Sådan drikker du vin korrekt

I fjerne tider blev vin betragtet som en unik drik, som man tillagde magi og snedighed. Den blev brugt som en magisk eliksir til forskellige rituelle ceremonier, og man tryllede med den. I dag har holdningen til vin ændret sig en del, men dens popularitet er bestemt ikke forsvundet. Så hvor kommer denne interessante drik egentlig fra?

Forskere i forskellige lande diskuterer stadig både teorien om selve ordets oprindelse og vins hjemland som sådan. Ifølge nogle kilder stammer ordet »vin« fra det georgiske »ghvivill«, som betyder at blomstre eller at gære. Andre kilder peger på den fælles slaviske rod »vit«. Den sanskritiske rod »vena« anses også for at lyde ens.

Hvad angår legenderne om drikkens oprindelse, findes der et væld af dem. Det skyldes, at hvert folk mener, at netop deres forfædre opfandt vinen. For eksempel mener man i Grækenland, at vinens stamfader – eller rettere den, der plantede den første vinstok – var hyrden Estafilos. Det var ham, der i skoven fandt en vidunderlig plante, plantede og dyrkede den og lavede en saft, som nogen glemte at stille væk, hvorefter den gærede og gav verden en magisk »trylledrik«.

Det antikke Rom mener, at den første, der plantede druer, slet ikke var et menneske, men guden Saturn. Det er ham, folk skal takke for muligheden for at nyde vin.

I Østen mener man, at vin blev opdaget ved et tilfælde af en af en bestemt konges konkubiner. Pigen blev syg og troede, at hendes dage var talte. Hun fandt en fordærvet saft i paladsets kælder, som efter kongens ordre var blevet stillet væk og glemt, og drak »giften«. Som følge heraf faldt hun i søvn, og bagefter vågnede hun fuld af kræfter og sundhed. Det var netop fra da af, at vin fik sin brede udbredelse.

Vintyper

I enhver vinbutik findes der i dag et enormt udvalg af vine, som ifølge vinproducenterne opdeles i 4 typer:

1. Bordvine, som indeholder højst 14 % alkohol. Bordeaux og rhinske sorter hører til denne type.
2. Mousserende. Navnet taler for sig selv. Denne vin har samme indhold som bordvin, dvs. højst 14 % alkohol.
3. Hedvine. Deres styrke er højere og udgør fra 16 til 21 % alkohol. Det er normalt portvin og sherry.
4. Aromatiserede. Deres styrke er 15,5–20 % alkohol. Hertil hører vermouth.

Sammensætning og kalorieindhold

Vin er et produkt, derfor har det også sin egen unikke sammensætning og kalorieindhold. Det består ikke kun af vand og ethylalkohol, men indeholder også en enorm mængde nyttige mikronæringsstoffer såsom vitaminer, flavonoider, sporstoffer og syrer. Hvis man gennemgår hver gruppe for sig, ser listen sådan ud:

• Æblesyre.
• Mælkesyre.
• Eddikesyre.
• Citronsyre.
• Vitamin A.
• Vitamin C.
• Vitamin B1.
• Vitamin B6.
• Vitamin B12.
• Vitamin B2.
• Vitamin B5.
• Vitamin PP.
• Flavonoler.
• Anthocyaniner (naturligt farvestof).
• Tanniner – stoffer til 'konservering' af vin.
• Katekiner.
• Kobber.
• Jern.
• Calcium.
• Fosfor.
• Magnesium.
• Natrium.
• Mangan.
• Zink.

Derudover skal det bemærkes, at mængden af gavnlige forbindelser i rødvine er langt højere end i hvide vine.

Kalorieindhold og kulhydratmængde pr. 100 g er helt forskelligt for forskellige typer:

• Rød tør vin indeholder 0,3 g kulhydrater og 64 kcal.
• Hvid tør vin – 0,6 g kulhydrater, 66 kcal.
• Rød halvtør vin – 1,8 g kulhydrater, 75 kcal.
• Hvid halvtør vin – 2,5 g kulhydrater og 78 kcal.
• Rød halvsød vin – 4 g kulhydrater, 81 kcal.
• Hvid halvsød vin – 6 g kulhydrater, 87 kcal.
• Rosé – 6,5 g kulhydrater, 73 kcal.
• Rød dessertvin – 20 g kulhydrater, 167 kcal.
• Champagne brut – 1,5 g kulhydrater, 55 kcal.
• Champagne tør – 1,8 g kulhydrater, 75 kcal.
• Champagne halvsød – 2 g kulhydrater, 88 kcal.
• Portvin – 13,7 g kulhydrater, 167 kcal.
• Vermouth – 14 g kulhydrater, 140 kcal.
• Sherry – 13 g kulhydrater, 147 kcal.
• Marsala – 20 g kulhydrater, 172 kcal.
• Madeira – 10 g kulhydrater, 139 kcal.

Sådan er de grundlæggende nøgletal for drikkevarens typer. Det skal bemærkes, at fedtstoffer ikke er til stede i vin, og proteinmængden overstiger ikke 0,5 g. Desuden, jo højere alkoholprocent, jo højere kalorieindhold.

Sådan vælger og opbevarer du vin

Som regel køber folk vin til festlige lejligheder, fester eller bare for at gøre middagen lidt mere behagelig. Derfor bør man vælge alkoholprodukter med stor omhu, fordi flasken på bordet afgør, om ikke hele aftenen, så i hvert fald en stor del af den.

Erfarne sommelierer råder til, når man vælger vin i butikken, at være opmærksom på etiketten. Hver flaske kvalitetsvin skal have to etiketter – en hovedetiket og en ekstra etiket. På fagsprog kaldes de henholdsvis frontetikette og bagetikette. På etiketten skal der være oplysninger med følgende punkter:

• producent;
• produktionsregion;
• høstår;
• druesort eller andet råmateriale;
• lagring på fad;
• alkoholprocent.

Det skal også bemærkes, at brug af lille skrifttype på etiketten, fravær af en sådan, ufuldstændige oplysninger eller generaliserende udtryk (f.eks. at der er brugt de bedste georgiske druesorter til fremstilling af vinen) tyder på, at produktet sandsynligvis er af dårlig kvalitet. Sådan vin kan ikke kun ødelægge indtrykket, men også skade helbredet.

Øvrige nuancer:

1. Mærkning. For et kvalitetsprodukt er den altid lang, og det første bogstav skal være så tæt på begyndelsen af alfabetet som muligt.
2. Emballage. Det er en god idé at vælge en drik i en almindelig glasflaske uden for mange dikkedarer, da producenterne for at 'lokke' køberen ofte gør emballagen for iøjnefaldende, mens vinen slet ikke er af høj kvalitet.
3. Smag. Hvis du ikke har besluttet dig for smag og præferencer, er det bedst at vælge rødvin, da det normalt er sværere at ødelægge. Du bør også overveje tør eller sød vin, da deres kvalitet næsten altid er fremragende.
4. Prop. Det er slet ikke nødvendigt at lede efter en flaske med en naturlig træprop. Moderne teknologi har skabt propper, der perfekt bevarer vinens smag og aroma.
5. Pris. Her gælder en regel: god vin kan ikke være billig!

Hvis du køber en flaske vin og ikke har tænkt dig at drikke den med det samme, bør du kende til opbevaringsreglerne for 'drikken'. Det er nemlig dem, der afgør, om alle smagskvaliteter bevares:

1. Temperaturforholdene for tørre vine bør være mellem 10 og 12 grader varme, og for stærke vine mellem 14 og 16. Det bør bemærkes, at vin ikke tåler pludselige temperaturudsving og høj temperatur generelt.
2. Luftfugtigheden bør være 65–80%.
3. Sollys og kunstigt lys må ikke falde på vinflasker. Dette gælder især for hvidvine, da deres følsomhed over for lys er meget højere end rødvine.
4. Langtidsopbevaring kræver, at flasken ligger vandret, mens vin i kortere tid kan stå lodret i en passende bar eller et skab.
5. Særskilt skal det nævnes, at plastikflasker ikke må bruges til opbevaring, da de ødelægger vinens smag. Man kan godt købe fadvin fra hjemmevinproducenter i sådan emballage, men når du kommer hjem, er det bedre at hælde drikken over i en glasflaske.
6. En åben flaske med drikken skal opbevares i køleskabet i 3–5 dage. For lang tid er ikke tilladt, da ilt, der kommer ind, påvirker vinens smagskvaliteter negativt.

Sådan tjekker du vinkvaliteten derhjemme

Når du har købt vin i butikken, behøver du ikke at løbe til en professionel sommelier for at få at vide, om kvaliteten er god. Eksperter siger, at der er en ret simpel handlingsalgoritme, der kan hjælpe en almindelig person med at bestemme kvaliteten af vin derhjemme:

1. Før vinen hældes op, skal flasken rystes godt, og derefter hældes lidt i et glas. Hvis produktet er af god kvalitet, vil skummet være i midten og forsvinde hurtigt. Hos vin lavet af billige råvarer dannes skummet ved kanterne og holder sig et stykke tid.
2. Når vinen er hældt i glasset, skal du dreje det, mens du vipper beholderen en smule. Der vil være spor på glassets sider, og jo længere de bliver, desto højere er kvaliteten af drikken.
3. Almindelig natron kan være en god hjælp til at afgøre, om produktet er af god kvalitet. Hæld en skefuld vin over det, og følg med. Ægte vin vil reagere og danne skum. Den røde drik får en karakteristisk grå eller blålig nuance.
4. Man bør også undersøge flasken og proppen. Sidstnævnte må ikke have en muggen lugt eller se tør ud. I beholderen skal man analysere bundfaldet. I vin kan der godt være bundfald, men det må ikke være løst, og kun i små mængder.
5. Smagen af en korrekt vin skal være fyldig og efterlade en lang eftersmag.

Så hvis vinen er købt korrekt og opfylder alle de vigtigste kriterier og udvælgelsesregler, vil den glæde værterne og gæsterne!

Valg af de rigtige vinglas

At vælge vin til en festlig lejlighed er vigtigt, men lige så vigtigt er servicet til drikken, nemlig glassene, som skal passe til bestemte typer alkoholiske drikke. Som regel har beholdere til vin lange stilke for at undgå, at væsken kommer i kontakt med varmen fra en menneskehånd, da både smag og farve på drikken ændrer sig til det værre, når den opvarmes.

Glassets form er skabt ud fra tungens smagsløg, som er ujævnt fordelt. For at smagsbuketten virkelig kan åbne sig, er der skabt forskellige vinglas. De adskiller sig i højde, bredde og selvfølgelig form.

De mest populære glas er af bourgogne- og bordeaux-typerne.

Bourgogne-glas har en kugleform, der smalner mod toppen. Deres volumen kan være omkring 0,9 l. De er beregnet til sarte vine med delikat aroma og tekstur. Netop denne form hjælper med at åbne op for den svært fangbare duft og bedre formidle den raffinerede smag.

Bordeaux-formen er aflange glas. Siderne er lige, og bunden er bred. Sådanne glas passer til bordvine af alle slags, samt til dem, hvis smag og aroma er meget intense. Beholdernes volumen varierer fra 0,45 l til 0,6 l.

Disse to glasformer passer perfekt til rødvine.

Til hvidvin bør man vælge mindre versioner af bordeaux-formen, med en volumen på op til 350 ml. Da hvidvine serveres afkølede, når de ikke at blive varme i sådanne glas, og dermed opretholdes den ideelle serveringstemperatur.

Sjældent vælger man et rhinsk glas til servering af hvidvine. Selve glasset blev skabt til rhinske vine. Det har en aflang form og en volumen på højst 120 ml. Sådanne glas er normalt lavet af farvet glas.

Til mousserende vine anbefaler eksperter at bruge fløjteglas. Det er smalle beholdere med en lille fordybning i bunden. Denne form er designet til at bevare drikkens lave temperatur så længe som muligt.

Ved store receptioner og store festmiddage eller frokoster bruges ofte champagnecoupe – en særlig type glas med bred bund og lave sider. De bruges hovedsageligt til at skabe imponerende kompositioner som pyramider.

Til dessert hvidvin passer et sauternes-glas, som har en smal bund og en kugleformet top.

Rosévin hældes i alle slags glas. Man kan bruge både bordeaux, bourgogne og glas til hvidvine.

Søde alkoholiske drikke, der udmærker sig ved en ædel 'klang', hældes normalt op i et madeiraglas, som har en volumen på 0,08 liter, har en bred bund og små lige vægge.

Til sherry og portvin bruges der normalt små glas på en lav stilk med en smal bund og vægge, der udvider sig mod toppen. Volumen af et sådant kar er 0,1 liter.

Når du vælger glas, skal du også være opmærksom på materialet. Det er bedst, hvis de er lavet af krystal i stedet for farvet glas, som vil skjule drikkens farvespektrum. Og før du køber glas, bør du tage udgangspunkt i dine alkoholpræferencer.

Sådan åbner og hælder du vin korrekt

Når du har købt en flaske vin og valgt et glas, kan du gå videre til processen med at åbne og 'skænke' drikken. Også her er der sine egne regler og særlige forhold:

1. Flasken skal stilles på bordet i taljehøjde, og halsen skal aftørres med en klud.
2. Det andet punkt er brugen af en proptrækker. Denne anordning skal først skrues ind i korken en omgang, derefter løsnes den lidt, hvorefter proptrækkeren skal gå yderligere fire omgange ind. Der skal udvises forsigtighed for ikke at stikke hul på korken helt igennem, da dette vil ødelægge vinens smag og udseende. Derefter skal korken trækkes ud cirka tre fjerdedele, fjern proptrækkeren, og først da åbne flasken ved at trække korken ud med hænderne. Efter det skal du tørre halsen af med en serviet.
3. Når du hælder vin, skal du sørge for, at drikken ikke kommer i kontakt med folien på flaskehalsen. Glasset og beholderen med vin må ikke røre hinanden, men skal være så tæt på hinanden som muligt.
4. Den person, der hælder vinen op, skal stå til højre for gæsten. Hvis det ikke er muligt, skal du tage glasset og hælde vinen op, mens du holder det i hånden.
5. Hvidvin skal hældes op til to tredjedele af glasset. Rødvin fyldes normalt halvt op.
6. Først skal vinen hældes op til repræsentanterne for den smukke halvdel af menneskeheden.

Sådan drikker du vin korrekt

I vores tid er kulturen omkring indtagelse af alkoholholdige drikke næsten glemt, og det er en skam. Man bør kunne nyde smagen af en forfinet drik og samtidig ikke ødelægge en længe ventet aften.

For at få sand glæde af drikken, bør du indtage den ved en særlig temperatur:

• 13–15 grader for ung rødvin.
• 15–17 grader for lagrede røde sorter.
• 7–10 grader for mousserende, tør hvidvin og rosé.
• 9–12 grader for hvidvine af høj kvalitet og søde drikke.

Når vinen er i glasset, skal man vurdere dens udseende. Løft glasset til øjenhøjde og kontrollér glansen, fraværet af bobler (medmindre det er champagne) og bundfald. Tag derefter en dyb indånding og mærk duften. God vin har ingen svovl- eller gærlugt. Snurr glasset og duft igen. Først derefter smager man på vinen ved først at fugte overlæben og derefter tage en lille tår, så vinen rammer den øverste del af tungen. Hvis en bestemt komponent skiller sig tydeligt ud i smagen, er vinen formentlig ikke af særlig høj kvalitet.

Derudover må man ikke hælde forskellige vine i samme glas, da deres smagsegenskaber forsvinder og efterlader et forkert indtryk.

Hvad drikker man det til

Reglerne for vinindtagelse handler ikke kun om servering, opbevaring og forbrug, men også om hvilke retter der passer til de forskellige vine. Generelt serveres der i forskellige lande de fødevarer, der er sædvanlige i forhold til de lokale kulinariske traditioner. Men der er én ufravigelig regel for alle: jo ædlere og dyrere vinen er, desto enklere skal tilbehøret være. Maden må heller ikke overdøve vinens smag.

Menuen afhænger hovedsageligt af vinens type, styrke og sødme. For eksempel passer kødretter til rødvin, mens skaldyr eller kolde forretter passer til hvidvin. Til dessert kan man forkæle gæsterne med hedvine.

Ost, frugt og brød passer til alle slags vine.

Hvad man spiser til

Når man har valgt vintype og fundet de rette glas, bør man overveje menuen. For hver vintype findes en liste over retter, der bedst fremhæver vinens smag uden at overdøve den og hjælper den med at udfolde sig fuldt ud.

Rød halvsød vin passer ifølge eksperter bedst sammen med følgende tilbehør:

• skaldyr;
• grøntsagssalater;
• chokolade;
• milde oste;
• is;
• frugt (pærer, bananer, jordbær);
• diætkød (f.eks. kanin);
• fjerkræ.

Til tør rødvin er det passende at servere:

• kød;
• køddelikatesser;
• kyllingerulle;
• nektariner;
• frugt, især mango, blommer, ferskener;
• moden, sød ost;
• italienske retter.

Halvtør rødvin:

• ost som f.eks. Dor Blue;
• tang;
• fed fisk fra havet;
• kød;
• frugt- og bærsalater.

Sød rødvin suppleres traditionelt med følgende retter:

• tun;
• laks;
• is;
• småkager;
• kiwi;
• en appelsin;
• kød.

Dessertrødvine nydes med følgende fødevarer:

• frisk brød med sprød skorpe;
• søde kager;
• slik.

Til hvid halvsød vin passer disse retter:

• fisk bagt, stuvet eller stegt;
• kylling;
• vildt;
• kalvekød;
• paté;
• skaldyr;
• ung ost;
• julienne.

Tør hvidvin:

• skaldyr, herunder kaviar;
• fjerkræ;
• frugt;
• naturlig plombière.

Hvid halvtør vin udfolder sin smag, hvis den serveres med disse retter:

• ruller;
• fjerkræ;
• foie gras;
• sushi;
• flødebaserede søde sager;
• forskellige pølser.

Til sød hvidvin kan man servere:

• desserter;
• saltede småkager;
• milde oste.

Rosévin serveres bedst som aperitif og kombineres med følgende tilbehør:

• fjerkræ;
• ost (helst flødeoste);
• patéer;
• luftige desserter med fløde.

Mousserende vin:

• usødede småkager;
• rød letsaltet kaviar;
• ung ost;
• is;
• bærdessert.

En velvalgt menu vil altså komplementere smagen af den valgte vin og hjælpe med at fremhæve alle nuancerne i drikken.

Vin er som bekendt en særlig drik, der kræver omhyggelig og forsigtig behandling. For at den skal være gavnlig og ikke skade helbredet, bør man huske på følgende omkring indtagelse: hvilke drikkevarer den kan blandes med, og hvilke den ikke kan, hvilke sygdomme den kan helbrede, og hvilke den kan fremkalde.

Kan man drikke vin

Så lad os se nærmere på, hvornår man må drikke vin.

Efter øl

Elskere af disse to populære alkoholiske drikke bør ifølge eksperter vælge én slags, da blanding ikke anbefales på grund af forskellige fremstillingsmetoder. Alle ved, at øl laves af korn, mens vin laves af druer. Hvis man blander dem, vil kvalme, i nogle tilfælde opkastning, og alvorlig hovedpine med forfærdelig tømmermænd være garanteret!

Efter champagne

Hvis man ikke er bange for at miste den særlige smag, som findes i mousserende drikke, kan man efter champagne drikke vine med højere alkoholprocent. Den kendte regel for indtagelse af alkoholiske drikke siger, at man kun kan øge styrken. At sænke den kan føre til helbredsproblemer.

Efter tandudtrækning

At gå til tandlægen er en stressende oplevelse for nogle, og tandudtrækning betragtes af mange som en katastrofe, med ægte frygt for lægen. Naturligvis spekulerer de, der godt kan lide at 'lindre stress', på, hvornår de kan komme sig med en 'dosis' alkohol. Tandlæger er enige: det er tilladt at drikke alkoholholdige drikke efter et par dage eller uger. Tidsrammen afhænger af operationens kompleksitet og individuelle helbredsfaktorer.

Efter træning

Som bekendt bør folk, der dyrker sport, leve en sund livsstil og undgå dårlige vaner. Selvfølgelig kan man af og til nyde et glas god vin i selskab med venner, men det er bedre at undgå det efter træning. Faktisk, efter sport, øges kroppens optagelse af næringsstoffer, og vin kan føre til regression, forstyrre muskelopbygning og give ekstra belastning på organerne. Det er bedre at nyde et glas vin på dage, hvor du ikke træner. Så er det både behageligt og uden skade!

Ved antibiotikabehandling

Der er en udbredt opfattelse af, at indtagelse af alkohol og antibiotika ikke er forenelige. Men det er ikke helt rigtigt. Det er nu fastslået, at alkohol ikke påvirker indtagelsen af antibakterielle lægemidler, bortset fra nogle få. De lægemidler, som absolut ikke bør kombineres med vin, omfatter følgende:

• Metronidazol.
• Ornidazol.
• Tinidazol.
• Cefotetan.
• Erythromycin.
• Cimetidin.
• Voriconazol.
• Itraconazol.
• Ketoconazol.
• Cycloserin.
• Ethionamid.
• Thalidomid.

Indtagelse af disse lægemidler og alkoholholdige drikkevarer er forbudt, da negative konsekvenser kan føre til leverskader og forstyrrelser i centralnervesystemet, og der kan også opstå forgiftning og dehydrering.

Selvfølgelig skal man ikke glæde sig og løbe ned i butikken efter en flaske vin. Der findes doser, man ikke må overskride – det er cirka 200 g vin med en styrke på højst 13 grader, men ikke mere.

Ved forhøjet blodtryk

Vin i tilladte mængder er ganske sundt for kroppen. Dens positive effekt kan også ses på helbredet hos personer, der lider af blodtrykssvingninger. Afhængigt af sorten kan den hæve eller sænke blodtrykket. Det afhænger af sortens sødme og mængden af frugtsyrer. Således kan rød halvsød og halvtør vin drikkes af personer med lavt blodtryk. Dem med forhøjet blodtryk kan nippe til tør eller let syrlig rødvin. Hvidvin sænker dog ikke blodtrykket. Desuden er forhøjet blodtryk en streng kontraindikation mod indtagelse af bærvin (jordbær-, kirsebær- og hindbærvin).

Den daglige norm for mænd er 2 glas, mens kvinder må drikke højst ét. Derudover må styrken ikke overstige 10 grader.

Personer, der er diagnosticeret med arteriel hypertension i anden og tredje grad, eller som har et blodtryk over 160, må absolut ikke drikke vin. Derfor bør man måle blodtrykket og alligevel tale med sin behandlende læge, før man glæder sig over et lille glas vin.

Ved diabetes

Personer med diabetes skal nøje kontrollere alt, hvad der kommer på deres bord. Det samme gælder vin. Generelt er indtagelse af alkohol uønsket, da det kan fremkalde hypoglykæmi. Men hvis trangen er uovervindelig, bør man følge visse regler:

1. Rød tørvin er tilladt.
2. Sikker dosis – op til 200 ml.
3. Hyppigheden bør ikke overstige tre dage om ugen.
4. Det er forbudt at drikke på tom mave, efter lange madpauser og efter fysisk anstrengelse.
5. Før indtagelse skal du måle glukoseniveauet.
6. Du bør konsultere din behandlende læge.
7. Indtagelse af dessertvine, hedvine og sherry er forbudt.

Under alle omstændigheder bør du konsultere en specialist, før du drikker en alkoholholdig drik – selv af allerhøjeste kvalitet – for at afdække alle mulige risici og fastslå den gavnlige effekt.

Ved gastritis

Gastritis er en grund til at holde diæt og give afkald på mange tidligere yndlingsretter. Hvad angår alkohol, kan patienter med nedsat mavesyre ved en sådan diagnose indtage 150 ml vin, men kun én gang om måneden. Man bør foretrække rød tørvin; hvidvine og mousserende vine er forbudte. Ved øget mavesyre er alkohol kontraindiceret.

Ved urinsyregigt

I lang tid har alkohol været forbudt ved podagra. Nyere forskning har også vist en negativ effekt af alkoholholdige drikke, især vin, på forværring af sygdomsforløbet. I ekstreme tilfælde er det tilladt at indtage højst 100 ml tør hvidvin, men rødvin bør du glemme helt. Du kan også drikke et glas vin efter et podagranfald tidligst en måned efter hændelsen. Derfor bør du helt undlade vin ved denne diagnose!

Ved pancreatitis

Bugspytkirtlens funktion forringes, når vævet erstattes af fibrøst væv – dette kaldes pancreatitis. Hvis du lider af denne sygdom, skal du følge en særlig kost for ikke at udløse et anfald. Mange fødevarer er forbudte, herunder alkohol. Selv en enkelt gang med lidt vin med lav styrke kan påvirke dit helbred negativt. Derfor er indtagelse af alle vindrikke strengt forbudt!

Under graviditet

Gravide kvinder er særlige med underlige lyster. Nogle af dem får simpelthen lyst til at drikke vin. Hvad gør man? Læger opfordrer enstemmigt kommende mødre til at undlade vin for at undgå komplikationer under graviditeten og negativ påvirkning af fosterets udvikling. Men der er dog små lempelser – to gange om ugen må du drikke op til 150 ml bordvin, tør eller halvsød. Dessertvine bør undgås. Til gengæld kan rødvin være gavnligt; tidligere blev det endda anbefalet at indtage en spiseskefuld om dagen for at øge hæmoglobinniveauet, forbedre bloddannelsen, udskille toksiner og mindske risikoen for trombose. Men i dag findes der sikrere metoder til at forebygge og løse disse problemer.

I de tidlige stadier af graviditeten bør du helt glemme alle spiritusholdige drikke. Lempelser bliver mulige fra midten af andet trimester. Sagen er, at vin i starten kan forårsage forstyrrelser i barnets nervesystem, ydre defekter og hjerteproblemer. Netop af disse grunde, for at bevare og føde et sundt barn, bør du undlade vin – et menneskeliv er det værd!

Under amning

I et lille menneskes krop findes der ikke enzymer, der kan nedbryde ethanol. Den lange udskillelsestid fra spædbarnets krop øger belastningen på hjernen og det umodne nervesystem. Af disse grunde bør kvinder under amning undlade vin, især i de første tre måneder efter fødslen. Glem ikke, at indtagelse af vin kan føre til allergi hos barnet, fordøjelsesproblemer, forgiftning, søvnforstyrrelser, forstyrrelser i nervesystemet, ødelæggelse af hjerneceller og lavt blodtryk. I sjældne tilfælde, for eksempel ved en meget festlig begivenhed, er det muligt at indtage et glas tør hvidvin.

Ved vægttab

De fleste diætister mener, at det er muligt at drikke et glas tør vin til middag. Det eneste, man skal være opmærksom på, er produktets kalorieindhold. Eksperter anbefaler at foretrække rødvin, da den ikke indeholder sukker og indeholder resveratrol, som starter processen med at forbrænde fedtceller, fremskynder stofskiftet og forhindrer kroppens aldring generelt. Man kan også drikke tør hvidvin eller champagne 'brut'. Men under alle omstændigheder må man ikke indtage mere end ét glas om dagen, og ikke en flaske eller to!

Under fasten

For mennesker, der ikke lider af alkoholafhængighed, er det ifølge kirkens kanoner tilladt at drikke vin under fasten, men der er regler for indtagelsen:

1. Afholdenhed fra vin på den første dag af fasten.
2. På den anden og tredje dag er det kun tilladt at drikke vand.
3. Vin kan indtages om lørdagen og søndagen, men kun i moderate mængder.
4. Det er forbudt at drikke alkohol i de første og sidste weekender af fastetiden, på mindedage for særligt ærede helgener og på store helligdage, der falder i afholdsperioden.
5. Man bør drikke sherry, fortyndet med vand i forholdet 1:3.
6. På de tilladte dage kan en almindelig person indtage op til 900 ml vin.
7. Det er ikke forbudt at drikke Cahors på Bebudelsesdag, Palmesøndag og Skærtorsdag.

Hvor meget kan man drikke om dagen

Vin har, ligesom enhver anden alkoholisk drik, sine acceptable forbrugsgrænser. Selvfølgelig vil den daglige dosis alkohol være forskellig for hver person, da man skal tage hensyn til individuelle kendetegn som krop, højde, vægt, nervesystemets tilstand osv. Men læger har alligevel fastsat en acceptabel mængde indtagelse pr. dag: for kvinder omkring 150 ml tør vin, og for mænd omkring 300 ml. Mousserende vine udgør ikke en alvorlig fare, hvis man begrænser sig til to glas om dagen. Normen for rødvin er 100 ml, og for hvidvin 200 ml.

Men før man dagligt drikker et glas alkohol, bør man overveje alle fordele og ulemper ved denne tidsfordriv samt sætte sig ind i kontraindikationerne.

Kan man drikke det om natten?

Hvis en person oplever stress på grund af en begivenhed, ikke kan slappe af og falde i en sund og dyb søvn, råder lægerne til at drikke et glas vin for at slappe af, dog senest tre timer før sengetid. Det er bedst, hvis det er tør rødvin, som hjælper med at udvide blodkarrene, slappe af, normalisere blodtrykket og berolige hjerterytmen. Men for mennesker, der lider af søvnløshed og forstyrrelser i nervesystemet, anbefales denne mulighed ikke, da 'immunitet' over for denne måde at falde i søvn på dannes allerede efter 3-4 dage. Kroppen vil 'kræve' en øget dosis alkohol, hvilket kan føre til hurtig afhængighed.

Cocktails med vin: opskrifter

Vin i sig selv har en raffineret smag med afslørende nuancer af solvarmede druer, aroma af jordbær og granatæblernes syrlighed. Men det supplerer også cocktails på en lige så vidunderlig måde og giver dem sin egen charme og magi. Så hvilke cocktails kan man selv lave?

«Chokoladekysset»

Ingredienser:

• 40 g revet chokolade.
• 50 ml tør rødvin.
• 100 ml fløde.
• 100 ml chokoladelikør.

Fløde, vin og likør blandes i en shaker, hældes derefter i glas fyldt med is, og drysses med chokolade på toppen. Cocktailen er klar!

Spansk cocktail «Calimocho»

Du skal bruge:

• 100 ml af enhver rødvin.
• 100 ml cola.
• 1 citronskive.

Vinen med cola blandes i en shaker og hældes i glas med is. Citronen bruges til at pynte kanten af cocktailglasset.

«Jordbærdrive»

Til fremstilling af denne cocktail skal du bruge:

• 100 g knust is.
• 15 ml jordbærlikør.
• 100 ml sodavand.
• 100 ml rødvin.

Vin, likør og sodavand blandes i glasset, tilsæt is og server for gæsterne.

«Æble-rose julep»

Ingredienserne omfatter:

• Mynte – 10 blade.
• Rosé portvin – 120 ml.
• Æblejuice – 30 ml.
• Is.

Fremgangsmåde: Knuste mynteblade blandes med saften i en shaker, derefter tilsættes vin og is. Derefter hældes det i glas og pyntes med en myntekvist.

«Kirsebærøen»

Ingredienser:

• Kirsebærmarmelade – 1 spsk.
• Citronsaft – 39 ml.
• Vodka – 39 ml
• Brut – 90 ml.

Alle ingredienser blandes i en shaker, hvorefter indholdet hældes i glas.

«Stjernekiggeren»

Ingredienser:

• Chardonnay – 60 ml.
• Hawaiiansk rom – 30 ml.
• Vaniljesirup – 15 ml.
• Ananasjuice – 15 ml.
• En limebåd.
• Knust is.

Fremgangsmåde: Alle ingredienser blandes i en shaker, hældes i et glas og pyntes med lime.

Vinens fordele og ulemper

Vin har længe været kendt som en magisk 'trylledrik', der ikke kun kan glæde og sløre sindet, men også gavne menneskekroppen. Forskning på denne drik har vist en positiv effekt på menneskekroppen ved moderat indtagelse.

Fordele

Læger og forskere har udarbejdet en hel liste over sygdomme og forstyrrelser i nogle menneskelige kropsfunktioner, som vin har en gavnlig effekt på. Nemlig:

• øget appetit;
• lindring af hævelser;
• forbedring af smagsløg;
• stressreduktion og afhjælpning af nervøse lidelser;
• stabilisering af tilstanden ved hjertesvigt.

Sådanne mirakler udfører mousserende vine.

Røde drikke er gavnlige på følgende måder:

• eliminering af søvnproblemer;
• normalisering af mave-tarmfunktionen;
• forbedring af immunforsvaret;
• sænkning af kolesterolniveauet;
• udvidelse af blodkar;
• normalisering af nervesystemets funktion;
• rensning for toksiner;
• genopfyldning af mangel på vitaminer og aminosyrer.

Hvide vinsorter håndterer:

• forstyrrelser i mave-tarmkanalen;
• forstyrrelser i den patogene mikroflora;
• fejl i det kardiovaskulære system.
• aldringsprocesser.

Ulemper

Men ud over fordelene er der en række negative konsekvenser ved indtagelse af vin:

• vægtøgning;
• udvikling af leversygdomme;
• opståen af alkoholafhængighed;
• udvikling af psykose og depressive tilstande;
• luft i maven;
• udvikling af takykardi:
• svækkelse af hjertemusklen;
• arytmi;
• udvikling af risici for forstyrrelse af hjertefunktionen.

Således er der selvfølgelig fordele ved vin, men kun under forudsætning af moderat indtagelse. Skaden vil være uforholdsmæssigt større, hvis man 'overdriver' for meget og for ofte.

Interessante fakta om vin

1. Udtrykket 'Skål' opstod i det antikke Grækenland, hvor traditionen var, at værten smagte på vinen foran gæsterne for at vise, at den ikke indeholdt gift.
2. Kvinder i det gamle Rom fik strengt forbud mod at drikke vin. Hvis en kvinde drak, kunne hendes mand dræbe hende, og først i 194 f.Kr. blev denne strenge straf erstattet af skilsmisse.
3. Den ældste vinflaske er dateret til 325 e.Kr. Den blev fundet i Tyskland, nær byen Speyer.
4. Ifølge EU-lovgivning må kun drikke, der er produceret i den franske region Champagne, kaldes champagne.

At drikke eller ikke at drikke – det bestemmer hver enkelt selv. Men nogle gange har man bare lyst til at nyde et glas af en gammel magisk drik, der kan afslappe kroppen og berolige sjælen!

Vinfoto