Sådan drikker du champagne korrekt

Det er svært at forestille sig nytår, et jubilæum eller tiltrædelsen af en ny stilling uden et glas gylden mousserende vin. Man er for længst blevet vant til at kalde den champagne, men i virkeligheden tilhører navnet kun små partier, der er fremstillet efter en særlig opskrift i den franske provins Champagne. Den korrekte servering og tilberedning af småretter til denne drik er en hel kunst, som kendere af mousserende vin med succes har mestret.

Hvad er champagne

Det særlige ligger i fremstillingsteknologien. Mens ædle vine hviler i dybe kældre efter gæringsprocessen, gennemgår champagne en sekundær proces, men nu i tæt tillukkede flasker. Deres tykke vægge af mørkt glas holder sikkert på drikken, og proppen er forstærket med et særligt metalgitter. Sådan har det ikke altid været; drikken har været igennem en lang vej fra tilfældig gæring i en beholder til at få et særligt navn, som loven nidkært beskytter.

For at leve op til idealet er der indført et sæt strenge regler, som regulerer fremstillingen af drikken allerede på stadiet, hvor råvaren dyrkes. Der er således bestemte mønstre, som fastlægger tidspunkter og metoder for beskæring af vinstokken, hvor hårdt druerne presses, samt lagringstid og -forhold. Fremstillingen sker kun med 3 sorter: Chardonnay, Pinot Noir og Meunier.

De eksklusive sorter fremstilles udelukkende af egne råvarer og med overholdelse af alle detaljer i opskriften. Selve opskriften holdes hemmelig og gives kun videre til familiemedlemmer.

Historiske milepæle

På klostervinmarkerne i Champagne-regionen dyrkede man særlige sorter, som man lavede altervin af; der blev leveret til det kongelige hof, og nogle flasker blev sendt som gave til monarker i nabolande. Briterne havde et særligt nært forhold til den franske vin. Efterhånden åbnedes nye eksportmarkeder for de allerede velkendte typer.

Historien fortier, hvornår champagnen præcis opstod, og hvem der stod bag opskriften. Når man nævner Pierre Pérignon, en benediktinermunk, som skaberen, skal det præciseres, at han kun stod for en række forbedringer af den allerede eksisterende mousserende vin. Næste skridt var opfindelsen af flasker med en særlig form, propper der kunne holde den endnu gærende væske inde i beholderen, og udviklingen af remuage-processen, som gjorde drikken krystalklar.

Arter

Uden for klassifikationen står millesime-champagne. Den produceres kun af druer fra en heldig årgang, uden blanding med andre. Sådan en begivenhed indtræffer kun 2–3 gange pr. tiår, så producenterne fører et særligt register over sådanne år og dermed over elite- eller samlerpartier af champagne. De når ikke almindelige butikker, men går direkte på auktion. Mere tilgængelige varianter fremstilles ved assemblage af 3 tilladte champagnedruesorter med tilsætning af reservevin fra de seneste 2–3 år.

Efterhånden blev flere grundlæggende champagnetyper udviklet, og hver af dem fik en enorm skare af tilhængere. Inddelingen sker efter druesort, sukkerindhold og drikkens farve.

1. Brut nature. Ved fremstillingen bruges kun råvarer af højeste kvalitet, og der tilsættes slet ikke sukker. Det opstår under gæringsprocessen, men niveauet overstiger aldrig 6 g/l. Prisen på en flaske af denne drik er høj, og den købes primært af gourmeter, der værdsætter den syrlige og lidt barske smag af et naturprodukt.
2. Brut. Mere efterspurgt på markedet, sukkerindholdet er 1,5%. Den har en rig eftersmag, der tydeligt deler sig i noter af citrus, æble og fersken med et lille skær af fløde. Den blev ikke populær med det samme, men lå længe i skyggen af de halvsøde sorter. Med det rigtige tilbehør folder dens smag sig helt ud. I nogle tilfælde serveres den som aperitif eller til hovedretten.
3. Extra-dry. Næsten ikke at finde i handlen på grund af lav efterspørgsel. Den er en mellemtype, sukkerindholdet overstiger ikke 20 g/l.
4. Dry. Halvsød champagne udgør det største segment. Netop denne er blevet symbolet på ubændig festivitas og let feriestemning. Sukkerindholdet når op til 35 g/l. Man kan drikke den som en selvstændig drik, lave cocktails på dens basis, eksperimentere med tilbehør og tilbyde gæsterne alt fra tunge kødretter til luftige desserter.
5. Rich. Sødmeniveauet i disse sorter når op til 50 g/l. Drikke i dette segment er meget populære til damefrokoster eller venskabelige fester med frugtmenuer.
6. Doux. Disse typer kræver næsten ikke tilbehør, da de er en selvstændig drik med en bred vifte af smage. Sukkerindholdet overstiger 50 g/l, smagen er fyldig og lagdelt med frugtnoter.

Efter farve skelner man mellem hvid, rød og rosé-champagne.

Store producenter af mousserende vine

Champagnen faldt så meget i alles smag, at man forsøgte at få et eget produkt. Det lykkedes for mange, og da navnet var beskyttet ved lov, fandt man i hvert land på sit eget mærke for festlig mousserende vin.

1. Frankrig. Ud over Champagne-regionen med dets samlervine til skyhøje priser, produceres mousserende vin også i andre provinser. De mest kendte mærker er Crémant og Limoux.
2. Italien er berømt for mærkerne Asti, Prosecco, Lambrusco, Franciacorta, Fragolino, Oltrepò Pavese. Det adskiller sig i kvalitet, tilstedeværelse eller fravær af tilsætningsstoffer. Nogle typer er så vellykkede, at de eksporteres.
3. Spanien har givet den mousserende drik navnet Cava. Af varianter kendes Martini Asti, Mondoro, Cinzano, Bosco, Emilia-Romagna.
4. Tyskland bidrog også markant ved at skabe en original linje. Her blev mærket Sekt mest berømt, som har 4 varianter efter sødmeniveau. Det adskiller sig fra søskende i andre lande ved et lavere alkoholindhold, der ikke overstiger 6%.
5. I Rusland blev linjen Abrau-Djurso mest berømt. Ud over den er forbrugerne godt bekendt med Sovetskoye, Rossiyskoye champagne, Graf Golitsyn, Tamanskoje, Zolotaja Balka, Novyj Svet, Usadba Petrovskih, Fanagorija.

Sammensætning og kalorieindhold

Drikken fremstilles af druesaft ved hjælp af en særlig teknologi. Der er ingen tilsætningsstoffer ud over en vis mængde sukker i overensstemmelse med opskriften. Kalorieindholdet afhænger også af typen af mousserende vin og varierer fra 55 kcal for brut til 58 kcal for dessertvarianter.

I en standardflaske halvsød mousserende vin på 0,75 l er der omkring 660 kcal. Dem, der følger principperne for kosthold, bør være opmærksomme på, at de magiske bobler fremskynder optagelsen af kulhydrater flere gange.

Regler for servering af drikken

Vinen mister ikke sin smagskvalitet, selvom den drikkes på motorhjelmen af en bil af plastikbægre. Ikke desto mindre er omgivelserne af stor betydning, hvis der er tale om en festlig reception eller et officielt møde med buffet. En familiefest vil også kun drage fordel af et korrekt dækket bord og en kyndig servering af drikken.

Hvilke glas drikker man champagne af

Mousserende vin værdsættes ikke kun for smag og aroma, men også for den æstetiske nydelse af elegante boblespor, der løber mod overfladen, og fantastiske lysrefleksioner, der brydes i den krystalklare væske.

For at sikre dette aspekt vælger man aflange glas på en høj, tynd stilk. Skålens form kan være lige, tulipanformet eller let tilspidset mod kanten. Det vigtigste er, at væggene er helt gennemsigtige og holder drikkens temperatur længere, da den serveres afkølet til +9 grader.

Festlig etikette

Ligesom i klassisk farvekombination, hvor kun 3 nuancer er normen, sætter man ikke mere end tre slags champagne på bordet. Samtidig er det ønskeligt at holde sig til samme mærke eller oprindelsesland.

Flasker anbringes i spande med fint knust is. Hvis bordpladsen tillader, stilles de i lige afstand fra kanterne. Hvis hele pladsen er optaget af retter, kan de placeres på et ekstra bord med frugt eller slik, uden at det rykkes tæt op ad hovedbordet.

Det er ikke sædvane at tage et glas før damen, ligesom det ikke serveres fra et bakke. Valget er hendes, bortset fra buffetsituationer, hvor drikken bringes efter hendes anmodning.

Ifølge etikette holdes glasset i venstre hånd, så højre er fri til gestikulation og smagning af forretter. Hvis champagne serveres som aperitif, er det ikke kutyme at tage det med til banketbordet, da der vil være egne drikkevarer stillet frem.

Flasken skal åbnes forsigtigt uden at lave pop og sprøjte skum ud. Eksterne effekter er gode til film, men til smagning af drikken er det bedre at bevare alt indholdet i flasken, ikke spilde det på gulvet eller på de tilstedeværende.

Hvad du drikker til, og hvad du spiser til champagne

De fleste stereotyper overrasker sande kendere af mousserende vin. Det traditionelle sæt bestående af champagne og slik eller en stor chokoladebar er den dårligste kombination hvad angår produktkompatibilitet.

For hver type findes der et eget sæt forretter eller desserter, der fremhæver den fine bouquet, ikke skaber en smagskonflikt og perfekt supplerer indtrykket af drikken.

Slik

Sukkerindholdet er sådan, at disse typer snarere minder om likører. Der tilberedes neutralt smagende retter til dem. Det er ikke værd at supplere dem med slik eller wienerbrød. Der bliver en kvalmende smag i munden, som tager lysten til at fortsætte smagningen. Til sådanne typer serveres oftest:

• gennemsigtige skiver af hård ost;
• usødede desserter, mousser;
• nødder;
• frugtstykker;
• flødeis uden tilsætninger;
• kager uden for meget creme.

For ikke at forringe smagen af den mousserende vin, bør der ikke være kaffe, mørk chokolade eller citrusfrugter på bordet.

Halvsød hvid

Den er mest efterspurgt og serveres ved bordet i 7–8 tilfælde ud af 10. Til lange middage serveres som snack fjerkræ, blomkål, vildt, flødeost, småkager, frugt og nødder. Den mest aristokratiske mulighed anses for jordbær med fløde eller fintrevet nøddemiks, foie gras, canapéer med ananas og hård ost. Der kan serveres is med et lille tilsæt af karamel- eller frugtsirup.

Spicy, syltede og røgede retter, rigelige mængder af krydderier og citrusfrugter er fuldstændig udelukket.

Sød og halvsød rosé

Dens smag anses for at være den mest raffinerede og sarte. For ikke at ødelægge fornøjelsen skal der tilberedes mørt kød til bordet. Hummere, rejer, trøfler, hjortekød, laks er velegnede. Ved tilberedning af retter bruges minimalt med salt; krydderier tillades kun i form af sort peber i meget begrænsede mængder. Som snack er også kylling, kalkun, and velegnet. En let syrlighed i smagen passer perfekt til disse retter.

Halvtør

Her er der meget mere plads til kulinariske lækkerier. Den mousserende vin har en veludtalt, fyldig smag, der fremhæves fantastisk af hvidt kød, oste, kaviar, kiks, tarteletter med skaldyr og små portioner lette salater. Pizza, frugtudskæringer og nødder vil også være en værdig ledsager til champagnesmagningen.

Brut

Aperitifens skarpe, dybe smag kræver kød, udskæringer af fjerkræ eller fed fisk, kaviar, vildt. Skaldyr, vildt, oste, skinke, røget pølse og sushi vil være en naturlig tilføjelse til brut. Enhver eddike- eller citrontilsætning, citrusfrugter, sure frugter er uacceptable, da de næsten neutraliserer drikkens smag og giver en meget ubehagelig eftersmag, når syren er overmættet.

Kan man drikke champagne efter udløbsdatoen?

En ægte årgangsdrik har en meget lang holdbarhed. Den kan opbevares under passende forhold i op til 25 år uden tab af kvalitet og smagsnuancer. For de typer, der kommer i butikkerne, er det netop holdbarheden, der er angivet på etiketten, som er mellem 6 og 12 måneder. Opbevaringsperioden skrives ikke, da drikken i lukket tilstand ikke fordærves i flere år. Producenterne beskytter sig blot mod misforståelser og problemer ved at angive minimumsperioder. Derfor kan mousserende vin anses for at være udløbet, når den har overskredet grænsen på 8-10 år for almindelige typer og 30-50 for samlerflasker.

Det bør bemærkes: Reglen for at bestemme champagnens holdbarhed er enkel – hvis farven, duften og smagen ikke har ændret sig, kan den drikkes uden sundhedsskade.

Kan man drikke champagne under graviditet?

Læger anbefaler kvinder i 'interessant tilstand' at undgå alkohol helt, og her støder forbuddet på et stærkt 'jeg vil'. Det er lettere for en gravid kvinde at få, hvad hun har brug for, ellers kan man få en lang række problemer – fra dårligt humør til fuldskala hysteri. Det skyldes det hormonelle kaos, der raser i hendes krop under graviditeten. Og skaden fra dette vil være meget større end fra et glas mousserende. Derfor er det bedre bare at tilbyde lidt afkølet vin i et smukt glas, og om hun har brug for det eller ej, bestemmer hun selv.

Cocktails med champagne: opskrifter

Mousserende vin harmonerer perfekt med visse former for stærk spiritus. De mest kendte drikke er:

1. Kir Royal, som udover hovedingrediensen indeholder hindbær- og kirsebærlikør.
2. Nordlys, hvor styrken kommer fra vodka, og en pikant note fra citronsaft.
3. Mimosa består af mousserende vin og appelsinsaft med tilsætning af citruslikør.
4. Rossini legemliggør aristokrati og elegance ved at forene jordbær og champagne i et glas.
5. Tintoretto er berømt for sin intense farve, som det får fra granatæblejuice blandet med sukkersirup.
6. Gyldent fløjl er velsmagende og lumsk, bag det imponerende udseende gemmer sig en betragtelig styrke af øl mod en fyldig ananassmag.
7. Turkis er populær på grund af den usædvanlige nuance og kombinationen af friskhed og frugtnoter, når basen blandes med Chartreuse-likør, vodka og citronsaft.

Sådan laver du champagne derhjemme

Hvis du har en god druehøst, sommeren var moderat varm, og sygdomme ikke påvirkede vinstokkene, er der chance for at få hjemmelavet mousserende. Basen vil være en almindelig let vin, fortrinsvis af sorten Chardonnay, men hvis du ønsker, kan du endda bruge frugtvin af solbær, stikkelsbær eller hindbær.

Vigtigt: du skal fange det øjeblik, hvor vinen næsten er færdiggæret, men endnu ikke er holdt helt op med at boble.

Vinen hældes på flasker fra champagne og lukkes med naturlige korkpropper. Det vil være godt, hvis du har et muselet-net tilbage fra en tidligere fest, som giver ekstra styrke til lukningen.

Efter dette placerer du flaskerne forsigtigt i kælderen i en skrå stilling. Væsken skal nødvendigvis røre proppen, ellers tørrer den ud og flyver ud under gastryk. Lagringstiden er 2–3 måneder. Cirka 20–25 dage før den planlagte smagningsdato sætter du flasken lodret, så bundfaldet glider jævnt ned i bunden. Du skal åbne og hælde forsigtigt, så vinen bevarer sin klarhed.

Champagnens fordele og ulemper

Alkohol blev oprindeligt skabt som et medicinsk middel. Efterhånden fik det en helt anden funktion og blev uundværligt ved støjende fester eller vennersammenkomster. Nogle gavnlige egenskaber er bevaret. Hvis du ikke overskrider rimelige grænser, kan champagne:

• lindre følelsesmæssig spænding;
• være en god antioxidant;
• aktivere fordøjelsessystemet;
• forbedre blodcirkulationen;
• stimulere regenereringsprocesser.

Et glas mousserende vin om dagen igangsætter et foryngelsesprogram og opretholder dine stofskifteprocesser på det rette niveau, men kun hvis det drejer sig om samlekvaliteter af høj kvalitet. Desværre har ikke engang alle rige råd til så meget, så det er bedre ikke at overdrive med mousserende og gemme det til festlige lejligheder.

Indtagelse af dette produkt er kontraindiceret ved mave-tarmsygdomme med øget surhed, mavesår, nyreinsufficiens, under amning, ved individuel intolerance over for druesaft.

Sådan åbner du champagne, hvis proppen er knækket

Ikke altid går den planlagte handling efter det tilsigtede scenarie, og ofte kan det festlige øjeblik med at åbne mousserende vin blive formørket af proppens luner. Når den ikke vil ud af flasken – det er kun halvdelen af problemet. Hvis den går i stykker, må du vise snilde for at nå den eftertragtede drik. Der er flere metoder.

1. En proptrækker kan hjælpe med at fjerne den fastsiddende del, hvis proppen er af god kvalitet og ikke smuldrer, når den skrues i.
2. Hvis du ikke har en proptrækker, så brug en selvskærende skrue og en tang.
3. En stærk, men tynd kniv, kraftigt stukket ind i proppen i en vinkel på 45%, åbner for lufttilgang, og den flyver ud af sig selv på grund af gastryk.

Når proppen stædigt lukker flaskens hals og ikke giver efter for ydre påvirkninger, er der kun tilbage at varme flasken op og ryste den kraftigt. Man må mentalt forberede sig på, at det meste af drikken ender på gulvet og på den kyndige persons tøj.

I fremskredne tilfælde, hvor proppen ikke vil ud, og man skal have fat i den mousserende vin, slår man hårdt på flaskens hals med en tung, skarp kniv. Metoden er kendt som husarstil, oprindeligt kræves en sabel eller en kosak-sjashka. Med et velberegnet slag langs sømmen på halsen, hvis man slår væk fra sig selv i en 45 graders vinkel, flyver den fortykkede del af sammen med proppen uden at efterlade splinter.

Enhver utraditionel måde at åbne mousserende vin på indebærer en vis risiko, så det er bedre at forlade bordet og gå ud i gangen eller køkkenet og skifte festtøjet ud med noget gammelt, som man ikke har noget imod at smide i vaskemaskinen bagefter, og fortsætte festen igen i galla, men nu med champagne.

Foto af champagne