Pitahaya (dragefrugt): gavnlige egenskaber og kontraindikationer

Denne plante har mange navne – pitahaya, pitaya, 'dragefrugt'. Dens frugter ser ikke særligt appetitlige ud – de minder om store lyserøde kogler. Men faktisk har det hvide frugtkød en ret behagelig smag. Og ifølge videnskabelige undersøgelser er det også meget sundt.

Hvad er pitahaya

Disse frugter ligner repræsentanter for udenjordisk flora. Men faktisk er de frugter fra planter i kaktusfamilien. De ser usædvanlige ud. Det er krybende planter med luftrødder, der mere minder om lianer. De kan blive op til 3 m lange. Nogle arter har bløde torne, andre har slet ingen. Alle blomstrer med meget smukke store blomster, oftest hvide eller cremefarvede.

Arter

Der findes flere typer pitahaya, og de adskiller sig ikke kun i farve, men også i smag:

1. Costaricansk pitahaya – frugter fra kaktussen Hylocereus costaricensis, som vokser i Guatemala og Peru. Det menes, at denne sort har den mest neutrale smag, nogle beskriver den som flad eller endda græsagtig. Disse frugter bruges ofte til salater. Derudover passer de godt sammen med andre retter, men kun dem uden en stærk duft.
2. Rød pitahaya – frugter fra kaktussen Hylocereus undatus (eller slynget) med mere farvestrålende skræl og frugtkød. Den har den mest intense smag og aroma (sammenlignet med andre sorter).
3. Gul pitahaya – frugter fra kaktussen kaldet Hylocereus megalanthus. Den dyrkes ofte netop til dekorative formål, da den har næsten de største blomster i hele familien. Selve frugterne har gul skræl, og deres frugtkød anses for at være det sødeste.

Alle typer har ret saftigt frugtkød. Men det skal bemærkes, at rød pitahaya sjældnere findes i handelen, da den er sværere at dyrke.

Hvordan ser den ud, og hvor vokser den

Pitayafrugten ligner en kogle – den er aflang, ofte tæt på en oval. Frugtens vægt kan være fra 160 til 600 g, men nogle gange findes der også større frugter, op til 850 g (og nogle kilder hævder op til 1 kg). Frugtens størrelse afhænger af den specifikke sort og type, ligesom frugtkødets farve. Skrællen er generelt glat, men der dannes karakteristiske bladagtige udvækster, som udvendigt minder om størknede flammetunger, hvilket sandsynligvis er grunden til navnet dragefrugt.

Selvom dragefrugt er betegnelsen for frugter fra flere planter, har de alle en fælles egenskab. De vokser i regioner med tørt tropisk klima. For eksempel har dragefrugt længe været kendt i Mexico og på Hawaii, og er udbredt i Sydøstasien, som Kina, Thailand, Vietnam osv. I dag dyrkes den også i Israel.

Hvilken smag og duft har dragefrugt

Smagen af denne frugt kan kun beskrives i sammenligning med andre. Hvis dens cremede tekstur minder om figner (selvom den ikke har så udtalt en aroma), så kan smagen af de mest almindelige sorter sammenlignes med kiwi. Gul dragefrugt smager lidt som banan.

Sammensætning og kalorieindhold

Energiværdien er lav. 100 g frugtkød indeholder kun 50 kcal, hvilket gør den til en af de sundeste diætprodukter.

Hvad angår frugtens kemiske sammensætning, indeholder de B-vitaminer, specifikt:

1. Thiamin (B1) – en vitamin, der deltager i forskellige stofskifteprocesser, forbedrer kroppens evne til at bekæmpe infektionssygdomme, normaliserer mavesyrens surhedsgrad og sikrer tarmens motorfunktion.
2. Riboflavin (B2) – en af de vitaminer, uden hvilke normal hormonproduktion er umulig. Derudover er det nødvendigt for godt syn, da det beskytter nethinden mod solens skadelige påvirkning og forbedrer tilpasning til mørke.
3. Niacin (B3) – en vitamin, der aktivt deltager i lipid- og proteinstofskiftet. Derudover er det nødvendigt for normal mave- og bugspytkirtelfunktion.

Denne frugt indeholder ascorbinsyre (C-vitamin), som har antioxidantaktivitet. Særskilt bør nævnes stoffer som betacyaniner og betaxanthiner – de er også antioxidanter med udtalte antiinflammatoriske egenskaber. Frugtkødet indeholder også nødvendige elementer som vitamin PP, jern, kalium og fosfor.

Gavnlige egenskaber ved pitahaya

Generelle fordele

Talrige undersøgelser har vist, at dragefrugt er en meget sund frugt, da den har en gavnlig effekt på hjerte-kar- og endokrine systemer. Både frugtkødet og frøene har helbredende egenskaber. De indeholder tanniner, som er gode for synet, så det er værd at spise frugtkød og frø, i det mindste for at forebygge nærsynethed og langsynethed.

Derudover er der undersøgelser, der bekræfter dragefrugtens fordele ved diabetes. Den fiber, den indeholder, hjælper med at forbedre fordøjelsen og normalisere tarmfunktionen.

For kvinder

Pitahaya (dragefrugt) er ofte i fokus, fordi den indeholder mange antioxidanter. Disse stoffer hjælper faktisk med at bremse kroppens aldringsprocesser, især dannelsen af rynker. Men for kvinder er pitahaya også gavnlig, fordi den indeholder meget calcium (én frugt indeholder den daglige anbefalede mængde). Dette er meget vigtigt for kvinder i overgangsalderen, da calciummangel på dette tidspunkt kan føre til osteoporose.

For mænd

Som bekendt har antioxidanter blandt andet antiinflammatoriske egenskaber. Derfor er pitahaya også gavnlig for mænd. Antioxidanterne i frugten fungerer som et fremragende forebyggende og behandlende middel mod prostatasygdomme.

Under graviditet

For kommende mødre kan pitahaya være gavnlig af flere grunde. For eksempel:

1. Frugtkødet indeholder meget jern, som er nødvendigt for produktionen af røde blodlegemer. Under graviditeten, hvor mange ressourcer bruges på barnets udvikling, oplever kvinder ofte anæmi. At spise pitahaya kan forebygge dette problem.
2. Disse frugter indeholder meget folsyre – en vitamin, der er nødvendig for en normal udvikling af fosterets nervesystem.
3. Fibrene i frugtkødet kan normalisere fordøjelsen og afhjælpe oppustethed – endnu et problem, som nybagte mødre oplever.

Dog bør man være forsigtig med at spise dette produkt, da det kan forårsage en kraftig allergisk reaktion.

Under amning

I ammeperioden har nybagte mødre brug for vitaminer. Men i dette tilfælde er det bedst at undgå pitahaya, da barnets krop kan reagere negativt på potentielle allergener, selv i mere almindelige fødevarer.

For børn

Som en skatkammer af vitaminer er pitahaya meget gavnlig for børn. Men man skal huske, at den ligesom alle andre eksotiske frugter kan forårsage kraftig allergi. Børn i førskolealderen bør slet ikke spise den. Børn på syv år kan dog begynde at få den, men højst én frugt om dagen.

Ved vægttab

Dragefrugt menes at hjælpe med at tabe sig. Frugtkødet indeholder fibre, der normaliserer fordøjelsesprocessen, hvilket er grundlaget for et godt stofskifte. Derudover indeholder pitahaya B-vitaminer, som fremskynder metabolismen.

Denne frugt kan bruges på forskellige måder i diætetik. Den mest almindelige metode er fastedage baseret på pitahaya. Oftest laves der smoothies med denne frugt til dette formål.

For eksempel i jordbærsæsonen kan man have en fastedag med en sådan smoothie. Man tager frugtkødet fra én mellemstor pitahaya, 200 g friske jordbær, 30 g cashewnødder og ca. 70 ml kokosmælk. Alle ingredienser blendes til en ensartet, tyndtflydende masse. Smoothien laves lige før indtagelse. På fastedagen kan man drikke tre portioner af denne smoothie, og der bør ikke være anden mad i kosten.

Der er en anden variant, som kan tilberedes på alle tider af året. Til den skal du tage frugtkødet fra en dragefrugt, 100 g skrællet ananas, to mellemstore bananer, et lille stykke ingefærrod (op til 2 cm) og 100 ml kogt vand. Alle disse ingredienser blendes i en blender. Hvis frugterne ikke var særlig søde i sig selv, kan du tilsætte lidt honning til drikken. Om dagen må du ikke drikke mere end tre glas af denne smoothie.

Anvendelse af frugten

Takket være det lave kalorieindhold og det rige vitaminindhold bruges frugten ikke kun i madlavning, men også i diætetik, folkemedicin og kosmetologi. For eksempel:

1. Frugtkødet hjælper mod mavesmerter samt mod nogle sygdomme i skjoldbruskkirtlen.
2. Frugtsaften har ikke kun antiinflammatorisk, men også antimikrobiel virkning, den kan bruges til behandling af enhver inflammatorisk tilstand på huden. Desuden anses den for effektiv til behandling af gigt.
3. Frøene indeholder et helt kompleks af stoffer, der kan forbedre tilstanden for mennesker med diabetes.

Alle dele af planten er nyttige. I landene i Sydøstasien bruger man både friskskårne stængler og blomster (sidstnævnte kan trækkes med te).

I medicin

I Rusland bruges dragefrugten ikke i officiel medicin, og heller ikke i folkemedicin (det er ikke overraskende, da planten ikke vokser her). Den anvendes hovedsageligt i traditionel medicin i østlige lande, og er især populær i Thailand. Her foreslår man følgende anvendelser:

1. Ved nyresten anbefales det at lave afkog af blomster (10 g tørret materiale pr. glas kogende vand). Dette middel har vanddrivende egenskaber.
2. Ved orm infektioner laver man også afkog af blomster og blade fra planten.
3. Ved gigt og andre inflammatoriske ledsygdomme kan man lave kompresser baseret på frugtkød og saft fra dragefrugten eller blot inkludere dette produkt i kosten, men højst 1-2 frugter om dagen og kun efter konsultation med en læge.
4. Ved forbrændinger på huden kan du lave en lotion af dragefrugtsaft, agurkesaft og honning, taget i lige store forhold. Dette middel leder varmen væk fra det skadede hudområde og lindrer tilstanden betydeligt – det bruges også ved solskoldning.
5. Ved gastritis i remissionsfasen anbefales det at inkludere puré af frugtkødet fra en dragefrugt i kosten (helst indtaget en gang om dagen på tom mave).

Dragefrugter anbefales også til sygdomme i leveren, enterokolitis og patologier i det kardiovaskulære system.

Hvad angår indtagelse af pitahaya ved diabetes, er lægerne endnu ikke enige om frugtens fordele. Der er blevet udført en række undersøgelser, der viste, at regelmæssigt indtag af frugtkødet kan stabilisere blodsukkerniveauet ved type 2-diabetes. Men frugten skal spises med frøene. Og undersøgelserne viste, at bedst resultat opnås ved indtagelse på tom mave, da det kun på den måde er muligt effektivt at stimulere aktiviteten af de bugspytkirtelceller, der er ansvarlige for insulinproduktion.

Vigtigt: pitahayas glykæmiske indeks — 25 enheder.

I kosmetologi

Pitahaya er god, fordi den gavner alle hudtyper. Ekstrakter af denne frugt tilsættes industrielt i alle ansigtsplejende cremer. Derhjemme kan man lave hudmasker:

1. Til fedtet eller problematisk hud. Frugtkødet blendes, tilsæt 2-3 dråber tea tree-olie, bland og påfør blandingen på ansigtets hud, undgå kun det mere følsomme område omkring øjnene. Masken efterlades i 15-20 minutter, skylles derefter med koldt vand eller urteafkog.
2. Til normal hud. Kødet fra en frugt blendes som i den foregående opskrift, men tilsæt æterisk olie af rose eller citrusfrugter. Blandingen efterlades i 15 minutter, skylles derefter grundigt med mineralvand uden brus.
3. Mod acne. Pitahaya indeholder C-vitamin, antioxidanter og andre stoffer med antimikrobiel aktivitet, så den bekæmper effektivt acne. For at gøre det skæres frugten blot i skiver og lægges på de berørte områder af ansigtet i 15 minutter. Derefter fjernes skiverne, og ansigtet vaskes med varmt vand. For at opnå maksimalt resultat gentages proceduren to gange dagligt, morgen og aften.

På basis af pitahaya kan man også lave en scrub til krop og ansigt. I dette tilfælde skal selve frøene fungere som det slibende (dvs. skrubbende) stof. Til ansigtet anbefales en finere formaling af dem. Så kød og frø skal i så fald ikke moses i hånden, men i en blender. Om ønsket kan man tilføje ekstra ingredienser. For eksempel giver citronsaft en blegende effekt.

Pitahaya bruges også til hårpleje. For eksempel menes det, at dens saft kan hjælpe med at genoprette farvede lokker. Til dette kan man bruge en af to opskrifter. For eksempel kan man blot tilsætte friskpresset saft til hårbalsam ved hver vask. Dette vil hjælpe med at rense hovedbunden, tilføre hårsækkene næringsstoffer og bidrage til genopretning af lokkerne – de bliver bløde og silkeagtige.

En anden mulighed er at lave en maske en gang om ugen. Skrab kødet ud af en frugt med en ske og blend det til en jævn masse. Påfør puréen i hovedbunden, tag en plasticbadehat på, og svøb hovedet i et varmt frottéhåndklæde. Lad masken sidde i 15-20 minutter, og skyl derefter med almindelig shampoo (helst uden silikoner og parabener). Masken kan beriges med E-vitamin ved at tilsætte en kapsel til blandingen, hvilket forbedrer hårstrukturen.

I madlavning

Pitahaya bruges hovedsageligt til forskellige desserter, og frugten spises rå, da varmebehandling ødelægger mange vitaminer og fjerner aromaen. I Thailand spiser man oftest pitahaya som et selvstændigt produkt, i Vietnam laver man desserter baseret på den, og i Indonesien er alkoholiske drikke med dragefrugt populære.

For russiske husmødre er pitahaya stadig eksotisk, men man kan bruge moderne opskrifter tilpasset det europæiske køkken i stedet for traditionelle orientalske. For eksempel:

1. Frugtsalat. Ingredienser: 2 pitahayafrugter, 1 mango, 50 g blåbær, ½ kiwi, 3-4 jordbær. Der er to tilberedningsmetoder. I den første skrælles pitahaya og mango, skæres i tern, og kiwi skrælles og skæres i skiver. Det hele pyntes med pisket fløde og bær. I den anden metode hældes en flydende puré af blendet pitahaya over mangotern og kiviskiver, og pyntes med bær.
2. Sorbet. Ingredienser: 2 mellemstore pitahayafrugter, ¾ kop koldt renset vand, 1 spsk friskpresset citronsaft, 2 spsk sukker. Skræl pitahayaerne, tag kødet ud, skær det i stykker, tilsæt citronsaft, sukker og vand, og blend det hele i en blender til en jævn konsistens. Frys derefter blandingen, så der dannes iskrystaller. Smid ikke skrællen væk – lav både af den, og anret sorbeten i dem.
3. Amerikansk dessert med mandler. Ingredienser: 2 dragefrugter, 50 g mandler (finthakkede), 100 g blød flødeost (som den der bruges til cheesecake). Skær pitahayakødet i tern, pisk flødeosten med et piskeris, tilsæt 2 spsk kondenseret mælk, derefter de hakkede mandler og pitahayaterningerne, og bland forsigtigt. Servér desserten i både lavet af dragefrugtens skræl.
4. Sund morgenmad. Til denne ret skal du bruge 3 små pitahaya-frugter, 2 spsk rørsukker, ¾ kop vand, 1 spsk gojibær, 1 spsk chiafrø, 1 spsk kokosflager, 2 spsk flager eller granola og eventuelle friske frugter. Pitahaya-kødet blendes, vand og sukker tilsættes, og det sættes i fryseren i højst 15 minutter. Derefter tilsættes de resterende ingredienser, det blandes, og serveres. Desserten kan fryses helt. I så fald skal pitahaya-pureen holdes i fryseren, indtil der dannes iskrystaller, og derefter pyntes med de resterende ingredienser.

Pitahaya kan også bruges til alkoholiske drikke, f.eks. cocktails. Til forberedelsen skal du bruge 1 skrællet dragefrugt (pitahaya), 100 ml vodka, 1 spsk friskpresset limesaft, 2 spsk rørsukker og 50 ml kokosmælk. Alt dette blandes i en blender til cocktails.

Skader og kontraindikationer

Pitahaya har på trods af alle dens fordele en meget væsentlig ulempe. Det er en eksotisk frugt, og derfor er risikoen for at udløse en kraftig allergisk reaktion meget høj. Derfor, selv hvis en person aldrig har haft allergi før, skal de spise dragefrugten med forsigtighed. Det vil sige, at man først skal spise en lille mængde kød, og først derefter, hvis der ikke opstår nogen allergiske reaktioner efter et par timer, kan man spise en hel frugt. I princippet bør man også i fremtiden overholde disse begrænsninger – 1–2 frugter om dagen, ikke mere.

Ved indtagelse af de røde sorter kan urin og afføring af og til få en rødlig tone. Det er der ikke noget farligt i; det er blot kroppens måde at bearbejde det naturlige pigment på.

Små børn under 7 år bør slet ikke spise pitahaya, da det kan føre til udvikling af diatese. Af samme grund bør denne frugt ikke indgå i gravide kvinders kost.

Derudover bør man være opmærksom på, at hos personer med diarré kan indtagelse af denne frugt forværre problemet betydeligt.

Sådan vælger og opbevarer du pitahaya

Det er meget vigtigt at vælge disse frugter korrekt – kun da vil de være gavnlige. Når du vælger pitahaya, skal du kigge på udseendet. Men da disse frugter stadig er eksotiske for det russiske marked, ved ikke alle, hvordan de skal se ud.

Selvom der findes flere varianter af dragefrugten, skal skallen under alle omstændigheder være lyserød. Men kødets farve kan variere, både hvid og mørk med en purpurrød nuance. Der er dog endnu en usædvanlig variant – den gule dragefrugt. Dens frugter har gul skal og lyse kød. Frøene i alle disse varianter skal være mørke og små, som valmuefrø.

Man bør vælge frugter med klart lyserødt skind uden pletter. Hvis skindet er for blegt, tyder det på at frugten ikke er moden. Hvis der er mørke pletter, er frugten overmoden. Derudover skal man kigge på spidserne af dragefrugtens udvækster. Hos modne frugter bør de være gulgrønne. Tørre og visne 'skæl' fortæller, at pitahayaen er overmoden og plukket for længe siden. Men hvis du alligevel får fat i en sådan overmoden frugt, skal du ikke smide den ud. Du kan samle frøene og dyrke denne kaktus derhjemme.

Det skal også bemærkes, at overmodne frugter altid er for bløde. Det kan du mærke ved forsigtigt at trykke fingeren på frugten. Dens overflade skal give sig en smule – ligesom en avocado. Hvis pitahayaen dog er lidt umoden, skal du blot opbevare den i køleskabet et par dage. Men lad ikke frugterne ligge for længe. Jo friskere de er, desto flere næringsstoffer indeholder de.

Disse frugter skal opbevares i køleskabet, men desværre kan disse tropiske frugter ikke holde sig længe selv der – maksimalt 5–6 dage.

Sådan spiser du pitahaya korrekt

Hovedreglen er én: kun frugtkødet er spiseligt. Det yderste lag betragtes som uspiseligt. Ikke desto mindre skal pitahayaen vaskes udvendigt under rindende vand, hvorefter frugten tørres med et papirhåndklæde. Derefter skrælles den på en af de nedenfor beskrevne måder. Hvad angår indtagelse af frugtkødet, er der ingen strenge regler, men i Thailand serveres det for eksempel ofte afkølet. Desuden findes der meget søde sorter, som for europæere kan virke kvalmende, så det anbefales at dryppe sådanne frugter med citronsaft.

Hvordan renser man det

Der findes flere måder at fjerne det ydre lag på. For eksempel:

1. Pitahaya kan skrælles fra toppen, ligesom et banan. Så efterlades kun det faste frugtkød på tallerkenen.
2. Skær den i både som en appelsin, og fjern skrællen fra hver båd for sig.
3. Skær den over som en kiwi, så du får to halvdele, og tag frugtkødet ud af hver halvdel med en ske.

Hvis dragefrugten skal bruges i en salat, skal du skære den over på midten, forsigtigt tage frugtkødet ud og skære det i tern. Skrællen bør ikke smides væk. Den danner smukke 'både', som kan fyldes med de frugttern, der er skåret til salaten.

Kan man dyrke pitahaya derhjemme

Derhjemme kan pitahaya dyrkes fra de sorte frø, der sidder i det hvide frugtkød. Som tidligere nævnt indeholder de mange næringsstoffer og kan bruges i folkemedicin. Men man kan også dyrke sin egen blomst ud fra dem.

Pitahaya er i bund og grund en kaktus, så den vil trives fint indendørs. Generelt er det en nøjsom plante, så den kræver ikke særlige forhold. Pitaya kan lide solrige steder og varme, men kan også tåle lidt lavere temperaturer (i korte perioder ned til frysepunktet). Den overlever også periodisk skygge.

Så for at dyrke den derhjemme skal man samle frø. Derefter spire dem i fugtigt gaze. Når de spirer, skal de omplantes i en lille beholder med jord og placeres på en vindueskarm i et lyst rum. Mens skuddet kun er ved at styrke sig, bør man arrangere et minidrivhus ved at dække beholderen med plastfolie. Men generelt kommer skuddene meget hurtigt op af jorden og vokser ret aktivt – på et år kan de nå en højde på 80 cm. I hele denne tid har planten brug for regelmæssig, men samtidig moderat vanding. For rigelig blomstring skal der tilføres kvælstofgødning. Men man må forstå, at hjemme, uden bestøvende insekter, vil planten ikke bære frugt. Derfor må man anvende kunstig bestøvning. For at gøre dette skal man dyrke mindst to eksemplarer af pitahaya. De skal bestøves med en blød pensel om natten, da det er netop da, at disse storslåede blomster åbner sig.

Interessante fakta

Denne kulturs hjemsted er Mellemamerika. Det menes, at pitahaya allerede for mere end 700 år siden var kendt af aztekerne. Europæerne stiftede bekendtskab med den allerede i de store geografiske opdagelsers tid, da conquistadorerne smagte disse frugter. Men at bringe pitahaya til Europa i de dage ville have været meget vanskeligt, da den ikke holder sig længe. Men i 1870 kom planten til Frankrig fra dets oversøiske kolonier. Så begyndte man at dyrke den til pryd i haver.

I dag dyrkes pitahaya til eksport i Vietnam, Nicaragua, Colombia, og af kommercielle årsager dyrkes den også i Israel. På 1 hektar kan man opnå en høst på 30 tons per sæson. Ikke hele denne mængde bruges til kulinariske formål. Stænglerne og blomsterne anvendes i den farmaceutiske industri, frugtkødet og skrællen i parfumeri. I nogle lande er denne plante også en leverandør af råvarer til alkoholindustrien – af den laver man for eksempel likører.

Foto af pitahaya