Ansjoser: hvad er det for en fisk, sundhedsegenskaber, opskrifter
I de senere år er den gastronomiske kultur i SNG-landene systematisk blevet beriget med oversøiske delikatesser. Nogle af dem bliver straks en velkendt del af vores medborgeres kost. Netop sådan, hurtigt og sikkert, dukkede ansjoser op på vores bord – små, men meget sunde beboere i have og oceaner. Disse små fisk har længe været en uundværlig del af verdenskøkkenet. I forskellige lande tilbereder man lækre retter af dem. I Indien og Kina er ansjoser længe blevet en attraktion i det nationale køkken. Indbyggerne i det Caribiske område nyder også at spise tørret eller røget fisk og skaldyr. I Europa indtager denne velsmagende fisk en ærefuld plads på menukortene hos de bedste restauranter.
- Ansjos: hvad er det for en fisk, hvordan ser den ud, og hvor lever den
- Føde
- Udbredelsesområde
- Arter
- Hvordan adskiller ansjoser sig fra brisling
- Sammensætning og kalorieindhold
- Hvad er ansjos godt for
- Generelle fordele
- For kvinder
- For mænd
- Under graviditet
- Under amning
- For børn
- Ved vægttab
- Er tørrede ansjoser sunde
- Skader og kontraindikationer
- Hvad kan man lave med ansjoser: opskrifter
- Dressing til Cæsarsalat
- Tomater fyldt med ansjoser
- Pizza Napoletana
- Spaghetti alla siciliana
- Croutoner med ansjoser
- Tomatpurésuppe
- Interessante fakta
For øvrigt kan man af denne beskedne fisk tilberede et væld af sunde retter med en raffineret smag. Men før du stifter bekendtskab med de bedste opskrifter fra kendte kokke, bør du først lære om ansjosernes egenskaber og sundhedsmæssige fordele.
Ansjos: hvad er det for en fisk, hvordan ser den ud, og hvor lever den
Ansjoser tilhører familien med samme navn, men er repræsentanter for sildefiskenes orden. Disse havets beboere har et ret beskedent udseende: en lang, slank krop, der ikke overstiger 20 cm i længden. Den er dækket af store skæl i en grålig nuance med blåligt skær, som meget let falder af ved berøring. Små tænder sidder i én række på begge kæber.

Et karakteristisk træk ved ansjoser er den lodrette placering af hovedet. Ser man på fisken fra siden, får man indtryk af, at den bevidst 'poserer', så fuldendt er profilbilledet. Trods den beskedne kropsstørrelse har denne lille fisk en enorm mund, hvis linje rækker langt forbi øjnenes placering. Netop dette centrale kendetegn gør det let at skelne ansjoser fra andre små fisk. Et andet særpræg er den ellipseformede form af æggene. I øvrigt formerer ansjoser sig aktivt fra maj til tidligt efterår og gyder op til 25 tusind æg ad gangen, hvilket er meget for så lille en fisk. Sandt nok er netop denne frugtbarhed tiltrækkende for havets rovdyr.
Føde
Ansjosernes kost består af små plankton, som de fanger med åben mund, mens de bevæger sig. Føde, der kommer ind i munden, filtreres i gællerne.
Udbredelsesområde
Ansjoser er ikke særligt kræsne med hensyn til levevilkår og trives godt i kystområderne i Middelhavet og Nordatlanten. Denne fiskeart findes i næsten alle verdens vandområder, og nogle underarter lever endda i ferske floder.
Ansjoser foretrækker at leve i stimer, da de føler sig mere trygge i en stor gruppe. Enkeltindivider bliver hurtigt bytte for store fisk, delfiner, blæksprutter. Måger og andre fugle er også glade for at nyde den lækre fisk.
Vigtigt: Ansjoser er ikke blandt havets langlivede: deres levetid er kun 3–4 år.
Arter
For nogle kan navnet på denne lille fisk virke eksotisk. I så fald kan man blot kalde den sardel, da begge fisketyper er beslægtet med sild. Det er fra deres nære slægtninge, at ansjoser og sardeller har arvet smidighed, kødethed og sølvfarve. Der er kendt over 15 arter af ansjosfisk, men kun otte af dem er mest udbredt i tempererede kystvande:
- Californisk. Findes i den østlige del af Stillehavet. Denne underart er kendetegnet ved sin større størrelse og forkærlighed for havdybder. Den lever ofte på dybder over 300 m.
- Australsk. Lever ved de sydlige kyster af New Zealand og Australien.
- Japansk. Udbredt i farvandene omkring Japanhavet og Det Gule Hav. Der fanges den ved Sakhalin ud for Okhotskhavets sydlige kyster.
- Sølvfarvet. Lever hovedsageligt langs USA's østkyst.
- Kap. Lever hovedsageligt i de varme Atlanterhavsvande langs Sydafrikas kyster.
- Peruviansk. Den mest talrige art af kommercielle fisk på vores planet. Dens foretrukne levested er kystzonen omkring Peru og det nordlige Chile.
- Argentinsk. Findes i den vestlige del af Atlanterhavet. Denne fiskeart er den vigtigste fødekilde for kulmule og makrel.
- Europæisk (sardel). Har fået den største udbredelse på vores halvkugle. Denne art lever i massevis i farvandene i Sortehavet, Azovhavet og Middelhavet, og i den varme årstid ses den ofte endda ved Norges kyster.
I Rusland fanges ansjoser i Azovhavet, Sortehavet og Østersøen.
Ansjoser betragtes som en af de mest værdifulde kommercielle fiskearter, da fedtindholdet i deres kød er næsten 30%. Rekordholderen for fedtindhold er den azovske underart. Det er den, der har været værdsat højere end de andre siden oldtiden.
Interessant faktum! Ansjoser bruges ikke overalt til gastronomiske formål. F.eks. bliver den peruvianske art forarbejdet til mel til foder, og den japanske bruges som agn ved fangst af tun.
Hvordan adskiller ansjoser sig fra brisling
Kun en ægte kender af erhvervsfisk kan ud fra ydre kendetegn skelne brisling fra ansjos, så ens er disse to repræsentanter fra havets dyb. Men deres smagskvaliteter er markant forskellige. Derfor er det meget vigtigt ved valg af fiskeprodukter ikke at begå en fejl, som kan ødelægge en allerede tilberedt ret.
For at undgå en sådan ubehagelig situation, skal man huske de karakteristika, hvorved det let vil være at skelne ansjos fra brisling:
- Hos brisling eller tjulka, som denne lille fisk kaldes af beboerne ved Sortehavskysten, rager underkæben frem. Ansjos har ikke dette kendetegn. Til gengæld er dens hovedbygning den samme som en hajs, især når man tager mundens størrelse i betragtning.
- Brislingen lever i ferske og svagt saltede farvande. Ansjosen er en oprindelig beboer af have og oceaner. Den kommer kun sjældent ind i floder.
- Brislingen har fået sit navn på grund af skæl, der minder om en køl. Ansjosens krop er dækket af store, glatte skæl.
- De to fisk adskiller sig også i deres smagskarakteristika, da de har forskellig fedtsammensætning og fedtprocent. I denne henseende er ansjoserne førende. For at bevare den unikke smag bliver de saltet i olie uden tilsætning af krydderier, mens brislinger tilberedes i tomat med krydderier.
Sammensætning og kalorieindhold
Ansjosens kød er rigt på proteinindhold. Derfor kan det i næringskvalitet konkurrere med kød fra dyr. Til gengæld mangler kulhydrater helt i fisken, hvilket gør den til et værdifuldt produkt for diætkost. Friskt ansjoskød indeholder et fuldstændigt sæt af vigtige elementer for mennesket:
- Vitamin A eller retinol er et nødvendigt byggemateriale for knoglesystemet. Denne fedtopløselige komponent bremser aldringsprocesser og har en positiv indvirkning på den reproduktive sfære.
- Vitamin B-komplekset er repræsenteret i ansjosens kød næsten fuldstændigt. Disse stoffer regulerer bloddannelsesprocessen, aktiverer hjerneaktivitet, påvirker tilstanden af nervesystemet og immunsystemet positivt.
- Vitamin E (tocopherol). Denne kraftige antioxidant renser kroppen for giftige produkter, fremmer optagelsen af retinol og stimulerer produktionen af kønshormoner hos begge køn.
- Vitamin K forebygger dannelse af blodpropper ved at regulere blodets koagulation.
- Vitamin D sikrer styrke i muskler og led. Det er nødvendigt for børns fulde vækst og udvikling af knogleskelettet.
- Omega-fedtsyrer (flerumættede) er ekstremt vigtige for normal immunfunktion.
- Aminosyrer, herunder essentielle, sikrer normal funktion af fordøjelsesorganer og nervesystem.
- Mineraler. I ansjosfilet er der en enorm mængde af makro- og mikroelementer. Blandt de livsvigtige stoffer i kødet af den lille fisk er jod, magnesium, fosfor, selen, jern, zink og mere end et dusin nyttige mineraler.
Uden tvivl er en så unik sammensætning meget værdifuld for menneskers sundhed. Derfor anbefaler diætister kraftigt at inkludere retter fra denne fisk i kosten for syge mennesker og dem, der ikke har helbredsproblemer. I betragtning af at kalorieindholdet i denne værdifulde skaldyr er 135 enheder, kan sådanne retter roligt inkluderes i kosten for personer, der ønsker at tabe sig.
Bemærk: selvom produktets energitæthed anses for relativt høj, kommer næsten halvdelen (55 kcal) fra den energi, som animalske fedtstoffer giver til kroppen.
Hvad er ansjos godt for
Generelle fordele
Som det fremgår af beskrivelsen af sammensætningen, er ansjoser ikke kun nærende, men også ekstremt gavnlige for helbredet. Derfor vil selv en lejlighedsvis optræden af denne fisk på menuen have en positiv effekt på velværet hos mennesker i alle aldre. Fisken er især gavnlig for ældre og børn, atleter og diabetikere. Dem, der er i rehabilitering efter en alvorlig sygdom eller operation, bør bestemt inkludere ansjosretter i deres kost.

Tilstedeværelsen af sådan en næringsrig fisk i kosten vil være en pålidelig kilde til vitaminer og mineraler. Fordelene ved ansjoskød for kroppen er uvurderlige, da dets unikke sammensætningsformel fremkalder en hel række af gavnlige virkninger:
- renser for affaldsstoffer og toksiner;
- forbedrer hjertefunktionen;
- reducerer koncentrationen af 'dårligt' kolesterol i blodet;
- hjælper med at tabe sig uden udmattende diæter;
- sikrer styrken af knogler og tænder;
- øger immunsystemets beskyttende egenskaber;
- forebygger øjensygdomme;
- regulerer lipidmetabolismen;
- øger potensen;
- har udtalte antiinflammatoriske egenskaber;
- påvirker det endokrine og nervesystem positivt;
- fremmer normal fordøjelse;
- aktiverer cellemetabolismen, hvilket stimulerer vævsregenerering;
- forbedrer mentale evner, hvilket er meget vigtigt for børns udvikling.
Forskere mener, at rationel brug af ansjoser kan være en pålidelig forebyggende foranstaltning mod kræft.
Kort sagt, små ansjoser kan give enhver stor fordel, hvis de tilberedes korrekt. Faktum er, at denne fisk ikke bør saltes, da det populære krydderi fjerner de fleste af de gavnlige komponenter.
Men den vigtigste fordel ved denne lille fisk er dens høje næringsværdi og hurtige optagelse i kroppen. Retter med ansjoser forårsager ikke en følelse af tyngde, og næsten alle stoffer i sammensætningen absorberes hurtigt af tarmen.
Nu skal vi se nærmere på, hvilke fordele ansjoser kan give mennesker i forskellige aldre og køn.
For kvinder
En kost med ansjosretter vil give uendelig fordel for kvindekroppen. For det første sikrer indholdet af flerumættede fedtsyrer og et kompleks af vitaminer normal produktion af kønshormoner, hvilket især er gavnligt i overgangsalderen. For unge piger er den lille fisk gavnlig, fordi den kan normalisere menstruationscyklussen og reducere smertefulde fornemmelser i denne periode.
Man må ikke glemme tilstedeværelsen af selen og andre komponenter, der beskytter huden mod solens og miljøets negative påvirkning. Indtagelse af ansjoser forebygger for tidlige rynker og hjælper med at bevare udseendet i mange år. Dertil kommer, at det høje jodindhold i fiskekødet forebygger udvikling af skjoldbruskkirtelsygdomme, som oftere ses hos kvinder.
For mænd
Forskere har fastslået, at en portion på 100 gram ansjoser indeholder 36 mikrogram selen – et grundstof, der ikke kun påvirker hjertet og kredsløbet, men også kønsorganernes sundhed. En konstant tilførsel af dette mineral gennem kosten kan forebygge prostatakræft. Desuden er fiskefileten rig på protein, hvilket er nødvendigt for sportsudøvere, der ønsker at opbygge muskelmasse. Ansjoser indeholder også stoffer, der kan øge potensen, hvilket er vigtigt for mænd. Hvis man inkluderer retter med denne fisk i menuen mindst to gange om ugen, vil det have en positiv effekt på arbejdsevnen og den følelsesmæssige tilstand.
Under graviditet
Så paradoksalt det end lyder, selv under strenge begrænsninger i gravides kost tillader lægerne indtagelse af ansjoser. Denne lempelige holdning skyldes, at de små havdyr på grund af deres korte levetid ikke når at ophobe tungmetaller, især kviksølv. Selvfølgelig bør vordende mødre spise fisken kogt eller bagt og med måde. For eksempel er det nok at inkludere ansjoser i menuen to gange om ugen for at støtte både moderens og barnets helbred.
Under amning
Ammende mødre, der er bange for at skade barnet, er meget omhyggelige med deres egen kost. Gennem mælken skal barnet jo kun få det, der er gavnligt for vækst og udvikling. I denne ansvarlige periode har den voksende organisme brug for kvalitetsbyggesten, som findes i fiskeprodukter. Hvis man tilbereder ansjoser med damp, vil kosten være gavnlig for både mor og barn. Det er dog ikke tilrådeligt at spise røget eller saltet fisk, ligesom man bør undgå overforbrug. Da ansjoser har et højt fedtindhold, kan det forårsage forstoppelse hos barnet. Til gengæld vil tilstedeværelsen af vitaminer og mineraler i fiskedelicatessen kun fremme barnets harmoniske udvikling.
For børn
For den voksende generation er ansjoser ikke blot sunde, men helt nødvendige. Deres unikke sammensætning sikrer korrekt udvikling af knoglesystemet og de mentale evner, reducerer risiciene ved et dårligt miljø og styrker immunforsvaret. Det er ikke tilfældigt, at ansjoser i forskellige former gives til børn i børnehaver og skoler. Dette beviser yderligere, at den lille havfisk er helt sikker for børns sundhed. Den kan endda gives til småbørn som tilskud. Ansjoser er især gavnlige for børn med lav vægt. Den optimale mængde til børn er 200 g fiskeprodukt, hvilket svarer til omkring ti små fisk.
Ved vægttab
Trods det høje fedtindhold og den store procentdel af proteiner hjælper ansjoser med at bekæmpe fedme. Det skyldes, at proteinerne selv i en lille portion ansjoser giver en hurtig mæthed. Derfor forsvinder lysten til at spise mere, og unødvendige kalorier kommer ikke ind i kroppen. Dog øger indtagelse af saltede, tørrede og røgede fisk tørsten. Som følge heraf drikker den, der taber sig, meget væske, som fylder kroppens væv. Resultatet af en sådan diæt kan være hævelser og vægtøgning. Derfor skal man holde måde med alt, og så bliver ansjoser som en del af kosten en stærk stimulans for kroppens selvhelbredelse.
Er tørrede ansjoser sunde
Tørret fisk er en yndet delikatesse blandt ølentusiaster. Men tørrede ansjoser fortjener i kraft af deres næringsværdi status som en selvstændig ret. De kan bruges i mange nærende retter, da produktet passer godt sammen med grøntsager, oliven og croutoner.

Tørret fisk indgår ofte i originale saucer og bruges som tilbehør til hovedretter. Med hensyn til sundhedsmæssige fordele står et sådant produkt ikke tilbage for fersk ansjoskød. Det bevarer fuldt ud mineraler, vitaminer og omega-fedtsyrer. Dog afhænger delikatessens smag direkte af fiskens størrelse: Jo mindre fisken er, desto mere velsmagende er snacken. Nogle gourmeter sammenligner tørrede ansjoser med solsikkefrø, som man umærkeligt spiser i store mængder. Men et sådant produkt kan ikke erstatte en fuldgyldig fiskeret. Derfor er det bedre at tilberede ansjosfilet i ovnen, stege eller stuve dem.
Skader og kontraindikationer
Den eneste kontraindikation for indtagelse af ansjoser kan være individuel intolerance. I andre tilfælde er dette fiskeprodukt helt sikkert, hvis det overholder kvalitetsstandarder og opbevares og indtages korrekt i rimelige mængder.
For at undgå risikoen for uønskede virkninger skal du følge disse regler:
- Undlad at overdrive med saltede og tørrede ansjoser, især i kombination med øl, hvis det drikkes i ubegrænsede mængder. En sådan kombination kan føre til hævelser og allergiske reaktioner.
- Parasitter, der ofte lever i små fisk, udgør også en fare. Korrekt kulinarisk behandling eller frysning kan forebygge infektion.
- Saltede ansjoser kan skade helbredet. Derfor skal de udblødes i en halv time før indtagelse for at fjerne overskydende natrium.
- Domoesyre udgør en potentiel trussel – et kraftigt neurotoksin, der fører til alvorlige forgiftninger. Dette stof ophobes hovedsageligt i fiskens tarm. Derfor må ansjoser under ingen omstændigheder spises hele.
Hvad kan man lave med ansjoser: opskrifter
Af ansjosfilet kan man tilberede næsten alle retter: stege og koge, braisere og lave paté, røge og bruge som tærtefyld. Selvom dette fiskeprodukt ikke er så populært hos os, er det meget efterspurgt i europæisk køkken. For eksempel opfandt englænderne deres berømte worcestersauce netop takket være disse små fisk. Italienere og spaniere elsker bagværk med fiskefyld, og i Sverige laver man en gryderet med stegte kartofler og løg med ansjoser.

Amerikanerne har også bidraget til den kulinariske mangfoldighed: de laver kanapéer og sandwiches med den næringsrige fisk. Forresten var det amerikanerne, der skabte opskriften på Cæsarsalat med ansjoser, som erobrede verden. En af de originale versioner af saucen til den berømte ret præsenterer vi nedenfor.
Dressing til Cæsarsalat
I denne verdensberømte ret spiller saucen hovedrollen, som både er ingrediens og dressing. Det betyder, at man kan bruge kyllingefilet, rejer, grøntsager, ethvert produkt som hovedkomponent. Men uden en korrekt tilberedt sauce bliver det ikke en fuldgyldig ret. Til en udsøgt sauce med pikant smag er konserverede ansjoser i olie bedst egnet.
Derudover skal du bruge:
- æg – 2 stk.;
- hvidløg – 1 fed;
- sennep – 3 tsk.;
- ansjos – 2–3 stk.;
- citron – 1 stk.;
- olivenolie – 3 spsk.;
- kværnet peber.
Fremgangsmåde:
- Læg de hårdkogte æg i køleskabet, så blommerne lettere kan skilles fra hviderne. Til saucen skal du kun bruge blommerne.
- Riv hvidløget og mos fisken med en gaffel.
- Pres citronsaft i en skål, tilsæt æggeblommer, hvidløg og sennep. Bland grundigt.
- Tilsæt nu fisken, og til sidst tilsæt peber og olivenolie.
- Pisk massen, indtil saucen bliver tyk.
- Brug denne sauce til at dress Cæsarsalat i enhver variant.
Tomater fyldt med ansjoser
Tilberedningstiden for denne originale ret, der kan spille hovedrollen ved festbordet, er kun 40 minutter. Til dette udsøgte kulinariske mesterværk skal du bruge følgende ingredienser:
- en dåse konserverede ansjoser i olie;
- citron – en halv;
- store tomater – 6 stk.;
- sød peberfrugt – 2 stk.;
- kapers og oliven – 50 g af hver;
- olivenolie – 50 ml;
- salt og lidt frisk persille.
Trin-for-trin tilberedning:
- Steg først peberfrugterne i ovnen, fjern derefter skindet og skær dem i små stykker.
- Hak kapersene bedre. Hak oliven og persille på samme måde.
- Åbn dåsen med ansjoser og mos fisken med en gaffel.
- Bland derefter alle ingredienser undtagen tomaterne.
- Med tomaterne skal du udføre et præcisionsarbejde – forsigtigt skær toppen af hver frugt med en skarp kniv, og fjern derefter kernehuset med frøene med en teske.
- Fyld tomat-'beholderne' med den tidligere forberedte fyld, læg lågene på, og anret dem derefter på en smurt bageplade. Send den fremtidige lækkerbisken i ovnen i 30 minutter.
Retten bages ved en temperatur på højst 180°C. Forretten kan serveres både varm og kold.
Pizza Napoletana
I Napoli, som anses for at være hjemsted for denne berømte ret, bages pizza i en brændefyret ovn. I mangel af sådant gammeldags udstyr kan man nøjes med en almindelig ovn. Opskriften giver én variant af fyld, men sammensætningen kan suppleres med parmesan eller mozzarella.
Ingrediensliste:
- pizzadej – ca. 1 kg;
- olivenolie – efter behov;
- tomater i egen juice – 300 g.
Til fyldet skal du bruge:
- hvidløg – 5–6 fed;
- ansjoser i olie – 30 g;
- basilikum – et par blade;
- kapers – 40 g;
- oliven (kalamata) – 50 g.
- tørret oregano.
Det skal straks bemærkes, at hele processen tager ikke mere end en halv time. Sådan gør du:
- Start med at lave en puré af tomaterne. Brug gerne en blender til dette.
- Del nu al dejen i fire nogenlunde lige store dele.
- Drys mel på bordoverfladen. Form derefter hvert stykke dej til en cirkel på 20 cm i diameter. Kanten skal ikke trykkes ned.
- Fjern overskydende mel fra bordet.
- Næste trin er fyldet. Smør toppen af emnerne med tomatsauce, og læg derefter basilikum, oliven, ansjoser og til sidst kapers på.
- Drys hvidløg skåret i tynde skiver og oregano oven på denne farverige masse.
- Juster forsigtigt pizzaens kanter efter denne procedure.
- Ovnen skal allerede være forvarmet til 250–300°C. Send det kulinariske mesterværk i ovnen i cirka 10 minutter.
- For at tjekke om pizzaen er færdig, tryk let på kanten: hvis dejen vender tilbage til sin oprindelige form, er retten klar.
Dryp lidt olie over pizzaen før servering.
Spaghetti alla siciliana
Dette er endnu en kulinarisk gave fra italienske mestre i det høje køkken. Retten er dagligdags, men den vil helt sikkert glæde hjemmegourmeter med sin usædvanligt rige smag og appetitlige udseende. Derudover tager hele madlavningsprocessen ikke mere end et kvarter, hvilket er meget værdifuldt for travle husmødre.
Ingredienser:
- en pakke spaghetti – 450 g;
- hvidløg – 3 fed;
- olivenolie – 2 spsk.;
- friske ansjoser – 100 g;
- persille – et bundt;
- parmesan (revet) – 4 spsk.;
- rasp – 2/3 kop;
- et nip stødt sort peber.
Fremgangsmåde:
- Sæt vand over til spaghetti i forvejen. Salt det let.
- Mens vandet koger op, forbered ingredienserne.
- Pil og finhak hvidløget.
- Rens ansjoserne, fjern finner og hoved.
- Varm olie op i en pande, tilsæt hvidløg og fisk. Steg blandingen under konstant omrøring i to minutter.
- Tilsæt derefter rasp og hakket persille. Peber inden du tager det af varmen.
- Send pastaen i kogende vand. Kog i 8-10 minutter, og hæld derefter vandet fra i en si.
- Når alle dele af den mættende ret er klar, samles de, og toppen pyntes med revet ost.
Croutoner med ansjoser
En utrolig lækker og upåklagelig simpel forret, der passer perfekt selv til en buffet ved særligt vigtige begivenheder. Retten ser meget indbydende ud, og den kan laves på kun 15 minutter, hvis du har følgende ingredienser ved hånden:
- anchoivfilet (i olie) – 250 g;
- brød – 6-8 skiver;
- flødeost – 50 g;
- tomater – 4 stk.;
- hvidløg – 1 fed;
- koriander – et lille bundt
- olivenolie – 2 spsk.
Fremgangsmåde:
- Giv brødstykkerne en vilkårlig form: gør dem runde, aflange eller som små firkanter.
- Steg først brødet på en pande med lidt olie. Sørg for, at der dannes en lækker skorpe på begge sider.
- Gnid ristet brød med hvidløg.
- Skær tomaterne i tern.
- Læg først tomater på de færdige ristet brød, derefter krydderurter, efterfulgt af anchovier og ost.
Den fremragende forret er klar til smagsprøve.
Tomatpurésuppe
Denne ret laves af dåsetomater i egen saft, og anchovierne er til stede for at give et spansk præg.
Ingrediensliste:
- mellemstor løg – 1 stk.;
- hvidløg – 3 fed;
- paprika – ½ tsk.;
- anchoivfilet (i olie) – 4-5 stk.;
- bouillon (grøntsags-, kød-) – 400 ml;
- tomater – 800 g;
- sukker – 2 tsk.;
- salt, stødt peber.
Sådan tilberedes:
- Hak hvidløg og løg fint, og mos tomaterne med fisken med en gaffel.
- Hæld en ske vegetabilsk olie i en gryde med tyk bund. Steg løg, indtil de er gennemsigtige.
- Tilsæt hvidløg, anchovier og paprika til løgene. Steg blandingen i endnu et minut.
- Bland bouillonen med tomatmassen og hæld det i gryden.
- Bring blandingen i kog, skru derefter ned for varmen til det laveste, og lad suppen simre under låg i ca. 20 minutter.
- Tag gryden af varmen. Blend den varme masse med en stavblender, indtil den er ensartet, og tilsæt salt, sukker og peber.
- Server retten med croutoner.
Denne suppe passer bedre til en vintermenu. På trods af den enkle tilberedning og standard ingredienser bliver retten meget velsmagende og mættende.
Interessante fakta

- For ikke længe siden begyndte anchovier at blive brugt i kosmetologi. Japanerne var de første til at bemærke den foryngende virkning af denne fisk. Baseret på ekstraktet producerer de nu en hel serie effektive foryngende cremer.
- I oldtiden lavede romerne en stærk sauce kaldet garum af anchovier, som var utrolig populær på den tid. Ud over fisk indeholdt dressingen olivenolie og krydderier. Man brugte denne krydderi som erstatning for salt. Under tilberedningen af saucen var den karakteristiske aroma så stærk, at man snart besluttede at flytte værkstederne, hvor produktet blev lavet, uden for byen. I dag er det kun i Thailand, man laver en sauce, der minder noget om garum.
- I antikken blev saltede og tørrede anchovier mest værdsat. Grækerne anså sådan en fiskevare for en meget indbringende handelsvare og kaldte den endda for det andet brød.
- Og endnu en interessant historisk kendsgerning: Oprindeligt blev 'ansjos' ikke kaldt for selve fisken, men for retten lavet af den. Men med tiden blev navnet fast knyttet til fisken.
For at opsummere, vil vi gerne minde om en folkevisdom, der siger, at værdi ikke afhænger af en genstands størrelse. Ansjosernes beskedne størrelse forringer på ingen måde deres fordele.
Vigtigt: al information på hjemmesiden er udelukkende til orientering. Før du følger nogen anbefalinger, skal du rådføre dig med en relevant specialist. Hverken redaktionen eller forfatterne påtager sig ansvar for eventuel skade forårsaget af materialet.
