Vafler: gavnlige egenskaber og kontraindikationer

Alle kender denne delikatesse. Den købes ofte til te, tages med på vejen. I enhver opskriftsbog kan du finde flere varianter af vafler. På et tidspunkt havde kun aristokrater råd til dem, men nu findes delikatessen på hylderne i enhver butik.

Hvad er vafler

En vaffel er et tyndt, sprødt konfektureprodukt med prægede rektangulære mønstre. Historien om dette produkt går så dybt tilbage, at det er umuligt at sige præcis, hvornår og af hvem de først blev lavet. Der er dog formodninger om, at denne søde sag dukkede op i det 13. århundrede.

På det tidspunkt blev vafler kun serveret i rige folks hjem. For almindelige mennesker forblev produktet dyrt og utilgængeligt. I lang tid var opskriften ikke tilgængelig for offentligheden; kokke holdt den hemmelig og gav den videre fra generation til generation. Den første opskrift på delikatessen blev trykt i en bog først i det 18. århundrede. Siden da har alle ændret opskriften efter eget ønske, og nu findes der et væld af tilberedningsvarianter.

Med opfindelsen af vaffeljernet i 1869 oplevede denne søde sag en enorm popularitetsstigning. Husmødre elskede denne enhed, som gjorde det muligt hurtigt og uden besvær at lave lækre vafler til morgenmad. Vaffeljernets opbygning er meget enkel – det består af to metaldele, mellem hvilke dejen lægges.

I USA fejrer man den 24. august en festdag dedikeret til vafler. På denne dag tilbyder næsten alle caféer, restauranter og barer deres kunder alle mulige slags søde sager med forskellige fyldninger. Vafler med ahornsirup er særligt populære der.

I Rusland begyndte masseproduktionen først i midten af det 20. århundrede. Virksomheder fremstillede vafler til is, og man kunne også finde vaffelkager, som var meget populære blandt folk. Samtidig begyndte vaffeljern at dukke op i USSR, og folk lavede selv denne delikatesse.

Arter

Næsten alle lande har deres egne opskrifter på denne søde sag. Sammen med kaffe eller te kan de blive en fantastisk morgenmad og give dig energi hele dagen. Der findes et stort antal vaffeltyper, men oftest fremhæves 6 hovedtyper:

1. Wienervafler. Uden overdrivelse kan de kaldes den mest populære type. De er normalt tynde, men alligevel luftige og bløde. De laves med souffléfyld, serveres ofte med is, kaffe og frugt. Den firkantede form betragtes som klassisk for dem, selvom runde varianter bliver mere almindelige. Historien om wienervafler begyndte for mere end 100 år siden.
2. Belgiske. De opdeles til gengæld i to underarter – Liège-vafler og Bruxelles-vafler. De første kendetegnes ved en fast konsistens, fordi de bages med sukker. Oftest har de en rund eller oval form. Der tilsættes kanel eller vanillin. Bruxelles-vafler er bløde, luftige og har en firkantet form. Blandt de andre typer skiller de sig også ud ved deres store størrelse. De serveres ofte med frugt, fløde eller chokolade og drysses med flormelis.
3. Amerikanske. Amerikanerne elsker vafler. De tilberedes i de mest forskellige former, der findes endda slik i hjerteform. I USA laver man endda salte vafler, som bruges som brød. De serveres ofte med bacon, frugt og alverdens søde fyld.
4. Italienske. De er meget tynde og bløde, kendetegnes ved en rund form og forskellige mønstre, der minder om snefnug. Italienske vafler er så tynde, at de let kan rulles til et rør. Ofte pakkes is, sirupper osv. ind i dem. De spises også ofte uden noget. Sådanne vafler bages på en speciel pande.
5. Svenske. I dette land findes der også en vaffelfestdag. Svenskerne fejrer Maria bebudelse i slutningen af marts, og denne dag bliver vafler et af de mest populære produkter. Men denne sødme mangler heller ikke popularitet uden festdagen. Svenskerne elsker virkelig vafler, serverer dem med fløde, marmelade og is. Formerne er også forskellige – fra klassiske kvadratiske til stjerner og hjerter.
6. Hollandske. De kaldes også karamelvafler. De laves af to tynde plader dej med sirupfyld. De er meget søde.

Hvad er forskellen på wienervafler og belgiske vafler

Generelt er de meget ens. Den største forskel ligger i konsistensen. Wienervafler er bløde og luftige, mens belgiske vafler er fastere og minder om småkager.

Sammensætning og kalorieindhold

Kalorieindholdet i produktet afhænger af tilberedningsmetoden og er generelt 300–350 kcal pr. 100 g produkt. Værdierne for chokoladevafler er lidt højere – omkring 500 kcal. De indeholder 3 g protein, 2,5–3 g fedt og 80–82 g kulhydrater.

Vafler indeholder ingen stoffer, der er skadelige for menneskekroppen. Det rene produkt indeholder ingen smagsforstærkere eller andre syntetiske tilsætningsstoffer.

Uanset typen indeholder de følgende gavnlige stoffer:

• calcium;
• kalium;
• magnesium;
• natrium;
• jern;
• fosfor;
• vitamin B, E, A, C.

Mængden af vitaminer og mineraler i en portion udgør cirka 2–3% af den daglige dosis, bortset fra vitamin E, som udgør 50% af den daglige mængde.

Hvordan er vafler gavnlige

Generelle fordele

Den største fordel ved vafler er deres evne til hurtigt at stille sulten, da de er et ret kalorierigt produkt. På grund af sukkeret kan de også stimulere hjerneaktiviteten. Vafler værdsættes af mennesker, der udsættes for regelmæssig fysisk belastning. En lille snack med denne delikatesse gør det muligt at glemme sulten i lang tid og få et energiboost.

Til fremstilling af vaffel bruges mejeriprodukter, som er rige på calcium. Denne komponent er et vigtigt byggemateriale i kroppen. Det forebygger udviklingen af sygdomme relateret til knogleskørhed.

For kvinder

Alting med måde. Dette udtryk gælder også for vafler. I små mængder er de gavnlige for kvindekroppen, men overdreven indtagelse kan føre til alvorlige helbredsproblemer, herunder fedme.

Vafler indeholder simple kulhydrater, som giver hjernen energi. Fedtstoffer i produktet hjælper kroppen med at optage vitaminer bedre. Vafler tilberedes med tilsætning af æg, som indeholder det såkaldte gode kolesterol. Det forebygger udviklingen af hjerte-kar-sygdomme.

Det er også kendt, at sødt forbedrer humøret, derfor anbefales kvinder at spise vafler om morgenen under PMS. Indtagelse af en lille mængde kan sikre godt humør hele dagen.

For mænd

Ernæringseksperter siger, at mænd med tungt fysisk arbejde bør spise vafler som mellemmåltid. En sådan frokost giver energi og stille sulten i lang tid. Vafler kan endda forbedre termoreguleringen og forebygge underkøling eller overophedning. De forsyner kroppen med glykogen, derfor anbefales de som supplement til hovedmåltider for mænd, der forsøger at opbygge muskelmasse.

I USA er der udført videnskabelige undersøgelser, som viste, at indtagelse af vafler udløser lykkehormonet, hvilket kan hjælpe med hurtigere at slippe af med dårlige vaner.

Under graviditet

Gravide kvinder får ofte lyst til noget lækkert, og vafler passer perfekt til denne rolle. Hvis man vælger en ren vaffel uden fyld, indeholder den udelukkende sunde elementer som calcium og fosfor, som er nødvendige for den gravide kvinde. Man kan også tilberede dem selv, og sådanne vafler vil være endnu lækrere.

I denne periode oplever kvinder hormonelle ubalancer, som fører til humørsvingninger. Vafler kan forbedre hormonniveauet. Derudover styrker de bevægeapparatet.

Gravide kvinder klager ofte over manglende appetit, men vafler kan hurtigt mætte uden at give en tung fornemmelse i maven.

Nogle kilder hævder, at indtagelse af vafler med nødder og kakao reducerer risikoen for allergiske reaktioner hos barnet. Vafler med tørret frugt kan forbedre synet og forebygge forstoppelse. Ved at spise denne delikatesse kan den kommende mor opnå den nødvendige vægt, men man bør ikke overdrive, da gravide har en følsomhed over for sukker.

Under amning

I denne periode udvælges produkterne særligt omhyggeligt for ikke at skade barnets helbred. På dette tidspunkt har kvinder ofte trang til sødt, men ikke alle produkter er egnede at spise. Du bør foretrække vafler uden fyld, tilberedt efter den klassiske opskrift, da de ikke indeholder konserveringsmidler, smagsstoffer og andre stoffer, der kan virke som allergener. Det er sikrere at lave vafler selv af naturlige og kvalitetsprodukter.

Du kan gradvist indføre produktet i kosten 1–1,5 måneder efter, du er begyndt at amme.

For børn

Børn har især brug for energi, da de konstant er i bevægelse. Skole, børnehave og fritidsaktiviteter tager meget energi, så en snack med vafler vil være gavnlig. Du bør dog ikke spise dem for ofte og i store mængder. Du kan lave hjemmelavede vafler uden sukker og lave sandwich med dem og pakke dem i skoletasken. Sådan en frokost vil dæmpe sulten og øge energien.

Ved vægttab

Stort set enhver diæt handler om at begrænse indtaget af visse fødevarer, ikke helt at udelukke dem fra kosten. Vafler betragtes som et produkt med et højt glykæmisk indeks, så de anbefales ikke til vægttab. Deres kalorieindhold er også ret højt. Men heldigvis findes der særlige diætvarianter, som kan indtages i begrænsede mængder. I små mængder vil de ikke gøre skade og kan stille sulten. Desuden kan klassiske opskrifter let omdannes til diætopskrifter ved at erstatte fede ingredienser med alternativer.

Vafler i medicin

Denne godbid kan være gavnlig, men glem ikke, at vafler indeholder store mængder sukker. Der kan også være smagsstoffer og andre tilsætningsstoffer, så ved visse sygdomme skal de spises meget forsigtigt.

Ved diabetes

Ved denne sygdom er folk nødt til konstant at begrænse sig i mad. Det er forbudt at spise meget stegt, røget, salt og sødt, så det er bedre at undgå klassiske vafler. Men der findes specielle diabetesprodukter, der er tilberedt uden tilsat sukker. Sådan et produkt indeholder særlige komponenter med et lavt glykæmisk indeks. For eksempel tilsættes der fuldkornsmel med et indeks på 50 til vafler til diabetikere. Det indeholder mange nyttige komponenter, herunder fiber, som fjerner toksiner fra kroppen og bidrager til normalisering af stofskiftet. Der findes varianter, der bages med tilsætning af honning (i små mængder), frugt eller jordnødder. Fordelene ved sådan en godbid er endnu højere.

Smagen af produktet adskiller sig selvfølgelig fra klassiske vafler, men det er meget sundere. Sådanne bagværk kan spises dagligt, men kun med lægens tilladelse.

Diætvafler kan også laves selv, og kalorieindholdet i produktet vil ikke overstige 200 kcal. Til tilberedning skal du bruge:

• 200 ml kefir;
• 20 g fuldkornsmel;
• 2–3 æg (du kan tilføje vagtelæg);
• salt;
• vegetabilsk olie;
• sukkererstatning.

Pisk æggene med en mixer i en dyb skål, tilsæt sødestof (den portion, som lægen har tilladt), og fortsæt med at piske massen, til den er ensartet. Tilsæt derefter kefir og mel i små portioner. Fortsæt med at piske, indtil konsistensen er som creme fraiche. Til sidst tilsæt en spiseskefuld vegetabilsk olie til dejen, og ælt dejen grundigt igen. Bag dem i et elektrisk vaffeljern. Smør det med vegetabilsk olie, varm det op, og kom derefter 2 spiseskefulde dej i. Luk apparatet, pres det godt sammen, og bag vaflerne i 2-3 minutter.

Ved pancreatitis

Det er endnu en sygdom, som lægger strenge begrænsninger på ens kost. Sødt påvirker den syge bugspytkirtel negativt, da den skal producere insulin aktivt. Pankreatitis opdeles i to stadier – akut opblussen og kronisk form. I det første tilfælde er begrænsningerne mest alvorlige. Mængden af mad, man spiser, begrænses, og nogle læger anbefaler endda at faste en dag. I den periode kan man kun spise særlige diætprodukter, kogte grøntsager og anden let mad. Derfor må man under ingen omstændigheder spise vafler i denne periode.

Når opblussen er overstået, kan man gøre sin kost lidt mere varieret. Det er tilladt at inkludere visse søde sager i kosten, men kun efter lægens tilladelse og i de mængder, lægen har angivet.

Vafler med sukker eller fyld må man opgive for altid, men varianter med fruktose eller uden sukker kan man spise en gang imellem. Hvor meget man må spise, afhænger af patientens tilstand og sygdommens forløb. Man skal dog huske, at dette produkt giver en øget belastning på bugspytkirtlen.

Det er langt sikrere at lave vafler selv:

• 1 æg;
• 1 glas kefir (1%) eller mælk;
• 1 glas fuldkornsmel;
• 0,5 skefuld havremel;
• salt.

Bland ægget med kefir, og pisk det med en mixer. Tilsæt de øvrige ingredienser, og rør grundigt med en ske. Lad derefter dejen hvile i 5-10 minutter. Hvis den færdige blanding bliver tyk, kan man tilsætte mere mælk eller kefir. Bag vaflerne i et særligt vaffeljern i 2 minutter. De færdige vafler kan smøres med fedtfattig creme fraiche, yoghurt eller frugtpuré. De kan spises sammen med supper, te, eller man kan lave sandwich.

Ved gastritis

Ved gastritis er kosten ikke så streng som ved andre sygdomme i mave-tarmkanalen. Kosten sammensættes af den behandlende læge og kan justeres fra tid til anden. Søde produkter kan spises ved gastritis, men med visse begrænsninger. Søde sager skal være naturlige og må ikke indeholde syntetiske tilsætningsstoffer, så man må opgive vafler med kunstigt fyld. Det er bedst at vælge søde sager med naturligt fyld eller sirup.

Ved fornuftig indtagelse kan slik endda være gavnligt ved gastritis. For det første forbedrer de produktionen af lykkehormonet, som påvirker nervesystemet positivt og forbedrer humøret. For det andet indeholder vafler plantefibre, der kan udskille toksiner og affaldsstoffer fra kroppen. For det tredje indeholder godbidden simple kulhydrater, som hurtigt giver kroppen energi og er nødvendige for dannelsen af visse hormoner.

Ikke desto mindre er nogle læger imod at spise vafler ved gastritis på grund af deres høje fedtindhold. I produktionen tilsættes ofte margarine, og den er forbudt ved denne sygdom. Nogle vafler tilberedes også med smør eller kakaopulver, og de kan også forværre tilstanden.

Under forværring, når der opstår halsbrand, oppustethed og smerter, må man ikke engang spise diætvafler. Ved forhøjet mavesyre er det strengt forbudt at spise dessert med marmelade. Ved lav mavesyre kan det endda være gavnligt, da marmeladen stimulerer produktionen af mavesaft.

Vafler med kondenseret mælk kan spises i små mængder, men kun hvis produktet er naturligt og ikke indeholder farvestoffer eller konserveringsmidler.

Ved urinsyregigt

Gigt er en sygdom, der er karakteriseret ved overdreven aflejring af urinsyresalte i kroppens væv. Dette kan forstyrre vævsfunktionen og organernes arbejde, og led og lever påvirkes. Kost til gigtpatienter ordineres individuelt og er en nødvendig foranstaltning. Den sammensættes for at reducere indtaget af oxalsyre og puriner. Derfor må man undlade alt hævet bagværk. Man må ikke spise vafler med creme og andre lignende fyld.

Det er tilladt at spise magre vafler med marmelade. For at tilberede magre produkter skal man helt udelade æg, mejeriprodukter og nogle gange endda smør fra opskriften. Til fremstilling af magre vafler bruges følgende ingredienser:

• 250 g hvedemel af højeste kvalitet;
• 250 ml kogt vand;
• 2 spiseskefulde sukker;
• salt;
• vegetabilsk olie.

Bland melet med vand ved hjælp af en røremaskine. Mængden af ingredienser kan justeres for at opnå en halvflydende konsistens. Tilsæt derefter salt, sukker og bland igen. Opvarm el-vaflerjernet, læg 2-3 skeer dej og bag i 3 minutter. Den færdige ret kan spises med marmelade.

Skader og kontraindikationer

De vigtigste kontraindikationer skyldes det høje kalorieindhold og det høje sukkerindhold. Personer med tendens til fedme må ikke spise vafler. Hyppig indtagelse af produktet kan føre til sukkersyge.

Fyldet kan indeholde syntetiske stoffer, som ofte forårsager allergiske reaktioner. De kan også have en negativ effekt på leveren, så det anbefales at give dem til børn i moderate mængder.

Ved sygdomme i bugspytkirtlen kan godbidden også være farlig, og den bør kun spises med lægens tilladelse.

Sådan vælger og opbevarer du

I enhver butik kan man finde et bredt udvalg af vafler, så det er ikke så let at vælge et kvalitetsprodukt. Der findes flere varianter af dette produkt:

1. Uden fyld. De er tynde, sprøde plader. De bruges til desserter, og man pakker fyld ind i dem. Sådanne vafler kan serveres med frisk frugt eller is.
2. Med fyld. De består normalt af to plader med et lag imellem. Fyldet kan være hvad som helst – fra sød marmelade til bacon. Ofte er fyldet baseret på konditorfedt. Sådanne vafler kan pyntes med flormelis eller frugt.
3. Diætvafler. De kan også betragtes som en separat kategori. I stedet for sukker bruges sødestoffer. Man kan også finde vitaminberigede vafler på hylderne. De er specielt tilsat vitaminer og mineraler, som kroppen har brug for.

Når du vælger vafler, skal du være opmærksom på indholdet. Et normalt produkt indeholder hvedemel af højeste kvalitet, sukker, hævemidler, aromastoffer, mejeriprodukter og smagsgivere. Nogle varianter kan indeholde kakao, krydderier, frugtstykker og citrusskal.

Den vigtigste ingrediens at være opmærksom på, når du vælger et produkt, er fedt. Hvis der på emballagen står, at det indeholder konditorfedt, men ikke præcist hvilken slags, er det bedst at undlade at købe produktet. Sagen er, at nogle producenter tilsætter transfedt til vafler, hvilket kan være sundhedsskadeligt.

Emballagen skal også indeholde oplysninger om alle smagsstoffer og aromastoffer, der er brugt til at fremstille godbidden.

På markeder og i nogle butikker kan du finde vafler, der sælges i løs vægt. Det er en god idé at spørge sælgeren om produktionsdatoen og holdbarheden. Endnu bedre er det at bede om de relevante dokumenter.

Du bør også være opmærksom på produktets udseende, vurdere farve og lugt. Vaffelpladerne skal have en behagelig gylden farve, være ensartede i tykkelse og struktur og være tørre. Overdreven fugt kan skabe et gunstigt miljø for vækst af skadelige mikroorganismer. Hvis vaflerne sælges med fyld, skal du også kontrollere konsistensen. Den skal være jævn i hele produktet. Marmeladen må ikke være for flydende eller for tyk. Løbende fyld indikerer, at det er fordærvet.

Når du køber vafler i supermarkedet, skal du være opmærksom på emballagen. Foretræk produkter, der sælges i gennemsigtig eller halvgennemsigtig emballage, så du kan vurdere varens udseende. Hvis du køber i lukket emballage, skal du være opmærksom på dens udseende – den må ikke være revet, slidt eller falmet. Falmede farver kan indikere, at varen har ligget for længe i solen. I begge tilfælde skal du også kontrollere, at emballagen er forseglet.

Det er bedst at undlade at købe vafler, der ligger på hylder i nærheden af varmeapparater eller i fugtige og kolde rum.

Holdbarhedsdatoen er normalt angivet på emballagen. Den er 3 måneder for almindelige produkter og 15–30 dage for produkter med fyld. Det er bedst at opbevare godbidder ved en temperatur på højst 16–18 grader og en luftfugtighed på under 60–65%. Man skal også være opmærksom på, at vafler absorberer omgivende lugte godt, så de bør ikke opbevares i nærheden af fisk og andre produkter med en stærk aroma.

Når holdbarheden er slut, kan det mærkes på smagen, den bliver bitterlig.

Sådan tilbereder du vafler: opskrifter

Der findes mange forskellige opskrifter på denne godbid i verden. Hvert folk har tilføjet ændringer til den klassiske opskrift.

Klassiske

Den klassiske opskrift er den enkleste. Den blev brugt allerede i USSR, da de første vaffeljern dukkede op. De tilberedes meget hurtigt og kræver ikke meget tid, så det er en fremragende mulighed til morgenmad. For at lave klassiske vafler skal du bruge:

• 5 æg;
• 1 glas mel;
• 1 glas sukker;
• 200 g smør;
• 2 tsk. vegetabilsk olie.

Først skal du blødgøre smørret og piske det med sukker med en mixer. I stedet for kan du bruge en ske eller gaffel, men det tager lidt længere tid. Derefter blandes æggene, tilsættes smørret og piskes grundigt igen. Sigt melet og tilsæt det i små portioner, mens du konstant rører i dejen. Du kan tilsætte en pose vaniljesukker for duft.

Den færdige dej skal være halvflydende, som til pandekager. Læg 2 spiseskefulde dej i vaffeljernet og bag i 3–4 minutter. Mens vaflerne er varme, kan de rulles sammen og fyldes med is eller kondenseret mælk.

Hollandske

Denne opskrift anses for at være en af de mest kendte. Vafler med karamel har en unik smag. Det er ikke svært at bage dem, men det tager lang tid. De kan serveres til festbordet. For at tilberede dem skal du bruge:

• 600 g mel;
• 70–80 g sukker;
• 2 hønseæg;
• 1 tsk. tørgær;
• 200–250 g smør;
• 15 g kanel;
• salt på spidsen af en teskefuld.

Først skal du blande gæren med sukker og 3 spiseskefulde vand. Blødgør smørret og skær det fint, og pisk det derefter, indtil det skummer. Tilsæt derefter sukker, kanel, salt og vand med gær til smørret. Tilsæt nu melet gradvist under omrøring i dejen. Den skal have en tyk konsistens, som til en tærtedej. Dæk den til og lad den hæve i 30–40 minutter.

Mens dejen hæver, kan du lave siruppen. For at lave den skal du bruge honning (2/3 kop), brun farin (200 g), smør (50 g) og lidt kanel. Bland alle ingredienser undtagen smørret, og sæt det over medium varme. Kog det under omrøring i 10–15 minutter, tilsæt derefter smørret og rør godt.

Når dejen er klar, opvarmes vaffeljernet, og derefter rulles små kugler af dejen, lægges i apparatet og trykkes flade. Steges indtil de får en gylden skorpe.

Til sidst gives vaflerne en rund form. Du kan bruge specielle forme eller en krukke. Skær de færdige godbidder over og smør med sirup.

Belgiske

Turister ved, hvor lækre belgiske vafler er. I dette land laver de dem af flydende dej med forskellige mønstre. Men det er ikke svært at lave dem derhjemme, du skal bruge disse ingredienser:

• 180 g mel;
• 250 ml mælk;
• 100 g smør;
• 1/2 teskefuld salt;
• 2–3 spiseskefulde sukker;
• bagepulver;
• 2 æg.

Sigt melet, lav en fordybning i midten, og tilsæt salt, bagepulver og sukker. Tilsæt eventuelt vaniljesukker. Separér nu æggeblommerne og bland dem med mælk. Mos smørret og gnid det ud, tilsæt det til mælken og pisk med en mixer. Bland den piskede blanding med melet, og tilsæt de separat piskede æggehvider. Ælt dejen grundigt.

Smør vaffeljernet med olie og varm det op, hæld derefter dejen i, så det fylder ca. 2/3 af dybden. Bag i 5–10 minutter, indtil de er gyldne. Afkøl de færdige vafler og server med syltetøj eller friske frugter.

Wienervafler

Wienervaffer er kendt for deres blødhed og delikate smag. Man kan nemt ændre opskriften ved at tilføje nye ingredienser. Dejen til Wienervaffer minder meget om pandekagedej. Til tilberedning skal du bruge:

• 200 gram smør;
• 1/2 kop sukker;
• 3 æg;
• 1 spiseskefuld citronsaft;
• 250 ml mælk;
• bagepulver;
• 2 kopper hvedemel af højeste kvalitet.

Smørret skal forberedes i god tid, lad det stå ved stuetemperatur i 40–50 minutter. Når smørret er blødt, blandes det med sukker og piskes med en mixer. Resultatet skal være en luftig masse. Tilsæt derefter et æg, bland det hele til en ensartet masse, tilsæt derefter det andet æg og bland igen. Hæld nu varm mælk, citronsaft og 2 teskefulde bagepulver i blandingen. Sigt melet og tilsæt det i små portioner til dejen. Ælt grundigt, og lad dejen hvile ved stuetemperatur i 10–15 minutter.

Varm vaffeljernet op, smør det med olie, og læg 2–3 spiseskefulde dej i midten. Luk derefter jernet. Bag vaflerne i ca. 5 minutter. Server med friske frugter, marmelade og forskellige sirupper.

Interessante fakta

1. Det netmønster, der dannes på overfladen af vaflerne, er ikke tilfældigt. Det fungerer som en ramme og forhindrer fyldet i at flyde ud. Uden det ville vaflerne hurtigt blive bløde og gå i stykker.
2. Produktets navn på tysk betyder 'bikage'. Vafler ligner faktisk dette produkt udseendemæssigt.
3. I Norge laver man meget tynde vafler, som rulles til rør og fyldes med marmelade, chokolade eller is. Det regnes for en traditionel juleret.
4. Brüsseler vafler kan indeholde øl. I byen er der steder, hvor de bages direkte på gaden. Derefter drysses de med flormelis eller sirup.
5. I nogle lande bruges ost, bacon og endda hvidløg som fyld i søde vafler.
6. Det vides stadig ikke, hvem der først lavede vafler, og hvornår det skete. Der er en teori om, at denne søde sag først blev fremstillet af grækerne. De brugte to varme plader, som de lagde ingredienserne imellem. Andre vidnesbyrd peger på, at tyskerne var de første. Nogle kilder hævder, at vafler er mere end 8.000 år gamle. Gamle civilisationer bagte flade brød af korn og vand over ild, som kan betragtes som de første vafler.
7. Nogle producenter tilføjer krydderier til dejen, hvilket giver bagværket en behagelig aroma. Hvis du tilsætter citron- eller appelsinskal til dejen, kan du gøre smagen af sødsagen mere raffineret.
8. I middelalderen brugte man strygejern til at give vafler deres form. Denne metode blev overtaget af kirken. Munkene brugte strygejern til at lave vafler til deres arrangementer. Omkring samme tid begyndte man at lave forskellige mønstre på sødsagerne. For eksempel påførte kirken kors og andre symboler. Håndværkere lavede mere komplekse designs.
9. Ifølge undersøgelser spiser mere end 70% af amerikanerne regelmæssigt vafler til morgenmad. Over halvdelen af de adspurgte sagde, at de foretrækker at spise dem med kylling. I Amerika er færdiglavede frosne vafler meget populære.
10. I middelalderen kunne man få den strengeste straf for at afsløre opskriften på vafler.
11. Det menes, at hvis en person i en drøm byder nogen vafler, venter der et uventet bekendtskab. Og hvis nogen byder vedkommende vafler, så er der behagelige overraskelser i vente.
12. Da vafler blev tilgængelige for almindelige mennesker, blev de uddelt nær kirker. Der opstod en ægte eufori omkring dette produkt, og det kunne føre til slagsmål.
13. Vafler kan være utroligt sunde, for eksempel findes varianter, som tilsættes vitaminer. Nogle produkter serveres også med fyld af friske frugter, hvilket også bidrager til at styrke helbredet.
14. Delikatessen behøver ikke at blive bagt hver dag. Den opbevares godt i fryseren. Før servering skal retten varmes lidt op.
15. Takket være vafler opstod nogle opfindelser. For eksempel blev en person inspireret af vaflernes udseende og opfandt sneakers med ribbet sål. Og en gang løb en isforhandler tør for beholdere, og han besluttede at lægge kuglerne i sammenrullede vaffelrør.
16. Nu om dage produceres der årligt over 1.000 ton vafler i verden. Antallet af opskrifter er forbløffende varieret.
17. Der findes en særlig type vafler – karlovarske vafler. Deres særkende er den næsten perfekte runde form og relieffet med mønstre. De betragtes som sande kunstværker. Mange turister køber dem ikke for smagens skyld, men som souvenir. Engang opstod der endda en skandale mellem flere lande om retten til at blive betragtet som opfinderen af denne delikatesse. I Tjekkiet bruges mineralvand fra en kilde nær fabrikken til at lave disse vafler.
18. I midten af forrige århundrede blev tynde vafler med et udbulende reliefformet som æg populære i nogle asiatiske lande. De pakkes om is og frugt. Denne ret er stadig en populær fastfood.
19. I Sverige var der en tradition, ifølge hvilken man den 25. marts skulle gå ud på gaden barfodet og spise mindst én vaffel.
20. I Japan laver man risvafler, som kaldes Moffl. De er alsidige og serveres med frugt, is, ost og endda kaviar. Nogle producenter tilføjer bær direkte i dejen for at give den en dejlig aroma og farve.

Denne delikatesse har en rig historie. I flere århundreder har vafler været en populær morgenmad og et supplement til teen. De kan være gavnlige, men ved overdrevent indtag skader de kroppen. Opskrifterne har hele tiden ændret sig, nye er kommet til, og nu kan alle prøve at finde på deres egen måde at lave det søde på.