Sådan pisker du fløde korrekt: 9 måder

Flødeskum er et af de populære produkter, der bruges til at lave desserter. Det kan spises alene som en lækkerbisken eller bruges som fyld i lagkager. Det er også en ingrediens i mere komplekse cremer. Men det er ikke alle, der kan opnå det ønskede resultat. Selv erfarne kokke begår fejl, der forhindrer et godt resultat, så processen må startes forfra.

Det er sådan, at processen med at piske fløde til fast skum ved første øjekast virker enkel, men der er mange detaljer, der afgør succes. Hvis man ikke tager hensyn til dem, risikerer man at ødelægge produktet og miste troen på sig selv.

Hvad er fløde?

Før du går i gang med at lave en lækker creme, er det en god idé at lære, hvad fløde er, og hvilke typer der findes.

Fløde er et produkt, der dannes i det øverste lag af mælk. Det dannes kun i mælk, der er i ro, eller som er passeret gennem en speciel enhed - en separator. Det er den fedtholdige del, hvor procentdelen af mælkefedt er mellem 10 og 35%. Dannelsen af fløde sker, fordi fedtpartiklerne er tættere end den flydende del, og de stiger gradvist til overfladen. Allerede en time efter malkning dannes der en film af mælkefedt på overfladen. Denne proces kaldes 'henstand'. Den tager ret lang tid, så i industriel produktion bruges specielle teknologier og enheder, der gør det muligt at få fløde meget hurtigere.

I hjemmet tager det mindst et døgn for fløden at sætte sig, hvorefter den skal skummes forsigtigt af. Man kan også bruge en husholdningsseparator.

Typer af fløde

Der findes forskellige klassifikationer af flødetyper. Efter forarbejdningsmetode skelner man mellem råfløde, drikkefløde, konserveret fløde og flødeskum.

Rå

Råfløden gennemgår ingen forarbejdning, er et helt naturligt produkt. Den har den korteste holdbarhed, fordi den ikke kun bevarer alle vitaminer og mineraler, men også bakterier, hvis aktivitet får fløden til at syrne hurtigt.

Drikkefløde

Dette er kategorien for fløde, der har gennemgået varmebehandling. Her skelner man mellem pasteurisering og sterilisering. Ved pasteurisering opvarmes råvaren til ikke særlig høje temperaturer (højst 85 grader). Derved bevares de fleste næringsstoffer. Ved sterilisering opvarmes fløden i længere tid ved høj temperatur (100 grader). Sterilisering forlænger holdbarheden til op til 6 måneder, men med et delvist tab af næringsstoffer.

Konserverede

I dette tilfælde forarbejdes produktet ved inddampning, ofte med tilsætning af sukker, eller der fremstilles tør fløde.

Pisket fløde

Dette er et helt klar-til-brug produkt. Råvaren piskes med sukker til en tyk skum og pakkes under tryk i aluminiumsdåser. De kan tages med og bruges til at dekorere desserter, gennemvæde lagkagebunde eller tilsættes cocktails.

Der findes også en klassifikation efter flødens fedtindhold. Den anvendes i USA, men den bruges også som reference i andre lande.

1. Half-and-half fløde. Fremstilles af en blanding af mælk og fløde. Fedtindholdet er 10–18 %. Anvendes til tilberedning af forskellige mælkeretter, til tilsætning i morgenmadsprodukter, drikkevarer som f.eks. kaffe. Kan ikke piskes.
2. Let fløde. Fedtfattig fløde (15–20 %). Bruges heller ikke til piskning. Anvendes ved tilberedning af retter, desserter, tilsættes kaffe.
3. Dobbelt fløde. Fedtindholdet er 36–40 %. Piskes let og hurtigt, danner en stabil skum, mister ikke formen og falder ikke sammen. Det er denne, konditorer bruger.

Der skelnes også mellem endnu mindre fed fløde (30–36 %). Dette produkt piskes endnu lettere end det foregående, giver større volumen og skiller sig ikke så hurtigt som dobbelt fløde.

I butikkerne kan man altid finde drikkefløde med 10-15 % fedt, sjældnere ses produkt med 20 % fedt. Men piskefløde er lidt sværere at finde, men den findes også i handelen. Nogle kokke siger, at man kan erstatte den med fløde, der sælges af private på markedet. Det anbefales at fortynde den en smule med mælk før piskning, da dens fedtindhold normalt er højere end ønsket, hvilket kan føre til hurtig adskillelse og dannelse af smør.

Hvilken fløde er bedst til piskning?

Valget af fløde til piskning skal gøres grundigt og omhyggeligt. Først og fremmest skal man vide, at et produkt med et fedtindhold over 30 % er egnet til piskning. Man kan også opnå et resultat med fløde med lavere fedtindhold (f.eks. 25–28 %). Men sådan en fløde mister hurtigt formen og falder sammen. Man bør heller ikke arbejde med fløde med mere end 36 % fedt. Den er for tyk, svær at piske. Produktet skiller meget hurtigt, og man får smør og valle.

Det er også vigtigt at være opmærksom på holdbarhed og friskhed. Fløde, der kan holde sig i mere end 10 dage, er ikke det bedste valg. Det betyder, at råvaren har gennemgået en dybere forarbejdning, hvorved smag og næringsstoffer delvist er gået tabt. Ved den nødvendige fedtprocent opnås resultatet, men det giver ikke stor glæde ved indtagelse. Det er bedre at vælge produkter med kort holdbarhed – 5–10 dage.

Derudover anbefaler konditorer at bruge frisk fløde til piskning – kun da er chancen for at få en tyk og luftig skum høj. Ved køb bør man være opmærksom på produktionsdatoen og vælge en vare, der har stået på butikshylden i højst 3 dage.

Også opbevaringstemperaturen i butikken har betydning. Til piskning er fløde, der har været frosset, slet ikke egnet, og man bør undgå produkter, der opbevares på en almindelig hylde frem for en kølet.

Sådan pisker du fløde

Der er flere betingelser, der kan hjælpe dig med at opnå det ønskede resultat. Hvis du overholder og tager hensyn til dem, bliver pisket fløde blød og luftig.

Det vigtigste er at vælge et produkt med den rette fedtprocent. Hvis du skal have stive toppe, der holder formen, skal du bruge fløde med en fedtprocent på over 30%. Når du har brug for en blød creme, der skal trænge ind i lagkagebunde, er det bedre at bruge 20% fløde.

Den anden nødvendige betingelse er den rette temperatur for både produktet og redskaberne. Fløden og skålen, den skal piskes i, skal være kolde. Et varmt produkt vil kun smelte mere under bearbejdning og vil ikke blive tykt i lang tid, hvilket kan føre til adskillelse og dannelse af valle. Der vil også opstå problemer med overfrosset fløde. Fedtet begynder at klumpe og samle sig til smør. Det er en god idé at sætte produktet i køleskabet på forhånd, så det bliver godt afkølet. Skålen kan stilles i fryseren i 10–15 minutter. Hvis temperaturen i køkkenet er høj, og du er bange for, at fløden hurtigt bliver varm, kan du under arbejdet placere skålen i en større skål med is.

Succesen afhænger også af de redskaber, der bruges, og af pisketeknikken. Mange insisterer på, at fløden kun må piskes i hånden med et piskeris. Det gør det muligt at holde den nødvendige hastighed og følge med i, hvordan produktet tykner. Ikke desto mindre kan man også bruge en elpisker. I så fald bør man starte på lav hastighed og gradvist øge hastigheden. Man bør ikke sætte den på maksimum. Så kan man nemlig overse det øjeblik, hvor valle begynder at udskilles. Når man pisker, skal man ikke føre piskeriset rundt i hele skålen. Fløden skal cirkulere rundt i beholderen af sig selv. Under ingen omstændigheder må man bruge en blender. Apparatet er trods alt beregnet til at hakke, så det vil helt sikkert få fløden til at skille. Af alle køkkenredskaber anses en køkkenmaskine med et særligt piskeris-tilbehør for at være den optimale løsning. Den gør det muligt at holde en jævn hastighed, og man kan altid vurdere, hvor klar produktet er.

Ekstra tilføjelser som sukker, gelatine og stabilisatorer tilsættes undervejs, når fløden er begyndt at tage form. Hvis man tilsætter dem fra begyndelsen, kan fløden måske slet ikke begynde at tykne. De skal også tilsættes gradvist; hvis man kommer det hele i på én gang, kan den luftige masse falde sammen. Produktet vil blive ødelagt.

Fløde 33%

Af fløde med 33 % fedt laver man oftest en creme i form af et stabilt, luftigt skum. Den bruges til pynt på desserter, som fyld mellem lag i svampekager og kommes i varm chokolade eller kaffe; den fungerer også som base for andre cremer. Ud over fløde indeholder den flormelis og vanilje. Nogle gange aromatiseres den med kaffe eller citrusfrugtskal. Creme skal være luftig og let; det tykke skum skal holde formen og ikke falde sammen. Det kan man opnå, hvis man følger opskriften præcist.

Det hele starter med at vælge et kvalitetsprodukt. Fløden skal være frisk og økologisk uden tilsatte forbedringsmidler, stabilisatorer og fortykningsmidler.

Produktet skal afkøles godt inden piskning, men det må ikke fryses. Alt køkkengrej og alle redskaber skal også være kolde. Hvis man bruger en elpisker eller køkkenmaskine, skal man lægge piskerisene i fryseren 10 minutter før, man begynder. Hvis rummet er meget varmt, er det bedst at sætte skålen med fløden i en større beholder, hvor man først har kommet is i.

Når man pisker, er det vigtigt at holde øje med tiden og produktets konsistens. Pisker man fløden bare lidt for længe, begynder den straks at blive til sødt smør. Så må man starte hele arbejdet forfra. Når man pisker med elpisker, bør man ikke sætte hastigheden på maksimum. Man skal starte på lav hastighed og gradvist øge den, men ikke bruge den højeste. Middelhastighed gør det muligt for fløden at optage mere luft og gøre den mere voluminøs. Man skal med jævne mellemrum kontrollere blandingens tykkelse. Så snart cremen danner faste, stabile toppe, der ikke glider ud eller flyder ud, er det tid at stoppe piskningen. Cremen er klar.

Fløden skal først piskes uden tilsætning af sukker og andre ingredienser. I det første minut dannes der bobler på overfladen, hvorefter massen begynder at tykne. Nu kan man tilsætte flormelis i små portioner, så cremen ikke falder sammen. Det er bedre at bruge flormelis frem for sukker. Fed fløde piskes meget hurtigt, så sukkeret når ikke at opløse sig, og kornene knaser mellem tænderne, når man spiser det, hvilket er ubehageligt. Sammen med flormelisen tilsættes smagsstoffer (vanilje, kakao, citrusfrugtskal). Mængden af sukker bestemmes efter smag.

I gennemsnit tager piskningen 2-5 minutter. Det afhænger helt af produktet, forholdene, piskerens hastighed og andre faktorer.

Konsistensen afhænger af, hvad fløden skal bruges til. Hvis den skal gennembløde lagene, er det bedst at stoppe, når toppene stadig er bløde, men ikke længere flyder ud. Så bliver lagene saftigere. Skal man lave dekorationer, der holder formen, skal man piske til stive toppe. Man skal holde godt øje, så der ikke begynder at udskilles væske.

Hvis man skal piske en stor mængde, er det bedst at dele den op i flere portioner.

Fløde 20%

Det er umuligt at piske fløde med 20% fedt og få en tyk, luftig creme uden at bruge særlige tricks. Produktet kan tykne en smule, men det holder ikke formen og fortsætter med at flyde ud. Hvis man har brug for en tyk sauce eller en gennemblødning til lag, kan det sagtens være tilstrækkeligt.

Det sker ofte, at man ikke kan købe fed fløde i det nærmeste supermarked, og at kun drikkefløde med 20% fedt er tilgængelig. I så fald kan man bruge et par tips, der hjælper med at opnå et fast, luftigt skum, som kan bruges til at dekorere bagværk.

En af metoderne er at bruge et stærkt afkølet produkt og afkølet udstyr. Fløden skal sættes i køleskabet 2 timer før, den skal bruges til cremen. Sæt også piskeris eller mixerdele og skålen, hvor produktet skal piskes, i køleskabet. Sørg desuden for at have is klar på forhånd. Man kan købe den i butikken eller lave den selv i en isform.

Når alt er kølet godt nok ned, tages en stor skål, der lægges is i bunden, ovenpå stilles den skål, hvor fløden skal piskes, fløden hældes i, og man tager et piskeris eller en mixer og begynder processen. Først piskes produktet uden tilsætning af sukker og andre ingredienser. Det er værd at nævne, at fedtindholdet påvirker pisketiden. Derfor tager det længere tid med fløde med lavere fedtindhold. Så snart den begynder at tykne, kan man gradvist tilsætte flere ingredienser. Man bør under alle omstændigheder følge processen nøje for ikke at misse det øjeblik, hvor man skal stoppe. Så snart man har opnået den ønskede konsistens, sættes den færdige creme tilbage i køleskabet, indtil den endeligt stivner.

Det skal bemærkes, at denne metode ikke altid giver et hundrede procent resultat. Der er for mange faktorer og forhold, der kan påvirke processen og føre til fiasko.

Andre metoder anbefaler at øge flødens fedtindhold derhjemme. Dette kan gøres på en af to måder: Fjern overskydende fugt ved at reducere produktets volumen, eller øg fedtindholdet.

Fjernelse af overskydende fugt skal ske gradvist med nøje overholdelse af anbefalingerne. Send fløden i fryseren i 20 minutter. Placer også redskaber og skåle i fryseren i samme tid. Hvis det er varmt i rummet, bør du også forsyne dig med is for at opretholde en konstant temperatur under arbejdet ved at placere det i en større beholder.

Når fløden er tilstrækkeligt afkølet, læg den i en kold skål og begynd at piske med et piskeris. Hvis du bruger en mixer, brug medium hastighed. Når fløden tykner, send den tilbage i fryseren i 20 minutter. Hold øje med afkølingsprocessen. Tiden afhænger af fryserens styrke, mængde og produktets kvalitet. Efter den angivne tid skal du tage skålen med fløden ud og skubbe den lidt tykkere masse væk fra skålens sider. I bunden dannes valle. Hold massen tilbage og hæld vallen fra. Det resterende produkt kan nu piskes til stive toppe.

Den anden metode til at øge fedtindholdet sker ved tilsætning af smør. Det anbefales at bruge landsmør med et fedtindhold på mindst 80%. Hæld fløden i en gryde. Riv smørret på et fint rivejern. Foren de to produkter og begynd at opvarme gryden ved svag varme. Varm fløden, indtil smørret begynder at smelte aktivt. Tag gryden af varmen, og lad ikke fløden koge. Når smørret er helt smeltet, hæld det i en skål. Her skal du bruge en blender med flade knive. Bland blandingen med blenderen på medium hastighed i 2-3 minutter. Hæld den tykke væske i en afkølet kop, dæk med flere lag osteklud for at undgå kondens. Læg låg på koppen og stil den i køleskabet i 8 timer. Nu kan du piske den på den sædvanlige måde.

Flødepulver

I tilfælde af at almindelig fed fløde ikke er tilgængelig, kan du bruge en opskrift på chantilly-fløde lavet af tør fløde. Den resulterende flødeskum adskiller sig næsten ikke fra den, der er lavet med fed fløde. Denne opskrift kan du have i baghånden, hvis gæster pludselig står på dørtærsklen, og du hurtigt skal lave en lækker dessert. Til det skal du bare have en pakke tør fløde, som har lang holdbarhed, og mælk.

Princippet er at rekonstituere fløden med mælk og derefter piske massen på samme måde som med den sædvanlige flydende, fede fløde.

Mælken skal først afkøles i køleskabet. Derefter opløses den tørre fløde i den afkølede mælk. Mængden af fløde svarer til 1/4 af mængden af mælk (f.eks. til 250 ml mælk – 60 g tør fløde). Tilsæt derefter flormelis efter smag. Pisk massen med en mixer, indtil der dannes stabile toppe. Brug medium hastighed.

For at opnå det præcis rigtige resultat, bør du bruge piskefløde.

Til creme

For at få en creme, der kan bruges til at pynte desserter eller serveres med frugt eller bær, skal du vælge et produkt af bedste kvalitet, frisk og med et fedtindhold på mindst 30%. Udover sukker kan du tilsætte forskellige tilsætningsstoffer til cremen, som giver ekstra farve og smag. Men du bør ikke overdrive det. For mange tilsætningsstoffer kan påvirke resultatet. Alt med måde.

Fløden, piskeskålen, piskeriset eller mixertilbehøret skal afkøles godt i køleskabet på forhånd. Hvis tiden er knap, kan du sætte dem i fryseren, men pas på, at fløden ikke fryser. Hvis den krystalliserer, kan den ikke bruges til at lave creme.

Når du pisker, bør du ikke bruge for høj hastighed på mixeren. Pisk først cremen uden sukker, fløden skal tykne lidt. Tilsæt derefter sukker og smagsstoffer. Konditorer anbefaler at bruge flormelis og tilsætte det lidt ad gangen. Sukker er for groft og tungt. Det har brug for tid til at opløses. Ellers kan du enten piske fløden for meget, så den begynder at blive til smør, eller sukkerkrystallerne når ikke at smelte og vil knirke ubehageligt mod tænderne.

Den færdige creme er ikke beregnet til lang tids opbevaring. Den bør bruges med det samme.

Til kage

Når du pisker fløde til kage, skal du overveje, hvordan cremen skal bruges. Hvis den skal bruges til at gennemvæde og fugte lagene, behøver du ikke piske den til stive toppe. Sådan en creme holder formen mellem lagene, men bunden forbliver tør. Det er bedre, hvis den er blød og gennemvæder hvert lag. Hvis cremen skal bruges til at dekorere desserten, så bør du piske den til stive toppe. Cremen skal holde formen og ikke flyde ud, for ikke at ødelægge udseendet.

Fremgangsmåden for begge varianter er stort set den samme. Produktet skal først afkøles, derefter piskes i et minut, indtil det begynder at tykne. Tilsæt derefter sukker og eventuelle smagsstoffer i skålen. For at få creme til gennemvædning er det nok at fortsætte med at piske i 2 minutter. Til dekorative elementer piskes lidt længere, men pas på ikke at overpiske, så du får smør og valle.

Med flormelis

Flormelis har fordele i forhold til sukker. Dets partikler er meget finere, lettere og opløses hurtigt. Disse parametre er vigtige, når man arbejder med fløde. Fløde med højt fedtindhold piskes i løbet af få minutter, og sukkerkrystallerne når nogle gange ikke at smelte helt. Det ødelægger flødens konsistens. Det er ubehageligt at spise, da det mister sin lethed, finhed og luftighed. Sukker er også ret tungt, og tilsætning af det til let pisket fløde kan få skummet til at falde. Herefter bliver fløden flydende igen og tykner ikke mere. Derfor er det at foretrække at bruge flormelis, når man pisker fløde.

Derudover er det let at lave flormelis selv derhjemme. Alt du behøver, er en kaffekværn. Hæld sukker i apparatet. Efter et par sekunder er flormelis klar. Inden formaling kan du tilsætte vanillin, krydderier, citronskal. Så bliver flormelis allerede aromatiseret.

Mængden af flormelis beregnes individuelt. Her bør du stole på din egen smag og præferencer. Men husk, at for meget flormelis ikke kun ødelægger smagen af fløden, men også kan påvirke konsistensen under piskning.

Med kondenseret mælk

Pisket fløde med kondenseret mælk har en særlig karamelsmag. Denne fløde kan bruges både som fyld mellem lag i en kage og til pynt på kaffe eller varm kakao. Når du laver den, skal du huske, at kondenseret mælk har en tyktflydende konsistens, som påvirker piskeprocessen. Derfor bruges kun fløde med højt fedtindhold til denne fløde. Andre fløde vil bare ikke tykne og forblive flydende. Det bedste valg i dette tilfælde er hjemmelavet fløde, som kan tykne af sig selv i løbet af et døgn.

Selve processen er ret simpel. Fløde og kondenseret mælk skal afkøles godt på forhånd, men ikke fryses. Du skal også bruge en afkølet skål og redskaber. Hvis du arbejder i et varmt rum, er det bedst at sætte skålen med fløde i en større beholder med is. Bland alle ingredienser med det samme. Du kan også tilsætte lidt flormelis. Brug dobbelt så meget fløde som mælk.

Pisk fløden med en elpisker på medium hastighed. Først kommer der bobler på overfladen. Efter cirka 10 minutter begynder fløden at tykne. Pisk til den ønskede konsistens, og så er den klar til brug.

Til is

Den klassiske opskrift på is indeholder fløde. For at piske fløde korrekt til denne delikatesse skal du følge nogle få enkle regler. Først og fremmest afhænger succesen af kvaliteten af produktet. Fløden skal være frisk, uden ubehagelig lugt eller smag. Til is bruges kun fløde med højt fedtindhold. Isen skal have en let og blød konsistens, være fin og cremet, uden iskrystaller. Dette kan kun opnås ved at bruge fløde med højt fedtindhold. For ikke at ødelægge konsistensen anbefales det også at bruge flormelis i stedet for sukker.

Først afkøles fløden godt, og sammen med den skal skålen til piskning, piskeriset eller mikserens tilbehør stå i køleskabet i cirka 2 timer. For at produktet ikke bliver for varmt under arbejdet, anbefales det at sætte skålen med fløde i en anden beholder fyldt med is. Man kan også bruge en gammel opskrift, som man brugte i oldtiden. Drys salt på isen, så falder temperaturen yderligere et par grader.

Pisk fløden med et piskeris eller en røremaskine på medium hastighed. Maksimal hastighed gør det svært at fange det øjeblik, hvor valle kan skille sig ud. Det må ikke ske. Så snart produktet begynder at tykne, tilsæt flormelis. Når der dannes bløde toppe, skal piskeintensiteten reduceres. Denne konsistens er tilstrækkelig. Nu kan du begynde at lave is.

Til kaffe

Det anbefales at bruge fed fløde, som kan piskes til stive toppe. Produktet skal afkøles godt på forhånd og piskes med en røremaskine til det er tykt. Du kan tilsætte flormelis, kanel, kakao. Tilbered kaffen, hæld den i et glas, og læg en kugle af den piskede fløde ovenpå.

Man kan også piske fløde til cappuccino. I dette tilfælde bruges også fed fløde. Men den piskes ikke kold, men varm. Opvarm den let i en gryde på komfuret, men lad den under ingen omstændigheder koge, og pisk den med en røremaskine. Resultatet skal være en tyk væske. Paratheden kontrolleres let. Først dannes der skum på overfladen, og så snart skummet falder, skal du stoppe piskningen. Fløden er klar, og du kan tilsætte den til sort kaffe.

Sådan fortykker du fløde til piskning

Det lykkes ikke altid at opnå det ønskede resultat. Der kan være mange årsager til, at fløden ikke piskes til et tykt skum – dårlig råvare, væske der ikke opfylder de nødvendige parametre og meget mere. I så fald kan du bruge tilsætningsstoffer, der tykner produktet og giver fløden den ønskede konsistens.

Den nemmeste måde er at købe et specielt fortykningsmiddel i butikken. Men det er ikke altid at finde på hylderne. I så fald kan du bruge gamle afprøvede metoder.

Standardfortykkere indeholder stivelse og flormelis. Derfor kan du lave sådan et middel derhjemme. Blandingen skal laves med 1 del kartoffelstivelse til 2 dele flormelis. Tilsæt blandingen til fløden (1 tsk fortykningsmiddel pr. 100 g fløde), rør indtil det er helt opløst, og pisk det hele med en røremaskine ved lav hastighed. Lad det trække, og pisk den tykkere masse.

Den anden metode til at tykne fløde er at bruge citronsaft. Her skal proportionerne overholdes for at fløden ikke får en sur smag. 1 tsk saft er nok til 1 liter fløde. Fløden skal først afkøles, derefter tilsættes saften. Pisk med en røremaskine til den ønskede konsistens.

Gelatine kan også bruges til at tykne fløde. 1 tsk. er nok til cirka 500–600 g fløde. Hæld lidt af fløden fra, og tilsæt gelatine. Lad det svulme op. Resten af fløden stilles på køl. Når gelatine er tilstrækkeligt opsvulmet, varmes blandingen op, men den må ikke koge, indtil gelatine er helt opløst. Lad blandingen køle godt af, før den tilsættes den resterende fløde. Pisk først den kolde fløde ved lav hastighed med en elpisker, tilsæt derefter fløde-gelatineblandingen, og øg hastigheden til maksimum. Pisk, indtil cremen er tyk.

Hvad er fløde godt for?

Selvom fløde er en ret fedtholdig fødevare, har den en positiv indvirkning på kroppens sundhed. Det er kendt, at D-vitamin hjælper med optagelsen af calcium og fluor, som spiller en vigtig rolle for knogle- og ledsundhed. Dette vitamin findes kun i animalsk fedt, som er rigeligt til stede i fløde. Derfor optages calcium og fluor bedre ved indtagelse af fløde end ved mælk. Produktet indeholder også lecithin, som hjælper med at bekæmpe kolesterolaftlejringer i blodkarrene. Indtagelse af denne delikatesse har en gavnlig effekt på humør og psykisk tilstand.

Men der er også kontraindikationer. På grund af fedtindholdet anbefales fløde ikke i store mængder til personer, der lider af fedme eller bugspytkirtelsygdomme.