Hvordan eddike påvirker menneskekroppen

Der går en legende om, at vi kan takke almindelig uopmærksomhed for, at det populæreste krydderi, som findes i ethvert køkken – eddike – opstod. Produktet har eksisteret i meget lang tid og opstod, da en vinproducent lod en åben flaske vin stå i varmen i flere dage. Vinen begyndte at gære, men man fandt en uventet anvendelse for den – man begyndte at bruge produktet til at give retter en usædvanlig, pikant smag.

I dag kender man forskellige slags eddike: æbleeddike, valleeddike, vineddike og andre. Gennem tiden har man tillagt eddike flere og flere forskellige helbredende egenskaber; det eneste, der er tilbage, er at finde ud af, hvad der er sandt, og hvad der er løgn.

Rusland og Europa: forskellig tilgang til bordeddike

Ved hjælp af eddike laver man konserves til vinteren, marinerer kød og tilsætter den til salater. Det skal bemærkes, at det er forbudt ved lov at indtage den i Europa, men ikke enhver forbruger går i dybden med, hvad dette produkt egentlig er. Det er netop den syntetiske eddike, som er så populær i Rusland, delvist på grund af sin lave pris, der er forbudt. I Frankrig findes den »bordeddike«, som man har på ethvert køkken i Rusland, i afdelingen for husholdningskemikalier.

Eddike: naturlig og syntetisk

Når eddike og eddikebakterier kommer ind i kroppen, øger de syreniveauet i miljøet og skaber forhold, der er uegnede for alle sygdomsfremkaldende bakteriers livsfunktioner. Ved nedsat mavesyre besværliggøres fordøjelsen, og følgelig får man også mindre gavn af maden. På grund af disse egenskaber er eddikedrikke meget populære, for eksempel i Japan. Det er ikke uvæsentligt, at eddiken dér er naturlig og fremstillet af ris, ikke syntetisk.

Syntetisk og fuldstændig farveløs eddike, hvor ordet »bordeddike« tilføjes på etiketten, opstod for ganske nylig, i midten af forrige århundrede, da indbyggerne i Sovjetunionen fik jord til at dyrke grøntsager. Det var dengang, at naturlig eddike blev en mangelvare på grund af den omfattende marinering af syltevarer, fordi det tager flere måneder at fremstille den fuldt ud.

Hvad er så den syntetiske eddike, som kemikere engang udviklede? Det er et produkt fra olieraffinering. Fra olie udvinder man butan, hvoraf man ad syntetisk vej fremstiller metanol. Det indgår i en katalytisk reaktion med kulilte, og kun sådan fremstiller man eddikesyre.

Gavn og anvendelse af eddike

I folkemedicin bruges eddike bredt til behandling af forskellige eksterne sygdomme, herunder problemer med hår og skæl. Man bør dog være forsigtig med sådanne 'sundhedsopskrifter', for eddike er først og fremmest en syre. Det er disse egenskaber ved produktet, der gør det så nyttigt i hjemmet, f.eks. til fjernelse af rust. Desinfektion af bestik og andre genstande er også en nyttig egenskab ved eddike.

Samtidig kan det ret hurtigt hjælpe med at slippe af med migræne, og det er kendt for sin evne til at rense kroppen efter alkoholforgiftning. Eddike kan også hæmme udviklingen af forskellige bakterier, der er farlige for mennesker. Og selvfølgelig bruger mange det til at sænke kropstemperaturen.

Fare ved anvendelse

Der findes legender om at fjerne 'affaldsstoffer, radionuklider og tungmetaller' ved at indtage eddike. Dette er selvfølgelig løgn. Der er også påstande om angiveligt at hjælpe med at helbrede kræft ved at indtage eddikesyre oralt. Det er vigtigt at forstå, at de er ubegrundede. Tankeløst indtag af syntetisk eddike kan føre til ubehagelige konsekvenser.

Ofte fører selv indtagelse af en lille mængde eddike til halsbrand på grund af irritation af maveslimhinden. Der er også, blandt andet, individuel intolerance over for dette produkt. Eddike kan forårsage opkastning samt forbrænding af mundslimhinden. Desuden kan langvarig påvirkning af eddike på stemmebåndene påvirke selve stemmen negativt og gøre den hæs.

Intern indtagelse kan kun overvejes for naturlig eddike fortyndet med vand, og det kun med forbehold for en fuldstændig sund mave og tarm. Hvis disse anbefalinger ignoreres, kan en asymptomatisk eller træg sygdom udvikle sig til en akut fase, hvor der er kort vej til indlæggelse.