Genipa: hvad er denne frugt, og hvordan er den gavnlig

Genipa er et frugttræ af krapfamilien (Rubiaceae) og kan blive op til 30 meter højt. Det er et slankt træ med udbredte grene, og det er interessant for sine frugter, som englænderne kalder 'marmeladeæske'. Primært fordi skrællen er tyk og fast, og frugtkødet er fyldt med aromatisk sødme.

Genipa er et løvfældende træ. De blanke, ovale blade har takkede kanter. Bladenes bredde varierer fra 4 til 13 cm, og længden kan nå op til 33 cm. Midt i bladet ses tydeligt en lys midterribbe.

Blomsterstandene er store, 5–6 cm i diameter, af typen Rosaceae, med 5 kronblade i gule, røde eller hvide nuancer.

Genipafrugterne er ovale, 9–15 cm lange og op til 9 cm brede. Skrællen er ru, som om den er let bestrøet med mel. Inde i frugten findes lysebrune eller gule frø. Interessant nok er frugtkødet først cremefarvet, men bliver gradvist gult, når det kommer i kontakt med luft. Og dette er langt fra alle de unikke egenskaber ved denne oversøiske frugt.

Hvor vokser den

Vildtvoksende genipa findes i områder som Cuba, Puerto Rico, Jomfruøerne, Guadeloupe, Trinidad – fra det sydlige Mexico, Colombia og Venezuela til Peru, Bolivia og Argentina. Den dyrkes i samme område som pryd- og frugttræ. Siden oldtiden har man dyrket genipa på Filippinerne. I nogle lande bruges træet som naturligt hegn eller levende hegn omkring græsningsarealer.

I midten af 1960'erne begyndte Latinamerika et projekt for at formere genipa til skovgenopretning i det nordøstlige Brasilien. Der blev anlagt store plantager. Frugterne blev brugt til produktion af likør og andre fødevarer, mens træet blev brugt til lokale formål.

I den gamle verden er genipa ukendt. Filippinske entusiaster har forsøgt at sprede kulturen til USA. Træet voksede op til 6 meter på en plantestation i Miami, men blomstrede aldrig. På det landbrugsvidenskabelige center 'Usadba' i Rusland blev der også dyrket et stort træ. Det bar aldrig frugt og blev senere dræbt af frost.

Smagsprøve

Træet dyrkes for frugternes skyld. De bruges til at lave is, gelé, marmelade, syltetøj, saft og drikkevarer. I naturlig tilstand kan frugterne kun spises, når de er overmodne og bløde. Smagen er syrlig og minder om tørrede æbler.

Først skal man rive lidt i den tynde skræl og suge det geleagtige indhold ud. Alle frø og skræl kasseres. Hvis frøene alligevel kommer ind i munden, skal de spyttes ud.

Interessant detalje: Genipasaften er farveløs. Men i luften kommer den i kontakt med menneskelig hud og bliver til en holdbar, mørkeblå farve, så den bruges som fødevarefarve. Indianerne maler kropsudsmykninger med denne saft, og farven holder sig stabilt i op til tre uger.

Ikke mindre eksotisk brug fandt fiskerne. De forbereder agn fra umodne frugter, og vandområdernes beboere svømmer ivrigt til delikatessen og bliver fanget på krogen.

I varme tropiske lande er kompot af genipa relevant. Den tørstslukkende drik drikkes ren eller tilsættes vin. Endnu en metode bruges i Puerto Rico. Frugterne skæres i stykker, lægges i vand, og man venter på gæringens start. Først når blandingen er gæret, tilsættes duftende frugter, bær og aromatiske stoffer. Udover at slukke tørsten har infusionen en tonisk egenskab.

Man kan bare skære frugterne, lægge dem i en kande med vand, tilsætte sukker, og man får en let drik til en varm dag, der minder om lemonade. På gaderne sælger handlende koncentrat på flaske med is. På Filippinerne er kølige drikke, samt gelé, sorbet og is, populære. Frugtkødet tjener nogle gange som tilsætning i stedet for pektin, der hjælper med gelering af frugtsaft. Bønder i Brasilien laver marmelade, sirup, alkoholfri drik, vin og stærk likør af frugterne.

Frugterne indeholder, som undersøgelser viser, proteiner, kulhydrater og æblesyre. Kalorieindhold – 113 kcal/100 g.

Genipas helbredende egenskaber

Kompot af genipa er ikke kun behagelig at indtage og slukker effektivt tørsten. Den har mere værdifulde egenskaber.

1. Beboerne i Mellemamerika har længe brugt kompot som slimløsende middel mod stærk hoste. De behandler også forkølelse og ondt i halsen med det. Et afkog af blomsterne fungerer som febernedsættende middel, ligesom saften fra bladene.
2. Frugterne har et rigt indhold af calcium, fosfor og ascorbinsyre (C-vitamin). Det er naturligt, at frugterne har en styrkende og foryngende effekt på menneskekroppen.
3. Det er almindeligt for den lokale befolkning at bruge genipafrugter ved gulsot og som ormemiddel.
4. Den vanddrivende virkning gør frugterne uundværlige ved ødemer af forskellig ætiologi og sygdomme i urinsystemet.
5. Folkemedicinen anbefaler at male umodne frugter og bruge dem sammen med afkog af barken til behandling af faryngitis og kønssygdomme. Derudover er afkog af roden også et kraftigt afføringsmiddel.
6. Genipas bark er også nyttig. Den er rig på tannin, hvilket gør den uundværlig til behandling af infektiøse hudsygdomme. Hvis man skærer et indsnit i træets stamme, siver en lys harpiks ud fra barken, som er sød i smagen. Det er netop det stærkt desinficerende middel. Harpiksen opløses i vand, og med den resulterende opløsning vasker man ikke kun sår og skrammer, men endda betændte øjne.
7. Der bemærkes også en aktiv antibakteriel virkning af genipaprodukter på sygdomsfremkaldende mikrober, det vil sige, de virker som et antibiotikum. Knuste frø kan bruges som brækmiddel.

Kontraindikationer

Erfaringer fra mennesker, der dyrker genipa, spiser dens frugter og har studeret egenskaberne af blomster, bark, blade og rødder, indikerer, at der ikke er nogen kontraindikationer. Kun individuel intolerance er mulig.

Hvor bruges genipa?

I Guyana bruges umodne frugter hovedsageligt som fiskelokkemad. Frugter, der falder til jorden, spises af vilde og tamme dyr. Løvet fungerer som et godt foder for husdyr.

Barken bruges ofte til garvning af læder og til fremstilling af fibre. Dog er sådanne tråde kun egnede til groft tøj.

Ungt træ bruges som brænde og hegnspæle. Ti år gamle træer anvendes til tømmer. Træet er gullighvidt eller endda let lyserødt med knap synlige rødlige årer. Det har god fiberstruktur, er hårdt, men elastisk og holdbart. Dog er dette træ meget populært hos termitter, hvilket sætter holdbarheden under tvivl.

Af genipa-træ fremstilles mange slags husholdningsgenstande, lige til snedkerarbejder. Blomsterne er en god nektarkilde for bier.

Sådan dyrker du

Genipa kan formeres med frø og stiklinger. Frøene behøver ikke engang forberedes særskilt. Det er nok at lægge et frø i godt løsnet jord i en halv centimeters dybde. Stedet skal være varmt, over 23 grader. Jorden skal holdes konstant fugtig, men ikke våd.

Spirer kommer frem efter 25–30 dage. Når de er 6 til 12 måneder gamle, skal de plantes om. Træet kræver ikke meget opmærksomhed; det overlever og trives selv under vanskelige forhold.

Hvis frugtdyrkning er prioriteten, så holdes en afstand på 10–15 m mellem træerne. Nedfaldne blade beriger plantagens jord.

Afgrøden vokser bogstaveligt talt for øjnene af en. Efter tre år kan man forvente de første frugter. Oftest bærer træet frugt én gang om året. Men der er særligt produktive sorter, der glæder deres ejere året rundt. Genipa er tolerant over for overvanding og trives på periodisk oversvømmede jorde, men tåler slet ikke kulde og overlever ikke ved let frost – den dør.

Derfor forekommer denne afgrøde ikke i bjergområder, hvor vejret er ustabilt og anderledes end de varme og fugtige troper.

Hvor skal det dyrkes
Stedet skal være solrigt og lyst, hvis der er skygge, så kun lidt. Jorden foretrækkes neutral eller svagt sur. Vanding skal være rigeligt, så jorden holdes konstant fugtig om sommeren – det er netop tilfældet, hvor det er bedre at give for meget end for lidt.

Gødning skal gives mindst to gange om måneden, skiftevis med organisk og mineralsk gødning. Om vinteren er gødning ikke nødvendig.

En vigtig betingelse for vækstbetingelserne er varme. Om vinteren holdes temperaturen på 15–20 grader, om sommeren – jo varmere, jo bedre. Selvfølgelig kan genipa overleve en kortvarig temperaturfald til 0, men det er bedre ikke at risikere det.

Interessante fakta

1. I forskellige lande kaldes genipa for hagua, chibara, lana, vitu, maluco.
2. I peruvianske farvande lever den parasitiske malle 'kandiru'. Den lammer bogstaveligt talt lokalbefolkningen med frygt. Den kan svømme ind i ethvert, selv det mest intime sted på et menneske, og sætte sig fast med skarpe pigge på gællerne. Parasitten lever af blod og omgivende væv, forårsager ikke kun stærke smerter, men kan føre til døden. Uden kirurgisk indgreb kan den ikke fjernes. Saft fra genipa-frugter eller brændte blade hjælper også. Indførelse af disse produkter ved kandiruens fastgørelsessted dræber fisken, og den kan derefter fjernes.
3. Guatemalanske indianere tillægger træet en hellig betydning. Under bestemte ritualer bærer de frugterne i hænderne i håb og tro på, at det vil redde dem fra ulykker og sygdomme.

Foto af genipa-frugt