Tyttebærsyltetøj: 3 opskrifter

I koldt vejr har man lyst til at forkæle sig selv med noget lækkert. Især på denne årstid, ud over smagen, er produktets nyttige egenskaber nødvendige. Det styrker immunforsvaret og hjælper med at modstå virus og bakterier. Vinterforberedelser kommer til undsætning, blandt hvilke der helt sikkert skal være en krukke tyttebærsyltetøj.

Sammensætning og kalorieindhold

Sammensætningen af tyttebærsyltetøj er meget enkel – det er bærrene selv og sukker. Vand tilsættes sjældent til sådan syltetøj, da bærret selv kan frigive nok væske under kogningen. Efter ønske tilsætter mange forskellige krydderier – revet skal af appelsin eller citron, kanel eller nelliker. Meget smagfuldt, med en forfriskende smag, bliver syltetøjet med tilsætning af mynte.

Kalorieindholdet i syltetøjet afhænger ikke kun af hovedingrediensen, men også af mængden af tilsat sukker. Med det tilsatte sukker vil dessertens energiværdi være 230 kcal pr. 100 g. Jo mindre sukker der tilsættes til tyttebærsyltetøjet, jo lavere bliver kalorieindholdet, da tyttebær i sig selv er en lavkaloriebær, med kun 27 kcal pr. 100 g. For ikke at ende med en godbid med højt kalorieindhold, kan du erstatte sukkeret med honning eller en hvilken som helst sød frugt – dadler eller kirsebær. Smagen vil være meget interessant, og de sunde egenskaber vil være flere end med almindeligt sukker.

Den helbredende effekt af tyttebærsyltetøj forklares ved dens rige kemiske sammensætning. Først og fremmest værdsættes organiske syrer, et kompleks af vitaminer og pektinstoffer. Bærret tilhører hypallergene produkter, så næsten alle kan spise det, undtagelsen er kun tilfælde af individuel intolerance.

Den primære interesse er naturligvis vitaminerne – en stor mængde C-vitamin, B-gruppen, K og E. I tyttebærsyltetøj bemærkes en ikke ubetydelig mængde K-vitamin, som anses for unikt og særligt værdifuldt. Også syrer har en sundhedsfremmende effekt – citronsyre (den er der mest af i tyttebærsyltetøj), æblesyre, oleanolsyre, benzoesyre og andre. Pektinstoffer er fysiologisk aktive stoffer, der hjælper kroppen med at fjerne overskydende toksiner.

I tyttebær findes der en stor mængde makro- og mikroelementer. Først og fremmest er der kalium, fosfor, calcium og jern, som findes i store mængder i tyttebærmarmelade. Der er en lille mængde jod, magnesium, zink og andre mineraler.

Hvad er tyttebærsyltetøj godt for?

Det er værd at se nærmere på fordelene ved tyttebærmarmelade.

1. Styrkelse af immunforsvaret. Tyttebærmarmelade kan og bør indgå i kosten under forkølelsessygdomme. Den har en antiinflammatorisk virkning på grund af tilstedeværelsen af antioxidanter. Den bedste forbindelse til at styrke immunforsvaret er C-vitamin. Sammen med det hjælper en stor mængde B-vitaminer og fenoliske forbindelser – tanniner – med at understøtte immunforsvaret og kroppens modstand mod infektionssygdomme. De samme tanniner vil forstærke virkningen af lægemidler under en behandling mod forkølelsessygdomme. Pektiner forhindrer formering af patogene mikroorganismer, hvilket også reducerer risikoen for sygdomme.
2. Styrkelse af hjerte-kar-systemet. De gavnlige komponenter i tyttebærmarmelade hjælper med at forebygge mange hjerteproblemer. For eksempel bidrager de til at styrke blodkarrene. Enzymer forhindrer tilstopning af arterier (vaskulær obstruktion) ved at stimulere normal hjertefunktion og sikre blodgennemstrømning i hele kroppen.
3. Fjernelse af kolesterol fra kroppen. Højt kolesteroltal har en direkte indvirkning på forværringen af kroppens generelle tilstand, men desværre ignorerer mange dette problem. Antioxidanterne i tyttebærmarmelade reducerer effektivt kolesterolniveauet i blodet, især hvis der tilsættes honning. Pektiner har også evnen til at fjerne ikke kun overskydende kolesterol, men også tungmetalsalte fra den menneskelige krop.
4. Forbedrer hjernens funktion. Hjernedysfunktion viser sig som træthed, døsighed, distraktion og hurtig udmattelse. For at undgå sådanne problemer er der behov for næring til hovedorganet udefra. K-vitamin og B-vitaminer forbedrer hukommelsen, giver kroppen energi og bedre koncentration. Alt dette opnås ved hurtig levering af ilt til hjernen (det er værd at huske på, at det netop er ved iltmangel, at en person oplever døsighed eller endda bevidstløshed) og stimulering af blodgennemstrømning til den. Depressiv tilstand er også et advarselssignal, der indikerer forstyrrelser i hjernens funktion. A- og C-vitamin bidrager til at forbedre humøret og den generelle tilstand.
5. Behandling af urinvejsinfektioner. Tyttebærmarmelade er et af de bedste naturlige lægemidler mod urinvejsproblemer. Antioxidanterne i desserten har antibakterielle egenskaber, som forhindrer spredning af infektion og bidrager til systemets normale funktion. Ud over at fjerne infektioner i nyrerne og udskillelseskanalerne, deltager tyttebærs antioxidanter og organiske syrer i at fjerne blokeringer, hvilket minimerer risikoen for sten. Især citronsyre og æblesyre hjælper mest i denne proces.
6. Reduktion af risikoen for kræft. Kræft er en af de mest udbredte sygdomme både i Rusland og i resten af verden. Årsagen til denne sygdom er i de fleste tilfælde et overskud af frie radikaler i kroppen, som øger væksten af kræftvæv. For at bekæmpe problemet med kræft skal man reducere mængden af dem.
   Antioxidanter reducerer radikalernes påvirkning på den menneskelige krop, og kontrollerer dermed spredningen af patologiske celler og minimerer risikoen for kræft.
7. Sødt produkt til diæt. Lingonbærmarmelade, ligesom selve bæret, indeholder en stor mængde fibre, som fremmer normal fordøjelse og hjælper kroppen med at slippe af med uønskede kilo. Antioxidanter deltager også i vægttabsprocessen ved at fjerne toksiner fra kroppen, hvilket letter stofskiftet.
8. Minimale maveproblemer. Fibrene i lingonbærmarmelade forbedrer fordøjelsen og peristaltikken i mave-tarmkanalen og er også et godt næringsstof for den gavnlige tarmflora. Risikoen for, at mavesårbakterier fæstner sig på den indre væg af fordøjelsesorganerne, er minimal, og antioxidanter hjælper med at fjerne dem, der trods alt har formået at slå sig ned og sprede infektion i kroppen.
9. Medicin til kommende mødre. Gravide kvinder med forkølelse bør ikke behandles med medicinske præparater, da det kan skade både mor og barn. Derfor må man i sådanne situationer ty til folkemedicin. Flavonoiderne og vitaminerne i lingonbærmarmelade styrker immunforsvaret og bidrager til, at virussen hurtigt dør. Lingonbær har antibakterielle egenskaber, og indtagelse af dem reducerer inflammation. Det er bevist, at lingonbær og produkter deraf er et fremragende folkemiddel mod forkølelse under graviditet.
10. Styrkelse af knoglevæv. Calcium og fosfor findes i tilstrækkelige mængder i marmeladen, så de kan være med til at sikre korrekt dannelse af knogleskelettet hos børn og bevare det hos voksne. Takket være mineralerne vil lingonbærmarmelade, i modsætning til andre søde sager, ikke ødelægge tandemaljen. Tværtimod danner det et beskyttende lag mod karies. En af folkemetoderne er at bruge natron med lingonbærjam som tandpasta. Dette middel forhindrer ikke kun tandplak, men giver også en antibakteriel effekt og beskytter tandkød og mundhule mod sygdomme.
11. Lækker dessert til diabetikere. Hovedingrediensen i marmeladen – lingonbær – bidrager til at sænke blodsukkerniveauet og kan indtages både af personer med diabetes og som forebyggelse. Men marmeladen skal i dette tilfælde tilberedes uden tilsat sukker. Som sødemiddel skal man f.eks. bruge højfruktosehonning.
12. Middel mod tømmermænd. Takket være aminosyrerne kan produkter fra tyttebær betragtes som anti-tømmermændsmidler. Hvis du om morgenen ikke har tabletter mod hovedpine og andre tegn på tømmermænd, er det nok at spise et par skeer marmelade.

Kontraindikationer for indtagelse

På trods af den imponerende liste over fordele for kroppen, er det vigtigt at huske, at et overskud af vitaminer og makro- og mikronæringsstoffer også kan være skadeligt. Derfor er det nødvendigt at huske på et passende forbrug.

Tyttebær er i sig selv et surt bær, så marmelade af det anbefales ikke til personer med gastritis eller sår i mave-tarmkanalen, da det kan føre til forværring af sygdomssymptomer.

Sådan plukker du tyttebær til syltetøj

Den første høst af bæret finder sted i slutningen af sommeren. Det samles indtil midten af efteråret – netop i denne periode kan man tage til skoven og samle en stor mængde tyttebær til marmelade eller andre produkter.

Bæret skal være modent – stærk rød eller bordeauxfarvet, uden tegn på skade eller råd. Grønne bær skal ikke samles – de modner ikke derhjemme og kan skade helbredet på grund af de skadelige, nogle gange endda giftige stoffer, de indeholder. Men bær med hvide prikker på overfladen er lige så egnede til at samle som de bordeauxfarvede.

Når frosten kommer, bliver tyttebærene på busken bløde, og deres skal bliver skrøbelig. Sådanne bær er velegnede til at lave marmelade og syltetøj, men man skal tilberede dem umiddelbart efter høst – de kan ikke opbevares længe.

Derhjemme kan de opbevares både i normal tilstand og fryses (bedst i en plastikbeholder), hvis marmeladen skal laves på et senere tidspunkt. I sin naturlige form kan tyttebær, på grund af de organiske syrer de indeholder, opbevares i 2 måneder på et mørkt, køligt sted. Før de sendes til opbevaring, vaskes de med rindende vand og tørres ved almindelig stuetemperatur.

Sådan vælger du tyttebær til syltetøj

Det bedste er selvfølgelig at bruge tyttebær, der er plukket i hånden fra busken. Men ikke alle har mulighed for at tage til skoven 'på jagt' efter bær. Derfor må man benytte sig af nutidens muligheder – gå i butikken og købe det nødvendige.

Det er muligt at købe bærrene på markeder. Man skal blot huske, at friske tyttebær kun kan købes fra august til oktober – høstsæsonen falder netop i disse måneder, men det kan variere afhængigt af regionen i vores land. Under alle omstændigheder er en forskel på 1 måned mulig, så i enhver anden periode kan man roligt sige, at der på hylden ligger optøede tyttebær.

Ved køb på markedet skal man tage hensyn til indsamlingsområdet, da bær, ligesom svampe, har en negativ egenskab med at absorbere stråling. Den nuværende lovgivning kræver, at sælgeren har et overensstemmelsescertifikat for de produkter, de sælger. Men hvis du er sikker på dit områdes velfærd, kan du roligt købe tyttebær fra enhver venlig ældre dame.

I butikker sælges tyttebær for det meste frosne. Prøv at købe bær fra pålidelige producenter – de ankommer allerede med alle dokumenter, der bekræfter deres sikkerhed og kvalitet.

Sådan laver du tyttebærsyltetøj: opskrifter

Simpelt syltetøj

Opskriften er meget enkel og tager lidt tid. Og det mest interessante er, at denne opskrift ikke kræver tilsætning af vand, da tyttebærene under langsom simring frigiver nok væske til den ønskede konsistens.

Til tilberedningen har du brug for følgende ingredienser:

• Tyttebær (friske eller frosne) – 1 kg.
• Sukker – 600 g (800 g, hvis bærene er meget sure).

Tilberedningstrin:

1. Til fremstilling af syltetøjet skal du bruge en varmebestandig beholder med tyk bund. Læg de sorterede og godt skyllede tyttebær i den, og sæt den på komfuret (varmen skal være på maksimum). Ved denne varmebehandling begynder bærene at frigive saft.
2. Når saften koger, skru ned for varmen til minimum, læg låg på gryden, og lad tyttebærene simre i saften i 10 minutter. Herefter røres tyttebærmassen, og den efterlades i yderligere 10 minutter.
3. Efter den angivne tid tages gryden af varmen, og sukker tilsættes (gradvist, ikke alt på én gang, under langsom omrøring). Rør sukkeret, indtil det er helt opløst, og prøv ikke at beskadige bærene.
4. Hæld det færdige syltetøj i steriliserede glas og luk dem. Lad glassene køle af ved stuetemperatur på et sted beskyttet mod sollys. Hvis det ikke skal opbevares længe, kan syltetøjet afkøles i gryden og derefter hældes på glas. Det er ikke nødvendigt at lukke glassene.

Teknikken med at tilsætte sukker til sidst bevarer den naturlige bærsmag og hjælper med at bevare flere næringsstoffer.

Syltetøj med tyttebær og appelsiner

Sådan et syltetøj er en ægte vitaminbombe for kroppen. Mængden af C-vitamin i denne dessert vil være mange gange større.

Til denne dessert skal du købe følgende produkter:

• Tyttebær (friske eller frosne) – 500 g.
• Appelsin (stor) – 2 stk.
• Sukker – 300 g.

Tilberedningstrin:

1. Skyl tyttebærene godt inden tilberedning, og fjern eventuelle grønne eller rådne bær. Det er bedst at hælde vand over beholderen med tyttebær – alle urenheder vil stige til overfladen og være nemmere at fjerne.
2. Kom tyttebærene i en gryde med tyk bund, sæt den på komfuret, og lad den stå i 10 minutter, indtil den frigjorte saft koger.
3. I løbet af denne tid skrælles appelsinerne, og de skæres i små stykker (man kan efterlade et par hele skiver – de vil se interessante ud i glasset med det færdige syltetøj).
4. Bland tyttebær og appelsin i gryden, og kog i yderligere 10 minutter.
5. Efter tiden slukkes for komfuret, og sukker tilsættes gradvist under konstant omrøring. Dette skal gøres forsigtigt for ikke at beskadige bærene. Rør, indtil sukkeret er helt opløst.
6. Fordel derefter den varme syltetøj i steriliserede glas og luk dem med låg. Afkøl ved stuetemperatur.

Du behøver ikke fjerne skallen fra appelsinen – det ødelægger ikke smagen, og indholdet af gavnlige stoffer vil øges.

Tyttebærsyltetøj uden kogning

Manglende varmebehandling gør det muligt at bevare mange gavnlige komponenter i syltetøjet, da nogle af dem har en tendens til at nedbrydes ved høje temperaturer.

Til syltetøjet behøver du kun to ingredienser:

• Tyttebær (friske eller frosne) – 1 kg.
• Sukker – 0,5 kg.

Tilberedningstrin:

1. Skyl bærrene grundigt under varmt rindende vand for at fjerne urenheder, og hæld dem i en dyb beholder.
2. Tilsæt sukkeret gradvist til bærrene, og rør grundigt hver gang. Prøv at røre så forsigtigt, at bærrene ikke knuses.
3. Lad bær-sukkerblandingen stå ved stuetemperatur i flere timer, indtil sukkeret er helt opløst, og bærrene har afgivet saft.

Syltetøj uden kogning lukkes ikke i glas med låg; det kan blot dækkes med bomuldspapir og opbevares i køleskabet. Efter ønske kan du tilføje citrusfrugtskal eller krydderier, men det kan forkorte syltetøjets holdbarhed.

Opbevaringsregler for marmelade

For at bevare syltetøjet i lang tid er det nødvendigt at følge vigtige regler både under tilberedningen og under opbevaringen af den allerede lukkede dessert.

1. Sorter omhyggeligt tyttebærrene inden tilberedning. Bær med råd vil ødelægge smagen og forkorte holdbarheden, da der allerede er begyndt at dannes rådbakterier i dem. Et særligt gunstigt miljø for dem vil være syltetøj uden varmebehandling. Grønne bær kan desuden afgive giftige stoffer, der har en negativ indvirkning på kroppen.
2. Til kogning af syltetøj skal du bruge en gryde af rustfrit stål, for på grund af syrerne i bærrene vil en aluminiumsbeholder forkorte syltetøjets holdbarhed på grund af oxidationsreaktioner.
3. Sterilisering af glasbeholderen, hvori desserten skal opbevares, er obligatorisk. Ellers vil der forblive skadelige bakterier i glassene under påfyldning.
4. De steriliserede glas skal tørres godt af, ellers er der risiko for skimmelsvamp under opbevaring.
5. Det varme produkt skal lukkes med låg – på den måde sikres det, at der ikke er huller til indtrængen af ilt.
6. Opbevaringsstedet skal være køligt (omkring 15°C) og uden mulig direkte sollys. Det skal også være væk fra varmesystemer, komfur og andet udstyr, der kan afgive varme. Rummet skal have lav luftfugtighed.
7. Kontroller jævnligt glassenes tilstand – på grund af manglende overholdelse af opbevaringsbetingelserne kan glasset bulne ud eller låget ruste.
8. Mærk den tilberedte syltetøj – skriv dato og fremstillingsår eller en kommentar om eventuel genkogning. På den måde kan du holde styr på, hvilket glas der bør åbnes først.

Korrekt kogt syltetøj kan holde i mange år – under optimale opbevaringsforhold kan det holde i op til 3 år. Ved længere opbevaring ændrer smagen sig måske ikke, men syltetøjet vil ikke længere have nogen næringsværdi.

Syltetøj uden kogning hældes ikke på glas og forsegles (det er nok at dække det med et almindeligt ikke-lufttæt låg eller binde bomuldsstof over), og det opbevares i op til et halvt år i køleskabet.

Måder at bruge fordærvet syltetøj på

Fordærvelse af syltetøj kan vise sig på forskellige måder. Årsagerne kan også være meget forskellige – lige fra simpel uopmærksomhed under kogningen af desserten til at ignorere opbevaringsreglerne.

Tegn på fordærvelse:

• at glasset buler (gæring af syltetøjet);
• mugdannelse på overfladen;
• forekomst af bobler;
• sukkerkrystallisering osv.

På trods af dette kan tyttebærsyltetøj stadig reddes ved at koge det igen eller laves om til andre, mindst lige så velsmagende og sunde produkter.

Sukkerkrystallisering sker på grund af overskud af sukker, der er tilsat under tilberedningen. Sådant syltetøj kan koges igen med tilsætning af en lille smule vand (det koges i 10 minutter) og hældes på glas igen. Det omkogte produkt opbevares nu i køleskabet på den nederste hylde, ellers bliver det ødelagt igen. Den kandiserede delikatesse egner sig også godt til at lave hjemmelavet vin eller som fyld i en tærte.

Hvis der opstår mug på produktet, kan det betyde, at der blev tilsat for lidt sukker under kogningen. En sådan ret koges igen med tilsat sukker – der bruges 100–200 g til 1 l syltetøj. Det koges i 10 minutter, hældes på glas og opbevares i køleskabet. Den øverste del af syltetøjet med mug skal fjernes – den skal ikke koges igen sammen med resten, da der ellers kan dannes farlige stoffer ved den videre opbevaring.

Bobler inde i glasset og et bulet låg tyder på, at syltetøjet gærer – det vil have en sur, vinagtig lugt. Det kan koges igen, men af sådant syltetøj bliver der perfekt hjemmelavet vin. Til det tilsætter man 1 l vand til 1 kg syltetøj og blander det i en beholder på 5 l. En gummihandske sættes på beholderens hals – det er en slags kontrol med processerne i flasken, fordi handsken vil puste sig op, når der dannes tilstrækkeligt med gas under vinens gæring. Derefter stilles beholderen et mørkt sted ved stuetemperatur i 4–5 dage. Hver 5. dag hælder man 50 ml væske over i en anden beholder, tilsætter 25 g sukker og hælder vinen tilbage igen (på den måde sker der en slags opblanding af sukkeret).

Vinen skal stå i 1,5 måned – ved det tidspunkt holder vinen op med at gære (det kan man se på, at gummihandsken er faldet sammen), hvorefter den filtreres og hældes på flasker.

Interessante fakta om tyttebær

1. Produkter af tyttebær kan, ligesom selve bæret, være en slags modgift ved forgiftning med giftige svampe og planter.
2. Tyttebærets helbredende egenskaber er så stærke, at mange sygdomme viger, når man spiser bæret regelmæssigt.
3. Tyttebær kan bruges som alternativ til kaffe – hvis de tørres og findeles, står de ikke tilbage for cikorie.
4. Det er ikke kun bærrene, men også tyttebærblade, der har helbredende egenskaber. De samles også både til fremstilling af medicinske produkter og i madlavningen.
5. I Schweiz er tyttebærsyltetøj blevet en national dessert.
6. I det fjerne 14. århundrede blev tyttebær anset for at være skadeligt for unge mænd, men hvorfor – er stadig uklart.
7. Masker med tyttebær har en foryngende effekt på huden på grund af antioxidanterne. Huden bliver fast og frisk i udseendet.
8. Tyttebærsaft nævnes i mange værker, herunder i 'Jevgenij Onegin' af A.S. Pusjkin.
9. Tyttebærtinktur kan gives til børn med fordøjelsesproblemer.
10. Et afkog af tyttebærblade kan hæve hæmoglobinniveauet, derfor anbefales det især til gravide kvinder.
11. Der findes en tyttebær-kefir-diæt, som kan få dig til at tabe op til 4 kg om ugen.