Komælk: sammensætning, gavnlige egenskaber og kontraindikationer

Mælk er en uundværlig fødevare. Og selvom læger konstant diskuterer dets fordele og ulemper, indtager det stadig en vigtig plads i både børns og voksnes kost.

Hvilke slags mælk findes: typer

Der findes forskellige kriterier for klassificering af mælk. For det første afhænger det af, hvilket dyr mælken kommer fra. Selvom komælk er den mest almindelige, er også gedemælk, fåremælk og i nogle lande rensdyrmælk eller kamelmælk populære.

For det andet klassificeres mælk efter behandlingsmetoder. I dette tilfælde skelner man mellem:

1. Pasteuriseret mælk. Under behandlingen opvarmes mælken til 72°C (denne temperatur opretholdes i 15-20 sekunder), hvorefter den afkøles. Denne teknologi bruges til at dræbe patogen mikroflora. Samtidig bevares alle vitaminer og mineraler, da opvarmningen sker uden ilt. I køleskabet holder sådan mælk i 3-4 dage.
2. Ultrapasteuriseret. Ved denne teknologi opvarmes mælken til 140°C. Tapning foregår under fuldstændigt sterile forhold, og emballagen er helt lufttæt. Dermed ødelægges al mikroflora, og bakterier kan ikke komme ind i mælken på noget tidspunkt i produktionsprocessen. Nogle eksperter mener, at dette er de optimale betingelser for at opnå et sundt produkt. Men der er også dem, der anser sådan mælk for at være 'død', da indholdet af gavnlige stoffer er tvivlsomt.
3. Bagt mælk gennemgår også varmebehandling, men processen er længere. Den opvarmes til 85-98°C, men holdes ved denne temperatur i cirka tre timer, indtil produktet får en smuk cremefarve. Samtidig ændres produktets kemiske struktur, mange vitaminer nedbrydes, fedtprocenten øges, så dets gavnlighed er tvivlsom.

Man skelner også mellem tørmælk og rekonstitueret mælk. Fra den første fordamper man væsken efter en bestemt teknologi – den bruges ofte i børnegrød og -blandinger. Den anden fremstilles ved at tilsætte væske til tørmælk.

Hvad er forskellen på sødmælk og normaliseret mælk

Sødmælk er et velkendt produkt, hvor det oprindelige niveau af fedt, protein, kulhydrater og vitaminer fra den rå mælk er bevaret. Det betyder ikke, at det ikke er blevet behandlet. Det kan sagtens være pasteuriseret – det fjerner patogene mikrober og forlænger holdbarheden.

I normaliseret mælk ændres fedtindholdet bevidst i forhold til det oprindelige produkt. Disse værdier fastsættes af branchestandarder – og det er til dem, man i sidste ende justerer procentandelen af fedt, protein og kulhydrater. Oftest er normaliseret mælk pasteuriseret, men der anvendes også andre behandlingsmetoder, såsom sterilisering eller separering, hvor fedtindholdet i produktet øges kunstigt.

Hvilken mælk er sundest: komælk eller gedemælk

Ud over laktose indeholder mælk kasein – et specifikt mælkeprotein. Ikke alle mennesker fordøjer det normalt, da det kan gøre fordøjelsen vanskelig. Kasein findes i to typer – A1 og A2. Interessant nok er det den første type, der hovedsageligt findes i komælk, som fordøjes dårligt. Gedemælk indeholder derimod kasein af type A2, som ikke påvirker fordøjelsen, så denne drik kan betragtes som sundere.

Derudover minder dette produkt kemisk om modermælk. Det er derfor, at man før moderne kunstige modermælkserstatninger, hvis en kvinde ikke kunne amme, gav barnet gedemælk. Det er et letfordøjeligt produkt med en høj koncentration af vitaminer. Det giver ikke halsbrand, luft i maven eller andre mave-tarm-problemer, så det er sundere end komælk.

Sammensætning og kalorieindhold

Energiindholdet i komælk afhænger af fedtindholdet. I en drik med 2,5% fedt er kalorieindholdet lidt over 60 kcal pr. 100 g.

Hvad angår den kemiske sammensætning, kan den ikke siges at være konstant; meget afhænger af forholdene, som dyrene holdes under. Dette produkt indeholder fuldværdige proteiner, men over 80% af dem er kasein, mens albumin og globulin, som er vigtige for immunsystemet, udgør mindre end 1%. Derudover indeholder mælk over 20 aminosyrer, og mere end otte af dem er essentielle.

Mælk indeholder mange vitaminer og mineraler, næsten et komplet sæt. Mange ved, at det er en kilde til calcium, men natriumindholdet i produktet er meget lavere. Men man bør også nævne kalium, magnesium, fluor, zink og mere sjældne stoffer som vanadium, kobolt og lithium. Der er også B-vitaminer, A, E og endda ascorbinsyre.

Det er netop på grund af denne sammensætning, at mælk er gavnligt for muskler, blodkar, knogler og hud. Det anvendes inden for diætetik og kosmetologi.

Hvad er mælk godt for?

Mælk har mange gavnlige egenskaber. For eksempel påvirker det produktionen af søvnhormonet, så det anbefales ved søvnløshed. Desuden er denne drik god mod hævelser, da den har en mild vanddrivende effekt uden at skylle nyttige stoffer ud af kroppen. Mælk anbefales også ved infektions- og forkølelsessygdomme, da den indeholder laktobakterier – naturlige stoffer, der virker som antibiotika.

For kvinder

Mange kvinder oplever med alderen sygdommen osteoporose, som skyldes calciummangel i kroppen. For at undgå dette bør man drikke mælk – calciumet i den optages godt.

Mælk er også gavnligt for dem, der ønsker at tabe sig, hvor paradoksalt det end lyder. Det skyldes, at mælken indeholder et enzym kaldet lipase, som er nødvendigt for at nedbryde fedt. I diætetik anbefales det naturligvis at indtage mælk med moderat fedtindhold.

For mænd

Mange ved, at protein er særligt vigtigt for mænd til opbygning af muskler. Og selvom man tror, at man skal spise kød for dette, bør man faktisk ikke glemme mælk, da den er en fremragende proteinkilde. Det gælder naturligvis i tilfælde, hvor der ikke er laktoseintolerance.

Derudover lider mænd oftere af hjerte-kar-sygdomme, så mælk er gavnlig for dem, da den beskytter mod åreforkalkning. Dette produkt indeholder fosfatider. Det er fedtlignende forbindelser, der aktivt deltager i stofskifteprocessen, regulerer lipidmetabolismen og sænker niveauet af dårligt kolesterol.

Imidlertid viser undersøgelser, at komælk produceret på store industrielle virksomheder kan være en kilde til østrogener, hvis overskud fører til prostatasygdomme. Derfor bør man enten drikke landbrugsmælk eller forholdsmæssigt reducere indtaget af rødt kød (det indeholder også østrogener).

Under graviditet

Hvis den vordende mor ikke har problemer med laktaseproduktionen, vil mælk være et meget nyttigt produkt, da det indeholder et komplet sæt vitaminer. Mængden af nogle vitaminer er ganske vist lille, men koncentrationen af A-vitamin og visse B-vitaminer er meget høj, og samlet set forhindrer dette produkt vitaminmangel. Desuden hjælper det med at udfylde en eventuel mangel på aminosyrer, som kvinder kan opleve under graviditeten. Disse stoffer er nødvendige for at opbygge fostrets væv, men mange af dem syntetiseres ikke af kroppen, så de kan kun fås gennem fødevarer.

For vordende mødre er calcium meget vigtigt, derfor kan mælk løse problemet med mangel på calcium. Derudover opstår der ofte tandproblemer i denne periode, som skyldes, at den fosfor, der tilføres kroppen, hovedsageligt bruges til fosteret. Mælkeenzymer hjælper med bedre at optage fosfor, så selv med samme indtag vil moderens krop få mere af dette element, hvilket vil have en gunstig effekt på tandsundheden.

Under graviditeten er brugen af farmaceutiske præparater ved forkølelse stærkt begrænset, og kvinder med svagt immunforsvar har det svært i denne periode. Mælkens valleproteiner indeholder immunglobuliner, som er nødvendige for at producere antistoffer mod vira og bakterier. Så dette produkt kan på den sikreste måde styrke immunforsvaret.

Under amning

I modsætning til almindelige misforståelser har indtagelse af mælk stort set ingen indflydelse på amning. Sagen er, at denne proces afhænger af produktionen af hormonet prolaktin, og kun det bestemmer mængden af modermælk. Men selvfølgelig er produktet stadig gavnligt for ammende mødre – af alle de ovennævnte grunde. Derudover hjælper komælk med at normalisere produktionen af insulin, thyroxin og andre hormoner.

For børn

Komælk anbefales ikke til spædbørn under et år. Der er stor risiko for allergi over for proteinet i mælken. Den ideelle ernæring for børn i denne alder er modermælk. I nødstilfælde kan specialtilpassede modermælkserstatninger anvendes.

Det første møde med komælk bør ske efter etårsalderen. Det tilsættes kun til grød, og det skal være et specielt børneprodukt beriget med alle nødvendige vitaminer. Den samme type mælk kan gives til barnet i ren form allerede ved to år. Når barnet er tre år, kan det drikke mælk eller milkshakes, spise mælkegrød og supper med nudler. På den måde får det alle nødvendige aminosyrer, calcium osv.

For skolebørn anbefales mælk som en snack, som er meget sundere end juice. Især da det vitaminberigede produkt i dag pakkes i små praktiske papkartoner. Det vigtigste er at vælge mælk uden smagsstoffer og tilsætningsstoffer. Den maksimale mængde, et barn kan drikke om dagen, er 100 ml.

Fordele ved frisk mælk

Ethvert produkt, der ikke har gennemgået varmebehandling, anses for at være mere næringsmæssigt værdifuldt. Og frisk mælk er ingen undtagelse. Det indeholder mere sunde mælkefedt og proteiner, vitaminer og mineraler end et pasteuriseret produkt. Derfor forstærkes alle de ovenfor nævnte gavnlige egenskaber.

Men med dette produkt er det ikke helt entydigt. Sagen er, at råmælk indeholder mere laktose, og der er også mange skadelige mikroorganismer, da koens yver ikke gennemgår nogen antibakteriel behandling. Derudover afhænger meget af dyrets helbredstilstand, da man med råmælk kan få farlige sygdomme som tuberkulose eller brucellose. Endelig skal man vide, hvad koen er blevet fodret med, ellers er der risiko for, at drikken indeholder alle antibiotika og hormoner fra foderet. Så råmælk er kun gavnlig, hvis den købes fra pålidelige landmænd, der passer på deres dyrs helbred.

Mælkepulver: fordele og ulemper

Kvalitetstørmælk bevarer næsten alle de næringsstoffer, der er nævnt ovenfor. Dog falder indholdet af nogle vitaminer (f.eks. askorbinsyre). Ikke desto mindre er tørmælk gavnlig, da den indeholder lige så meget protein og calcium som almindelig mælk. Dette gælder især for pasteuriserede produkter – efter varmebehandling er sammensætningen tæt på pulvervarianten.

Så kvalitetstørmælk, forudsat at den opbevares korrekt, er ikke skadelig.

Kan man drikke mælk under vægttab?

Man kan godt drikke mælk under vægttab – som nævnt ovenfor indeholder den et enzym, der nedbryder fedt. Der findes endda en mælke-monodiæt, der kan hjælpe med at tabe et par kilo. Den adskiller sig fra andre monodiæter ved, at kroppen i denne periode får nyttigt protein, fedt og en fuld vitaminpakke, som intet andet produkt kan give. For slet ikke at tale om calcium, som direkte påvirker fedtforbrændingsprocessen. Mangel på dette grundstof kan endda føre til, at et lavkalorieindtag ikke resulterer i vægttab.

Mælke-monodiæten er beregnet til 7 dage, ikke længere. Mælken kan drikkes fra morgenstunden til kl. 20:00. Den første dag må man ikke drikke mere end et glas varm mælk hver anden time, den anden dag øges den samlede mængde, og man drikker hver halvanden time, og den tredje dag hver time. De følgende fire dage af diæten er pausen kun en halv time. Det er klart, at sådan en kost kun er egnet for meget sunde mennesker, og inden diæten skal man helt sikkert konsultere sin læge.

Mælk i medicin

Mælk betragtes i medicin som en vigtig del af en sund kost, og i nogle tilfælde også som medicin.

Ved diabetes

Ved denne sygdom er mængden af kulhydrater i produktet afgørende. Normen for et måltid er 45–60 g, mens et glas mælk kun indeholder 12 g. Så dette produkt er ved moderat indtagelse en relativt sikker kilde til protein og calcium for diabetikere.

Vigtigt: mælks glykæmiske indeks — 32 enheder.

Ved pancreatitis

Det menes, at sødmælk ved pancreatitis lægger for stor belastning på bugspytkirtlen, derfor bør man ikke indtage det som et selvstændigt produkt. Grød koges på letmælk, halvt fortyndet med vand.

Ved gastritis

Ved gastritis med høj mavesyre betragtes mælk endda som noget af en medicin. Sagen er, at når det kommer ind i maven, koagulerer det, og det gør det muligt for det at opsuge en stor del af mavesyren og midlertidigt sænke dens samlede niveau. Så lunken mælk ved gastritis kan lindre et smerteanfald. Men det anbefales ikke at overdrive med dette middel.

For tarmen

I sig selv hjælper mælk ikke fuldt ud med at genoprette fordøjelsen. Men mælkesukker (laktose) skaber generelt gunstige betingelser for udvikling af gavnlig mikroflora, hvilket gør det muligt at bekæmpe patogene mikrober. Ved korrekt brug kan produktet endda hæmme gærings- og rådnende processer i tarmen. Man skal dog være forsigtig – ved laktoseintolerance kan det udløse alvorlige inflammatoriske sygdomme.

Ved forstoppelse

Sødmælk vil kun forværre problemet, hvis det indtages som en selvstændig drik. Men man kan koge grød på mælk. Mere gavnligt er syrnede mælkeprodukter.

Ved urinsyregigt

Ved denne sygdom begrænses fødevarer, der indeholder puriner. Mælk indeholder kun lidt puriner, så det kan inkluderes i kosten og bør endda, da det menes at hjælpe med at udskille puriner fra kroppen. Især i forhold, hvor mængden af kød er begrænset til et minimum, bliver dette produkt en værdifuld proteinkilde. Naturligvis afhænger alt af tolerancen. Ved mangel på enzymet laktase kan mælk erstattes med yoghurt.

Ved colitis

Dette er en alvorlig inflammatorisk tarmsygdom, som selv i remission kræver en ret streng diæt. Komælk er fuldstændig udelukket fra den. Ved fordøjelsen af det ovennævnte protein A1 frigives et stof, forkortet BKM 7 (beta-kasomorfin). Det påvirker ikke raske mennesker. Men hvis der er selv en lille skade på tarmvæggene, forværrer det deres tilstand og øger inflammation på grund af dets oxiderende egenskaber. Så man må undvære mælk.

For leveren

Ved leversygdomme anbefales diæt nr. 5. Den tillader indtagelse af mælk med moderat fedtindhold. Det kan også bruges til tilberedning af retter – grød og supper, som kan normalisere leverfunktionen.

Ved hæmorider

Ved denne sygdom anbefales syrnede mælkeprodukter, da de optages bedre af kroppen. Men sødmælk kan give yderligere fordøjelsesproblemer.

Ved galdeblærebetændelse

Ved denne sygdom kan mælk med lavt fedtindhold indtages for sig selv og som en del af tilladte retter, men kun i moderate mængder og forudsat at patologien ikke er ledsaget af dannelse af sten.

Opskrifter på folkemedicin baseret på mælk

Der findes mange opskrifter fra folkemedicin baseret på mælk. For eksempel:

Infusion til forbedring af kvinders reproduktive funktion

I et glas varm mælk tilsættes 3-4 safrantråde, og det trækker, indtil det er kølet ned til en acceptabel temperatur. Drikken indtages for en foryngende effekt og normalisering af hormonbalancen.

Infusion mod hoste

I et glas næsten kogende mælk tilsættes et fintrevet lille løg, og det røres grundigt. Blandingen trækker i 10 minutter, og drikkes derefter, mens den er varm. Drik langsomt og stræk processen over 10-15 minutter.

Afkog mod søvnløshed

I et glas mælk tilsættes en meget lille mængde (bogstaveligt talt på spidsen af en kniv) af krydderiet – revet muskatnød, og derefter bringes blandingen i kog. Vent til den er kølet af, og drik den varm en halv time før sengetid.

Ved gastritis

Mælk med 1 tsk honning betragtes som et fremragende middel mod gastritis med forhøjet syreindhold.

Mælk i kosmetologi

Dette naturlige produkt bruges i kosmetologi til at nære huden, har en mild blegende og foryngende effekt (bare tænk på dronning Kleopatras legendariske bade). Af dette produkt fortyndet med kogt vand laves kosmetisk is, som bruges til at tørre huden på ansigt og décolleté. Det bruges også til at styrke håret.

Ansigtsmasker med mælk

Der er mange opskrifter, man vælger en specifik variant baseret på hudens egenskaber:

1. Maske til moden hud mod pigmentpletter. Til forberedelse skal du bruge 1/2 glas mælk, 2 spsk havregryn, en knivspids borpulver (sælges på apoteker og i netbutikker). Varm mælken op, hæld den over havregrynene, vent 10-15 minutter, til de er svulmet op, tilsæt derefter borpulveret og rør grundigt. Påfør blandingen på ren hud i cirka 15-20 minutter. Skyl derefter af med vand ved stuetemperatur. Brug masken højst to gange om ugen. Behandlingen er designet til et forløb på 12 procedurer.
2. Foryngende maske. Tag 1 spsk mel, bland med en frisk æggeblomme, tilsæt kogt mælk, så der opnås en blanding med konsistens som tyk creme fraiche. Påfør massen på renset ansigt i 15-20 minutter. Skyl derefter med køligt vand, hvori du presser saften fra flere citronskiver – dette giver en ekstra blegende effekt.
3. Fugtgivende maske. Til forberedelse tages 1 spsk skummet hytteost, tilsæt 2 spsk kogt mælk og 1 tsk flydende honning. Bland massen og påfør den på ansigtshuden i cirka en halv time, skyl derefter med ikke-varmt vand.

Effektive masker laves også af gedemælk, de er ideelle til tør hud.

Hårmasker med mælk

Sådanne produkter hjælper med at rense hovedbunden og styrke håret. For eksempel:

1. Rensende maske. Til 100 ml mælk tages 2 tsk fint havsalt, ingredienserne blandes grundigt, og det resulterende produkt påføres på hovedbundens rodområder samt hele hårets længde. Lad masken sidde i 4-7 minutter. Dette produkt hjælper med at normalisere kirtlernes aktivitet, slippe af med skæl og styrke lokkerne.
2. Genoprettende maske. Til den kan man bruge både sur og frisk mælk – 3 spsk. Lige så meget burreolie tilsættes, der tilføjes 1 kapsel af vitamin A og E samt et par dråber æteriske olier af lavendel, ylang-ylang og kamille. Det anbefales at varme vegetabilsk olie op i vandbad, før den blandes med de andre ingredienser. Masken påføres tørt hår, hovedet dækkes med plastfilm og et frottéhåndklæde. Efter 20 minutter vaskes den af med almindelig shampoo.

Skader og kontraindikationer

Mælk kan ved uforholdsmæssig indtagelse forårsage fordøjelsesproblemer og endda føre til hjerte-kar-sygdomme, især hvis man udelukkende foretrækker fede varianter.

Der er mennesker, for hvem mælk er kontraindiceret. Der er tale om følgende tilfælde:

1. Laktoseintolerance, hvilket indikerer mangel på det tilsvarende enzym. Hvis en person efter indtagelse af mælk føler ubehag i maven, lider af luft i maven eller diarré, bør dette produkt undgås.
2. Behov for planlagt operation eller umiddelbart efter for ikke at belaste bugspytkirtlen.
3. Allergi over for komælksprotein.
4. Leversygdomme. Dog er sådanne patologier en relativ kontraindikation. Hvis der efter et glas mælk ikke opstår ubehagelige symptomer, kan drikken indtages i begrænsede mængder.
5. Tilstedeværelse af nyresten. Men det handler ikke så meget om selve mælken, som dens kombination med andre fødevarer. I sådanne tilfælde dannes forbindelser, der stimulerer dannelsen af konkrementer i nyrerne. For eksempel er te med mælk forbudt, da den kemiske reaktion mellem tanniner og calcium netop fører til sådanne konsekvenser.

Nogle gange handler det ikke om at undlade mælk, men om at begrænse mængden – for eksempel et glas om ugen. Men det er stadig bedre at erstatte denne drik med fedtfattig kefir eller yoghurt, især hvis det drejer sig om sygdomme i mave-tarmkanalen.

Sådan vælger og opbevarer du mælk

I supermarkedet skal man meget omhyggeligt studere oplysningerne på produktets emballage. Hvis der står, at det er sødmælk, indikerer det produktets naturlighed (det har blot gennemgået varmebehandling). Men under moderne forhold er det oftest en blanding af sødmælk og rekonstitueret mælk. Det betyder ikke, at produktet er af lav kvalitet. Men det er en indikation af, at der er brugt tørmælk i produktionen, og det indeholder færre næringsstoffer.

Før køb skal man se på produktets produktionsdato og holdbarhed. Man bør også kontrollere, at der ikke er kunstige tilsætningsstoffer og konserveringsmidler i det.

Når du vælger mælk, bør du være opmærksom på fedtindholdet. Det er klart, at hvis mælken er industrielt fremstillet, står denne oplysning på emballagen. Med hjemmemælk er det sværere. I så fald leder man normalt efter en pålidelig leverandør, men fedtindholdet fra en bestemt ko må findes ved forsøg. Det vil sige, at du kan købe en prøvebeholder mælk hos landmanden og lade den stå i 7–8 timer til næste morgen eller aften – ud fra tykkelsen af det flødelag, der dannes ovenpå, kan du vurdere, om produktet er fedt nok.

Du kan endda måle den omtrentlige fedtprocent. Brug en lineal til at måle mælkeniveauet i beholderen (det betragtes som 100%) og tykkelsen af flødelaget, og beregn derefter dets andel.

Pasteuriseret mælk, selv hvis pakken ikke er åbnet, skal opbevares i køleskabet. Hvis emballagen er intakt, følges den angivne holdbarhedsdato fra producenten. En åbnet pakke (husk altid dette!) bør bruges inden for tre døgn.

Frisk mælk, som eksperterne forsikrer, kan kun opbevares i køleskabet i to døgn. Efter kogning kan den opbevares under sådanne forhold i op til tre dage. Ved stuetemperatur kan frisk mælk opbevares kortvarigt – højst 10 timer. Efter kogning øges denne tid, men kun med et par timer. Bemærk, at gedemælk fordærves lige så hurtigt som komælk.

Når du køber pasteuriseret mælk, bør du være opmærksom på emballagen. Normalt holder produktet i plastikposer ikke længe. Plastikflasker anses ikke for at være et særlig godt valg, da de giver mælken en bismag og lugt. Glasflasker er et godt alternativ, men koster mere. Så den optimale emballage med hensyn til opbevaring er papkartoner.

Kan det fryses

Frisk mælk kan fryses ned for senere at blive brugt i madlavning eller til retter. Denne erfaring findes hos folk i det fjerne nord. Praksis viser, at frossen mælk i fryseren bevarer alle sine gavnlige egenskaber.

Det er vigtigt at bruge ren og tør beholder til frysning. Kun på den måde kan mælkens gavnlige egenskaber bevares. Her kan der bruges isterningbakker – om sommeren kan sådanne mælketerner smides i te eller kaffe, og de egner sig også til kosmetiske behandlinger. Hvis du derimod er interesseret i frysning til madlavning og desserter, bør du vælge plastikposer med Zip-Lock-lukning.

Nogle husmødre fryser produktet ned i plastikflasker. Men ved denne metode skal man være forsigtig, da mælken kan udvide sig ved frysning og beskadige plastikken. Derfor må flaskerne ikke fyldes helt op til kanten. Før du lukker låget, bør du desuden trykke flasken sammen for at presse al luften ud.

Frosset mælk, der er frosset korrekt, bør drikkes inden for 4–6 uger. Allerede i den anden måneds opbevaring begynder det at miste alle sine gavnlige egenskaber, og i den tredje måned ødelægger kulden endda proteinforbindelserne.

Frosset mælk kan tøs op i løbet af 2 dage i køleskabet eller meget hurtigere – i køkkenet ved stuetemperatur. Processen kan også fremskyndes ved opvarmning i vandbad (men kun ved laveste varme).

Frosset mælk med højt fedtindhold skiller sig lidt ved almindelig optøning. Men hvis det røres og derefter bringes i kog i en gryde, kan det trygt drikkes og også bruges i madlavning – for eksempel til at lave cocktails og desserter af.

Pasteuriseret mælk bliver ofte dårligt ved optøning. Der er dog ingen mening i at fryse det, da dette produkt altid kan købes i butikken.

Sådan drikker du mælk korrekt

For at få gavn af at drikke mælk, skal du drikke det korrekt, så det optages godt uden at forårsage mavesmerter og diarré. Reglerne er:

1. Da læger mener, at mælk er et produkt, der ikke bør blandes med andre fedtstoffer og proteiner, er det bedst at indtage det separat fra alt andet. Den eneste undtagelse fra denne regel er fuldkornsgrød tilberedt på mælk.
2. Det er bedst at drikke mælk præcis midt mellem to måltider, så der er et interval på mindst to timer både fra det forrige og til det næste måltid. Ellers øges risikoen for oppustethed og luft i maven betydeligt.
3. Mælk må hverken være kold eller varm, da det i begge tilfælde fordøjes dårligere og kun skader maveslimhinden. Det er bedre at drikke mælk lunken.

I ayurvedisk medicin menes det, at denne drik optages bedre, når der tilsættes krydderier. I Indien omfatter disse kanel, ingefær og den beslægtede gurkemeje samt muskatnød. For eksempel, hvis du til et glas opvarmet mælk tilsætter 1/3 tsk. gurkemeje, optages denne drik meget bedre af kroppen og fremmer endda vægttab.

Kan man drikke mælk mod tømmermænd?

Nogle mener, at mælk neutraliserer alkohol. I virkeligheden, når tømmermændene allerede er indtrådt, dvs. i tilfælde af alkoholforgiftning, skal man hurtigere udskille toksiner. Mælk optages ikke altid godt, det vil øge belastningen på bugspytkirtlen, og det indeholdte tryptofan vil forsinke udskillelsen af toksiner. Så det er bedre ikke at drikke denne drik under tømmermænd, men at drikke vand for at genoprette væsketabet.

Kan man drikke det på tom mave og om natten

I dag mener læger, at raske mennesker, hvis krop normalt optager laktose, kan drikke mælk både om morgenen, om eftermiddagen og før sengetid. Man skal dog kun holde måde. På tom mave anbefales det at drikke lunken mælk, hvortil man har tilsat en knivspids kanel – det giver kroppen energi. Men morgenmaden kan tidligst indtages en time efter dette.

Om natten kan man kun drikke mælk med lavt eller middel fedtindhold. Denne drik giver kroppen calcium, fedt og proteiner, som er nødvendige for normal hormonproduktion. Desuden har stofferne i mælken en gavnlig effekt på nervesystemet. Så et glas mælk kan hjælpe dig med at slappe af og sikre en sund søvn uden at skade figuren (hvis du selvfølgelig drikker det en time før sengetid). Men dette gælder ikke for dem med sundhedsproblemer – det drejer sig om personer med laktoseintolerance – for dem vil mælk om natten kun være skadelig, så det er bedre at erstatte den med kefir eller yoghurt.

Hvor meget kan man drikke om dagen

Det anbefales ikke, at voksne drikker mælk ofte og i store mængder. Det menes, at man ikke bør indtage mere end 200–300 ml (det vil sige 1–1,5 glas) om dagen. Men for nogle mennesker kan selv denne mængde være for stor. Derfor kan hver person inden for det angivne interval eksperimentelt finde ud af, hvor meget mælk de kan drikke. Man kan starte med 100 ml, og hvis man har det godt bagefter uden maveproblemer, kan man øge dosis.

Kan man drikke mælk under fasten?

Under fasten må man ikke spise animalske produkter. Derfor er komælk og gedemælk forbudt. Men de kan erstattes med såkaldt plantemælk – for eksempel soja-, mandel- eller kokosmælk, især da disse drikke indeholder masser af protein og andre gavnlige stoffer – vitaminer og mineraler. De er også sundere for helbredet, da de ikke indeholder kolesterol.

Under graviditet og amning er kirkens regler dog lidt lempet, og man kan drikke mælk – i rimelige mængder.

Hvorfor smager mælk bittert?

Faktisk bliver mælk bittert, når det begynder at blive dårligt. Men det gælder kun for pasteuriseret mælk. Det skyldes, at pasteurisering kun fjerner mælkesyrebakterier, mens smørsyrebakterierne bliver tilbage, da de tåler denne behandlingstemperatur uden problemer.

Ved syrning bliver almindelig, ikke-pasteuriseret mælk ikke bittert, da det indeholder mælkesyremikroorganismer, som undertrykker aktiviteten af andre bakterier.

Hvad kan man lave med mælk: opskrifter

Baseret på mælk kan man tilberede forskellige drikke – for eksempel nogle typer kaffe, cocktails og smoothies. Men selvfølgelig er mulighederne for at bruge dette produkt meget større. For eksempel:

Mælkesuppe med havregryn

Til forberedelse skal du bruge 80 g gryn, 200 ml mælk, 300 ml vand, 30 g frossen grønne ærter, 1 tsk smør. Havregrynene koges separat, derefter blendes de til puré, blandes med varm mælk og kogte grønne ærter, tilsættes salt og bringes igen i kog. Serveres med grønt og croutoner stegt i smør.

Mælkecremesuppe med kartofler og selleri

Til 1 liter mælk skal du bruge 4 store kartofler, 1 lille sellerirod, 1 løg, 1 gulerod, salt efter smag. Grønsagerne koges i saltet vand, blendes til en puré, tilsættes varm mælk, salt og bringes i kog.

Frugt-ingefær smoothie

Tag et glas skummetmælk, et par skeer usødet yoghurt, en stor fersken, 3-4 jordbær, et lille stykke revet ingefærrod. Serveres med sukker og isterninger.

Man kan også lave græskarrisgrød eller mannagrød, pandekager, små pandekager og mange andre sunde retter med mælk.

Kan man give dyr mælk?

Mange tror, at katte elsker mælk. Faktisk er dette produkt slet ikke godt for kæledyr. Killinger har brug for mælk – ligesom små børn. Men ligesom hos mennesker falder mængden af enzymer, der kan fordøje mælk ved at nedbryde mælkesukker, hos katte med alderen. Dette fører gradvist til laktoseintolerance og alle de tilhørende ubehageligheder – selv indtagelse af en lille mængde mælk kan give oppustethed, luft i maven eller endda diaré. Derfor anbefaler dyrlæger ikke at give mælk til voksne katte.

Interessante fakta om mælk

Komælk anses for at være den mest populære – det bekræftes af statistikker, der viser, at der årligt produceres over 400 millioner tons. En ko giver i gennemsnit omkring 90 kopper om dagen. Gedemælk produceres i meget mindre mængder. Til gengæld indeholder det mere kobolt og vitamin B12 og anses derfor for at være sundere fra et ernæringsmæssigt synspunkt. Komælk bruges til at lave populære hårde oste. Bløde oste, som f.eks. feta, laves af gedemælk.

Interessant nok er sæler og hvaler også pattedyr ud fra et biologisk synspunkt. Deres mælk anses for at være den fedeste – den indeholder op til 50% fedt, mens komælk ikke indeholder mere end 10-15%. Den laveste fedtprocent findes i æselmælk og hestemælk. I nogle lande, f.eks. Rusland og Skandinavien, findes rensdyrmælk og elgmælk – dog mest som en eksotisk ting. Man har endda forsøgt at lave ost af elgmælk, men forsøgene var ikke særlig succesfulde. Men virkelig unikt er kamelmælk, som indeholder meget askorbinsyre. Det indeholder ikke kolesterol, men laktose er stadig til stede.

Forresten er menneskets evne til at fordøje mælk en genetisk mutation. Urhistoriske mennesker havde ikke et enzym, der kunne fordøje laktose. Men moderne mennesker har fået det, dog ikke alle.

Foto af mælk