Sådan sparer du på mad: nyttige tips

Mad er en stor udgiftspost i enhver families budget. Ofte er det nødvendigt at skære ned på madudgifterne for at købe noget værdifuldt, for eksempel store husholdningsapparater, eller spare op til en lejlighed. Desuden bruger selv de mest velhavende mennesker gennemprøvede råd, der hjælper dem med at spare på maden.

Kan man gøre dette?

Det er ingen hemmelighed, at grundlaget for sundhed er mad. Dette er især vigtigt for børn.

Når du skal lære hemmelighederne bag at spare, bør du vide, hvad du ikke må forsømme:

1. Maden skal være varieret.
2. Morgenmad, frokost og aftensmad skal tilsammen være en kilde til den daglige dosis vitaminer og mineraler for hvert familiemedlem.
3. Ekstra fedt i maden er ikke absolut nødvendigt for kroppen, men en minimal mængde bør være til stede.
4. De fleste ingredienser i retter kan erstattes med billigere alternativer med minimal smagskompromis.

Grundlæggende regler for indkøbsturen

Disse regler bør ikke overses, da streng overholdelse af dem vil beskytte mod spontane udgifter:

1. Under ingen omstændigheder bør du tage på indkøb på tom mave. Du skal helt sikkert have en snack, eller endnu bedre, et solidt måltid. Simpel statistik viser, at sultne, selv en smule, mennesker bruger 30% mere på dagligvarer end mætte mennesker med samme behov.
2. Før indkøbsturen bør du arbejde på at lave en indkøbsliste. Ideelt set bør listen indeholde den omtrentlige vægt af hvert produkt samt en pris, der ikke må overskrides. På den måde kan du cirka beregne, hvor meget der vil blive brugt på mad. Og nogle øvede købere holder sig kun til det beløb, der fremkommer ved beregningen, og lykkes endda med at bruge lidt mindre.
3. En forud udarbejdet ugemenu hjælper med at sammensætte indkøbslisten. Når du ved, hvad du skal lave, dannes listen naturligt uden overflødige ting.
4. Rabatkort er også beregnet til at spare familiens budget.

Adfærd under køb

Der er nogle tricks, som erfarne husmødre kender. Denne information gør det muligt at købe mad i supermarkeder økonomisk.

Så det er værd at være opmærksom på følgende punkter:

1. De billigste varer findes som regel på de nederste hylder. Det betyder ikke, at de er dårligere i smag eller kvalitet end dyrere produkter. Dem bør man overveje.
2. Når man køber tørvarer, skal man undersøge emballagen. Prisen svarer ofte ikke til vægten. En hyppig fidus fra producenterne er en vægt på 800 eller 940 g i stedet for 1 kg, mens prisen er den samme.
3. Det kan betale sig at købe varer i løs vægt. Det gælder både gryn, mel, sukker, bælgfrugter og grøntsager. Ofte betyder en almindelig papæske til flere enheder, at der står et højere tal på prisskiltet.
4. Færdigpakkede pølsevarer og oste er som regel dyrere. Når man køber dem, betaler man også for emballagen. Selv den tyndeste bakke til skiver har sin egen pris.
5. Engrosindkøb af mad kan betale sig. Hvis familien bager meget, kan det være en god idé at købe mel og sukker i sække. Det er billigere end at købe det i løs vægt i enkelte kilogram. Man bør analysere sin kost for at finde de varer, man foretrækker. Det kan betale sig at købe ind hos engrosforhandlere. Derudover tilbyder mange store hypermarkeder gode rabatter, når man køber store mængder af én vare.
6. Mange har set varer på hylderne med røde eller gule prisskilte, som viser, at holdbarheden snart udløber. Sådanne varer kan man også købe, men de bør spises først. Undtagelsen er syrnede mælkeprodukter – den slags varer tåler ikke eksperimenter med holdbarheden, da det kan føre til tarmforstyrrelser.
7. Frugt og grøntsager er bedst at købe i sæsonen. Alt efter hvor meget plads der er i familiens fryser, kan man fryse de billigste varer ned lige nu og tilberede dem uden for sæsonen.
8. Nogle varer kan man købe billigt på bondemarkeder. Men det kan kun betale sig, hvis sælgerne er små landmænd, der dyrker små mængder grøntsager og frugt.
9. I stedet for at købe en plastikpose hver gang man går i butikken, kan man tage en medbragt indkøbstaske med. Besparelsen per gang er ikke særlig tydelig. Men hvis man regner ud, hvor meget man f.eks. sparer på poser over et halvt år, bliver det en pæn sum.
10. Børn er de mest vedholdende og krævende kunder. Hvis det er muligt, er det bedst at foretage de store indkøb uden deres deltagelse.
11. For at fordele madbudgettet klart kan man følge reglen: ét stort indkøb om ugen. På den måde køber man en af ugens valgte dage mad til hele familiens behov i løbet af ugen. De øvrige dage kan man foretage små indkøb, som man kan afsætte et strengt bestemt beløb til.
12. Når man handler, bør man ikke købe flere varer end nødvendigt. Det kan kun betale sig at købe ind i større mængder, hvis varen er en favorit på middagsbordet.

Spar på køkkenet

Det er en ret almindelig situation, at mad bliver dårligt i køleskabet, før den når at komme på bordet. Penge brugt på varer af tvivlsom nødvendighed, som bare opbevares til udløbsdatoen, ender i skraldespanden. For at undgå sådan spild, bør man kun købe det nødvendige, hvilket man bør overveje før indkøb.

Derudover kan man lave mad på en økonomisk måde. Som regel fører denne tilgang til større variation i retterne, så en begrænsning af madbudgettet påvirker ikke familiens mæthed.

Her er nogle anbefalinger, som kan bruges til at spare på maden:

1. Butiksbagværk bør erstattes med hjemmelavet. Man kan også eksperimentere med ingredienserne og bruge boghvedemel eller rugmel i stedet for hvedemel. Sådanne lækkerier bliver ikke kun billigere end i bageriet eller supermarkedet, men også sundere.
2. Moderne desserter med naturlige ingredienser kan også nemt laves selv. De mest populære i dag er naturlige marmelader og slik lavet af frugtpuré med tilsætning af forskellige nødder og tørret frugt. Og hjemmelavet karamel har altid været værdsat af konditorer. Mange desserter kan laves af hjemmelavet syltetøj.
3. Man bør undgå halvfabrikata. Det gælder købte varer. Hjemmelavede vareniki og pelmeni vil være billigere. Og man vil være sikker på at give sin familie kvalitetsprodukter. Forberedelse af halvfabrikata kan blive en familietradition, hvis man inddrager børn og ægtefælle.
4. Man bør ikke undlade kødprodukter for at spare penge. Der er en fordelagtig mulighed – at variere kosten med indmad. Der findes mange opskrifter på, hvordan man tilbereder den mest møre lever, og suppe af kyllingehjerter er i nogle lande en restaurantsret.
5. Urter er en uundværlig hjælp til at skabe aromatiske, varierede retter. Det giver mening at forberede krydderier selv ved at købe dem friske i sæsonen, når prisen er lav. Persille, basilikum, oregano og en række andre kan tørres til vinteren eller hakkes med en kniv og fryses i portionsbriketter.
6. Kød fra forskellige dele af slagtekroppen varierer i pris. Samtidig er en billigere del ikke meget forskellig i næringsværdi fra en dyr. Det kan man også tage med i betragtning.
7. Forskellige syltede varer er en slags hjælp i køkkenet. Det er ikke uden grund, at mange generationer har brugt denne erfaring i husholdningen. Forskellige syltetøjer, pickles, salat- og suppeforberedelser gør det muligt at reducere madbudgettet i vinterhalvåret.
8. En tydeligt planlagt ugemenue beskytter mod impulskøb og gør det muligt at kombinere kendte produkter på en interessant måde.
9. Forskellige grøder kan udgøre en fremragende base for menuen og også variere de sædvanlige tilbehør. Så man kan skifte mellem hvedegryn, boghvede, ris og også lave en blød majsgrød. Sortimentet er enormt.
10. Man kan gribe madlavningen an på en samlet måde for at spare. For eksempel kan man bruge bouillonen, der er tilbage efter kogning af kyllingelår, til at lave en fremragende suppe, og det kogte kød kan bruges til at lave pilaf.
11. At sortere madvarer i køleskabet hjælper mange med at drive husholdningen fornuftigt. Derudover kan man indføre mærkning af letfordærvelige retter. Dermed undgår man, at maden bliver ødelagt.
12. For at forkæle familien med en original og velsmagende ret er det ikke nødvendigt at købe dyre råvarer. Der findes mange opskrifter, hvor man kan tilberede raffinererede budgetretter af ingredienser, som enhver familie har råd til.

Budgetvenlige opskrifter

Velsmagende betyder ikke dyrt. Og økonomisk betyder ikke skrabet. Mange husmødre, der har besluttet at skære ned på madbudgettet, oplever, at deres kost er blevet mere varieret og samtidig sundere.

Økonomisk pilaf

Til tilberedning af denne ret skal du bruge følgende ingredienser (til 6 portioner):

• ris (et fuldt glas eller 230 g);
• kyllingelår (500–600 g);
• gulerødder (2 stk.);
• løg (1 stk.);
• hvidløg (1 stk.);
• salt (1 tsk.), krydderier efter smag;
• vegetabilsk olie (2 spsk.).

Til tilberedning af denne ret er en kazan ideel, men du kan også bruge en dyb pande eller en gryde med tyk bund. Først skal du hakke grøntsagerne og stege dem, til de er gyldne. Skær kyllingelårene i store stykker, og læg dem sammen med løg og gulerødder. Tilsæt derefter krydderier og salt, og steg kyllingen. Kom hvidløget i både, når kyllingelårene næsten er færdige. Hæld derefter risen i beholderen, og tilsæt vand, så væsken står ca. 2 fingre over risen. Lad det simre ved svag varme, og rør om efter behov. Hvis pilaffen tilberedes i en kazan, behøver du ikke at røre i den.

Kålpai med fisk

Til tilberedningen skal du bruge:

• kål (0,5 kg);
• mel (1 glas);
• natron og salt (0,5 tsk. af hver);
• vegetabilsk olie (1,5 spsk.);
• kefir (2 glas);
• æg (2 stk.)
• fiskekonserves (1 dåse).

Denne tærte, hvor dejen hældes over fyldet, kræver en ovn forvarmet til 180 °C.

1. Skær kålen så fint som muligt, og steg den derefter i olie. Lad en lille smule olie være tilbage til at smøre bageformen.
2. Kom fisken fra dåsen ned i den stuvne kål – denne masse skal bruges som fyld. Lav dejen separat ved at blande natron og mel med kefir og æg, der er pisket med salt. Den ideelle dej skal være let tyktflydende, næsten flydende.
3. Hæld en del af dejen på en bageplade, og kom fyldet på. Dæk kål- og fiskefyldet med resten af dejen, og sæt det i ovnen i 40 minutter.

Den angivne mængde ingredienser giver 4 portioner.

Pasta med frikadeller

Til tilberedning af 1 portion af retten skal du bruge:

• pasta (60 g);
• kyllingefilet (130 g);
• konserverede tomater (mosede eller som sauce – 2 spsk.);
• løg (1/4);
• salt (efter smag);
• vand (0,5 glas);
• vegetabilsk olie (1 spsk.).

Fremgangsmåde:

1. Mal kyllingefilet til fars, tilsæt derefter salt, krydderier og finthakket løg. Form små frikadeller af farsen, og steg dem på panden, til de er gennemstegte.
2. Hæld moste tomater og vand over kødbollerne, der har fået en gylden skorpe efter stegning, og lad dem simre under låg i ca. 10 minutter.
3. Kog imens pasta i saltet vand i den ønskede form.
4. Ved servering lægges frikadellerne oven på pastaen. Og husk at hælde skyen over pastaen.

Tip! Hvis du køber brystflæsk med ben til frikadellerne, bliver det billigere. Og hvis du bruger pasta i form af rør, plader eller store nudler, vil retten se ægte italiensk ud.

Ovnbagte kartofler med kylling

Til 1 portion skal du bruge følgende ingredienser:

• kartofler (2 stk);
• kyllingelår (2 stk);
• salt (0,5 tsk);
• hvidløg (1 fed);
• olie (1 spsk);
• stegepose.

Retten er ret simpel at tilberede, men kræver en ovn, der skal forvarmes til 200°C. Krydderierne skal blandes med olien, og denne blanding gnides på kyllingelårene. Læg dem derefter i stegeposen sammen med de skårne kartofler. Tilberedningstiden er ca. 40 minutter.

Gryde med svampe og boghvede

Til 1 lergryde skal du bruge følgende ingredienser:

• boghvede (80 g);
• champignoner (100 g);
• løg (0,5 stk);
• salt (0,5 tsk);
• vegetabilsk olie (1 spsk.).

Start med at skære svampene i skiver og steg dem. Når de har fået en gylden skorpe, kan de saltes, og derefter tilsættes løget.

Skyl boghveden i vand, læg den i lergryden, og tilsæt de stegte svampe. Før gryden sættes i ovnen, som er forvarmet til 180°C, hældes kogende vand over, så det står 1 cm over boghveden, og det hele røres rundt.

Retten er færdig efter 45–50 minutter.

Tip! Indholdet i gryden (uden vand) bør ikke fylde mere end 50% af dens volumen.

Alaskasej med grøntsager

Til denne ret, der fungerer som en fuldendt fiskeret med tilbehør, skal du bruge følgende ingredienser:

• sej – hel fisk (200 g);
• kartofler og gulerødder (1 af hver);
• løg (0,5 stk);
• vegetabilsk olie (1 spsk.).

Skær fisken i store stykker. Hak løg og gulerødder fint. Steg sejen på panden sammen med grøntsagerne. Kog kartoflerne separat, skær dem i terninger, og server dem som tilbehør.

Duftende kartoffelgratin

Ingredienser:

• kartofler (700 g);
• æg (2 stk.);
• creme fraiche (200 g);
• hvidløg (3 fed);
• salt (1 tsk.);
• vegetabilsk olie (1 spsk.).

Skær de forkogte kartofler (med skal) i skiver. Læg dem i et smurt ovnfast fad.

Til fyldet hakkes hvidløget og blandes med de resterende ingredienser. Hæld blandingen over kartoflerne, og sæt fadet i en forvarmet ovn (180–200°C). Retten bages i ca. 20 minutter.

Opskriften er til 6 portioner.

Kålfrikadeller

Til 8 portioner skal du bruge følgende ingredienser:

• hvide ris (200 g);
• kyllingefilet (700 g);
• hvidkål (600 g);
• tomatpuré (2 spsk);
• vegetabilsk olie (1 spsk);
• salt (1 tsk.);
• krydderier (efter smag).

Fra kyllingekød laves fars, salt og peber det. Tilsæt derefter forkogt og afkølet ris. Rør rundt. Form kødboller af massen.

Hak kålen fint og læg en del på bunden af en smurt kedel eller tykbundet gryde. Læg derefter frikadeller og kål i lag skiftevis. Hæld tomatpuré fortyndet i et glas kogt vand over hele indholdet. Lad det simre i ca. en time under låg.

Kartoffelpandekager med lever

Til to personer skal du bruge følgende ingredienser:

• kartofler (2 stk);
• kyllingelever (300 g)
• æg (1 stk.);
• mel (20 g)
• fløde (80 g)
• vegetabilsk olie (2 spsk.)
• løg (1/4);
• salt (1 tsk.)

Første del af tilberedningen er at braisere leveren. Skær den i terninger, steg den på panden, hæld derefter fløde over, læg låg på, og kog ved svag varme.

I mellemtiden rives kartoffelknoldene, pres overskydende vand fra, tilsæt hakket løg, æg og tørre ingredienser, og ælt dejen. Steg kartoffelpandekagerne i olie. Server med den braiserede lever i fløde drysset ovenpå.

Opskriften er til 6 portioner.

Tip! Til denne ret kan du også bruge okselever. Den er hårdere end kyllingelever, men hvis du udbløder den i mælk eller fløde inden stegning (fløden kan bruges til braisering), bliver retten mør og saftig.

Fiskepinde med tilbehør af grønne ærter

Til én portion skal du bruge følgende ingredienser:

• alaskasej (1 stk. filet)
• havregryn (30 g)
• æg (1 stk.);
• frosne grønne ærter (150 g)
• krydderier og salt (efter smag)
• smør (5 g)

Skær den optøede fiskefilet i stykker af ønsket form. Den mest populære variant er tykke strimler. Paneringen består af en tør del – knuste havregryn fra blenderen – og en våd del – æg pisket med salt.

Læg fiskefiletstrimlerne, som først er dyppet i pisket æg og derefter vendt i havregryn, på en varm pande smurt med olie. Steg på begge sider, vend forsigtigt, når de har fået en gylden skorpe.

Tø de grønne ærter, der bruges som tilbehør, op, og steg dem derefter på panden. Olie kan tilsættes efter smag.

Tip! Hvis du steger de grønne ærter i smør, bliver smagen mere intens, og retten får en aromatisk duft.

Endnu nogle tips til at spare

Vores madliv begrænser sig ikke til ét køkken, så man bør også tænke på en fornuftig fordeling af pengene til mad udenfor hjemmet. Følgende råd kan hjælpe:

1. Man kan medbringe sin egen frokost på arbejde. Tilberedt hjemme på forhånd sparer det ikke kun unødvendige udgifter, men giver også et fuldt nærende måltid i frokostpausen.
2. Kaffeautomater er store budget-slugere. Tag en separat beholder med kaffe samt et par portioner sukker og te med på arbejde. Så kan du nyde en kop aromatisk drik uden at forlade din arbejdsplads.
3. Når du tager på en lang gåtur eller i fitnesscentret, bør du også sørge for en snack på forhånd. Du kan tage gulerodsstave, et æble eller endda frikadeller med dig. Du kan holde en lille frokostpause i den nærmeste park. Der er en chance for samtidig at få en æstetisk nydelse af måltidet. Derudover vil sådan en planlagt snack uden for huset hjælpe dig med at modstå fristelsen til at stikke ind i den nærmeste bageri eller et sted, der tilbereder hurtigmad af tvivlsom kvalitet.

Besparelser på madvarer behøver ikke nødvendigvis at indebære strenge begrænsninger. Det sker ofte, at nedskæring af madbudgettet i familien er begyndelsen på en vej til sundere og mere fornuftig kost. Men man bør ikke følge begrænsningerne strengt, da faste rammer ofte har en negativ effekt på spiseadfærden. Nogle gange kan du forkæle dig selv med din yndlingsgodbid eller gå på en interessant restaurant.