Sort radise: gavnlige egenskaber og kontraindikationer

I dag er radise en lidt glemt madvare. Og det er helt ufortjent, for den indeholder mange vitaminer og mineraler. Samtidig har den ret få kalorier.

Hvad er forskellen mellem sort og grøn radise

Fra et botanisk synspunkt tilhører al radise kålfamilien (Brassicaceae). Både sort og grøn er blot varianter af en ret stor slægt, som også omfatter den elskede forårsradise og den stadig mere populære japanske daikon.

Sort radise er et traditionelt produkt i slavisk madlavning. Grøn radise kaldes ofte margilansk, fordi den stammer fra Usbekistan, hvor den først blev dyrket i byen Margilan. I dag vokser den over hele Asien, men mest i Usbekistan, Kina, Sydkorea og Japan.

Begge varianter indeholder mange vitaminer og anses for sunde. Men sort radise har en skarpere og mere intens smag. Grøn radise har en mildere smag, så den bruges oftere i madlavning.

Smagskvaliteterne af denne rodgrøntsag gør det muligt at lave forskellige retter med metoder som stegning, braisering, syltning osv. Sort radise bruges oftere som lægemiddel, mens den i madlavning hovedsageligt spises rå.

Hvilken radise er sundere: sort eller grøn

Selvom grøn radise smager lidt mildere, er sort radise faktisk sundere. Dens skarphed skyldes et højere indhold af æteriske olier. Den indeholder også mere jern, kalium og magnesium end grøn. Sort radise betragtes endvidere som mester i aminosyreindhold, som er nødvendige for korrekt funktion af alle systemer og for at øge immuniteten. Sort radise indeholder også organiske syrer, der stimulerer stofskiftet og hjælper med at fjerne overskydende fedt og 'dårligt' kolesterol fra væv og blod.

I den grønne radise er der mindre af disse komponenter, så den er ikke så sund. Til gengæld virker den mildere, og dens mere behagelige smag skyldes, at den indeholder færre stoffer, der fremmer øget produktion af mavesaft. Derfor kan man i modsætning til sort radise roligt spise grøn radise selv ved gastritis.

Sammensætning og kalorieindhold

Sort radise betragtes som en rodfrugt med lav energiværdi – kun 36 kcal pr. 100 g. Til gengæld gør dens unikke kemiske sammensætning den til et fremragende middel til behandling af virusinfektioner, reumatisme og ledsmerter. Den anvendes bredt inden for kosmetologi og folkemedicin på grund af tilstedeværelsen af alle disse stoffer.

Sort radise indeholder:

1. Glykosider. Det er stoffer, der har antimikrobielle egenskaber.
2. Lysozym. Et naturligt antibakterielt stof, der hæmmer væksten af bakterier og endda nogle typer svampe.
3. Fytoncider. De har antiseptiske og immunmodulerende egenskaber.
4. Sennepsolier. De giver rodfrugten en karakteristisk bitterhed, selvom de i princippet også anses for at være gavnlige.
5. Mineraler, herunder fosfor (fremmer stofskiftet og forbedrer kognitive funktioner), zink med antiinflammatoriske egenskaber samt calcium, der normaliserer blodtrykket. Derudover indeholder radise kalium, jern (nødvendigt for normal blodcirkulation), natrium osv.
6. Ascorbinsyre, B-vitaminer (riboflavin, thiamin, folsyre), K og A (retinol). Alle disse stoffer er især nødvendige i den kolde årstid for at normalisere stofskiftet, forbedre blodkarrenes tilstand og sikre nervesystemets korrekte funktion.

Derudover indeholder sort radise meget fiber, som bidrager til at rense tarmen og forbedre fordøjelsen. Man bør dog være forsigtig med den. Sagen er, at det er ret grove fibre, som ikke passer til alle, da de kan udløse mave-tarm-sygdomme – hvis personen allerede har problemer (f.eks. forværring af kronisk gastritis). Desuden på grund af bitterheden fra de nævnte olier anbefaler diætister at inkludere radise i kosten højst 3 gange om ugen.

Gavnlige egenskaber ved sort radise

Generelle fordele

De helbredende egenskaber ved sort radise var kendt allerede i oldtiden. Moderne forskning har kun bekræftet, hvad gamle læger og folkelige helbredere allerede vidste. Sort radise har antiinflammatoriske egenskaber, og dette skyldes delvist indholdet af fytoncider, som kan kaldes naturlige antibiotika.

Sort radise:

1. Hjælper ved behandling af bronkitis og akutte luftvejsinfektioner ledsaget af hoste.
2. Er et forebyggende middel mod virussygdomme, da det styrker kroppens immunsystem og giver kroppen energi.
3. Regulerer lipidstofskiftet, forhindrer dannelse af kolesterolplak.
4. Indeholder aktive forbindelser, der er nødvendige for at styrke blodkarrenes vægge, hvilket hjælper med at forebygge hjerte-kar-sygdomme.
5. Takket være indholdet af kostfibre hjælper den med at regulere fordøjelsesprocessen og forebygge dysbiose, da sådanne fibre tjener som føde for gavnlige mikroorganismer.

Der er også en teori om, at regelmæssigt indtag af sort radisesaft hjælper med at fjerne galdeblæresten, men den har ikke fået videnskabelig bekræftelse. Desuden kan langt fra alle sten fjernes uden operation på grund af deres størrelse og kemiske sammensætning. Generelt mener læger ofte, at det er bedre at indtage ikke frugtkødet med overskydende fibre, men derimod saften. Den indeholder alle de samme gavnlige stoffer, men fremkalder ikke anfald af meteorisme og oppustethed.

For kvinder

For kvinder er sort radise interessant, fordi den hjælper med at tabe sig. Derudover forbedrer de indeholdte komponenter fedtstofskiftet, reducerer mængden af skadelige lipoproteiner og hjælper med at bekæmpe overvægt.

På grund af sin sammensætning har sort radise også antibakterielle virkninger, hvilket gør den anvendelig til behandling af inflammatoriske gynækologiske sygdomme. Derudover normaliserer denne rodgrøntsag den hormonelle balance og hjælper med at lindre smerter ved PMS. Endelig er sirup en fremragende behandling ved blærebetændelse.

For mænd

Da mænd oftere lider af hjerte-kar-sygdomme forbundet med højt niveau af dårligt kolesterol, anbefales det også, at de indtager sort radise – først og fremmest som en forebyggende foranstaltning mod tidlige hjerteanfald. Denne rodgrøntsag indeholder komponenter med antiinflammatoriske egenskaber, hvilket muliggør effektiv behandling af prostatitis og forebyggelse af tumorudvikling.

Under graviditet

Selvfølgelig kan radise være meget gavnlig for vordende mødre, især i overgangssæsonen, da den indeholder mange vitaminer og mineraler. Men den indeholder også æteriske olier og nogle andre komponenter, der kan øge livmoderens tonus, hvilket ofte kan føre til abort eller for tidlig fødsel. For at reducere mængden af sådanne komponenter kan radisen stuves med grøntsager eller steges. Ikke desto mindre bør man stadig rådføre sig med en læge på forhånd.

Under amning

For en kvinde i postpartum-perioden kan sort radise være gavnlig, fordi den forsyner kroppen med alle nødvendige vitaminer og mineraler. Derudover er det bevist, at indtagelse af dette produkt hjælper med at øge mælkemængden og lette dens passage ind i kanalerne. Ikke desto mindre, da barnet kan reagere negativt på stofferne i denne rodgrøntsag, er det kontraindiceret at indtage sort radise, indtil barnet er to måneder gammelt.

Derefter kan radise bruges til at øge udbuddet af modermælk. For at gøre dette skal du tage rodgrøntsagens saft blandet i lige store forhold med kogt vand. For at forbedre smagen kan du tilsætte lidt honning. En gang om dagen skal du tage 1 spiseskefuld af denne blanding for at forbedre amningen.

For børn

Selvom radise indeholder mange nyttige stoffer, gives den ikke til børn under to år, da deres fordøjelsessystem endnu ikke er klar til fødevarer med så højt indhold af æteriske olier. Som mos gives radise fra 3-4 års alderen, kun når barnet er sygt.

Ved vægttab

Sort radise kan ikke være grundlaget for en monodiæt, da den kun stimulerer produktionen af mavesaft og øger appetitten. Men den tilsættes til forskellige retter som salater, herunder kødsalater baseret på kogt kyllingebryst. På den ene side forbedrer den smagen af retten, på den anden side indeholder den stoffer, der accelererer stofskiftet, så dens tilstedeværelse i kosten hjælper med at tabe overflødig vægt. For at disse stoffer optages bedre, indtages sort radise som regel i juiceform (den påvirker bugspytkirtlen ikke så kraftigt som frugtkødet).

Men radise kan også bruges eksternt til behandling af cellulite. Her blandes frugtkødet med fin havsalt og honning og bruges som en blanding til klassisk indpakning, som efterlades på huden i 30 minutter under plastfilm. Midlet bør ikke bruges, hvis der er sår på huden.

Fordele ved sort radisesaft

Sort radise er et middel, der er gavnligt ved mange sygdomme. Ofte indtages den indvendigt som juice. Den er mest kendt som et slimløsende middel, der tages både ved bronkitis og ved luftvejsinfektioner med kraftig hoste. Den er dog også effektiv ved behandling af inflammatoriske sygdomme i galdeblæren og leveren. Den må kun drikkes efter konsultation med læge, da sådanne midler har en række kontraindikationer (herunder hjerte-kar-sygdomme).

Hvis sort radisejuice bruges som eksternt lægemiddel, er der langt færre begrænsninger – hovedsageligt individuel overfølsomhed over for komponenterne. Radisejuice er en fremragende gnidning mod gigt, og kompresser med den hjælper ofte mod podagra og iskias.

Der findes undersøgelser, der har vist, at sort radisejuice kan bruges til heling af sår og purulente sår.

Sort radisejuice kan tilberedes på forhånd. Af 10 kg rod skal der blive cirka 3 liter juice. Den skal opbevares i køleskab i en tæt lukket beholder, da duften ikke er særlig behagelig.

Sort radise i medicin

I officiel medicin har sort radise i lang tid hovedsageligt været brugt som middel mod hoste. Det er dog blevet bevist, at den også kan være gavnlig ved andre sygdomme, for eksempel ved sukkersyge og podagra.

Ved diabetes

Sort radise indeholder mange nyttige stoffer, herunder organiske syrer, vitaminer, makro- og mikromineraler, enzymer. Disse normaliserer stofskiftet og forbedrer fordøjelsen, og alt sammen hjælper det med at tabe overflødig vægt. Selv de æteriske olier, der giver bitterhed og karakteristisk lugt, har gavnlige egenskaber og hjælper med at normalisere blodsukkeret.

Sort radise ved behandling af sukkersyge kan bruges på forskellige måder:

1. Ren saft er i sig selv et lægemiddel, det skal drikkes før hovedmåltiderne, tre gange dagligt, 1 tsk.
2. Saft, blandet i lige proportioner med honning, indtages også tre gange dagligt, men nu 1 spsk og en time før måltidet.
3. En kombineret blanding bestående af én del radisesaft, én del gulerodssaft og to dele mælk. Den kan kun drikkes to gange om dagen, morgen og aften, umiddelbart før måltidet, 1 spsk.

Til den almindelige folkemedicinske opskrift, hvor radisen rives, og derefter tilsættes lidt sukker og lades stå i 8 timer for at trække, bør man være forsigtig ved denne sygdom. Det er bedre blot at bruge revet radise i salater, gryderetter og supper, såfremt der ikke er kontraindikationer. Under alle omstændigheder bør man konsultere en læge, før man påbegynder behandling.

Vigtigt: sort radises glykæmiske indeks — 10 enheder.

Ved pancreatitis

Ved akut pancreatitis er grøntsager, der indeholder mange æteriske olier, kontraindiceret. Det gælder også radise. Men ved denne sygdom kan den heller ikke indtages ved kronisk pancreatitis, da den på grund af æteriske olier og kostfibre for kraftigt stimulerer bugspytkirtlens aktivitet.

Ved urinsyregigt

Ved denne sygdom bruges sort radises kød som en varmende omslag. Hertil pakkes den pressede masse, der opnås efter rivning og saftudtrækning af roden, ind i gaze og lægges på det angrebne led i 15–20 minutter. Dette hjælper med at lindre smerte.

Opskrifter fra folkemedicin baseret på sort radise

I folkemedicinske opskrifter anvendes oftest sort radisesaft eller sirup fra denne rod. Der er følgende metoder til at fremstille dette helbredende middel:

1. Traditionel metode. Tag en stor rod, vask den og skær forsigtigt toppen af med stilken med en skarp kniv. Skær derefter en fordybning i kødet, der skal være stor nok til at rumme 1 spsk honning (helst limehonning) og stadig have lidt plads til den saft, der kommer. Dæk den forberedte rod med den afskårne top som et låg og lad den stå et mørkt sted i 10 timer. Derefter kan den indvendigt dannede sirup bruges til behandling af hoste – 1 spsk om dagen før morgenmad, frokost og aftensmad. Roden smides ikke ud, men tilsæt en ny portion honning for at danne ny sirup. Grøntsagen kan bruges i tre dage, så skal den udskiftes.
2. Sirup mod ARVI. En stor sort radise vaskes, skrælles, derefter skæres kødet i små tern og lægges i en literskrukke. Hæld 2 spsk honning i og lad midlet stå i mindst et døgn. Dæk beholderen ikke med låg, men med en dobbelt foldet gaze serviet. Den opnåede sirup indtages 1 tsk før hvert måltid.
3. Ekspresmetoden bruges, når der ikke er mulighed for at lade siruppen trække længe. Vask én rod, skræl den, riv den fint og pres saften gennem et osteklæde. Bland al den udvundne saft med 2 teskefulde honning. Drik det tre gange dagligt, 1 spiseskefuld umiddelbart før måltider.
4. Man kan også lave en sennepsplaster-analog baseret på radise. For at opnå den ønskede varmende effekt tager man et par fed hvidløg til 1 kop revet frugtkød. Påfør blandingen på huden under skulderbladet. Den skal varme, men ved stærk brænden på huden fjernes den improviserede 'sennepsplaster' straks. Selv hvis der ikke var nogen brænden, vil huden på stedet være rød, og det er normalt. Smør den med olie eller en nærende creme. Udfør proceduren om natten.
5. Lignende kompresser bruges mod gigt og iskias. Der er en anden variant: til tre dele radisesaft tager man to dele honning og én del vodka. Man kan tilsætte lidt salt. Bland det hele og påfør på det problematiske led, som først anbefales at dampe. Blandingen gnides let ind for at opnå den ønskede effekt, men man kan også bare fiksere den i 10 minutter med en bandage.

Sort radise i kosmetologi

Til ansigtet

Takket være sin unikke sammensætning bruges sort radise bredt i hjemmekosmetologi. For eksempel kan man fremstille følgende midler på basis af den:

1. Nærende maske. Tag én rod, riv den fint, tag 1 spiseskefuld af den resulterende masse, bland med 1 teskefuld blomsterhonning og 1 spiseskefuld fed fløde, tilsæt lidt olivenolie. Påfør blandingen i et lag på ansigtets hud, der er blevet renset og smurt med nærende creme. Hvis der opstår ubehagelig brænden, bør man straks skylle blandingen af. Hvis ikke, kan man påføre et andet lag. Efter 10 minutter skylles masken af med varmt vand, og derefter vasker man ansigtet igen med køligt vand og påfører nærende creme. Midlet nærer ikke kun ansigtets hud, men strammer den også op og giver en sund teint.
2. Maske til fedtet hud. Tag 1 spiseskefuld revet radisefrugtkød blandet med et pisket råt æggeblomme. Påfør midlet på huden i 20 minutter, fjern det derefter med en vatrondel dyppet i svag grøn te. Efter 10 minutter kan man vaske ansigtet grundigt med køligt vand.
3. Anti-aging maske. Tag 2 spiseskefulde fintrevet radise, bland med 1 spiseskefuld friskpresset aloe vera-saft og samme mængde grøn te-ekstrakt. Bland alle ingredienser grundigt og påfør på den forberedte ansigtshud i 15 minutter, skyl derefter med køligt vand.

De ret ætsende stoffer i radisefrugtkødet hjælper med at slippe af med fregner. Der bruges forskellige opskrifter til dette. For eksempel presser man saften af det revne frugtkød, fortynder med rent vand i lige dele og gnider problemområderne på huden med en vatrondel dyppet i denne væske. Proceduren bør gentages morgen og aften. Den har også en blegende effekt.

Man kan lave en enklere maske. Radisen vaskes grundigt, skrælles og skæres i meget tynde skiver. Disse lægges på problemområder i ansigtet, som først er smurt med kosmetisk olie. Applikationen holdes på huden i cirka 20–25 minutter, hvis der ikke er svie. Derefter fjernes skiverne, og ansigtet aftørres med en vatpind dyppet i kold mælk. Efter 15–20 minutter vaskes ansigtet med koldt vand.

Til håret

Man kan også lave en maske til fedtet hår baseret på radise. Som i andre tilfælde rives frugtkødet på et rivejern, og der tilsættes nældeafkog (1 spsk. plantemateriale pr. glas kogende vand). Blandingen påføres hovedbunden og masseres forsigtigt ind i hårrødderne. Derefter sættes en plastikhætte på, og et håndklæde bindes ovenpå. Efter en halv time fjernes masken. Behandlingsforløb: 4–8 gange i løbet af en måned, derefter en lang pause på 8 uger.

Skader og kontraindikationer

Selvom radise generelt indeholder mange gavnlige stoffer og er anerkendt af officiel medicin, kan overdreven brug føre til negative konsekvenser. Især kan stoffer i radisen nedbryde tandemaljen. Undersøgelser har også vist, at ved langvarig brug kan radise påvirke den psykiske tilstand negativt og endda forårsage depression. Dette gælder især, når man indtager radise tinktur på sprit eller vodka.

Hvis radisen ikke bare indgår i kosten af og til, men bruges som et regelmæssigt behandlingsmiddel, skal dette tages i betragtning. Generelt anbefales det at gennemføre et behandlingsforløb på højst tre uger, hvorefter man må holde en pause. Der må ikke gennemføres mere end to behandlingsforløb om året. Disse begrænsninger gælder for voksne. For børn vil de være endnu strengere – forløbet må højst vare en uge.

Blandt de absolutte kontraindikationer for indtagelse af radise er hjerte-kar-sygdomme, sygdomme i mave-tarm-kanalen, nyrerne og hepatobiliærsystemet. Denne rodfrugt må heller ikke indtages ved individuel intolerance.

Sådan vælger og opbevarer du sort radise

Når du vælger radise, er det vigtigste at sikre, at den er hel og uden revner. Hver rodfrugt skal kontrolleres for vægt – en god radise skal være tung. Hvis den virker let, betyder det, at den enten er hul indeni eller har slap frugtkød.

Radise kan opbevares hele vinteren, og hele tiden vil den bevare sine helbredende egenskaber. Det vigtigste er at vælge kvalitetseksemplarer til opbevaring, resten skal enten smides ud eller bruges med det samme (især hvis de er små). Man må ikke opbevare slappe og bløde rodfrugter, heller ikke dem med mekaniske skader eller tegn på råd. Hvis der er selv små skader, er der stor sandsynlighed for, at frugten ikke kun bliver ødelagt selv, men også fremkalder fordærv hos andre grøntsager.

For at forberede radise til opbevaring skal man først fjerne bladene. I gamle dage brugte man hele rodfrugten uden spild, og selv i dag hævder nogle kokke, at radiseblade kan tilsættes salater. Under alle omstændigheder skal de skæres af med en skarp kniv, så frugten bevarer fugtigheden i lang tid. Hvis man river dem af med hænderne, kan man beskadige grøntsagen, og den vil hurtigt blive dårlig.

Meget afhænger af, hvornår frugterne blev høstet. Hvis det, som det ofte sker om efteråret, er i fugtigt vejr, skal de først tørres i et ventileret rum, hvor de ikke udsættes for direkte sollys. Den maksimale periode, radiser kan opbevares i et almindeligt rum, er 2 uger fra høsttidspunktet. Derefter skal de anbringes i en kælder.

Om vinteren bør radiser opbevares i en træbeholder. Men i bunden af sådan en kasse skal man hælde fugtigt sand. Og hvert efterfølgende lag grøntsager skal også dækkes med fugtigt sand. Det samme sand danner også det øverste lag i trækassen. I løbet af vinteren skal radisernes tilstand i denne kasse kontrolleres, og sandet skal fugtes let med vand, når det tørrer.

Radiser bør ikke opbevares tæt på frugter fra frugttræer. De udsender stoffer i luften, som får rodfrugterne til at spire, hvilket får dem til at fordærve hurtigere. De bedste naboer for radiser anses for at være andre rodfrugter, f.eks. kartofler og gulerødder. Grunden er, at kartofler selv afgiver lidt fugt i luften, hvilket gør det muligt for radiserne at forblive faste og saftige.

Det er klart, at ikke alle har mulighed for at opbevare radiser i en kælder. I så fald kan en altan også bruges, men kun hvis den er indglasset, og temperaturen selv om vinteren ikke falder under frysepunktet. Rodfrugterne skal lægges i stærke plastikposer, hvor der forsigtigt laves huller til luftcirkulation. Ved streng kulde, når temperaturen på altanen falder, anbefales det at dække grøntsagerne med et varmt tæppe.

Kan det fryses

Sort radise kan fryses, i så fald bevarer den alle næringsstoffer. Til dette tages hele frugter, de vaskes grundigt under rindende vand og tørres derefter naturligt i rummet. Selvom mange mener, at skrællen ikke behøver at fjernes, skal man huske, at radisen efter frysning bliver meget sværere at rense, så det er bedre at gøre det på forhånd.

Som allerede nævnt skæres bladene af rodfrugterne med en skarp kniv, lige sammen med toppen, rødderne beskæres også. De forberedte grøntsager kan skæres i skiver, små stykker eller endda rives på et groft rivejern. Under alle omstændigheder lader man dem dryppe af et stykke tid, og derefter lægges de i beholdere eller plastikposer, der bruges til frysning.

Nogle husmødre fryser endda blandinger, som de senere bruger til at lave snacks. Som eksempel kan nævnes en forberedelse af sort radise, gulerod og en ikke for sød æblesort (alle ingredienser tages i forholdet 1:1:3). Radisen skrælles og rives på et groft rivejern, og saften presses fra. De rå gulerødder og æbler skæres i tynde strimler. Derefter blandes alle ingredienser, lægges i forberedte beholdere og stilles i fryseren.

Selve den revne radise fryses til medicinske formål. Den vaskes, renses, rives på et groft rivejern, lader saften løbe af, mens man passer på, at massen ikke tørrer helt ud. Derefter lægges de revne grøntsager i plastikposer eller plastbeholdere (helst portionsstørrelser) og stilles i fryseren.

Hvad kan man lave med sort radise: opskrifter

Sort radise spises oftest rå, tilsat salater. I så fald (uden varmebehandling) bevares der faktisk meget flere næringsstoffer. Men det betyder ikke, at radisen ikke kan bruges til andet. Dens hvide kød er sprødt i rå tilstand og har en skarp smag, men der kan skelnes flødeagtige nuancer, som efter varmebehandling bliver mere udtalte.

Sort radise, hvis man fjerner bitterheden, kan steges, braiseres, koges og marineres, tilsættes supper og laves til mos. Nogle kokke anbefaler at skære rodfrugten i tynde skiver og lave chips af dem, som bliver særligt lækre i kombination med en tyk og sødlig sauce. Sort radise kan også koges med græskar, tilsættes honning og laves til en sød-stærk dessert.

Grøntsagsforret

Selvom sort radise kan opbevares under egnede forhold hele vinteren, kan den også bruges til fremragende konserves. Man kan f.eks. lave en grøntsagssnack, hvortil der bruges 400 g sort radise, 100 g gulerod og 100 g sød peberfrugt, et par fed hvidløg, dild – op til 50 g. Sukker og salt tages 1 spsk hver. Der skal også bruges bordeddike – 40 ml.

Der er ikke noget kompliceret i tilberedningen. Radisen vaskes, skrælles og rives på et groft rivejern, hvorefter der tilsættes hvidløgsfed skåret i skiver og hakket dild. Den søde peberfrugt skæres i strimler, guleroden rives også på et groft rivejern. Peberfrugt og gulerod bringes i kog og efterlades på svag varme i 5 minutter, hvorefter de hældes af, tilsættes til radisen, salt, sukker og eddike tilsættes, og det hele blandes grundigt. Grøntsagsmassen fordeles i glas, som forinden steriliseres, og overhældes med kogende vand, så det lige dækker grøntsagerne. Glassene pasteuriseres i 10–15 minutter afhængigt af størrelsen. Derefter lukkes de og stilles under et tæppe, indtil de er kølet af.

Salat

Sort radise kan tilføjes til salater. I særdeleshed om vinteren, når der ikke er tomater, agurker og sød peber, kan rødbede og kål hurtigt blive ensformige. Men sort radise kan bringe variation i kosten. For eksempel kan du lave en salat med gulerod, radise og kommen. Hertil tager du 2 gulerødder, 1 sort radise, et par fed hvidløg, en halv citron og en knivspids kommen. Salt og valnødder efter smag. Til dressing bruges olivenolie. Gulerødderne og radisen skrælles, vaskes grundigt, og rives derefter på det fineste rivejern. Hvidløg og nødder hakkes, blandes med grøntsagerne, dressing med citronsaft og olivenolie, og drysses med kommenfrø.

Fyld til vegetariske dumplings

Du kan lave fyld til vegetariske pelmenier af sort radise. Til dejen skal du bruge, som sædvanligt, 3 dl mel, 1 dl vand, et halvt æg, salt efter smag. Til fyldet tages 250 g radise, et par forårsløg, 1,5 spsk. vegetabilsk olie eller smør. Radisen skrælles, vaskes, rives på et groft rivejern. For at fjerne bitterheden steges massen let i vegetabilsk olie eller smør med lidt creme fraiche. Derefter blandes radisen med hakket forårsløg – det er fyldet. Pelmenierne tilberedes på sædvanlig vis.

Sådan fjerner du bitterhed fra sort radise

En af grundene til, at sort radise ikke er særlig populær i madlavningen, er dens bitre smag. Mange husmødre mener, at det er nok at fjerne skrællen for at slippe af med bitterheden, da den er kilden til problemerne og også giver en ubehagelig lugt. Men i virkeligheden er dette slet ikke nok til at mildne smagen af sort radise. Det er bedre at bruge en af følgende metoder:

1. Rodfrugten vaskes, skrælles, skæres i ret tynde skiver på højst 2 cm tykkelse, og overhældes med en smule kold mælk. Hvis radisen er særlig bitter, er det bedre at skære den i stykker på et groft rivejern i stedet for at skære den. Lad den stå i mælken i en halv time. Derefter presses skiverne eller stykkerne af radisen, skylles eventuelt med vand, og derefter tilberedes den ønskede ret med den.
2. Rodfrugten skrælles, skæres i skiver, og overhældes med koldt vand tilsat lidt salt. Vandet lader man stå i 20 minutter, og hælder det derefter fra. Denne metode bevarer skarpheden uden bitterhed.
3. Den vaskede, skrællede og revne radisemasse blandes med revet gulerod. Denne blanding, hvor den søde rodfrugt neutraliserer den bitre, kan danne grundlag for mange forskellige salater.
4. Den skrællede rodfrugt rives på et specielt rivejern til koreanske gulerødder, og overhældes med varmt vand, men ikke kogende. Lad det stå i 3 minutter, hæld vandet fra, og hæld citronsaft over radisen.
5. Radisen vaskes, skrælles, rives på et groft rivejern, og drysses med salt. Efter et stykke tid begynder der at komme saft. Saften presses ud, og den resterende masse skylles, hvorefter den ikke længere er bitter.

Endelig er der endnu en metode. Man skal lægge den revne radisemasse i koldt vand og tilsætte så mange isterninger som muligt. Efter 20 minutter kan man presse massen og bruge den i madlavningen.

Interessante fakta om ræddike

1. Selvom radisen betragtes som en oprindeligt russisk råvare, er dens hjemland faktisk Middelhavet. Planten har været dyrket i over 4.000 år, og det hele startede i det gamle Egypten. Den dag i dag findes der endda optegnelser om, hvor meget radise der blev brugt som føde af de arbejdere, der byggede Keops-pyramiden. Derfra kom radisen til det antikke Grækenland, hvor den vandt anerkendelse hos læger, herunder den berømte Hippokrates, medicinens fader. I hellenernes kost spillede den en fremtrædende rolle på lige fod med gulerødder og rødbeder, da kartofler på det tidspunkt var ukendte i Europa.
2. Interessant nok var andre typer radise udbredt i Asien. Men både i Japan og i Kina spillede den en vigtig rolle både i kosten og i hjemmeapoteket.
3. I Rusland begyndte man at dyrke radise for omkring 900 år siden. Man mente, at man kunne tilberede syv retter af den. Den blev tilsat både tyurya, som blev betragtet som fattigmandskost, og i mere solide snacks. I fastetiden var den faktisk en hyppig gæst på bordet. Så derfra stammer talemåden om, at noget eller nogen er blevet kedelige 'værre end bitter radise'.
4. I dag findes der otte arter af planten i naturen, og alt, hvad der findes i butikkerne, er den samme art radise, blot forskellige sorter.

Foto af sort radise