere sin helbredstilstand, før behandlingen påbegyndes, da det primære kriterium for overdosering af lægemidlet er en ændring i velbefindendet. Bekymrende symptomer omfatter:

• ændring i synsstyrke;
• brændende fornemmelse på tungen og i halsen;
• ukontrolleret spytsekretion;
• kvælningsanfald;
• svimmelhed, tiltagende smerte i tindingerne og baghovedet;
• kvalme og opkastning;
• krafttab, indtræden af apati.

Samtidig forekomst af 3 eller flere tegn signalerer en maksimal dosering af skarntyde og begyndende forgiftning. Tisjtjenko, som skabte cyklusmetoden, mener, at den maksimale dosis er 40 dråber tinktur om dagen. Men individuelle kropslige egenskaber og reaktion på alkaloider varierer hos alle, hvilket medfører visse justeringer i behandlingsplanen. For nogle er selv 25 dråber allerede en uoverkommelig belastning, hvorefter man må tage antidot og midlertidigt stoppe forløbet, genoptage det efter et par dage med en meget mindre mængde dråber tinktur.

Ved pludselig forværring af tilstanden er det livsfarligt for patienten at udsætte tilkaldelsen af ambulance. De vigtigste tegn er følelsesløshed, der stiger fra fødderne opad, hæmmet vejrtrækning, bleg hud, ændring af pupilstørrelse. Det er nødvendigt at angive årsagen til opkaldet, da forgiftning hurtigt påvirker åndedrætssystemet, og der kan være behov for tvungen ventilation af lungerne og indgift af specifik modgift.

Kontraindikationer

Fuldstændigt forbud mod behandling med skarntyde gælder under graviditet, amning, individuel intolerance. Forsigtighed bør udvises ved indtagelse af ethvert middel baseret på skarntyde ved nyresvigt, epilepsi, udtæring af kroppen, leversygdomme. Børnealder og kirurgisk indgreb anses også for kontraindikationer.

Ved nøje overholdelse af opskrift og dosering, omhyggelig observation af velbefindende og kontrol af blodets tilstand kan man undgå alvorlige konsekvenser og kun få gavn af behandlingen. Midler baseret på skarntyde klarer ofte opgaven i de tilfælde, hvor officiel medicin desværre giver op og overfører patienter til kategorien kroniske eller uhelbredelige.

Interessante fakta

1. Planten kaldes plettet på grund af de pletter på stænglen, der vises på et voksent eksemplar i det andet leveår.
2. Toksicitetstoppen for saften fra skarntyde indtræffer før blomstringen, og fra frødannelsens tidspunkt flytter størstedelen af alkaloiderne over i dem.
3. Unge planter påvirker kroppen mildere og forårsager sjældnere forgiftning.
4. Skarntyde er så nøjsom, at den vokser selv ved jernbaneskinner og på lossepladser uden større besvær.
5. I oldtiden blev skarntyde brugt til offentlige henrettelser.
6. Antidot til alkaloidet coniin, som lammer åndedrætsmusklerne, er mælk tilsat kaliumpermanganat.
7. Behandling med alkoholtinktur hæmmer væksten af kræftceller og har smertestillende effekt.
8. Vild persille, der vokser i Skotland, har næsten mistet sine giftige egenskaber; i armensk nationalkøkken bruges den til tilberedning af visse retter.
9. Enhver del af planten udsender en ubehagelig lugt, der minder om mus.
10. Udvendigt ligner unge skud af skarntyde persilleblade.

Ved overholdelse af sikkerhedsforanstaltninger bliver skarntyde et forbløffende effektivt lægemiddel.

Foto af skarntyde