Grapefrugt: gavnlige egenskaber og kontraindikationer

Grapefrugt er en frugt fra et træ, der tilhører citrusfamilien. Dets navn er dannet af to engelske ord – med 'fruit' er det mere eller mindre klart, det er 'frugt', men præfikset 'grape' (der betyder 'drue') angiver, at frugterne vokser i klaser på grenene. Dog har grapefrugten ingen anden lighed med druer. Den minder meget mere om sine citrus-'slægtninge'.

Hvad adskiller grapefrugt fra pomelo

Fra et biologisk synspunkt er svaret på dette spørgsmål enkelt: grapefrugt er frugten af en tilfældig (dvs. naturlig) krydsning mellem appelsin og pomelo. Grapefrugten er dog betydeligt mindre end pomeloen, dens diameter er kun 10–20 cm, mens den hos sin 'forfader' kan nå op på 30 cm.

Grapefrugt har et syrligt frugtkød, som kan være både lyserødt, gult og rødt. Det er opdelt i både af hvide, gennemsigtige hinder. Inde i bådene findes der kerner.

Hvad angår pomelo, er dens skræl tykkere, og frugtkødet er opdelt i både af en tættere og fastere hinde. Farven på frugtkødet kan være både lysegrøn og gullig. Smagen er syrlig-sød med en bitterhed, og frugtkødet indeholder mindre saft end grapefrugt (og endda mindre end andre citrusfrugter). Til gengæld er pomelo-frugterne de største – deres vægt kan nå op på 10 kg.

Hvad er sundere: grapefrugt eller pomelo

Det er svært at give et entydigt svar på dette spørgsmål. Hvis man ser på indholdet af C-vitamin, så er der 1,5 gange mere i pomelo, så den er bedre egnet til at styrke immunforsvaret. Desuden indeholder den mere fiber, hvilket normaliserer fordøjelsen. Pomelo indeholder meget kalium, som hjælper med at fjerne overskydende væske fra kroppen og bidrager til forbedring af hjerte-kar-funktionen.

På den anden side indeholder grapefrugt mere vitamin PP, som er nødvendigt for normal kulhydrat- og fedtomsætning. Det normaliserer også blodsukkerniveauet, og de organiske syrer i disse frugter fremskynder stofskiftet. Grapefrugt indeholder også meget magnesium, som forhindrer kramper og har en gavnlig effekt på hjerteaktiviteten. Så pomelo er måske bedre for hjertet, men grapefrugt hjælper dig med at tabe dig.

Sammensætning og kalorieindhold

Energiværdien af grapefrugt er forholdsvis lav – 35 kcal pr. 100 g. Men man skal være opmærksom på, at frugterne er ret store, og kalorieindholdet i en enkelt grapefrugt kan være 70–100 kcal.

Den kemiske sammensætning af disse frugter har givet dem deres usædvanlige helbredende egenskaber. Den består af:

1. Forskellige sukkerarter – op til 7%.
2. Organiske syrer, herunder citronsyre – op til 3%.
3. Æterisk olie, i sig selv rig på gavnlige stoffer. Den findes både i frugtkødet og i skrællen.
4. Ascorbinsyre (C-vitamin). I en halv grapefrugt af medium størrelse findes den daglige dosis af dette stof. Det er svært at overvurdere vitaminets betydning. Det er et stof, der er nødvendigt for normal bloddannelse og vævsreparation, og det understøtter også immunsystemet og bidrager til at normalisere fordøjelsesprocesserne.
5. B-vitaminer, herunder riboflavin, som ud over at give frugtkødet rødgule nuancer, forbedrer synet og styrker hjernens funktion.
6. En stor mængde makro- og mikronæringsstoffer, herunder jern, der forebygger anæmi, kalium, der er godt for hjertet, fosfor, som fremskynder stofskiftet, samt zink med dets antiinflammatoriske egenskaber.
7. Pektinstoffer, der normaliserer fordøjelsen.
8. Glykosidet naringin, som giver frugterne en let bitter smag.

Grapefrugt indeholder også fytoncider, stoffer som ofte kaldes naturlige antibiotika. De undertrykker effektivt udviklingen af de fleste sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Desuden normaliserer stofferne i grapefrugt niveauet af 'dårligt' kolesterol i blodet (det er næsten umuligt at slippe helt af med det, og samtidig er det netop dette, der er skyld i slagtilfælde).

Hvad er grapefrugt godt for

Generelle fordele

Grapefrugt er en frugt, der er gavnlig for både børn og voksne. Det anbefales at inkludere den i kosten:

• ved iskæmisk hjertesygdom og kredsløbsproblemer;
• ved hudsygdomme for at lindre inflammation og helbrede huden;
• ved tandkødssygdomme;
• for at forhindre dannelse af kolesterolplak og udvikling af åreforkalkning;
• normalisering af leverfunktionen;
• aflastning af hævelse (uanset årsagen til overskydende væskeophobning);
• som forebyggende middel mod anæmi.

Derudover anbefales både frugterne og saften til personer, der er ved at komme sig efter langvarige infektionssygdomme.

For kvinder

For kvinder er grapefrugt gavnlig, fordi den indeholder stoffer, der stabiliserer hormonbalancen. I praksis betyder det, at regelmæssigt indtag af denne frugt kan normalisere menstruationscyklussen, lindre tilstanden i 'kritiske dage' og hjælpe med at lindre smerter i lænden og maveområdet under PMS.

Grapefrugter er også meget gavnlige under overgangsalderen, da de kan mindske de komplikationer, der følger med denne proces. Stofferne i frugterne reducerer intensiteten af hedeture.

For mænd

For mænd er grapefrugt gavnlig, fordi den indeholder mange antioxidanter, lycopen og zink. Disse stoffer har antiinflammatoriske egenskaber, hvilket kan forhindre udvikling af prostatitis, især da denne frugt indeholder forbindelser, der betragtes som naturlige antibiotika.

Grapefrugt er også vigtig, fordi den kan sænke niveauet af 'dårligt' kolesterol, og mænd oplever dette problem oftere end kvinder.

Grapefrugtskal, især i kombination med tilsætninger som chokolade og kanel, er en mild afrodisiakum og hjælper med at bekæmpe erektil dysfunktion.

Under graviditet

Grapefrugt er gavnlig for vordende mødre, da den er en sand guldgrube af vitaminer. Den kan hjælpe med at slippe af med hævelse og er en fremragende forebyggelse af overvægt. Grapefrugt bør inkluderes i kosten for at undgå ubehagelige graviditetskomplikationer som øget træthed, nedsat koncentrationsevne osv.

Der er dog ikke påvist kontraindikationer for indtagelse af grapefrugt under graviditet. Men der er data, der tyder på, at store mængder kan påvirke østrogenniveauet, så mådehold er nødvendigt – en halv frugt om dagen er tilstrækkeligt, især da det er et stærkt allergifremkaldende produkt.

Under amning

I postpartumperioden kan grapefrugt være gavnlig, da den kan hjælpe med at normalisere vægten, stabilisere hormonbalancen og forbedre tilstanden af hår, hud og negle. Desuden anses den for at være et fremragende middel mod fødselsdepression.

Men der skal udvises forsigtighed, da produktet er stærkt allergifremkaldende. Det betyder, at det i de første to måneder skal udelukkes helt fra kosten, derefter kan man forsøge at indføre det, men starte med en meget lille mængde. Først når man har kontrolleret barnets reaktion og sikret sig, at alt er i orden, kan man lejlighedsvis spise en halv grapefrugt.

For børn

Denne frugt kan være meget gavnlig for børn, da den fuldt ud kan dække den voksende organismes behov for C-vitamin og andre makro- og mikronæringsstoffer. Grapefrugt hjælper med at stimulere fordøjelsesorganernes funktion (hos børn udvikler dette system sig ret langsomt og har ofte brug for hjælp). Disse frugter er også gavnlige, fordi de fremmer udviklingen af hjernen og centralnervesystemet generelt. Endelig styrker indtagelse af grapefrugt immunforsvaret, hvilket er særligt vigtigt i den kolde årstid.

Men man skal huske, at indtagelse af grapefrugt kan forårsage lige så kraftig allergi som indtagelse af appelsiner. Derfor bør børn under tre år slet ikke få dem. Herefter introduceres frugterne gradvist, start med 2–3 dråber juice, og øg derefter langsomt mængden til et par både.

Hvilken grapefrugt er sundere: hvid eller rød

Fordelen ved grapefrugt afhænger i høj grad af sorten. Generelt findes der omkring tyve sorter, men det er let at orientere sig, da de opdeles i to grupper – hvide og røde. De første indeholder mere fiber, så de er mere gavnlige til behandling af forstoppelse. Røde indeholder flere antioxidanter og lycopen, anvendes ved behandling af inflammatoriske og onkologiske sygdomme.

Fordele ved grapefrugtskal (skræl)

Grapefrugtskræl er gavnlig, fordi den indeholder alle de samme vitaminer som frugtkødet, samt æterisk olie og phytoncider med antibakterielle egenskaber. Men den kan kun spises eller bruges som medicin, hvis man er sikker på, at frugterne ikke er behandlet med landbrugskemikalier. Så kan grapefrugtskræl hakkes, tørres og derefter tilsættes bagværk eller te for at få en velsmagende og sund drik, der styrker immunforsvaret og forbedrer fordøjelsen.

Fordele og skader ved grapefrugtjuice

Grapefrugtjuice indeholder alle de samme stoffer som frugtkødet, kun i mere koncentreret form. Dermed fremskynder grapefrugtjuice stofskiftet, normaliserer fordøjelsen og styrker immunforsvaret. Dog medfører den højere koncentration af alle ovennævnte forbindelser, herunder syrer, også dens skadelige virkning – for eksempel øget produktion af mavesaft, hvilket gør produktet kontraindiceret ved sygdomme i mave-tarm-kanalen. Derudover indeholder den stoffer, der nedsætter effektiviteten af visse lægemidler, som vil blive omtalt nedenfor.

Hvad er grapefrugtkerner gode for

Afhængigt af sorten kan hver grapefrugt indeholde 5–12 hvide kerner med en bitter smag på grund af højt indhold af glykosid. Da de er frø, som planten formerer sig med, har de en naturlig antibakteriel beskyttelse. Kernerne indeholder et helt kompleks af biologisk aktive stoffer. Det er quercetin (en af flavonoiderne med antiinflammatoriske egenskaber), rutinosider og forskellige vitaminer. De kan ikke spises, men der laves et ekstrakt af dem, som har bred anvendelse både i officiel og folkemedicin, da det har desinficerende, svampedræbende og antimikrobiel virkning.

Ekstraktet bruges som regel som et eksternt middel. Det har ingen kontraindikationer og kombineres godt med andre præparater.

Grapefrugtolie: egenskaber og anvendelse

Ud over mineraler og vitaminer indeholder denne olie også stoffer, der udgør dens fine aromatiske komposition og samtidig har helbredende egenskaber. For eksempel geraniol, som har antibakteriel virkning og kan regulere blodtrykket, samt myrcen, der har lignende egenskaber.

I aromaterapi anvendes grapefrugtolie til at lindre hovedpine og spændinger, forbedre synet, som forkølelsesmiddel, og i kosmetik til bekæmpelse af cellulite.

Hvordan spiser man grapefrugt for vægttab

Grapefrugt indeholder et stof som naringin. På den ene side giver det en bitter smag, på den anden side hjælper det med at fordøje mad hurtigere og forhindrer ophobning af fedt – tværtimod forbrænder kroppen fedt meget hurtigere. Grapefrugt indeholder også inositol, som tilhører vitaminkategorien og samtidig har egenskaber som en naturlig fedtforbrænder. Endelig må vi ikke glemme antioxidanter, som også hjælper med at forbrænde fedt og normalisere blodsukkeret, og de udskiller også overskydende væske fra kroppen.

Det er ikke nødvendigt at gå på grapefrugtdiæt for at se effekten af denne kemiske sammensætning. Det er nok at undgå fed og stegt mad og spise en halv grapefrugt før måltidet eller drikke et glas friskpresset juice af denne frugt. Og så kan du på en måned slippe af med 3–4 kg overvægt.

Hvis du har brug for resultater hurtigt, så skal du prøve en ekspresdiæt. Den indebærer en ret beskeden kost. Til morgenmad kan du spise en toast, en halv grapefrugt og et æg, og drikke en kop kaffe uden sukker. Til frokost – endnu en halv grapefrugt, 100 g kogt kød, en kop te. Til aftensmad – en halv grapefrugt og igen et æg. Så kan du tabe dig 4–5 kg på bare tre dage. Men du bør først konsultere en læge, da en sådan diæt kun er egnet for meget sunde mennesker.

Grapefrugt i medicin

Den brede anvendelse af grapefrugt i officiel medicin skyldes dens unikke sammensætning. Alle dele af denne plante har antioxidantegenskaber, hvilket kan forhindre for tidlig aldring. De har også svampedræbende og antibakterielle effekter. Der er data, der viser, at grapefrugt kan bekæmpe hundrede forskellige bakterier og endda nogle vira. Den sænker også kolesterolniveauet i blodet, reducerer mængden af sukker og hjælper med at bekæmpe hævelse.

Ved diabetes

I Israel er der blevet gennemført undersøgelser, der har vist, at grapefrugt er en vigtig behandling for type 2-diabetes. Både friske frugter og drik lavet af knuste tørrede skræller (1 tsk. pr. kop kogende vand) er gavnlige. Det bitre glycosid naringenin har antioxidantegenskaber og øger samtidig følsomheden over for insulin.

Vigtigt: grapefrugtens glykæmiske indeks — 25 enheder.

Ved pancreatitis

Denne frugt er kontraindiceret både ved akut og kronisk pancreatitis. Den bør ikke indtages hverken frisk eller som drikkevarer eller desserter. Men pulver fra dens skal kan lindre smerte, når det tilsættes mad i en lille mængde.

Ved gastritis

Da grapefrugt indeholder stoffer, der øger produktionen af mavesaft, er den forbudt ved gastritis, ligesom ved pancreatitis. Kun pulver fra skallen er en undtagelse.

For tarmen

Ved mavesår er grapefrugt forbudt, da stofferne i frugten irriterer slimhinderne.

Ved forstoppelse

Grapefrugt anses for at være et godt middel mod forstoppelse. Den enkleste måde er at drikke et glas grapefrugtjuice før et måltid, men ikke på tom mave. Det er også nyttigt at tilføje frugten til salater for at forbedre fordøjelsen.

Ved urinsyregigt

Grapefrugt indeholder stort set ingen puriner, så ved urinsyregigt kan og bør den indtages, da den kan lindre smerter. Der er også undersøgelser, der viser, at det høje C-vitaminindhold gør denne frugt anvendelig til forebyggelse af sygdommen.

For leveren

Ved leversygdomme inkluderes grapefrugt med forsigtighed i kosten. Samtidig er der undersøgelser, der viser, at ved hepatitis C kan indtagelse af grapefrugt fremskynde helbredelsen netop på grund af flavonoiderne og den bitre glykosid, som forhindrer virussen i at sprede sig.

Ved hæmorider

Ved hæmorider kan indtagelse af grapefrugt, der er rig på fibre, fjerne selve årsagen til sygdommen. Denne frugt hjælper også med at styrke karrene, hvilket reducerer risikoen for blødning.

Ved galdeblærebetændelse

Ved behandling af denne sygdom har grapefrugt ikke selvstændig betydning, men den kan indgå i kosten for at forbedre det generelle velbefindende.

Opskrifter fra folkemedicin baseret på grapefrugt

På basis af grapefrugt forberedes forskellige folkemedicinske midler:

Kompresser mod venøs insufficiens

Efter en varm bruser lægges tynde skiver grapefrugt med skræl og frugtkød direkte på benhuden. Ovenpå kompressen dækkes med pergamentpapir eller plastfilm, fikseres med en elastisk bandage og lader sidde i 30 minutter. Kompressen hjælper med at lindre hævelse, styrke karrene og forhindre udvikling af åreknuder.

Grapefrugtbad mod forkølelse

Ved høj feber anbefales et sådant bad ikke. Men hvis en person frygter at fange et virus efter nedkøling, er det det bedste forebyggende og behandlende middel. Til badet skal du tage 5 røde grapefrugter med skræl, skære dem i skiver, hælde varmt vand over og lade trække i 2-3 timer. Herefter presses saften fra grapefrugterne gennem gaze og hældes sammen med vandet, de stod i, i badet. Resten af grapefrugten pakkes ind i gaze og lægges også i vandet. Fytoncider og æteriske olier i frugterne hjælper med at forebygge sygdommen.

Til tandkødet

Mod blødende tandkød kan en massage med et stykke grapefrugt (med både frugtkød og skræl) hjælpe. Proceduren varer 10-15 minutter.

Ved halsbetændelse

Ved behandling af ondt i halsen er det nok at opløse 3 dråber ekstrakt eller 5 dråber olie i 100 ml varmt vand for at få et effektivt middel til gurglen.

Mod bihulebetændelse

Ved kombinationsbehandling af bihulebetændelse anbefales det at bruge 1 dråbe kærneekstrakt i 30 ml vand til inddrypning i næsen.

Mod øjentræthed

Dette middel er godt ved computerarbejde (samt for dem, hvis arbejde involverer koncentration på små detaljer). På arbejdspladsen skal man lade en underkop med finthakket grapefrugt stå. De æteriske olier i frugten lindrer træthed og fremmer koncentration.

Mod ligtorne

Til dette skal du lægge et stykke grapefrugtkød med skræl på det problematiske område og fiksere det med en bandage hele natten. De organiske syrer er med til at bløde ligtornerne op, og bagefter kan de fjernes smertefrit. Behandlingsforløbet varer en uge.

Tørret og pulveriseret grapefrugtskal anbefales ved mavesmerter, hvor man lidt efter lidt tilføjer det til maden. Det gøres også for at styrke blodårenes vægge. Desuden anses grapefrugtolie for at være et godt styrkende og betændelseshæmmende middel. Grapefrugtsaft bruges til at tørre huden med for at lindre kløe efter insektbid.

Grapefrugt i kosmetologi

Grapefrugt har fundet bred anvendelse i kosmetik. Saften af denne frugt, blandet med vegetabilsk olie, bruges til at gnide tør hud på albuer og knæ for at fjerne afskalning. Den bruges også til at blege negleplader. Derudover anvendes den som middel til at fjerne pigmentpletter og til behandling af problemhud og fedtet hud.

Til ansigtet

Grapefrugt kan bruges på følgende måde:

1. Del den i både, fjern hinderne, frys dem i fryseren, og brug dem til ansigtsmassage i stedet for kosmetisk is.
2. 2 spsk grapefrugtkød blandes med 1 spsk rismel og samme mængde creme fraiche. Påfør på ansigtet i 20 minutter, og skyl derefter med varmt vand. Masken har en foryngende effekt og blegner samtidig huden.
3. Bland grapefrugtsaft i lige dele med creme fraiche og gulerodssaft, og tilsæt derefter stivelse for at få en tykkere konsistens. Påfør midlet i 20-25 minutter, og skyl derefter. Resultatet er en fremragende nærende maske.

Man kan også tørre ansigtet med grapefrugtsaft for at undgå akne.

Til håret

Til behandling af skadet hår skal du tage en halv kop grapefrugtsaft og tilsætte 2 spsk natron og 3-4 dråber æterisk salvieolie. Masken påføres efter de almindelige regler – på hovedbunden med let massage i 20 minutter. Husk at dække håret med plastik og vikle et håndklæde om ovenpå. Skyl midlet ud med shampoo.

Æterisk olie bruges også. Hvis du tilsætter 2-3 dråber olie til 1 spsk shampoo, får du et fremragende nærende middel, der forebygger seborré.

Skader og kontraindikationer

Grapefrugtens frugter og saften af den frarådes ved forhøjet mavesyre. Frugten bør heller ikke indtages, hvis man er allergisk over for citrusfrugter.

Man bør også være opmærksom på, at grapefrugt indeholder stoffet furanocumarin. Det kan både forstærke og neutralisere virkningen af lægemidler. Derfor frarådes grapefrugt og saften af den i perioder, hvor man tager antibiotika, visse lægemidler mod hjerte-kar-sygdomme samt statiner, hvis virkning er at sænke kolesteroltallet og normalisere lipidstofskiftet.

Grapefrugt er kontraindiceret for personer, der tager smertestillende, antidepressiva, medicin mod forhøjet blodtryk, hormonelle orale præventionsmidler og midler, der anvendes til behandling af ondartede tumorer. Af samme grund bør de nævnte lægemidler ikke indtages sammen med grapefrugtjuice. Under alle omstændigheder bør personer, der regelmæssigt tager nogen form for piller, rådføre sig med en læge, før de inkluderer denne frugt i deres kost.

Hvad må man ikke spise grapefrugt med

Der findes en række begrænsninger for, hvad man specifikt ikke samtidig må indtage grapefrugt med. Det drejer sig primært om fødevarer, der indeholder mange kulhydrater og stivelse samt proteiner. Ud over kartofler og bananer indgår også stort set alle bælgfrugter, samt dadler, kød og fisk. Grunden er, at proteiner, æggehvider og stivelse samtidig med grapefrugt kan give ubehagelige fornemmelser i maven.

Derfor anbefales det at spise grapefrugten en halv time før måltidet, så giver den gavn.

Hvordan vælger og opbevarer man grapefrugt

Vælg kun hele frugter uden skader. Før køb anbefales det at veje frugten i hånden – jo mere saft den indeholder, desto tungere er den.

Direkte på smagen af grapefrugt påvirker mængden af betacaroten, den indeholder. Jo mere, desto mere velsmagende og sødere frugt. Men betacaroten er også et pigment. I røde grapefrugter er der mere, så de er mere velsmagende end hvide. Samtidig findes der grønne og brune sorter, som også har en behagelig smag. Man kan fornemme, hvor moden grapefrugten er, på duften. Jo stærkere duft, desto sødere frugt.

De mest velsmagende røde sorter er Flame, Rio Red, Ruby. Alle blev fremavlet i Amerika i 1950'erne. Røde sorter betragtes også som mere sunde, da de indeholder meget lycopen, et stof der er en ret kraftig antioxidant. Dog findes der velsmagende hvide grapefrugter, deres frugtkød har en gullig nuance. Nogle gange forveksles de med sweetie, men det er en hybrid af pomelo og grapefrugt (også kendt som oroblanco). Der findes også ret velsmagende hybrider af grapefrugt og mandarin. De kaldes tangelo og mineola.

Friske grapefrugter bør ikke opbevares længe. Maksimal opbevaringstid i et almindeligt køleskab er 10 dage. Selv om frugterne formelt set ikke er fordærvede, vil smagen være betydeligt ringere end hos friske. I køleskabet anbefales det at opbevare dem på nederste hylde eller i en frugtkurv.

Hvordan spiser man grapefrugt korrekt

Grapefrugt er en meget sund fødevare, men kun hvis den indtages korrekt. Særlige forhold ved at inkludere denne frugt i kosten vil blive behandlet nedenfor.

Hvor meget man kan spise om dagen

Det kunne se ud, som om der ved så mange vitaminer i grapefrugten kun kan gælde ét princip: jo mere, jo bedre. Men i virkeligheden er det ikke helt sådan, og et overdrevent forbrug af denne frugt kan føre til meget ubehagelige konsekvenser. De hænger sammen med, at frugten indeholder ret mange aggressive frugtsyrer. Det betyder, at de ved overdrevent indtag vil påvirke maveslimhinden negativt. Derudover har disse syrer i store mængder en nedbrydende virkning på mundhulen generelt og tænderne i særdeleshed. Hvis der er sår i munden, vil syrerne irritere dem og forværre tilstanden. Samtidig nedbrydes tandemaljen af syrerne, og tændernes følsomhed øges. I princippet kan man, hvis man på dette tidspunkt holder op med at spise grapefrugt, efter noget tid få genopbygget emaljen på sunde tænder. Men hvis emaljen på tænder, som i forvejen var angrebet af karies, er begyndt at nedbrydes, bliver deres tilstand kun værre.

For at grapefrugten kun skal gøre gavn uden negative følger, bør man højst spise én frugt af mellemstørrelse om dagen. Det er faktisk dobbelt så meget som det daglige behov for vitamin C, så en hel grapefrugt er allerede en vitaminbombe. Dog bør frugten ikke spises i ét måltid; den skal deles i to portioner med mindst 6 timer imellem for at neutralisere syrernes virkning.

Hvis der alligevel opstår let ubehag ved at spise grapefrugt, kan den spises sammen med andre ikke-stivelsesholdige frugter i en salat.

Kan man spise den om natten og på tom mave

Om hvordan og hvornår man bør spise grapefrugt, er lægerne stadig ikke enige. I betragtning af at disse frugter indeholder meget vitamin C, som virker toniserende, ville det være logisk at antage, at frugterne bør spises på tom mave eller i hvert fald om morgenen. Stofferne i disse frugter stimulerer appetitten, og det er meget svært at gå i seng på tom mave. For ikke at tale om, at nogle mennesker måske ikke har tålmodighed nok, og de vil helt sikkert tage et natteligt raid til køleskabet for at 'stille den værste sult'.

Samtidig aktiverer grapefrugt stofskiftet, og under søvn foregår fedtstofskiftet hurtigere. For dem, der er på diæt, er det meget vigtigt. Så lægerne anbefaler at vælge tidspunktet ud fra den enkeltes tolerance.

Hvordan skræller og skærer man grapefrugt

Fra grapefrugten skal man ubetinget fjerne ikke bare skrællen, men også hinden. Alle citrusfrugter har en sådan, men hos appelsiner og mandariner forbliver den bare smagløs, mens den hos grapefrugter er bitter. Det skyldes, at grapefrugtens hinde indeholder et bestemt glykosid og kinasyre. Teoretisk set kan disse stoffer endda være nyttige, men i dette tilfælde giver de frugten en ubehagelig bitterhed, så man bør fjerne dem.

Så frugten skal vaskes under rindende vand. Du bør gøre det meget omhyggeligt, men grundigt. Da skrællen behandles med voksbelægninger, skal du også prøve at fjerne dem.

Du kan komme af med skrællen på to måder. I den simpleste variant skal du skære frugten over på midten (på tværs) og derefter komme ind til frugtkødet med en teske. Den gør det muligt at løsne frugtkødet fra hinderne. Det er bedst at bruge særlige skeer med takker.

Nogle gange bruges frugtkødet fra grapefrugten bagefter til at tilberede forskellige retter. I så fald er det bedre at skære frugten i både. De bliver ret store, og du kan nemt fjerne hinderne fra dem. Derefter kan du enten tilføje dem hele til retter eller hakke dem.

Kan man spise skrællen

Teoretisk set kan man godt spise skrællen af en grapefrugt. Problemet er noget andet. I næsten alle regioner, hvor der dyrkes grapefrugter, forsøger producenterne at beskytte træerne mod sygdomme og skadedyr. Derfor behandler de dem med forskellige kemikalier. Desværre forbliver størstedelen af disse forbindelser i skrællen – de hober sig op der. Derudover bliver frugterne ved transport overtrukket med særlige voksbelægninger for at holde sig bedre – og det forklarer deres tiltalende udseende. Det er meget svært at fjerne dette middel fra skrællen. Alt i alt er det bedst ikke at spise skrællen af grapefrugten.

Kan man spise grapefrugt efter træning

Som bekendt er kun 20 % af vægttabet et resultat af træningen. Alt andet afhænger af, hvordan man spiser før træningen og lige efter. Grapefrugt er blandt de få fødevarer, som man kan spise lige efter træning. Den indeholder tilstrækkeligt med kulhydrater til at genopbygge energidepoterne, men samtidig ikke så mange, at de sætter sig på taljen.

Hvad kan man lave af grapefrugt: opskrifter

Grapefrugt bruges til at tilberede forskellige retter, herunder salater, desserter, marmelade og gelé. Der findes masser af opskrifter, hvor både af denne frugt forvandles til tilbehør til kød eller fisk, men som nævnt ovenfor er det bedst ikke at friste skæbnen og ikke kombinere grapefrugt med den slags proteiner. Den eneste undtagelse er kombinationen med skaldyr som muslinger og rejer. I dette tilfælde opstår der intet ubehag i maven eller tarmene, men risikoen for allergi er høj, så først skal du sikre dig, at grapefrugt ikke udløser en lignende reaktion.

Saft

Det er bedst at presse saften af en frisk grapefrugt med en manuel saftpresser. Ved én frugt på 500 g får du 230–250 ml saft og omkring 50 g frugtkød. Men det er rigeligt, da saften alligevel ikke holder sig længe.

Salat

Grapefrugt kan være en ingrediens i mange salater. Den passer godt sammen med ikke kun rejer og andre skaldyr, men også med forskellige oste, avocado (balancerer dens olieholdige konsistens), andre citrusfrugter og æbler. Til salater anbefales det at dele grapefrugten i både (i folkemunde kaldet "fileter") og skrælle dem med en skarp kniv. Forresten, med en kold frugt er denne procedure lettere at udføre.

For eksempel kan man lave følgende salat – til 2 mellemstore røde grapefrugter tages 200 g tomater, 200 g enhver blød ost, 50 g oliven, 1 tsk hakket oregano (eller merian), 3 spsk olivenolie. Skræl grapefrugten for skind og hinder, og del den i skiver. Skær tomaterne i skiver, og smuldr osten i små tern. Læg tomatskiver og grapefrugtskiver på en tallerken, skiftevis. Drys med ostesmulder og oliven, og hæld sauce baseret på olie, oregano og grapefrugtsaft over. Denne salat passer til kogte rejer eller grillet skaldyr.

Til de fleste salater anbefales det at blande en dressing af vegetabilsk olie med tilsætning af frisk grapefrugtsaft, som dannes, når frugten deles i både. Hvis det ønskes, kan man tilsætte lidt peber eller honning til dressingen. Nogle kokke marinerer også den skrællede grapefrugt let i en kort periode.

Smoothie

Til at lave drikken skal du bruge 1 mellemstor rød grapefrugt, 3 små mandariner, 3 abrikoser, 10–12 jordbær og 0,5 L vand. Den resulterende mængde er nok til 2 portioner.

Pres saften fra grapefrugten og blend den med jordbær i en blender. Hæld blandingen i en separat beholder. Blend abrikoser og mandariner til en jævn masse, fortynd med kogt vand, og blend igen. Fordel is i glas, hæld først den orange mandarin-abrikos blanding, og ovenpå grapefrugt-jordbær blandingen for at få en tofaset drik. Tilsæt is efter ønske.

Syltetøj

Denne dessert er en af de enkleste måder at forlænge grapefrugtens holdbarhed lidt. Der findes flere populære opskrifter. En af dem er som følger: til 4-5 mellemstore røde grapefrugter (det er cirka 600-700 g) skal du bruge en citron, 350 g sukker (halvanden kop) og en knivspids kanelpulver.

Citrusfrugterne skal vaskes grundigt, skrælles, og kødet skal fjernes uden hinder og membraner, så syltetøjet ikke bliver bittert; fjern også stenene. Teoretisk set, hvis skrællen er vasket godt, kan man tilsætte en lille smule til syltetøjet for at forstærke aromaen.

Læg kød og skræl i en gryde, og hæld den saft i, der dannes ved rensning og skæring af grapefrugten. Tilsæt citronsaft og eventuelt også citronkødet. Dæk det hele med sukker og sæt det på komfuret, og bring det derefter i kog under omrøring for at undgå, at syltetøjet brænder på. Når massen koger, lad den simre i en til halvanden time, indtil volumen i gryden er reduceret til det halve. Herefter, helt til sidst i tilberedningsprocessen, tilsættes kanel.

Kompott

Til 2 liter kompot skal du bruge 3–4 mellemstore røde grapefrugter, et par kviste frisk mynte og 150 g sukker (gerne rørsukker). Fremgangsmåden er enkel:

1. Først siruppen – kom sukkeret i en gryde, hæld vand i, rør rundt og bring det i kog.
2. Tilsæt derefter skiver af grapefrugt, der er renset for hinder, kog i 10–15 minutter, kom myntebladene i, og lad det køle af.
3. Efter en time hældes den afkølede kompot i en gennemsigtig karaffel, og et par skiver grapefrugt eller appelsin kommes i som pynt.

Om sommeren serveres denne drik med is. Den er dejligt forfriskende, selv i stærk varme.

Kan man give grapefrugt til dyr

Grapefrugter i form af tørrede fibre eller ekstrakter indgår i mange foderblandinger til kæledyr. Men ligesom andre citrusfrugter kan de også gives til dyr i frisk form. Det anbefales at gøre dette om vinteren og efteråret, hvor dyret især har brug for vitaminer. En enkelt portion grapefrugt bør ikke være mere end 2–3 både, hvis dyret ikke reagerer negativt. Hvis du giver mere, kan dyret reagere på en sådan mængde med opkastning eller diarré.

Interessante fakta om grapefrugt

Citrusfrugter har været kendt af menneskeheden siden oldtiden. Men grapefrugten blev først opdaget forholdsvis for nylig – i 1750. Opdagelsen tilskrives præsten Griffith Hughes, som var interesseret i botanik. Han gav frugten navnet »den forbudte frugt«. Men senere begyndte man i Storbritannien at kalde den lille shaddock, fordi dens lighed med pomelo var indlysende. Sagen er, at pomelo kom til Europa via England, og den blev bragt fra Barbados af en vis kaptajn Shaddock.

Navnet »grapefrugt« dukkede først op for 200 år siden. I begyndelsen blev frugten dyrket på Jamaica. Men i dag er USA, Sydafrika, Brasilien og Israel førende inden for produktionen.

Foto af grapefrugt