Courgette: typer, sammensætning, gavnlige egenskaber og kontraindikationer

Grønne courgetter med mørt frugtkød er den sikreste og samtidig gavnlige type sommergrøntsager. De forårsager yderst sjældent allergiske reaktioner. Deres frugtkød har ikke en stærk smag, så de kan kombineres godt med alle grøntsager, bælgfrugter, kornsorter, kød og anden proteinrig mad. Det er ikke underligt, at der laves så mange retter med courgetter – fra den allerede velkendte courgetkaviar til raffinerede salater. De stuves, steges, marineres og endda koges til marmelade.

Typer af courgetter

Der findes forskellige typer courgetter – for eksempel zucchini, patissoner, krukneker.

1. Patissoner adskiller sig ved en usædvanlig form, der minder om flyvende tallerkener fra tegneserier. Deres farve kan være hvilken som helst, både grøn og gul. Patissoner har en fastere og tættere konsistens end almindelige courgetter. Det gør det muligt at bruge forskellige former for varmebehandling – nogle kokke forsikrer, at kød stuvet med patissoner og chilipeber bliver særligt velsmagende.
2. Endnu en variant er kruknek, i folkemunde kaldet græskar eller skævhalset courget. Toppen er faktisk skæv. Sådanne græskar er oftest klart gule, og skrællen kan være glat eller struktureret. Frugtkødets tæthed kan variere, det afhænger meget af sorten.
3. I Mellemøsten og Mexico dyrkes couza-courgetter. De har sødere frugtkød sammenlignet med de fleste indenlandske sorter.

Hvad er forskellen på courgetter og zucchini?

Faktisk er zucchini ikke en separat grøntsag, det er bare en mindre kendt variant af courgette for den russiske forbruger. Og begge tilhører den samme familie, med græskar i spidsen. 'Zucchini' er en diminutiv form af italiensk 'zucca', det vil sige 'græskar'. Men udadtil adskiller de sig fra hinanden. Zucchini er oftest mørkegrøn (med lysere striber synlige på denne baggrund). Sjældnere forekommer gule frugter. De har også en mere aflang og fladtrykt form.

Skrællen på zucchini er ofte tykkere end på andre typer squash. Kødet er ret fast og saftigt, og det har en mere udtalt smag, men uden sødme.

Hvad adskiller aubergine fra squash

For det første skal det bemærkes, at de to grøntsager biologisk set tilhører forskellige familier. Aubergine hører til natskyggefamilien, som også omfatter tomater, kartofler og paprika. Derimod tilhører squash græskarfamilien. Det forklarer den forskellige kemiske sammensætning, farven på frugtkød og skræl (hos aubergine skyldes farven kraftige antioxidanter – anthocyaniner – som squash ikke har). Så det eneste, de har til fælles, er nok frugtens form og det høje indhold af næringsstoffer.

Sammensætning og kalorieindhold

Squash har en lav energiværdi, kun 20–30 kcal pr. 100 g. Derfor indgår squash i enhver diæt, da de med så få kalorier giver kroppen alt, hvad den har brug for, og samtidig hjælper med vægttab.

Squash indeholder mange vitaminer og mineraler, for eksempel:

1. Tocoferol – E-vitamin, en af de stærkeste naturlige antioxidanter, bremser ældningsprocesser i kroppen. Det findes både i frugtkødet og i squashkernerne.
2. C-vitamin og betakaroten er også stærke antioxidanter. C-vitamin er godt for blodkar og styrker immunsystemet, mens A-vitamin (betakaroten) er godt for synet.
3. B-vitaminerne og PP-vitamin hjælper med at normalisere stofskiftet og centralnervesystemets funktion.
4. Mineraler – natrium, kalium, jern, fosfor, magnesium – hvert spiller en vigtig rolle i hormonsyntese og bloddannelse.
5. Pektiner er en gruppe stoffer, der hjælper med at fjerne toksiner fra kroppen. Desuden gør de al mad letfordøjelig.

Interessant nok har squash et forhold mellem kalium og natrium, der giver en svag vanddrivende effekt, fordi det kan udskille overskydende natriumsalte. Derfor anbefales squash til personer med forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdomme. Kombinationen af C-vitamin og jern forebygger også anæmi.

Hvad er fordelene ved courgetter?

Squash er måske ikke et vidundermiddel, men tæt på. Det bruges oftest til at normalisere fordøjelsen, men dets anvendelsesmuligheder er langt bredere.

For kvinder

Ligesom mange andre planter indeholder squash forbindelser, der har en gunstig effekt på hormonbalancen. Det er især vigtigt for kvinder i overgangsalderen. I den periode mærker de næsten ikke hedeture og andre ubehagelige symptomer (psykisk stress osv.).

Derudover hjælper squash med at fjerne overskydende væske og forebygger dermed venøs stase og åreknuder. Endelig indeholder squash stoffer, der forbedrer hår- og negletilstanden.

For mænd

For mænd er squash godt på grund af dets evne til at regulere niveauet af 'dårligt' kolesterol – et problem, som langt de fleste mænd oplever. Men derudover indeholder squash meget jern, som ikke kun er involveret i bloddannelsen, men også i produktionen af det mandlige kønshormon testosteron. Så at spise squash kan forebygge problemer i reproduktionssystemet.

Fra en vis alder anbefales det, at alle mænd inkluderer squash i kosten så ofte som muligt, da det er en fremragende mulighed for at forebygge slagtilfælde og andre lignende sygdomme. Disse grøntsager er også gavnlige ved leverproblemer.

Under graviditet

De fleste diætister og fødselslæger/gynækologer mener, at squash er meget gavnligt for kommende mødre – selvfølgelig i små mængder for ikke at fremkalde diarré. Vitamin A i frugtkødet har en gunstig effekt på babyens vækst og udvikling, B-vitaminer er nødvendige for at normalisere stofskiftet og er gavnlige for centralnervesystemet, og C-vitamin er nødvendigt for at styrke karrenes vægge. Calciet i squash forebygger kramper, som kan være særligt smertefulde for kommende mødre. Kalium og natrium er gavnlige for mor og babys kardiovaskulære system.

Men under alle graviditetsstadier er det bedst at spise squash kogt eller bagt, ikke syltet eller stegt. Selv pandekager bør bages i ovnen næsten uden olie.

Under amning

Squash betragtes som helt sikre og endda mælkefremmende grøntsager. Forresten er det netop dem, der typisk introduceres som første fast føde til spædbørn, da de er de mest neutrale – både i smag og egenskaber. Derudover normaliserer de stofskiftet og hjælper den unge mor med at komme hurtigere i form. Derfor kan en ammende mor roligt inkludere dem i sin menu. Men det er stadig bedst at spise dem kogte eller bagte, uden hvidløg.

For børn

For små børn, som nævnt, bør squash være den første faste føde. Den udblødes i koldt vand i 15–20 minutter for i det mindste delvist at fjerne kemikalier, derefter skrælles skallen, og den vaskes grundigt igen. Til fremstilling af babymos tages et stykke fra den midterste del af squashen, kernerne fjernes, det skæres i tern og koges ved svag varme i 7–10 minutter. For at bevare så mange vitaminer som muligt i grøntsagen anbefales det at lægge den i kogende vand. Der tilsættes ikke salt. Den kogte squash moses gennem en plastiksigte. Mosen skal være ret flydende. Før den gives til barnet, piskes grøntsagsmassen med en gaffel.

Ved vægttab

Squash hjælper med vægttab, fordi det i sig selv er et kaloriefattigt produkt med en gennemsnitlig energiværdi på 24 kcal per 100 g. Men det er ikke kun derfor, det er gavnligt til vægttab. Squash fungerer som en slags svamp, der absorberer alle mulige ubehagelige stoffer og bekæmper for tidlig aldring, da det indeholder endnu flere antioxidanter end vindruer.

Diætister anbefaler at erstatte mindst én ret om dagen med en courgetteret, og dette vil hjælpe med at tabe op til 1 kg på en dag. Desuden kan du på tre dage opnå meget imponerende resultater, hvis du også giver afkald på søde sager.

Et eksempel på en diætmenu kan se sådan ud:

1. Første dag. Morgenmad – courgette-gryderet, frokost – grøntsagssuppe med selleri, peberfrugt, courgette, tomater og til hovedret – kogt kyllingefilet. Du kan drikke et glas tomatsaft. Til aftensmad – courgetter fyldt med ris og svampe.
2. Anden dag. Til morgenmad – 100 g usødet skummet kvark, lige så meget courgette-kaviar og højst en rugbrødstoast. Til frokost – kogt kyllingefilet og courgette-kaviar som tilbehør, til eftermiddagssnack – frugtsalat, men uden piskefløde. Til aftensmad – ris med courgette-kaviar.
3. Tredje dag. Til morgenmad – courgette-pandekager lavet med fuldkornsmel. Til frokost – courgettesalat med selleristængler og forskellige slags grønt. Til aftensmad – grøntsagsgryderet.

På tre dage kan man slippe af med 3-5 kg overvægt uden større anstrengelser. Selvfølgelig skal man først konsultere en læge.

Er stegte courgetter sunde?

På den ene side indeholder stegte courgetter nogle af de vitaminer, der findes i friske grøntsager. På den anden side afhænger meget af, hvordan de tilberedes. Courgetter optager ret meget olie under stegning, så kroppen får mere fedt, end den har brug for. Kalorier tilføjes, og det fremmer bestemt ikke vægttab. Hvis courgetten steges med hvidløg, er det direkte skadeligt for fordøjelsesorganerne. Således har denne ret langt flere negative sider end positive.

Courgettejuice: fordele og ulemper

Courgettejuice indeholder delvist de samme vitaminer og mineraler som friske grøntsager. Det er magnesium, kalium, jern, fosfor og andre, samt forbindelser, der deltager i vigtige biokemiske processer (B-vitaminer og ascorbinsyre, som har stærke antioxidantegenskaber). Ligesom selve grøntsagerne har denne juice et glykæmisk indeks på højst 15 enheder, så den kan indtages selv ved diagnosticeret type 2-diabetes og fedme. Dette gøres for at:

• forsyne kroppen med vitaminer;
• kontrollere appetitten;
• eliminere hævelser;
• forbedre tarmens peristaltik;
• sænke niveauet af dårligt kolesterol;
• slippe af med overvægt;
• opnå en smuk hudfarve;
• få nyrerne til at fungere ordentligt.

Derudover hjælper denne juice med hurtigere at fjerne toksiner fra kroppen. Den har omsluttende egenskaber og kan styrke centralnervesystemet. Denne juice anbefales også til hypertension, inflammatoriske sygdomme i fordøjelsesorganerne og nyrerne, kolecystitis og galdestenssygdom.

Men som lægerne sagde i gamle dage, er ethvert produkt både gift og medicin på samme tid – alt afhænger af dosen. Det gælder også for zucchinijuice. Du må ikke drikke mere end 1 liter af denne drik om dagen, ellers er diarré og dyspepsi (ubehagelige fornemmelser i maven) garanteret. Derudover bør du ikke drikke zucchinijuice ved forværring af inflammatoriske nyresygdomme. Det øger belastningen på dette organ, som i forvejen lider i denne fase af sygdommen. Endelig, hvis du har individuel intolerance over for selve zucchini, er det bedst ikke at drikke juice.

Fordele ved courgettefrø for kroppen

Når man tilbereder zucchini, smider man oftest frøene væk. Og det er helt unødvendigt, da de har vanddrivende egenskaber, hvilket gør det muligt at fjerne hævelser. Til dette formål steger man ikke frøene som græskarfrø, men tørrer dem blot i ovnen. Det optimale er 15–25 stykker om dagen – det fjerner selv kraftig hævelse.

Fordele og ulemper ved courgettekaviar

Teoretisk set indeholder hjemmelavet zucchinikaviar kun sunde stoffer. Men i virkeligheden er det ikke helt sandt. Efter den varmebehandling, som zucchini gennemgår under tilberedningen af kaviaren, bliver det meste af ascorbinsyren ødelagt.

Til gengæld indeholder zucchinikaviar stadig meget kalium, så et sådant produkt er gavnligt, hvis du har tendens til hævelser eller forstyrrelser i tarm- og galdeblærefunktionen. Derudover indeholder det folat. Det forhindrer ophobning af homocystein i kroppen, som påvirker ikke kun den generelle sundhedstilstand negativt, men også kognitive funktioner. Zucchinikaviar indeholder også pektin, det vil sige, det beskytter mave- og tarmslimhinden mod skader.

Courgette i medicin

Zucchini anvendes bredt i behandlingsdiæter på grund af dets egenskaber, lave kalorieindhold og unikke kemiske sammensætning.

Ved diabetes

Praktisk talt alle typer zucchini har et lavt glykæmisk indeks – omkring 15 enheder. Kalium og pektin i zucchini gør det muligt at normalisere glukoseniveauet. Ved varmebehandling stiger GI en smule, men grøntsagen forbliver stadig gavnlig for diabetikere.

Men det gælder kun for kogning og dampning. Selv bagning gør det meget mindre gavnligt. Hvad angår stegning, når det glykæmiske indeks i dette tilfælde 75 enheder. Sådan zucchini er skadelig for diabetikere.

Ved pancreatitis

I de første dage af en forværring af pancreatitis ordineres terapeutisk faste, derefter kan man gradvist gå over til normal kost. Zucchini kan først inkluderes i kosten et par uger efter forværringen, hvis der ses bedring.

I starten kan du kun braisere og bage zucchini og gøre dem til en ensartet puré inden servering. Ved langvarig remission kan patienter med pancreatitis også spise omelet eller suppe med zucchini.

Ved gastritis

Ved denne sygdom indtages zucchini kun efter varmebehandling. Desuden laves de til puré under forværring. Ved remission kan zucchini spises kogt.

For tarmen

Pektinerne i courgetter hjælper med at forbedre fordøjelsen, og ved de fleste sygdomme er disse grøntsager gavnlige, fordi de hjælper med at fjerne toksiner fra kroppen.

Ved forstoppelse

I små mængder kan courgetter forebygge forstoppelse, herunder dem der er forbundet med nedsat tarmperistaltik. Men i alt for store mængder kan de fremkalde diarré.

Ved urinsyregigt

Denne sygdom er forbundet med forstyrrelser i saltbalancen og en stigning i mængden af puriner. Courgetter indeholder ikke disse stoffer, så ved urinsyregigt kan det inkluderes i kosten. Og da den er rig på ascorbinsyre, som har antiinflammatoriske egenskaber, kan den endda hjælpe med at lindre smerter ved denne sygdom.

Ved colitis

Ved denne patologi må man ikke spise stegte courgetter, syltede grøntsager, samt pandekager og tynde pandekager lavet af dem. Men kogte courgetter er kun gavnlige.

Ved hæmorider

Ved denne sygdom er det meget vigtigt, at muskler og blodkar ikke er anspændte under afføring, ellers kan det fremkalde blødning. Da courgetter betydeligt forbedrer fordøjelsen og tarmperistaltikken, hjælper den også ved denne sygdom.

Ved galdeblærebetændelse

Ved denne patologi er courgetter endda gavnlig på grund af sine antiinflammatoriske egenskaber. Derudover indeholder den stoffer, der hjælper med at normalisere saltbalancen, hvilket forhindrer videre udvikling af galdeblærebetændelse. Faktum er, at courgetter indeholder op til 95% vand, som har evnen til at fjerne overskydende salte (især fosfor).

Opskrifter fra folkemedicin baseret på courgetter

I folkemedicinen bruges oftest courgetters blomster og frø, hvor den anden mulighed er mere foretrukket på grund af en højere koncentration af gavnlige stoffer.

Frøene bruges for eksempel som et antiparasitisk middel. Man tager 50 g skrællede og tørrede frø, hælder et glas kogende vand over, sætter på ilden, skruer ned til minimum og holder det der i yderligere 15 minutter. Derefter lader man midlet trække i vandbad i yderligere to timer, filtrerer det og tager 100 ml to eller tre gange om dagen, i pausen mellem hovedmåltiderne.

Frøene kan også tjene som et effektivt middel mod sukkersyge. Man skal knuse de tørrede courgettefrø i en morter, tilsætte lidt vand og honning, så der dannes en grønlig 'mælk'. Det anses også for at være et effektivt middel mod nyrebækkenbetændelse og nedsat nyrefunktion forårsaget af sukkersyge. Midlet tages dagligt – naturligvis efter samråd med den behandlende læge.

Blomsterne anvendes i mere alvorlige situationer – for eksempel i østlige lande laver man et afkog af dem til behandling af bylder (1 tsk tørrede blomsterstande pr. glas kogende vand).

Courgetter i kosmetologi

Courgetter bruges sjældnere i kosmetologi end frugter. Ikke desto mindre kan man lave masker baseret på dem.

1. Det er nok at hakke courgettekødet. For tør hud tilsættes et par dråber olivenolie til massen, for fed hud – er det bedre at tage lige så meget citronsaft. Blandingen efterlades i ansigtet i 10-15 minutter, hvorefter den skylles af.
2. En maske kan laves af kogt squash. Det gøres ved at presse den gennem en si for at få 2-3 spsk. mos, som blandes med en æggeblomme og honning. Den stadig varme blanding påføres ansigtets hud i 10-15 minutter og skylles derefter af med vand.
3. En god maske til tør hud kan laves af en rå squash, revet på et rivejern, og en skefuld malet eller knust »Gerkules«. Denne maske påføres, i modsætning til de foregående, på tør hud og skylles af med rå mælk, hvis man ellers har tillid til producenten.

Skader og kontraindikationer

Som sådan har squash ikke mange kontraindikationer. De må ikke spises rå ved sygdomme som gastritis, colitis, pancreatitis og andre forstyrrelser i mave-tarm-kanalen. Årsagen er, at rå squash indeholder meget store mængder C-vitamin, som virker nedbrydende på slimhinderne. I betragtning af de stærke vanddrivende egenskaber er det bedre ikke at spise squash ved pyelonefritis og andre nyresygdomme for at mindske belastningen af nyrerne. Under alle omstændigheder skader en konsultation med en læge ikke.

Allergi over for squash forekommer dog sjældent, selvom man ikke helt bør udelukke det. Nogle gange er det endda ikke så meget allergi som en øget følsomhed over for denne type grøntsager. Hos børn viser det sig som hyppig opstød (hos spædbørn), diatese og dermatitis; hos voksne som betændelse i slimhinderne, rødme og udslæt på huden (helt op til nældefeber og angioødem). Så ved optræden af sådanne symptomer skal man være forsigtig og hurtigst muligt henvende sig til en læge.

Sådan vælger og opbevarer du courgetter

Selvfølgelig er det kun kvalitetssquash, der gavner. De skal have et forholdsvis fast, hvidt, grønligt eller let gulligt frugtkød. Under ingen omstændigheder må frugtkødet være løst og slapt. Også skindets tilstand har betydning. Det skal være glat uden revner, pletter eller andre skader. Så kan squashen endda holde længe uden at blive tørret eller frosset. Friske grøntsager kan opbevares i fryseren. I gennemsnit tåler de godt optøning. Man kan også finde plads til dem i køleskabet – der kan unge squash ligge i omkring to uger. Bedst er det at holde dem adskilt fra andre grøntsager, så de ikke bliver dårlige. Den ideelle løsning er at opbevare squash i lukkede plastikposer. De behøver ikke vaskes først.

Kan det fryses

Squash kan og bør endda fryses for at bevare alle vitaminerne. Der findes flere måder at gøre dette på. For eksempel kan man blot tage squash, fjerne skindet, fjerne kernerne, tørre dem på papirhåndklæder, skære dem i tern, fordele dem i små poser og lægge dem i fryseren.

I den anden variant kan squash fryses som en af ingredienserne i en blanding, hvortil man også tilføjer gulerødder og peberfrugt skåret i strimler. Fryseprincippet er nøjagtigt det samme her, man skal blot være opmærksom på, at forskellige ingredienser skal have forskellig frysetid.

Sådan spiser du courgetter korrekt

Der er ingen særlige finurligheder her. Det vigtigste er mådehold, som med alle andre grøntsager.

Hvor meget man kan spise om dagen

Nogle diætister hævder, at du kan spise op til 1,5 kg squash om dagen. Men alt efter din krops individuelle behov kan selv en sådan mængde føre til diarré.

Kan man spise dem om natten

Teoretisk set kan du spise squash om aftenen – det er mad med få kalorier. Og da de har en let afførende virkning, starter morgenen med tarmtømning. Men hvis du overdriver lidt med mængden, bliver natten ikke rolig, for squash har også en vanddrivende virkning, om end svag.

Kan de spises rå

Teoretisk set kan du spise squash rå, især fordi der findes sorter med en sødlig smag. I denne form bruges de mest i salater. Men ved de ovennævnte sygdomme er de kontraindicerede.

Hvad kan man lave med courgetter: opskrifter

Af squash kan du tilberede mange forskellige retter. Du skal bare bruge lidt fantasi.

Tykke pandekager

Til 0,4 kg squash skal du bruge 3 spsk. mel, 2 æg, 0,5 glas creme fraiche, salt efter smag, olivenolie eller solsikkeolie til stegning. Skræl grøntsagerne, fjern frøene, riv kødet groft, men du kan også blende det. Når du river squash, afgiver den altid saft, som skal hældes fra, og grøntsagsmassen skal presses. Først da kan du tilsætte mel og mosede æggeblommer, derefter æggehvider pisket separat. Steg pandekagerne på en opvarmet pande på sædvanlig måde.

Ovnret

Til 0,4 kg squash skal du bruge 100 g fedtfattig hård ost, 2 æg, 100 g creme fraiche, en halv tsk. natron slukket i eddike, 150 g kvark. Squashen skal skrælles, rives groft sammen med osten, og de øvrige ingredienser tilsættes. Bland det hele og bag det i 30–40 minutter i en ovn, der er forvarmet til 180°C.

Gryderet

Denne enkle, men velsmagende ret er endda velegnet til diabetikere. Du kan tilberede den både i en sauterpande på komfuret og i en multicooker (i sidstnævnte tilfælde går det meget hurtigere). Til tilberedningen skal du bruge et par mellemstore squash, 1 løg, 3 kartofler, 1–2 gulerødder, et stk. peberfrugt og et stk. tomat.

Alle grøntsagerne skal skrælles. Løg og gulerødder skal rives groft og derefter småsteges let i lidt olie, til de er halvt møre. Først derefter tilsætter du de skårne kartofler og lader det simre i yderligere 10 minutter. Så er det peberfrugtens og tomatens tur. De skal have 5–10 minutter. Vær opmærksom på, at syren fra tomaterne forhindrer kartoflerne i at koge ud. Som sidste trin tilsætter du squashen direkte i gryderetten, da den koger meget hurtigt. Af krydderier bruger du salt. Før servering pyntes retten med friske krydderurter.

Salat

Dette måltid tilberedes meget enkelt og hurtigt. Til 0,4 kg squash tager du et par gulerødder og agurker, et stort løg, og til dressing – sesamolie og krydderurter, det kan være helt almindelig persille og dild. Alle grøntsagerne rives på et rivejern, gerne det der bruges til koreanske gulerødder. Kun løget skæres i ringe, og krydderurterne hakkes blot. Alle ingredienser blandes, tilsæt salt og dress med sesamolie.

Draniki

Til tilberedning af denne traditionelle ret fra det hviderussiske køkken har du brug for kartofler. Men der er en version med squash – tag 2-3 squash, 2 mindre æg, 4 spsk. fuldkornsmel, lidt grønt, olivenolie til stegning, krydderier. Tilberedningen tager omkring en halv time.

Riv squashene på et mellemfint rivejern, tilsæt æg, mel, rør rundt, så dejen får samme konsistens som til drænniker. Det anbefales i dette tilfælde også at hælde saften ud, og selve grøntsagsmassen at presse.

Efter 3-4 minutter vendes drænnikeren og steges på den anden side. Det anbefales at bruge en træspatel til dette formål. Server drænnikerne varme med creme fraiche og grønt.

Suppe

Squash bruges i mange forskellige supper – for eksempel tilsættes de til minestrone eller sellerisuppe. Men du kan også lave en cremet squashsuppe. Til dette skal du bruge 0,5 kg squash, 1 æg, 1 løg af mellemstørrelse, 400 ml vand, 1 tsk. fuldkornsmel, et lille stykke smør, 100 ml surmælk eller usødet yoghurt uden tilsætningsstoffer.

Squashene skrælles, skæres i skiver, dækkes med vand og koges ved svag varme, indtil de er møre, hvorefter de blendes. Melet svitses let i smør og tilsættes til squashpuréen. Tilsæt om nødvendigt lidt vand og kog ved middel varme i 4-5 minutter. Ægget piskes med surmælk eller yoghurt, tilsættes til suppen, og drysses med hakket grønt (basilikum, rosmarin, persille).

Frikadeller

Til tilberedning skal du bruge følgende ingredienser: til 0,5 kg kyllingefilet en stor squash, 100 g kogt rundkornet ris, en gulerod, et stort løg, 1 æg, salt og peber efter smag. Kødet, løget og guleroden køres gennem en kødhakker. Squashen skrælles og rives groft, presses for at fjerne saft, tilsættes derefter til farsen samtidig med risen. I denne masse piskes ægget, tilsættes salt og peber, blandes, formes til små bøffer, som stadig skal vendes i mel eller rasp, hvorefter de tilberedes på sædvanlig måde.

Pandekager

Af squash laver man oftere ikke tynde pandekager, men tykke pandekager. Dog kan pandekager også blive meget velsmagende, deres hemmelighed er tilsætning af løg. Til tilberedning skal du bruge 1 lille squash eller en halv mellemstor grøntsag, 1,5 glas fuldkornshvedemel, 2 mellemstore æg, 1 spsk. sukker, 1 tsk. salt, 1 løg, olie til stegning.

Courgetten skal skrælles, kernerne fjernes og den rives fint. Tilsæt revet løg, sukker, salt og bland godt. Pisk æggene i en separat skål. I mellemtiden vil der frigives saft fra courgette og løg. Man kan hælde noget af saften fra, men man skal ikke presse grøntsagerne. Hæld mælk og de piskede æg i, rør rundt, og tilsæt derefter mel. Dejens konsistens kan justeres. Den skal være passende flydende. For at pandekagerne ikke skal klæbe til panden, tilsættes der straks vegetabilsk olie til dejen. Derefter steges de på samme måde som almindelige pandekager. Serveres varme med creme fraiche.

Sauce

Dette er en traditionel ret, der tilberedes med kartofler og andre sæsonens grøntsager. Selv i dette tilfælde er den lavkalorieholdig – kun 89 kcal pr. 100 g. Til tilberedning skal du bruge: 1 courgette af medium størrelse, 2 små søde peberfrugter, 2-3 fed hvidløg, 200 ml tomatjuice eller -pasta, 8 kartofler, persille, salt, vegetabilsk olie og sort peber – efter smag.

Courgetterne skal skrælles, kernerne fjernes og de hakkes fint. Peberfrugterne renses for stilk og kerner, skæres i strimler. Løget skal skrælles og hakkes, hvidløget presses. Bland alle grøntsager i en skål og tilsæt salt og peber. Vask de unge kartofler, skræl dem, skær dem i skiver, læg dem i bunden af et ovnfast fad, læg grøntsagsblandingen ovenpå, hæld vegetabilsk olie og tomatjuice over. Luk derefter fadet med låg og sæt det i en forvarmet ovn. Tilberedningstiden er cirka 40 minutter, men det afhænger af kartoffelsorten.

En sådan sauce kan tilberedes også uden kartofler, og derefter serveres til spaghetti eller kødretter.

Tjebureki

Denne ret kaldes nogle gange falske chebureki, men det er ikke helt korrekt, da både fyldet og dejen her er helt ægte. Til dette skal du bruge: 0,5 kg courgetter, 1 løg, 2 spsk. hakket frisk dild, 1,5 glas mælk, 2 æg, 1 glas mel, hakket kød, salt, sort peber – efter smag.

Courgetterne og løget skal skrælles og rives groft, tilsæt mælk og piskede æg, salt, vegetabilsk olie og krydderier. Rør dejen, så den bliver tykkere end til pandekager. Hakket kød af kogt kød blandes med hakket stegt løg. Hæld en portion dej på en godt opvarmet pande som til en almindelig pandekage, læg fyldet på den ene side, og dæk med den frie kant for at lave en cheburek. Tryk kanterne sammen, og steg chebureken til den er gylden.

Koreanske courgetter

Dette er en fremragende grøntsagsforret. Til 8 portioner skal du bruge 0,8–1 kg unge courgetter, 200 g gulerod, 1 sød peberfrugt, 2-3 fed hvidløg, 1 spsk. sukker, salt og krydderier efter smag, 3 tsk. eddike, 3 spsk. vegetabilsk olie (gerne olivenolie), frisk basilikum og dild efter smag.

Unge squash behøver ikke engang at skrælles, man kan straks skære dem i tynde strimler (det anbefales at bruge en speciel kniv eller et rivejern beregnet til koreanske gulerødder). Skær gulerødder på samme måde, peberfrugt i tynde strimler med en almindelig kniv. Hak dild og basilikum (både grøn og rød kan bruges) på en passende måde. Bland de tilberedte grøntsager og krydderurter, tilsæt hvidløgsfed, der er presset gennem en hvidløgspresser.

Til dressingen bruges salt, sukker, krydderier (i butikkerne kan man købe en speciel blanding til koreanske gulerødder), vegetabilsk olie og eddike. Bland det hele godt. Overfør den færdige ret til en beholder og tryk grøntsagerne forsigtigt ned med en ske, så de kan trække dressingen. Dæk beholderen til og lad den stå i køleskabet i mindst en halv time. Derefter kan grøntsagerne overføres til en salatskål og serveres som kold forret.

Courgettekaviar

I dag kan man købe squashkaviar i ethvert supermarked. Men selvfølgelig smager hjemmelavet meget bedre, og det er ikke så svært at lave, som man skulle tro. Til tilberedningen skal du bruge: 3 mellemstore squash, 1–2 gulerødder, 2 løg, et par fed hvidløg, 2 spsk. tomatpuré eller hjemmelavet tomatsauce, vegetabilsk olie til stegning af grøntsager, salt og peber efter smag.

Løgene skal skrælles og hakkes, gulerødderne rives groft, squashene skrælles og skæres i terninger. Svits løg og gulerødder i en smule olie, du kan tilsætte lidt vand. Steg squashene let separat i en non-stick pande, og prøv at bruge minimalt med olie, så kaviaren ikke bliver for fed. Læg alle ingredienserne i en gryde, tilsæt salt, peber, lidt vand og lad det simre i en time under lejlighedsvis omrøring. Cirka 15 minutter før det er færdigt, tilsættes tomatpuré og presset hvidløg. Efter 15 minutter slukkes for varmen, grøntsagsmassen afkøles lidt og blendes med en stavblender. Resultatet er squashkaviar, der kan serveres som en kold vegetabilsk forret.

Syltede courgetter

Der findes mange opskrifter på marinerede squash. De adskiller sig hovedsageligt i de anvendte krydderier og deres proportioner, mens tilberedningsprincippet er det samme overalt. Til 0,5 kg squash bruges 2–3 fed hvidløg, 1 tsk. fint salt, 3 spsk. æbleeddike (6%), 5 spsk. raffineret vegetabilsk olie, 1 spsk. flydende blomsterhonning, stødt peber og andre krydderier efter smag (du kan bruge persille og dild).

Squashene skrælles og skæres i tynde skiver. Dressingen laves af olie, eddike, honning og krydderier. Friske krydderurter hakkes, blandes med squashene, overhældes med dressing og sættes i køleskab i mindst tre timer, så grøntsagerne kan marinere.

Grillede courgetter

I sin klassiske form indeholder denne opskrift et minimum af ingredienser. Du skal bruge squash, vegetabilsk olie (helst olivenolie), hvidløg, peber og salt efter smag.

Risten skal varmes godt op. Afhængigt af dens form skæres squashen i skiver eller stykker, så de ikke falder igennem. Hvis squashene er unge, behøver du ikke engang at skrælle dem. Olien varmes op med hvidløg, indtil der kommer en tydelig duft. Denne enkle sauce pensles på squashstykkerne på begge sider, de drysses med salt og eventuelle krydderier og steges som alle andre grøntsager på rist i 5–10 minutter på hver side.

Hvis du ønsker det, kan du samtidig tilberede svampe, peberfrugter, kartofler eller auberginer på grillen.

Sådan stuver du courgetter

Squash braiseres oftest med løg og gulerødder. Først steges løg og gulerødder i et par minutter, tilsæt derefter squash, som afgiver væske, og lad grøntsagerne simre under låg i 15–20 minutter. Du kan også tilsætte creme fraiche.

Sådan steger du

Denne opskrift er meget enkel. Squashen skæres i tynde skiver, drysses med salt og peber, vendes i mel og lægges på en varm pande smurt med hvidløgsolie. Squashen steges på begge sider, indtil den er gyldenbrun.

Skal man skrælle courgetter før stegning?

Der er ikke noget entydigt svar på dette spørgsmål. Mange husmødre mener, at det er bedst at skrælle dem, også unge squash, fordi der ofte ophobes forskellige skadelige stoffer i skrællen (herunder dem, der skal beskytte squashen mod skadedyr eller sikre holdbarhed under transport). Problemet er, at hvis du skræller unge squash, vil de miste deres form under varmebehandlingen. Derfor anbefaler kokke ofte som kompromis kun at fjerne den grove skræl fra modne squash. Unge squash skal blot vaskes meget grundigt for i det mindste at fjerne de toksiner og kemikalier, der sætter sig på overfladen.

Sådan fjerner du bitterhed fra courgetter

Squash er sjældent bitter, men hvis det alligevel sker, skal du skrælle dem, skære dem i skiver eller stykker og drysse med salt. Efter en halv time kan du skylle saltet og den bitre væske af med rindende vand og tilberede dem på normal vis.

Kan man give courgetter til dyr?

Selvom ikke alle fødevarer, som deres ejere spiser, er sunde for kæledyr, kan man godt give squash til hunde og katte. Disse grøntsager er helt sikre for dyr. Og de er en kilde til calcium, kalium og betacaroten, som kæledyr har lige så meget brug for som mennesker. Det er dog bedst at give squash kogt eller dampet. De er især gode til at forebygge forstoppelse, da de indeholder mange kostfibre. Stegte og syltede squash bør ikke gives til dyr.

Interessante fakta om courgetter

1. Courgetter kom til Europa for omkring 500 år siden, efter opdagelsen af den Nye Verden. Men i mange år blev de dyrket som prydplanter på grund af deres store og smukke blomster. For resten, allerede dengang var der blandt botanikere en opfattelse af, at det var et bær.
2. Italienerne var de første, der fandt på at spise courgetter (og ikke kun deres frø og blomster). I Frankrig laver man derimod den berømte ratatouille med courgetter. Selvom forskere i kulinariske traditioner mener, at netop denne ret ikke blev opfundet i Paris eller Marseille, men i Nice, og at det endda ikke var en folkelig ret, men en signaturret. Sandt nok er navnet på den person, der i den berømte Pixar-film 'Ratatouille' fremstilles som en slags kollektiv kokkefigur, ikke bevaret for historien.
3. Retter med courgetter og auberginer tilberedes langs hele Middelhavets kyst. I hvert land kaldes de forskelligt – for eksempel i Spanien 'pisto', i Italien 'caponata'. Det findes også i Tyrkiet, hvor det kaldes 'imam bayildi'.
4. I modsætning til Rusland kan man i Italien bedre lide zucchini. Og der foretrækker man deres mælketype, hvis frugter er cirka på størrelse med en finger. Disse miniature-courgetter kan steges hele i olie med tilsætning af provençalske urter. For øvrigt, hvis courgetter i Rusland oftere spises med kød og kartofler, så i Italien spises de med pasta og skaldyr, f.eks. rejer, samt ansjoser, sesamfrø og andre lækre tilsætninger.

Billede af courgetter