Kost og diæt ved diabetes: hvad må man spise, og hvad må man ikke spise?

Diabetes har i løbet af det sidste årti fået pandemiske proportioner. Antallet af tilfælde stiger årligt i eksponentiel vækst. Millioner af mennesker i forskellige lande verden over lider af denne endokrine sygdom. Sygdommen rammer desuden ikke kun voksne, men også helt små børn.

I øjeblikket udfører WHO en række initiativer med det formål at forebygge denne snigende patologi. Ifølge førende endokrinologer er den mest effektive foranstaltning til at bremse sygdommens progression en velafbalanceret individuel diætplan. Enhver person med diabetes, uanset type, kan organisere deres kost korrekt, hvilket vil hjælpe med at stabilisere deres helbredstilstand. Men for at opnå et positivt resultat skal man forstå, hvilken rolle diæt spiller i diabetikerens liv.

Vi vil se nærmere på årsagerne og de udløsende faktorer for diabetes, reglerne for sammensætning af kosten til patienter med forskellige sygdomstyper. Vi vil også give et par opskrifter på velsmagende og nærende retter, der vil pryde den strenge menu for sådanne patienter.

Hvad er diabetes

Det er en kompleks sygdom, der er forbundet med utilstrækkelig syntese af hormonet insulin. Denne funktion varetages af bugspytkirtlen. Som følge af denne endokrine forstyrrelse stiger glukoseindholdet i blodet, hvilket igen fører til forstyrrelse af alle stofskifteprocesser. Diabetes udvikler sig aldrig uden grund. Det udløses af forskellige årsager, hvoraf en er forkert kost eller ubalanceret ernæring.

Ifølge de seneste data fra WHO er den primære årsag til diabetes i dag overvægt. Derfor er alle personer, der er tilbøjelige til at være overvægtige, i risikogruppen. Dette skal altid tages i betragtning. Det er også meget vigtigt at genkende sygdommen i dens tidligste stadier. Der er en hel række symptomer, som ikke må overses. Følgende indikerer en tilstand af prædiabetes:

• øget tørst;
• konstant mundtørhed;
• øget appetit;
• hyppig vandladning.

Denne tilstand kan vare i flere år, fordi diabetes i de fleste tilfælde ikke har tendens til hurtig progression. Men der findes ondartede former af sygdommen, hvor der ses en hurtig forværring af personens tilstand.

Arter

Ifølge den internationale klassifikation af sygdomme (ICD) i den seneste revision opdeles sukkersyge i to hovedtyper: insulinafhængig (type 1) og insulinuafhængig (type 2).

Lad os se på karakteristika for hver type diabetes:

1. Type 1-diabetes. Denne form for endokrin patologi rammer oftest børn og unge under 30 år med slank kropsbygning. Bugspytkirtlen er stort set ude af stand til at producere insulin, eller den producerer det i mængder, der ikke kan håndtere selv minimale mængder glukose. Resultatet af denne forstyrrelse er en stigning i blodsukkerniveauet, og meget hurtigt optræder sukker også i urinen. For at stabilisere tilstanden for sådanne patienter får de insulin. For hver patient bestemmer lægen en individuel dosis af lægemidlet. Af denne grund kaldes denne form for sygdommen insulinafhængig. Af det samlede antal kliniske tilfælde registreres type 1-diabetes hos 10–15 % af alle patienter. Dette er den alvorligste form for sygdommen, fordi patienterne resten af livet er tvunget til at tage insulininjektioner.
2. Type 2-diabetes er den mest almindelige variant af sygdommen. Det rammer overvejende kvinder over 50 år, som har vægtproblemer. Derfor kaldes denne form ofte for 'ældrediabetes'. Selvom kroppen producerer tilstrækkelig insulin, mister vævet følsomhed over for det. Da cellerne ikke får nok glukose, dvs. de oplever mangel, føler patienterne konstant en stærk sult. I et forsøg på at dæmpe den, spiser de mad rig på kulhydrater, hvilket kun forværrer situationen. Over tid udvikles fedme. Interessant nok er type 2-diabetes i 90 % af tilfældene arvelig. Hormonelle forstyrrelser, overspisning og en stillesiddende livsstil bidrager også til dets opståen. Denne type sygdom kan korrigeres godt med en afbalanceret kost.
3. Gestationsdiabetes. Denne form for diabetes forekommer kun hos gravide kvinder. Den hormonelle omstilling i vordende mødres kroppe fører til blokering af insulinproduktionen, hvilket afspejles i blodsukkerniveauet. Normalt normaliseres kvindens tilstand efter fødslen.

Klassifikationen af diabetes ville være ufuldstændig uden angivelse af sygdomsforløbets former. Efter sværhedsgrad opdeles diabetes i følgende typer:

1. Første grad. Dette er det mest gunstige forløb for patienten. Blodsukkerværdierne er ikke højere end 6–7 mmol/l, sukker er fraværende i urinen. Hæmoglobin og andre parametre er normale. Ved denne grad af diabetes kan processen kompenseres.
2. Anden grad. Karakteriseret ved delvis kompensation. Der ses komplikationer i form af typiske diabetesrelaterede skader på øjne, hud, nerve- og hjerte-kar-systemet. Blodsukkerværdierne er 7–10 mmol/l.
3. Tredje grad. Det er en hastig progression af den patologiske proces. Blodsukkerniveauerne varierer mellem 13-14 mmol/l, og der er protein og glukose i urinen. Synsstyrken nedsættes gradvist, og der opstår dysfunktioner i andre målorganer. Følsomheden i underekstremiteterne nedsættes.
4. Fjerde grad. Den patologiske proces er nået ind i stadiet med absolut dekompensation, og der opstår alvorlige komplikationer. Glykæmien når kritiske værdier: op til 25 mmol/l og derover. Patientens tilstand er svær at korrigere, nyresvigt udvikler sig, der opstår sår, der ikke heler, og gangræn i fødderne forekommer ofte. Fjerde grad er kendetegnet ved hyppige episoder med diabetisk koma.

Uanset hvilken type diabetes der er tale om, er det største problem for den syge, at vævets celler ikke får nok kulhydrater på grund af det høje blodsukker. For at mindske belastningen på bugspytkirtlen og reducere kraftige blodsukkerudsving bør man fjerne en del af de kulhydrater, man indtager, fra kosten. Samtidig bør man ikke satse på hurtige, men på langsomme kulhydrater, som giver en mæthedsfornemmelse. Da fede fødevarer stimulerer sekretionen af enzymer fra bugspytkirtlen, er det nødvendigt helt at udelukke dem fra kosten.

Årsager til diabetes

Diabetes betragtes som det mest udbredte problem i moderne tid. Samtidig udvider sygdommen hastigt sin indflydelsessfære. Især indbyggerne i udviklede lande rammes ofte af den endokrine forstyrrelse. Denne tendens forklares ved påvirkning fra miljøfaktorer. Men den største udløser er fedme.

Udviklingen af forskellige typer diabetes har principielt forskellige årsager. Hos patienter med type 1 ses nedbrydning af de betaceller, der er ansvarlige for syntesen af insulin, ved virussygdomme eller under autoimmune reaktioner. Det resulterer i en mangel, som kan have tragiske konsekvenser. Type 2-diabetes giver patienten mulighed for at håbe på en mere gunstig prognose. Blandt de vigtigste udløsende faktorer, der bidrager til udviklingen af diabetes, bør nævnes:

1. Overspisning. Meget afhænger af personens spiseadfærd. Hvis vedkommende har øget appetit, og det kræver en stor mængde kalorieholdig mad at tilfredsstille den, er sandsynligheden for fedme stor. Man må ikke glemme, at netop fedme er hovedårsagen til diabetes. Forskere har bevist, at når vægten er 50 % for høj, er forekomsten af sygdommen 60 %.
2. Autoimmune sygdomme. Tyreoiditis, lupus, hepatitis og glomerulonefritis kompliceres meget ofte af diabetes.
3. Genetik. Diabetes overføres langt oftere fra forældre til børn end andre sygdomme. Risikoen består desuden gennem hele livet.
4. Virusinfektioner. De farligste anses for at være hepatitis, røde hunde, skoldkopper og fåresyge.

Ud over de vigtigste årsager bør medvirkende faktorer nævnes:

• stress, nervøs spænding;
• uregelmæssigt spisemønster;
• sparsom eller alt for rig kost;
• fysisk inaktivitet;
• kærlighed til fed, salt, sød mad;
• hyppige mellemmåltider;
• forbrug af halvfabrikata;
• dårligt miljø.

Alle disse årsager kan føre til sukkersyge under de rette omstændigheder. Derfor er det meget vigtigt at forebygge, og ved de første symptomer straks kontakte en læge. Mennesker, der er i risikogruppen, bør være særligt opmærksomme på deres helbred. Dem med arvelig belastning bør gennemgå en helbredsundersøgelse to gange om året, undgå overspisning og leve et aktivt liv.

Symptomer på sygdommen

Kliniske manifestationer ved sukkersyge afhænger af tre nøglefaktorer:

1. Niveauet af insulinsekretion fra bugspytkirtlen.
2. Varigheden af den patologiske proces.
3. Patientens individuelle karakteristika.

Ved type 1 er symptomerne typisk tydelige, mens de ved den ikke-insulinafhængige form i starten er slørede, men sygdommen udvikler sig over tid. For begge former er der dog fælles symptomer, der bør betragtes som alvorlige signaler. Disse omfatter:

• øget træthed;
• døsighed;
• konstant svaghed;
• hyppig vandladning;
• konstant tørst;
• mundtørhed;
• langsom sårheling;
• acetonlugt fra munden
• hudirritation;
• hyppige infektionssygdomme;
• kløe i huden og på kønsdelene;
• takykardi;
• hurtig vejrtrækning;
• hurtigt vægttab (ved type 1-diabetes);
• forringet syn.

Hvis et eller flere af disse tegn periodisk generer en person, skal de straks kontakte en læge for at få taget blodsukkertest. Især kombinationen af klassiske diabetes-symptomer – hyppig vandladning og tørst, som ikke kan slukkes selv med store mængder væske – bør være alarmklokker. Disse to symptomer hænger sammen, fordi de store mængder væske øger belastningen på nyrerne. Samtidig udskilles sukker sammen med væsken fra kroppen. Gentagelsen af disse symptomer fører til dehydrering, hvilket får personen til konstant at drikke vand.

Vigtigt: Det første alarmsignal bør være hypertension (forhøjet blodtryk) i kombination med overvægt. I medicin kaldes dette kombinationen af tegn for metabolisk syndrom.

Fare ved diabetes

Sukkersyge går ikke sporløst forbi for menneskets generelle helbred, selv ved et gunstigt forløb. Det endokrine system regulerer alle livsvigtige processer i kroppen, og sukkersyge er en af de hyppigste lidelser. Alle komplikationer ved sukkersyge opdeles i to grupper: tidlige og sene.

Tidlige konsekvenser udvikler sig i løbet af få dage, og nogle gange timer. Men efter at de akutte symptomer er bragt under kontrol, går de over. Sådanne tilstande omfatter:

1. Diabetisk ketoacidose. En ekstremt alvorlig tilstand, hvor ketonlegemer – produkter fra den intermediære fedtmetabolisme – ophobes i blodet.
2. Hypoglykæmisk koma. Dette er en kritisk tilstand, hvor glukoseniveauet falder kraftigt. Hypokoma opstår på grund af overdosering af insulin eller andre blodsukkersænkende lægemidler. Ofte udvikles en sådan tilstand i forbindelse med indtagelse af stærk alkohol.
3. Hyperosmolar koma. Forekommer hovedsageligt hos ældre patienter. Den kritiske tilstand er forbundet med dehydrering.
4. Laktacidotisk koma. Udvikles hos diabetikere over 50 år på grund af for højt niveau af mælkesyre i blodet. Normalt opstår denne komplikation i forbindelse med hjerte- eller nyresvigt, hypoksi, men kan være en følge af ophobning af mælkesyre i vævene.

Sene komplikationer udvikles over flere måneder eller skrider frem i årevis. I listen over fjernfølger af diabetes mellitus:

1. Diabetisk retinopati. Dette er en for diabetes karakteristisk skade på nethinden, som især ses hos patienter med type 1. Punktformige blødninger i sclera, dannelse af falske blodkar fører over tid til nethindeløsning og fuldstændigt synstab.
2. Angiopati. Med denne medicinske term betegnes en forstyrrelse af karpermeabiliteten. Når sygdommen skrider frem, fører den til trombose og tidlig åreforkalkning. Ved diabetes rammes hovedsageligt små perifere kar.
3. Polyneuropati. I forbindelse med fremadskridende diabetes rammer den oftest først de nedre ekstremiteter.
4. Nefropati. En af de hyppigste komplikationer ved diabetes. Sygdommen ledsages først af en lille mængde protein i urinen, derefter udvikles proteinuri. Til sidst opstår nyresvigt.
5. Artropati. Udvikles på grund af nedsat volumen af ledvæske. Led, der er frataget "smøring", begynder at knage, og deres bevægelighed begrænses.
6. Oftalmopati. Dette er også en komplikation fra synsorganet, som meget ofte ses hos diabetikere. Ud over retinopati udvikler sådanne patienter tidligt grå stær (uklarhed af linsen).
7. Encefalopati. I forbindelse med diabetes, der forløber i en svær form, viser den sig som ændringer i psyken og følelsesmæssig tilstand.
8. Diabetisk fod. Dette er en af de sene følger af sygdommen, hvor fødderne rammes af uhelbredelige dybe sår. Processen påvirker knoglevæv og led og efterlader omfattende nekroseområder. Derfor anvendes den mest radikale behandlingsmetode – amputation af foden – for at forhindre spredning.
9. Intensivt vægttab. For det meste forløber insulinafhængig diabetes efter et så ugunstigt scenarie. I visse tilfælde er dynamikken i denne proces så intens, at patienten på få måneder taber op til 20-30 % af den oprindelige kropsvægt. Og alt dette sker på baggrund af rigelig ernæring. Når processen skrider frem, ender det med ekstrem udtømning af kroppen.

Som vi ser, udgør alle diabeteskonsekvenser en trussel ikke kun for helbredet, men sætter generelt spørgsmålstegn ved levetiden for sådanne patienter. Det mest sørgelige er, at ved svær diabetes viser sådanne komplikationer sig i meget kort tid. Derfor må man under ingen omstændigheder ignorere de første 'tegn', som kroppen sender. For det er bedre at tjekke en ekstra gang end at lide resten af livet af en alvorlig sygdom.

Grundlæggende regler for kost ved diabetes

Diætisk ernæring ved diabetes mellitus er grundlaget for terapi. Sammen med brug af insulin eller medicin, der sænker blodsukkeret, sikrer en korrekt sammensat kost en delvis kompensation af den forstyrrede kulhydratomsætning. Det skal bemærkes, at ved type 2-diabetes kan normal omsætning genoprettes alene gennem en afbalanceret kost. Særligt gode resultater opnås i de tidlige stadier af sygdommen. Og ved type 1-diabetes er diæt en livsvigtig standard. Enhver afvigelse kan føre til katastrofale konsekvenser og endda døden.

Regler for opbygning af kost til diabetespatienter:

1. Kosten skal være afbalanceret med hensyn til fedt, kulhydrater og proteiner. Kalorieindholdet tages også altid i betragtning.
2. Letfordøjelige kulhydrater udelukkes helt fra kosten. Undtagelser kan kun være tilfælde af hypoglykæmi.
3. Konstant kontrol af kropsvægt er en af de obligatoriske betingelser. Det er især vigtigt at overvåge vægten for patienter med type 2-diabetes.
4. For en vellykket gennemførelse af kostprogrammet er det nødvendigt at føre en dagbog, hvor man noterer den daglige menu og antallet af brødenheder. Hvordan man beregner denne indikator, vil vi fortælle lidt senere.

Forresten hjælper det at føre dagbog med at identificere episoder med hypo- eller hyperglykæmi, hvilket vil hjælpe med at justere passende doser af insulin eller blodsukkersænkende medicin.

Hvad er en brødenhed?

I princippet er det den vigtigste indikator i diætbehandling for diabetes af enhver type. Denne parameter er i bund og grund en betinget måleenhed, der kan sammenlignes med 10–12 g kulhydrater eller 20–25 g brød. Denne indikator kan let beregnes ved hjælp af en speciel tabel, der viser brødenheder for forskellige fødevarer. Hver patient har sine egne forbrugsnormer, men i gennemsnit bør det samlede antal brødenheder pr. dag ikke overstige 18–25 enheder. Selvfølgelig afhænger meget af personens vægt og graden af fysisk aktivitet, han oplever.

Diætister anbefaler højst 7 brødenheder pr. måltid. Og det er ønskeligt, at denne norm følges i alle dagens måltider.

Det skal bemærkes, at takket være befolkningens brede viden er moderne diabetikere (hvis man kan sige det sådan) godt informerede om betydningen af daglig optælling af brødenheder. De klarer selv at beregne denne indikator.

Vigtigt: Alkohol kan føre til fjern hypoglykæmi eller forårsage hypoglykæmisk koma.

Betydningen af selvkontrol

Konstant kontrol af glukoseniveauet er endnu et vigtigt aspekt af alle de tiltag, der sigter mod at kompensere for kulhydratomsætningen. Desværre tillader det moderne niveau af medicinsk teknologi endnu ikke at efterligne den sekretoriske aktivitet i bugspytkirtlen. Derudover er glukoseniveauerne i løbet af døgnet ikke stabile, fordi de ændrer sig under påvirkning af stress, fysisk aktivitet og generel helbredstilstand.

Da det ikke er muligt konstant at holde diabetikere på hospitalet, skal de selv foretage overvågning af glukoseniveauet. I dag findes der to effektive kontrolmetoder:

1. Specielle teststrimler, som kan købes på apoteket. Denne metode giver en omtrentlig vurdering af glykæminiveauet.
2. Blodsukkermåler. Dette apparat kræver ingen særlige færdigheder, men giver et præcist måleresultat. Bærbare blodsukkermålere købes i dag aktivt af personer med diabetes. Testproceduren er enkel: du skal blot placere en dråbe blod på en engangsplade, og efter et minut viser apparatet analyseresultatet. Selvom der også er fejlmargener ved denne type måling af glykæminiveauet, vil forskellen i sådan en situation ikke være mere end 1-2 enheder.

Selvom en bestemt diæt anbefales til patienter med enhver type diabetes, er der dog nogle forskelle i kosten for sådanne patienter.

Type 1
For denne kategori af patienter betragtes korrekt ernæring som en nødvendig baggrund for at udføre tilstrækkelig insulinbehandling. Hvis man ikke overholder de grundlæggende diætprincipper, vil alle anstrengelser for at stabilisere blodsukkerniveauet være spildt. Resultatet af en sådan skødesløs holdning er udvikling af komplikationer i karsystemet, synet og andre organer. Patienter med type 1-diabetes har brug for en lavkaloriediæt (op til 30 kcal pr. 1 kg legemsvægt) og en klar overholdelse af spisetidsplanen. Ved sammensætning af kosten skal der lægges størst vægt på balancen mellem fedt, protein og kulhydrater.

Type 2
Som vi allerede har bemærket, kan man ved type 2-diabetes, især i de tidlige stadier, undgå medicinsk behandling. Først får patienten ordineret en diæt, der hjælper med at tabe de ekstra kilo. Det daglige kalorieindtag bør ikke overstige 1800 kcal. En sådan kost hjælper med at reducere vægten med omkring 400 g om ugen. Hvis patienten er overvægtig, reduceres antallet af kalorier til 15-17 enheder pr. 1 kg legemsvægt. Ved en positiv udvikling af denne diæt vil det være tilstrækkeligt både til vægtkorrektion og til stabilisering af blodsukkerniveauet.

Uanset diabetesformen bør sådanne patienters mad indeholde vitaminer og mineraltilskud. Derfor er det nogle gange nyttigt at bruge ølgær, hybenafkog og kosttilskud til dette formål.

Bemærkning: Diabetes typen bestemmes kun af en endokrinolog. Det er også denne, der vælger diætens udformning.

Kost ved diabetes: liste over tilladte fødevarer

Det store spørgsmål, der optager alle diabetikere, handler om valg af indkøbskurv. Hver ingrediens skal vurderes efter forskellige parametre, men den vigtigste er evnen til at hæve blodsukkeret. Ud over et klogt valg af basisfødevarer skal man være opmærksom på måltidsrytme, portionsstørrelse og en række andre meget vigtige forhold. Derfor, før vi lister de tilladte og forbudte fødevarer, vil vi se på de grundlæggende principper for diabetikeres kost.

Grundlæggende principper:

1. Den syges kost bør fordeles på flere små måltider – op til 5-6 gange dagligt.
2. Portionsstørrelsen bør være passende. For små portioner vil kun øge sulten.
3. Det daglige kalorieindtag fordeles bedst ligeligt på hvert måltid.
4. Det daglige kalorieindtag bør svare til energiforbruget.
5. Hovedparten af fødevarer med højt indhold af polysakkarider (plantebaserede) bør spises i løbet af formiddagen.
6. Den syge bør forsøge at spise omtrent på samme tidspunkt hver dag. Man må under ingen omstændigheder springe måltider over. Streng overholdelse af kostplanen vil hjælpe med at undgå hypoglykæmi.
7. Vægtkontrol er endnu en absolut betingelse for alle diabetikere, uanset sygdomstype.
8. På trods af begrænsninger bør kosten være alsidig. En stigning i blodsukkeret bør ikke opfattes som grund til helt at undgå kulhydrater. Når man sammensætter dagens menu, bør man vælge plantebaserede fødevarer, især grønt og boghvede. Hvis det er svært at undvære sødt, kan sukker erstattes med naturlige sødestoffer fra den tilladte liste. Glem ikke, at kulhydrater er den primære energikilde.
9. For diabetikere af type 2 vil det være gavnligt at skifte til diætprodukter fremstillet af amarantmel. De hjælper med at modvirke overspisning og er velegnede som mættende mellemmåltider. Desuden øger disse produkter ikke glukoseniveauet.
10. Det er også vigtigt at vælge den rette andel af fedt i kosten. En total udeladelse ville være en fatal fejl, da fedt er nødvendigt for kroppen. Fedtholdige fødevarer bør udgøre omkring en tredjedel, og fortrinsvis bør man vælge vegetabilske olier: hørfrøolie, olivenolie, amarantolie.
11. For en fuldgyldig kost er kostfibre nødvendige. Kostfibre forårsager ikke en stigning i sukkerkoncentrationen, men hjælper fordøjelsen og genopfylder energireserverne.

Disse er de grundlæggende principper for en diætplan for personer med diabetes. Lad os nu gå over til at gennemgå listen over tilladte fødevarer.

Hvad bør man absolut inkludere i kosten:

1. Brød. Det er bedst at købe specialbrød til diabetikere eller sort brød. Daglig mængde – 200 g.
2. Grøntsager, friske krydderurter. Kartofler, gulerødder, rødbeder er tilladt op til 200 g, men ikke mere. Kål, agurker, radiser, squash med tomater er tilladt i ubegrænsede mængder. Det er også gavnligt for diabetikere at spise friske krydderurter dagligt i enhver tilberedningsform. Undtagelse – stærke krydderurter.
3. Kornprodukter og pasta. Det er tilladt at spise 2 gange om ugen, ligesom retter med bønner. Men i så fald må man reducere andre kulhydrater.
4. Æg. De kan spises (op til 2 stk.) i enhver form.
5. Syrlige frugter og bær. De skal være til stede i menuen dagligt. Norm – op til 300 g.
6. Mælk og mælkesyreprodukter (med lægens tilladelse). Det inkluderes i kosten i ren form eller som en del af andre retter. Portion af tykmælk og kefir – op til 2 glas. Især bør man spise meget hytteost. Tilladt portion pr. dag – op til 200 g. Hytteost kan tilsættes grød eller bruges til at lave budding, syrniki, gryderetter.
7. Klid. Meget nyttigt for diabetikeres kost. De indeholder meget fiber, hvilket er gavnligt for fordøjelsen og normalisering af leverfunktioner.
8. Kødprodukter. Hverdagsretter bør kun tilberedes af magre kødtyper: kalvekød, kanin, kylling. Bedst at koge eller dampe.
9. Supper. Det er tilladt at tilberede på svag kød- eller grøntsagsbouillon.
10. Fisk og skaldyr (især gavnlig ved diabetes er tang). Bør være til stede i ugentlig menu 1–2 gange.

Alle produkter til diæternæring for diabetespatienter bør have et glykæmisk indeks under 50. Dette vil forhindre udvikling af hyperglykæmi, men samtidig forhindrer de, at sukkerniveauet falder til et kritisk punkt. Særligt nyttige i denne henseende er hvidløg, avocado, asparges, hasselnødder, artiskokker.

Nyttigt råd: hvad angår yndlingssøde sager, bliver du nødt til at finde en erstatning. For eksempel kan du i stedet for is spise en lille portion frosne bananer, pisket med en mixer. Det bliver en skøn dessert. Et stykke mørk chokolade i stedet for slik kan du også tillade dig en gang om ugen.

Hvad må man ikke spise ved diabetes

Nu er turen kommet til den 'sorte' fødevareliste. Følgende fødevarer er strengt forbudt:

1. Alle søde sager: honning, slik, syltetøj, marmelade.
2. Konditorvarer: kager og tærter af butterdej, boller af hvidt raffineret mel.
3. Hvidt brød.
4. Syltede og marinerede grøntsager.
5. Krydderier og butikskøbte krydderiblandinger, inklusive saucer og mayonnaise.
6. Søde frugter og bær, inklusive tørrede frugter.
7. Halvfabrikata og konserves.
8. Sødmælk og kondenseret mælk.
9. Færdigpakkede snacks.
10. Spæk og fedt kød.
11. Røgede varer.
12. Fed fisk.
13. Supper på fed kødbouillon.
14. Margarine og smørbare blandingsprodukter.
15. Chips og anden fastfood.

Også på forbudslisten er nogle typer kornprodukter, stivelse. Man må afstå fra alle de på 'sortliste' nævnte fødevarer for resten af livet. Men selv med sådan et begrænset udvalg kan man sammensætte en varieret menu. Udskiftning af hurtige kulhydrater med langsomme kan bevare helbredet og give kroppen den nødvendige energikilde.

Hvad man må og ikke må drikke ved diabetes

Desværre, selv i kostvejledninger gives der langt mindre opmærksomhed til drikkevarer end til fødevarer. Men sukkersyge er en sygdom, hvor enhver overset detalje kan give et knusende slag mod helbredet. I betragtning af, at de fleste diabetikere lider af konstant tørst, besluttede vi også at give opmærksomhed til drikkevarer.

Først lister vi de forbudte drikkevarer. Denne liste bør omfatte:

1. Friske juice. Det er strengt forbudt at drikke drikkevarer fra karton.
2. Alkohol, herunder vine og øl fremstillet af pulverkoncentrat.
3. Enhver form for sodavand.
4. Fersk mælk (det har for højt GI).
5. Sirupper.

Alkohol: for og imod
Det er værd at stoppe op ved alkoholholdige drikke. Der er en opfattelse, som også nogle endokrinologer støtter, at diabetikere lejlighedsvis kan tillade sig et glas god vin. Selvfølgelig kan man ikke planlægge hele livet på forhånd som en menu. Der er virkelig tidspunkter, hvor man skal slappe af. Men man skal huske, at selv gode lagrede vine ikke giver væsentlig fordel, men kan fremkalde øget sult. Og ukontrolleret indtagelse af mad fører altid til en stigning i blodsukkerkurven, som ofte bliver årsag til hyperglykæmi.

Liste over sunde drikkevarer
Næsten alle diabetikere er glade for drikkevarer, fordi de konstant er tørstige. Vand, som ingen anden væske, kan stille denne tørst. Det daglige indtag bør være mindst 1,5 liter rent vand.

Man kan også trygt drikke:

1. Mineralvand. Det indeholder sporstoffer og salte.
2. Cikorie. Diætister anbefaler stærkt, at alle diabetikere laver drikke af det.
3. Te. Grønne sorter er især gavnlige for helbredet, da de har en stærk antioxidantaktivitet. Sort te kan også drikkes, men det er bedre at fortynde det med mælk for at reducere koffeinens virkning.
4. Urtete og afkog. De kan drikkes i stedet for te eller vand.
5. Kaffe. Det er tilladt at inkludere en lille kop af den toniske drik, lavet af malede hele bønner, i den daglige menu. Hvis sukkersyge er ledsaget af forhøjet blodtryk, er det bedre at undlade kaffedrikken.
6. Kissel. De stimulerer tarmmotiliteten. Men kartoffel- eller majsstivelse har højt GI. For ikke at nægte sig selv fornøjelsen kan man tilberede kissel med havremel og erstatte sukker med et hvilket som helst sødestof.
7. Mælk har en positiv effekt på lever- og mave-tarm-funktioner. Diabetikere bør drikke op til to glas kold mælk om dagen. Rå mælk er forbudt at indtage.
8. Kakao med mælk. Denne elskede drik vil gavne en syg person, hvis den tilberedes af kvalitetspulver med et fedtindhold på højst 15 %. Man kan drikke to kopper friskbrygget kakao med mælk om dagen. For at forbedre smagen og give drikken farve kan man tilsætte ½ tsk. kanel.
9. Syrmælksdrikke: ryazhenka, kefir. De kan også inkluderes i den daglige menu.
10. Tomat- og græskarjuice. De vil tilføre vitaminvariation til kosten.

Nyttigt råd: Selv med et så begrænset udvalg kan man ved at bruge fantasien få interessante drikkevarianter. For eksempel at lave grøn te med is eller tilsætte ribs til kefir.

Sødestoffer til diabetikere

Som sødemidler anbefaler diætister, at diabetikere bruger sukkererstatninger. De findes i to typer: naturlige og syntetiske.

Kort oversigt over naturlige sukkererstatninger:

1. Fruktose. Produktet indeholder i sin kerne ekstrakter fra bær, grøntsager og frugter samt honning. Fruktose bør ikke bruges af personer med vægtproblemer. Selvom det er dobbelt så sødt som almindeligt sukker, har det en ret høj kalorieværdi – cirka 4 kcal/g, og GI er 20.
2. Sorbit. Det er en seksværdig alkohol, der fremstår som et krystallinsk pulver med en sødlig smag. Det er den næstmest populære naturlige sukkererstatning. Det smager ikke så sødt som det originale produkt, men dets kalorieindhold er 2,6 kcal/g. Sorbit bør ikke indtages i store mængder, da det kan føre til komplikationer: diabetisk retinopati, luft i maven og andre tarmlidelser.
3. Stevia. Denne sukkererstatning udvindes af frøene fra planten med samme navn. Det er et sikkert og meget sundt produkt for diabetikere. I moderate mængder kan det indtages ved enhver type sygdom. Stevias GI er tæt på nul. Men misbrug af dette sødemiddel kan føre til et pludseligt fald i blodtrykket. Bivirkninger i form af allergiske reaktioner er mulige.
4. Xylitol. Dette er endnu et produkt, der er et derivat af sukkeralkohol. Det fremstilles af vegetabilske affaldsprodukter fra landbruget. Med hensyn til sødme er xylitol tættere på saccharose, men har ingen biologisk værdi. Desuden forværrer produktet tilstanden af tandemaljen og har en afførende effekt.
5. Taumatin. Det er forbudt til salg i SNG-landene, men i Israel og Japan bruges det aktivt som en sukkererstatning af proteinbaseret natur.

Syntetiske sukkererstatninger
Kunstige sødestoffer fremstilles ved kemisk syntese. De fås i tabletform. Fordelen ved sådanne præparater er, at de hurtigt udskilles fra kroppen og ikke påvirker glukoseniveauet. Syntetiske sukkererstatninger kan købes på apoteket eller i specialiserede butiksafdelinger. Blandt de mest populære produkter i denne serie:

1. Aspartam. Et omdiskuteret stof, som der ikke hersker enighed om. Det bruges aktivt i fødevareindustrien, hvor det optræder under mærkningen E-951. Lavt kalorieindhold kombineret med et glykæmisk indeks på nul er en utvivlsom fordel. Men der er langt flere ulemper, da der ved hyppig brug er påvist mange bivirkninger. Dette sødestof er kontraindiceret til børn og gravide og er forbudt ved neurologiske lidelser og depression.
2. Cyclamat (E952). Dette er en meget sød erstatning. Den mister ikke sine egenskaber ved høje temperaturer, så den kan tilsættes direkte til varme retter.
3. Saccharin (E954). Dette er den første kunstige sukkererstatning. Men det anbefales ikke at indtage store mængder, da forskere har bevist, at det kan fremkalde udvikling af ondartede tumorer.
4. Sukrazit. Består af natron, fumarsyre og saccharin. Produktet har sine ulemper, da det indeholder saccharin.
5. Neotam. Dette er et forholdsvis nyt produkt, der er tusind gange sødere end almindeligt sukker. Neotam udvindes af aspartam, men det er temperaturbestandigt. I dag anses netop neotam for at være den sikreste syntetiske sukkererstatning.
6. Sucralose. Endnu en repræsentant for en ny generation af erstatninger. Produktet fremstilles af sukker ved en speciel teknologi. En meget sød og sikker analog.

Man skal huske, at selv en sikker sukkererstatning kan udvise sine negative egenskaber ved misbrug. Derfor skal sådanne tilsætningsstoffer doseres strengt.

Diætmenu ved diabetes

Når man kender de grundlæggende principper for ernæring ved diabetes, kan den syge selv sammensætte en ugemenu og om nødvendigt foretage justeringer. En visuel vejledning til produktivt arbejde i denne retning vil være en liste over tilladte fødevarer. Man må heller ikke glemme de forbudte kulinariske lækkerier. Først bør man søge hjælp fra specialister, der vil forklare, hvordan man beregner brødenheder og kalorieindholdet i den daglige menu. I terapeutisk diætetik er det primære kostprogram for diabetikere bord nr. 9.

Kost nr. 9

Denne diætversion er sammensat til personer med diabetes under hensyntagen til alle begrænsninger samt kroppens behov for regelmæssig tilførsel af sporstoffer og vitaminer.

Grundlæggende principper for diæt nr. 9:

1. Den daglige spiseplan omfatter to morgenmåltider, frokost, eftermiddagsmad og aftensmad.
2. Forsøg at spise med jævne mellemrum.
3. Det er bedst at koge maden eller dampe den. Men den kan stuves eller bages i ovnen, dog uden skorpe.
4. Server maden varm.

Eksempelmenu for en uge

Mandag:

1. Første morgenmad: smuldrende boghvedegrød med mælk, te, smørbrød.
2. Anden morgenmad: appelsin.
3. Frokost: vegetarisk kålsuppe, fiskefrikadelle med kartoffelmos, kompot.
4. Eftermiddag: kefir (fedtindhold 1%).
5. Aftensmad: budding af skummet kvark.

Tirsdag:

1. Første morgenmad: moset flydende havregrød på vand med mælk, et lille stykke ost, te.
2. Anden morgenmad: æble.
3. Frokost: suppe på svag kyllingebouillon, kogt oksekød med græskarpuré, kompot.
4. Eftermiddag: hybenafkog.
5. Aftensmad: stuvet kål, kogt æg.

Onsdag:

1. Første morgenmad: dampet proteinomelet, grøn te.
2. Anden morgenmad: kefir.
3. Frokost: boghvedesuppe med et stykke kyllingebryst, kogt fisk med grøntsager.
4. Eftermiddag: grøntsagssalat (gulerod, æble, kål).
5. Aftensmad: kvark med bær, te.

Torsdag:

1. Første morgenmad: godt kogt risengrød, kakao.
2. Anden morgenmad: frugtsmoothie med bær og æbler.
3. Frokost: borsjtj på svag bouillon, et stykke kogt kalkun, grøntsagssalat.
4. Eftermiddag: yoghurt.
5. Aftensmad: stuvet gulerod, kulmule.

Fredag:

1. Første morgenmad: syrniki med creme fraîche, te.
2. Anden morgenmad: æble-gulerodsjuice.
3. Frokost: grøntsagssuppe med ærter, dampet kyllingefrikadelle med vermicelli, hybenafkog.
4. Eftermiddag: yoghurt uden tilsætningsstoffer.
5. Aftensmad: dampet omelet.

Lørdag:

1. Første morgenmad: boghvede med æbler, urtete, en skive ost.
2. Anden morgenmad: hyben- og kirsebærafkog.
3. Frokost: kold rodbedesuppe med creme fraîche, stuvet oksekød med grøntsager, kompot.
4. Eftermiddag: bagt æble.
5. Aftensmad: blødkogt æg, grøntsagssalat med løg, dresset med olivenolie.

Søndag:

1. Første morgenmad: flydende havregrød med tilsat mælk, cikoriedrik.
2. Anden morgenmad: friske bær eller kefir.
3. Frokost: hirsesuppe med grøntsager, stuvet fisk i tomatsovs med gulerod, kartoffel.
4. Eftermiddag: æblejuice.
5. Aftensmad: grøntsagsgratin (courgette, blomkål).

Tillæg: Endokrinologer mener, at diæt nr. 9 er et ideelt eksempel på korrekt ernæring for diabetespatienter. Hvert måltid er balanceret med hensyn til indhold af protein, fedt og kulhydrat. Derfor bør denne ernæringsplan blive standard for sådanne patienter.

Diæt til type 1

For at udforme et korrekt kostprogram er det bedst at søge hjælp fra professionelle. Med tiden vil patienten kunne gøre dette selv. Men indtil da giver vi her to eksempler på en dag med terapeutisk diæt.

Første mulighed:

1. Morgenmad: kogt perlebyg, te, hård ost.
2. Formiddag: frugtmousse.
3. Frokost: borsjtj uden stegning, kogt kylling, stuvet kål.
4. Aftensmad: grøntsagssalat, et stykke kogt oksekød.
5. Aftensnack: tre syrniki.

Anden mulighed:

1. Morgenmad: dampet proteinomelet, et stykke dampet kalvekød, svag kaffe.
2. Formiddag: grapefrugt, kefir.
3. Frokost: græskarsuppe, dampet fiskefrikadelle, grøntsager.
4. Aftensmad: kvark soufflé, hybenafkog.
5. Aftensnack: yoghurt.

Diæt til type 2

Ved første øjekast kan det virke som om, at overholdelse af en diæt ved diabetes er en svær opgave med afsavn. Der er naturligvis ret alvorlige begrænsninger, men med en fornuftig variation af retter og daglige menuer kan den syge spise både velsmagende og sundt. I den henseende er patienter med type 2-diabetes i en bedre position.

Eksempel på menu nr. 1:

1. Første morgenmad: hytteost, gulerods-æblesalat, fuldkornsbrød, grøn te.
2. Anden morgenmad: æble, mineralvand.
3. Frokost: grøntsagssuppe med soja, oksegulash, squashkaviar, te.
4. Eftermiddagssnack: frugtsalat, yoghurt.
5. Aftensmad: dampet fiskeschnitzel, stuvet kål, hyben-te.
6. Til natten: kefir.

Eksempel på menu nr. 2:

1. Første morgenmad: havregryn med mælk, æg, kaffe.
2. Anden morgenmad: hjemmelavet yoghurt med friske bær.
3. Frokost: suppe med grøntsager, dampet kyllingekød, grøntsagssalat, kompot.
4. Eftermiddagssnack: hytteost, te.
5. Aftensmad: fisk (kulmule) bagt i creme fraiche, stuvet kål med tomater og gulerødder, kakao.
6. Til natten: kefir eller bagt æble.

Brødration pr. måltid – 50 g.

Vigtigt! En person med type 2-diabetes bør ikke opleve sult. Det skal man altid huske. Hvis man får lyst til at snacke imellem, er det tilladt at drikke te eller kompot.

Menu ved gestationsdiabetes

Denne sygdomstype anses for at være midlertidig, da det endokrine system vender tilbage til normalen efter barnets fødsel. Tilstanden udvikles hovedsageligt hos kvinder, der har risici på grund af arvelige faktorer. Patologien opstår oftest i andet eller begyndelsen af tredje trimester. For at normalisere den vordende mors tilstand bør man også fokusere på sunde fødevarer, hvis liste er angivet ovenfor.

Et eksempel på en dagsmenu ser sådan ud:

1. Morgenmad: kogt kyllingefilet, salat, kakao.
2. Formiddagsmad: syrniki (hytteostpandekager) med creme fraiche (lav fedtprocent), æble.
3. Frokost: suppe med oksefrikadeller, fisk bagt med stuvet grøntsager, kompot.
4. Eftermiddagssnack: yoghurt, bær.
5. Aftensmad: kogt oksekød, asparges.
6. Før sengetid: kefir.

Vigtigt: Kvinden skal være under lægelig observation. Blodsukkerniveauet skal også kontrolleres løbende.

Konsekvenser af manglende diætoverholdelse

Kostbehandling ved diabetes gør det muligt for den syge at leve et fuldt liv og arbejde. En korrekt sammensat kost og overholdelse af spisetider vil opretholde et normalt glukoseniveau. Desuden vil en speciel diæt for patienter med type 2-diabetes være et effektivt vægttabsmiddel. Allerede efter den første måned med en sådan kost kan man registrere et tab af flere kilo. Man skal ikke være ked af, at diæt nr. 9 skal følges hele livet. Dette kostprogram er velafbalanceret og byder på et varieret udvalg af retter.

Patienter med diabetes skal huske, at konsekvenserne af ikke at følge kosten kan være katastrofale. Akutte og langvarige komplikationer ved diabetes har en ødelæggende effekt på indre organer. For eksempel udvikles den mest almindelige konsekvens af at overtræde kostreglerne – hyperglykæmisk koma – i de fleste tilfælde på grund af en pludselig stigning i blodsukkeret. Nogle gange overstiger værdierne tærsklen på 50 mmol/l. Det er meget svært, og nogle gange umuligt, at bringe en person ud af den kritiske tilstand. Men selvom tilstanden stabiliseres, går glukoseforgiftningen ikke sporløst forbi. Hyppige gentagelser fører til følgende komplikationer:

• skader på hjernevæv;
• irreversible synsforstyrrelser op til blindhed;
• nyresvigt;
• åreforkalkning (aterosklerose);
• vaskulære komplikationer;
• forstyrrelser af reproduktive funktioner hos kvinder;
• skader på det perifere nervesystem;
• koldbrand (gangræn) i underekstremiteterne.

Hypoglykæmi er lige så farlig som højt blodsukker. Derfor er det i patientens egen interesse at føre regelmæssig kontrol med de daglige blodsukkerværdier.

Opskrifter på retter til diabetes

Strenge restriktioner udelukker ikke muligheden for at berige den daglige menu med lækre retter. Til nedenstående opskrifter kan du tilføje lidt kreativ fantasi for at få en dejlig interessant ret.

Pizza som i Italien

En lidt uventet forslag til kosten for patienter med diabetes. Opskriften er enkel, ingredienserne er standard, og det er let og behageligt at lave dette mesterværk. Du skal bruge tre typer mel med lavt GI: kikærtemel, rugmel og boghvedemel i forholdet 1:3:1.

Sådan tilberedes:

1. Først laves dejen: tilsæt ½ tsk tørgær, et nip salt og vand til melblandingen.
2. For at dejen skal være luftig, lægges den i en skål smurt med olie i et par timer, og dækkes til.
3. Når volumen er øget, æltes massen let.
4. Rul små fladbrød ud med en kagerulle.
5. Fyld med hakket kød.
6. Bag produkterne ved 220°C i 5–7 minutter.

Bemærkning: som fyld kan du bruge finthakket kogt kyllingebryst, ost, tomater, æg, grøntsager og andre ingredienser fra den tilladte liste.

Tomatsuppe med græskar

Denne lækre nærende forret passer også bedre til kosten for patienter med type 1-diabetes. Ingredienser:

• svag kød- eller grøntsagsbouillon – 0,7 l;
• græskar – 500 g;
• hvidløg – 3 fed;
• tomatpuré – 500 g;
• olivenolie – 30 ml;
• salt, rosmarin, peber.

Sådan tilberedes:

1. Skær græskarkødet i stykker, steg det let i olie.
2. Tilsæt hvidløg og rosmarin.
3. Tilsæt tomatpuré til grøntsagerne, lad det simre i 5 minutter.
4. Kom derefter hele grøntsagsmassen i den kogende bouillon, bring suppen i kog.

Inden servering kan du pynte med hakket grønt.

Hytteostdessert med bær

Sådan en lækkerbisken vil falde i hele husstandens smag. Derfor bør du helt sikkert notere denne opskrift. Hvad skal der til for den kulinariske mesterværk:

• yoghurt – 100 g;
• fedtfattig hytteost – 500 g;
• bær – en håndfuld.

Efter ønske kan du tilsætte nødder.

Fremgangsmåde:

1. For at give desserten den rette sødme, tilsættes 2–3 tabletter sødemiddel til massen.
2. Processen for at tilberede godbidden er enkel: bland alle ingredienser, og blend dem derefter med en stavblender. Resultatet skal være en tyk masse.
3. Pynt desserten med nøddeknas på toppen.

Bemærk! Med dette sæt ingredienser kan du lave en kasserolle eller budding. Du skal blot tilsætte æg til ostemassen og bage den i ovnen.

Konklusion
Man kan finde mange interessante opskrifter, der opfylder de strenge regler for en kostplan ved diabetes.

Men patienten selv, såvel som hans nærmeste omgivelser, må forstå, at kun gennem en korrekt ernæringsplan kan en normal livskvalitet sikres. Der findes ingen andre alternative muligheder for denne kategori af patienter. Med andre ord skal sund kost blive en livsnorm for dem.