Ensian: helbredende egenskaber og kontraindikationer

De fine blå, violette, gule klokker af ensian åbner sig om foråret eller efteråret og inviterer urtelæger på en tur for at finde den nyttige plante. Dens medicinske egenskaber blev brugt allerede i det 2. århundrede f.Kr., hvor man helbredte pest med rodsystemerne. Den overjordiske del er også værdsat og anvendes i mange folkelige opskrifter.

Hvordan ser den ud, og hvor vokser den

I alt tæller familien 400 arter. I den europæiske del er 96 af dem almindelige. De har fælles træk, men adskiller sig i størrelse og blomstringsperiode. De mest miniature repræsentanter bliver ikke højere end 20 cm, og kæmperne når op til 1,5 m. Hovedsageligt er det halvbuske med lige stængler og kraftige jordstængler. Bladene er lange, spidse, med en tydelig rille i midten af bladpladen.

Blomsterkronen er oftest farvet i violet, blå, gul eller hvid. Indeni dominerer en mørkere nuance, ydersiden er lysere, ofte er der striber, der går fra bunden til kronbladenes kanter. Sammenlignet med stænglernes længde er blomsterne store, ligner en klokke.

Udbredelsesområdet dækker næsten hele kloden, bortset fra de nordligste områder. Men mest villigt vokser ensian eller gortjanka, som den kaldes i vores land, i tempererede breddegrader. Desuden er den ikke bange for højder og tynd luft, og klatrer somme tider op til 5500 m over havets overflade. Den findes ofte på alpine enge i sammensætning af urteblanding. Gortjanka danner næsten ikke lysninger, men samles i 3-4 buske.

Som lægeplante er den længe blevet dyrket på apotekerhaver for ikke at skulle løbe efter medicinske råvarer over bjerge og bakkeskråninger. Den har en god dekorativitet, plantes separat eller i blomsterbede. Man kan kombinere sorter med forskellig blomstringstid og skabe en helsæsonsblomsterbed med usædvanlige fine klokker, hvilket giver en dobbelt fordel - æstetisk nydelse og let indsamling af de nødvendige råvarer.

Arter

Der findes etårige og flerårige varianter. I havebruget foretrækkes flerårige, i lægepraksis anvendes flere hovedarter:

• stængelløs;
• forårs-;
• lunge-;
• daurisk;
• korsbladet;
• gul;
• storbladet.

Arterne er karakteristiske for forskellige naturforhold, de fleste er ikke bange for frost og kræver ikke meget opmærksomhed ved dyrkning. De indsamles i naturen eller dyrkes på sommerhuse og villahaver.

Vigtigt: Nogle arter af ensian anses for at være sjældne og truede på grund af menneskelig aktivitet.

Forårs-
Den mindste, bliver ikke større end 3–5 cm. På lige stilk åbner en enkelt klarblå blomst. Planten er flerårig, frygter ikke frost, stiller ikke krav til vækstbetingelser, har smertestillende, bakteriedræbende og mild beroligende virkning. I folkemedicin bruges jordstængler og blade.

Stængelløs
Stænglen hæver sig over jorden 9–10 cm, blomsten er stor, farvestrålende, klokkeformet. Vokser på samme sted i flere år, modstandsdygtig over for frost.

Interessant: Man kan forudsige vejret med den; flere timer før regn lukker blomsternes kroner sig.

Lunge-
Plantehøjden er 60 cm, enkelt stilk, ikke forgrenet, smalle blade sidder tæt i hyppige lag. Blomst i klokkeform, dyb blå. På toppen af stænglen i slutningen af sommeren åbner 1, sjældnere 2 blomster med karakteristiske stribede linjer på ydersiden.

I folkemedicin bruges overjordiske dele og rod. Anvendes til at fordrive parasitter fra tarmen, stabilisere nervesystemet, mindske smerter under menstruation, normalisere livmodertonus.

Dahurisk
Adskiller sig fra de andre ved blomster samlet i blomsterstande på 5–8 stykker. De er placeret i 2–3 lag på en næsten bladløs stængel. Masseblomstring sker i august. Hovedparten af blade vokser fra en grundstillet roset. De omgiver stænglen, som sjældent bliver over 40 cm.

Afkog og udtræk af rødder og overjordisk del har feberdæmpende, immunstimulerende og antibakteriel virkning. De bruges mod gigt, muskelsmerter, til at reducere smerte ved skader, lindre kramper i blodkar og migræneanfald. God antiviral effekt gør det muligt at bruge det under virusepidemier af influenza, forkølelse. Afkog anbefales til mænd som støttemiddel ved konstant stress og følelsesmæssig træthed. Regelmæssig brug af ensian genopretter potens, genopretter mekanismen for seksuel ophidselse.

Korsbladet
En af de mest værdifulde set fra urtesamleres synspunkt. Roden bruges i opskrifter. Planten foretrækker stenede skråninger, åbne solrige steder. Trives godt i nærheden af andre engurter. Halvbusken når en højde på 70 cm. Karakteriseret af uforgrenede lige stængler med en kraftig grundstillet roset af blade. Blomster dannes i klynger i bladhjørnerne. De begynder at åbne næsten samtidigt, startende med de nederste lag. Blomstringen foregår i sommerperioden fra anden halvdel af juni, frøkapslen dannes i september.

Rodstænglerne indeholder alkaloider, bitterstoffer og æteriske olier. Infusion og afkog af dem anvendes ved problemer med mave-tarm-kanalen, halsbrand, polyarthritis, anæmi og dårlig appetit. Omslag og kompresser stimulerer regeneration ved væskende og purulente sår; pulver blandet med kamilleblomster er effektiv ved hudskader.

Ved hyperhidrose af fødder anvendes rodstængler sammen med knust egetræsbark.

Gul
Den blev anvendt i det gamle Grækenland og Rom til at normalisere fordøjelsen; rodstænglerne blev brugt til behandling af pest og forebyggelse af tarmsygdomme. Den mest sjældne, truede art, opført i Rødlisten. Den er svær at dyrke, og forsvinder i naturen, da den kun kan leve på bestemte steder, som ofte bliver inddraget af mennesker.

Den højeste art, når op til 1,5 meter; fra rodstænglen udgår flere kraftige, lige stængler. Bladenes farve er grøn med et blåligt skær; på overfladen ses tydeligt relieflagrige buede bladribber. De nederste blade er samlet i en blød roset, de øvre sidder parvis på stænglen. Den blomstrer rigeligt fra 3–4 års alderen. Under gunstige forhold kan halvbusken leve op til 50 år. Rodstænglen er værdsat; man laver afkog, infusioner og ekstrakter til salver.

Anvendes som desinficerende, antiviral, antibakteriel middel. Det bruges i enkeltbestanddele og blandinger ved gastritis, akylie, forstyrrelser i galdeblære og lever. Afkog af rodstængler styrker immunforsvaret, fremskynder regeneration, har en beroligende effekt. Anbefales ved lungepatologier, nyresten, forstyrrelser i den seksuelle sfære.

Storbladet
Udbredt i Sibirien, Fjernøsten, Amur-regionen. Udover medicinske egenskaber er den en honningplante. Navnet afspejler fuldstændigt plantens udseende. Bladene er i modsætning til andre arter virkelig store og talrige. De bliver 2,5–3 cm brede, længden når nogle gange 40 cm. Mange af dem sidder i grundstængelzonen; efterhånden som stænglen strækker sig, aftager antallet af blade gradvist med højden. Blomsterne er derimod små, ca. 2 cm i diameter, intens blå med violskær. Populær som prydplante i flerlags blomsterbede.

Alle dele af planten bruges til medicinske formål, men efter høst opdeles de omhyggeligt i overjordisk del og rodstængler, og tørres separat. Afkog forbedrer fordøjelsen og potensen, anvendes som blodstoppende og antibakterielt middel. Infusioner er gode til regulering af mavesekretion, eliminering af patogen flora i mave-tarm-kanalen, forbedring af tarmperistaltikken.

Den anvendes også til behandling af lungesygdomme, hypertension, neurasteni, kronisk gastritis.

Indsamling og opbevaring

Ensian vokser i små tuer med flere buske. Til høst udvælges et sted om sommeren, hvor man vælger lysninger med de mest blade bundrosetter. Hvis planten dyrkes i en have, bør man plante flere bede og høste materialet skiftevis, og altid efterlade en lille del til videre vækst.

Vigtigt: planter har kun lægemiddelvirkning efter 3–4 år; yngre planter har endnu ikke ophobet et kompleks af gavnlige stoffer.

Hos de fleste arter anses jordstænglerne sammen med rødderne for den mest værdifulde bestanddel. De sorter, hvor også den overjordiske del anvendes, anbefales at høste i to omgange. Den grønne masse skæres delvist af under blomstringen, og rødderne graves op om efteråret, efter at bladene begynder at visne.

Efter at jordstænglen er gravet op, rystes den grundigt, tynde rødder og beskadigede steder skæres væk, og først derefter vaskes den i flere vand. Små rødder tørres hele, længere skæres i stykker, og dem der har nået en tykkelse på 2–3 cm, er det bedst at dele på langs. Det er mest praktisk at tørre ved en temperatur på 50 grader. Hertil bruges en elektrisk tørremaskine. Ved naturlig tørring begynder en gradvis fermenteringsproces, og en del af de gavnlige bitterstoffer nedbrydes. Kvalitativt tørrede jordstængler kan genkendes på en let honning-urtet duft og en meget bitter smag.

Holdbarheden af det færdige materiale er 3 år. Det er bedst efter tørring at anbringe jordstænglerne i en linnedpose og hænge den på et tørt, mørkt sted med angivelse af høstår og -måned.

Kemisk sammensætning

Hos hver art varierer forholdet mellem gavnlige stoffer lidt, men fælles er:

• katekiner;
• pektiner;
• bitterstoffer;
• gummi;
• flavonoider;
• harpikser;
• slim;
• garvestoffer;
• iridoider;
• saccharose;
• æteriske olier;
• fedtsyrer;
• kumariner;
• gentianin;
• alkaloider;
• ascorbinsyre.

Farvestoffer giver roden dens farve. Niveauet af den terapeutiske virkning bestemmes af tilstedeværelsen af bitre glykosider, der er koncentreret i jordstænglen.

Ensians helbredende egenskaber

Afkog og infusioner af rodpartiet anvendes som en del af kompleks terapi:

• ved lav appetit;
• anæmi;
• blodmangel;
• diatese;
• vitaminmangel;
• skørbug;
• bronkitis;
• kronisk hoste;
• kraftesløshed;
• lavt immunitetsniveau og langsom regenerering;
• ledsmerter.

Afkog af urt og jordstængler blev med succes brugt til behandling af pest og malaria på grund af deres antibakterielle og antiinflammatoriske egenskaber. Gul ensian indgår i maveeliksirer, Bittners balsam, Svensk bitter og Aflubin. Omslag og kompresser hjælper med at lindre kløe og irritation ved nældefeber, insektbid og er effektive til behandling af betændte sår og snitsår.

Hovedanvendelsesområdet for ensian er problemer i mave-tarm-kanalen. Den lindrer spasmer i glat muskulatur, eliminerer forstoppelse, luft i maven og halsbrand, stimulerer galdesekretion og sekretion fra fordøjelseskirtlerne.

Anvendelse af ensian i folkemedicin

Rødder og blade bruges til indvendig og udvendig brug afhængigt af sygdommens type og sværhedsgrad. Der laves for det meste vandige infusioner, sjældnere alkoholbaserede. Afkog bevarer kun deres gavnlige egenskaber i et døgn, selvom de opbevares i køleskab. De skal tilberedes i små portioner, og det der er tilbage efter 24 timer må hældes ud. Pulver af tørret rod holder sig bedst; det opbevares i en glasbeholder med tætsluttende låg for at beskytte mod fugt. For hver sygdomskategori findes der effektive og tidsprøvede folkemedicin.

Nervøs udmattelse og kronisk træthed

Til 200 ml vand tages 2 spiseskefulde tørt materiale, bringes i kog ved svag varme og simrer i 10 minutter. Derefter afkøles det, filtreres og deles i 4 lige store portioner, som indtages i løbet af døgnet. Behandlingsforløbet er mindst 14 dage.

Manglende appetit

Der er 2 muligheder: afkog eller pulver. Ved fuldstændig modvilje mod at spise anbefales det at tage pulver på spidsen af en kniv 3 gange dagligt, skyllet ned med 100 ml varmt vand en halv time før det planlagte måltid.

Ved mildere symptomer er det bedre at foretrække et afkog lavet af 1 dl vand til 1 teskefuld materiale. Simretiden i en emaljeret gryde ved svag varme er 10 minutter. Tag 20 ml 15-20 minutter før mad. Resten hældes ud om aftenen, og næste dag laves en ny portion.

Reumatisme, artritis, podagra

Knust tør rod hældes med 300 ml koldt vand, koges op og simrer ved svag varme i 15 minutter. Efter afkoget har trukket i 2 timer, filtreres det og hældes på en flaske eller beholder med låg. Det tages i lige store portioner 3 gange dagligt. Midlet skaber ikke afhængighed; ved regelmæssig brug lindrer det ledsmerter, reducerer intensiteten af podagranfald og øger fleksibiliteten og bevægelsesomfanget i lemmer og lænd.

Hyperhidrose

Svedlugt fjernes let med daglige fodbad af en blanding af 5 dele ensianrod og 3 dele knust egebark. Materialet hældes med 1 liter vand, koges i mindst 10 minutter. Afkoget skal være lunt, så foden kan tåle det. Proceduren fortsættes, til væsken er kølet af. Fødderne duppes tørre med et bomuldsklæde, og om natten tages sokker af naturfiber. I løbet af 3-4 dage forsvinder lugten, og efter en uges behandling mindskes svedtendensen betydeligt. I denne periode bør man undgå sokker og strømpebukser af syntetisk stof.

Halsbrand

I stedet for piller er det meget bedre at tage et lille glas rodtinktur på vin eller vodka før et måltid. Tinkturen laves i 21 dage af 1 spiseskefuld knust rod på 200 g væske.

Diatese

Det er især irriterende, når det viser sig hos en voksen, og det er svært at bekæmpe. For at lindre de ydre symptomer laves et afkog af en blanding af røllikeurt, ensianrod og alantrod i lige dele. 15 g af den blandede blanding hældes med 500 ml vand og koges i 10-12 minutter. Tages kun lunken før måltider, 1 spiseskefuld ad gangen.

Dyrkning af ensian i haven

Ud over de medicinske arter er der også dekorative sorter, der er forbløffende smukke. De kan kombineres godt, så hvis man fjerner nogle af de medicinske planter, vil blomsterbedets udseende ikke lide for meget. Disse arter er ikke krævende at dyrke og er meget effektive:

• syvdelte;
• kinesisk prydet;
• frynset;
• prikket;
• smalbladet.

Erfarne gartnere råder til ikke at bekymre sig med forspiring, men i stedet så afgrøden direkte i jorden, der er opvarmet af forårssolen, i begyndelsen af maj. For arter med forårsblomstring vælges skyggefulde steder, for efterårsblomstrende – solrige. Små frø spredes over den forberedte jord og dækkes let med et meget tyndt lag sand.

Pleje af planten er minimal og består i rettidig vanding, løsning og fjernelse af ukrudt. Der er ikke behov for at gøde med specielle præparater; det er tilstrækkeligt at vande med askevand eller en meget svag infusion af kongelys 3–4 gange i løbet af sæsonen. På samme sted kan ensian vokse i op til 10–12 år. Om vinteren i områder, hvor der falder lidt sne, og frosten kommer pludseligt og varer længe, dækkes plantagen med den medicinske plante med nåletræsgrene.

I blomstringsperioden er ensian mest sårbar og krævende med hensyn til vanding. Det er bedst, hvis jorden i dens bed altid er let fugtig.

Nogle gange opstår der prikker eller belægning på buskene. Det er tegn på gråskimmel, brun plet eller rust.

Vigtigt: planten med tegn på sygdom må ikke anvendes til medicinske formål.

Ved et lille angrebsområde behandles med fungicider; ved betydelig skade på den grønne masse skal planten destrueres, og vækststedet behandles med kalkopløsning.

Ensian er ikke immun over for skadedyr, og plantens bitre smag er ikke en alvorlig hindring for dem. På buskene opstår der af og til trips, bladlus, snegle, nematoder. Bekæmpelse af dem sker ved sprøjtning med insekticider. Især effektive er Fufanon, Aktara, Karbofos.

Bemærk: De fleste præparater er giftige for bier, så hvis der er en bigård i nærheden, må man nøjes med traditionelle metoder.

Kontraindikationer for brug

Hindringer for brug af enhver art er intolerance over for bitterhed, graviditet og amning. Afkog og infusioner bruges med forsigtighed ved mulige allergiske reaktioner. For at bestemme skal man påføre lidt af midlet på bagsiden af hånden. Hvis der inden for 2–3 timer opstår rødme eller kløe, bør man afstå fra en sådan behandling. Forhøjet blodtryk, mavesår og hyperacid gastritis i forværringsfasen betragtes også som kontraindikationer.

Den nyttige og smukke plante – ensian – vil blive en pryd for haven og samtidig et grønt apotek.

Foto af ensian